Chikaderne synger

Tags

, , , , , ,

Udsigt i dag. Blåt, blåt hav. I det fjerne en lille fiskerkutter og ellers kun lyden af sommerstemmer og chikader.

Udsigt i dag. Blåt, blåt hav. I det fjerne en lille fiskerkutter og ellers kun lyden af sommerstemmer og chikader.


Det er hedt i dag og dog med en anelse frisk brise af og til. Chikaderne filer det bedste de har lært på deres violin og sender den velkendte lyd ud i rummet. Rengøringspersonalets og gartnernes stemmer lyder herop fordi alle døre står åbne. Vinduerne ligeså, men rigtig gennemtræk er der ikke tale om.
Vasketøjet jeg hængte ud i solen for en time siden er allerede tørt og næste portion arbejder i vaskemaskinen. det er nemt at tørre tøj om sommeren. Og det er næsten umuligt om vinteren hvor fugtigheden er tårnhøj.
Heldigvis nåede vi i fitness centret i morgenkøligheden og min datter er en streng instruktør. Py ha! skønt det var tidlig morgen, var det ikke nemt at holde trit med hende på løbebåndet, for slet ikke at tale om at løfte jernstænger med vægt i liggende stilling. Det vil jeg sikkert få at føle i morgen, hvor vi skal afsted igen. Ingen piv her.
Ellers lever jeg som en dronning. Lækker græsk yougurt til morgenmad med jordbær og mandler. Til frokost grøn salat med lynstegt tun og en stærk dressing. Hvis det fortsætter således, bliver jeg bare sund og stærk.
Nu er det stilletime med en spændende bog. Familien er ude i vigtige gøremål og jeg føler virkelig det er ren luksus ferie.
Emma har det også varmt og gider ikke engang gå tur. Det kan vente til i aften, mener den. det er helt ok med mig.
Det er for varmt til at gå tur mormor. Jeg bliver her i skyggen.

Det er for varmt til at gå tur mormor. Jeg bliver her i skyggen.

Feriefornemmelser

Tags

, , , ,

Vi er klar til at lege i poolen.

Vi er klar til at lege i poolen.


Luften står stille og sveden pibler frem under pandehåret. Fødderne er tykke og spændte og så er det endda ikke særlig varmt mere. Kun omkring de 28 grader og kl. er næsten 22.00. Det kan blive svært at sove.
Egentlig var jeg ikke i feriestemning, da jeg forlod DK, men i dag da jeg kunne spadsere med mit yngste barnebarn ned til poolen, gik der også feriefornemmelser i mig.
Og det er skønt at lege ved vand, når man har børn med. På med solcreme og badedragt, badevinger og en plasticpose fyldt med legetøj. Det får timerne til at forsvinde som dug for solen. Mit barnebarn er kommet i den alder, hvor hun gerne vil svømme. Hvis man altså holder godt fast og ikke får vand i ansigtet.
Der er kommet noget stor pige over hende. Det er ikke til helt at sige hvad det er. Det kan være en bevægelse, et blik eller måden hun taler på, der i glimt fortæller, at der er sket helt utrolig meget på de to måneder jeg ikke har set hende.
Hunden Emma har også været helt tilfreds med sin aftentur. Vi fik skridtet parken af og tjekket at alt er som det skal være. Knurret af en kat og lavet det der skal lavet før natten kalder.
De gamle træer i parken står med deres kanelbrune stammer og træet er visnet af sommerens brændende sol. her har været ulidelig varmt de sidste par måneder.
Korktræer, der er skrællet. det bliver de hver 7. år.

Korktræer, der er skrællet. det bliver de hver 7. år.


Jeg er blevet meldt ind i det lokale fitnesscenter med besked på, at det er tidlig op og til træning i morgen. Ikke noget med at hvile på laurbærerne hernede. Telefonen har fået et spansk kort, så nu er jeg køreklar i det hjem, som så venligt er åben sig for mig hernede.
Hvis jeg skal kunne gennemføre en times træning i denne hede, må jeg hellere finde i seng.

være

Rollemodeller

Tags

, , , ,

CIMG4555

De søde unge mennesker. Den næste generation. Dem der får ansvaret for verden.

Som tidligere teenagermor, var noget af det der kunne gøre mig helt klam af angst, angsten for at min børn skulle havne i en eller anden form for misbrug med det lorte liv, som deraf følger.
Nu er jeg heldigvis over den periode og har givet stafetten videre til dem selv. Og hvad opdager jeg? At jeg også kan blive bange for hvad børnebørnene og deres venner skal havne i. Man ønsker jo det bedste for både sine børn – nu forældre og sine børnebørn og alle de unge mennesker, de deler vilkår med i skolerne, på uddannelserne og i fritiden.
Forleden udtrykte jeg min bekymring for at vi danskere drikker for meget. Jeg har ikke moralske skrupler – synes jeg selv – men er alvorlig bekymret for de konsekvenser jeg ser af for let en holdning til alkohol. Og jeg undrer mig også. Det er med stor alvor og succes man har forsøgt at komme rygning til livs. Hvorfor er det ikke sket samme holdningsskift til alkohol?
I dag hørte jeg Henrik Rindum en af Danmarks mest erfarne alkoholkonsulent i radioen og der synes ikke tvivl om, at hvis unge mennesker ikke lader sig friste til at drikke for meget eller bruge andre rusmidler før det 24. år, har de store chancer for at slippe for senere i livet at blive misbrugere.
Det skyldes ganske enkelt at hjernen hos de helt unge, meget let påvirkes under sin udvikling til at bevare sit behov for de stimulanser, man fodrer den med som ung.
Nye undersøgelser viser desuden, at børn og unge påvirkes enormt meget af hvordan forældrene opfører sig. Senere er det naturligt nok vennekredsen, der er den dominerende faktor. Men oplever du far og mor drikke for meget, ikke nødvendigvis at de går rundt og er fulde, men nipper rigeligt til vinene og øllerne ved en hver lejlighed, så vil de have det som forbillede.
Jeg kan huske at en af mine svigersønner, fortalte, hvad han selv havde oplevet i forhold til sin far og at netop han, også i relation til sine børn og papbørn, passede enormt meget på, at være den rollemodel, der netop lærte de unge, at man godt kan have det sjovt, hygge sig og feste uden alkohol.
Jeg ville ønske, at rigtig mange forældre fik en større viden om, hvor vigtig en rolle de spiller for deres børn og unge.
Børn og unge gør ikke som vi siger, men gør det de ser vi gør.

Vi er tilfredse

Tags

, , , ,

17. august 2014

Så nåede også jeg over målstregen. Ti minutter senere end min seje datter. Jeg i tiden 1.57 og som nummer 17 i min gruppe.
Min datter er bare for sej. Hun har ikke løbet og cyklet i flere år og desuden havde hun følgeskab af en anelse tømmermænd, hvilket hun først fortalte efter målstregen. Ellers vidste hun nok at mor ville brokke sig.
Hun svømmede som en delfin og var forrest i feltet indtil hende badehætte pludselig røg af og hun måtte stoppe op og smide den på land.
Og føj hvor var det vådt at cykle. Skoene var drivvåde, da vi som det sidste skulle løbe. Jeg kunne næsten ikke løfte fødderne fra jorden og svup, svup sagde det.
Min gamle havelåge blev naturligvis overhalet af flere smarte cykler, men det tog nu ikke modet fra mig. På ruten stod de sødeste frivillige og klappede og råbte efter os, skønt de selv var drivende våde og nogle af dem frøs grundigt.
Heldigvis havde min humoristiske svigersøn tid og overskud til at være support, filme og tage billeder. Og sikkert råbe af sin kone, hvilket jeg ikke hørte, fordi jeg ikke kunne følge med hende.
Nu har vi fået tørt tøj på, spist noget frokost og drukket en herlig kop kaffe. Der er intet der smager så godt som kaffe, når man synes man har fortjent det.
Tak for de rosende ord på face book. I dag synes jeg vi fortjener det.
Nu kalder sofaen og de dameblade vi fik forærende.
Det var sjovt og herligt og vi glæder os allerede til næste års triatlon.
Måske er I flere som vil være med?

Først er man lille så bliver man stor

Tags

, , , ,

17.8.2014

Bemærk ølkassen. Den er fra mit første hjem i Kbh. Hentede ølkasser nok til at bygge en seng i 1970.

Da jeg for 28 år siden fødte min søn, fik jeg af et medlem i den fagforening, hvor jeg var ansat 3 meget små kaktus. De flyttede med os rundt og hvor de sidste to blev af husker jeg ikke. Men den ene flyttede til sidst sammen med min søn i hans lejlighed og se blot hvor stor og fin den er blevet.
Det er morsomt og jeg sender det gode medlem en kærlig tanke, hver gang jeg hilser på den store kaktus.
Nu sidder jeg med rystende knæ – gik sukkerkold på vejen hjem fra dans i Politigården – og prøver at samle mig for at gå i seng og hvile ud til morgendagens spændende udfordring.
Men først store roser til Dansk Danseteater, som jeg nød her til aften med gode veninder på Københavns Politigård. En tilbagevendende tradition og hvert år en spændende oplevelse.
Politigården er et af byens smukkeste rum og danserne umådelig dygtige og meget spændende at beundre. På en gang yndefulde, mystiske, skræmmende og ind imellem direkte morsomme. Desværre måtte jeg ikke fotografere dem og kan ikke give mine indtryk videre på billeder. Derimod kan jeg anbefale alle at tage ind og få oplevelsen selv.
CIMG6936

Der var ingen stjerner at kigge på i aften, men i begyndelsen en smuk blå himmel med hvide skyer, der senere blev grå og mørke og til sidst kom den sorte nat. Heldigt for os holdt det tørvejr og herlig indpakket i tæpper og tykke trøjer, en kop varm kaffe og lækker kage, holdt vi varmen og kunne nøjes med at nyde stemningen og koncentrere os om de dansende.

Glæder mig allerede til næste år.

Hilsen fra en engel

Tags

, , , ,

15. august

Dirigent Mykola Hobdych Kiev Kammerkor.

Solen strålede varmt og dejligt ned på Frederiksberg Kirke, da jeg parkerede cyklen i god tid før efterårets første omgang aftenmusik. Og skønt der endnu var mere end en halv time til koncerten skulle tage sin begyndelse, var køen pænt lang.
Heldig var jeg, at få en stol i midtergangen på 1. række. Der er visse fordele ved at være single. Man kan snige sig ind på de enkelte tomme pladser der nogle gange bliver i overskud når par og grupper har bænket sig. Hi! hi!
Kirken var proppet til bristepunktet. Rigtig mange af gæsterne følger simpelthen koret rundt på deres turne` i Danmark og hører dem flere gange. Det vil jeg også gøre næste år, hvis jeg kan komme til det.
Endelig kom Kiev Kammerkor i sorte smokinger og blinkende kjoler op ad gangen og fordelte sig. 20 personer i alt med den karismatiske dirigent Mykola Hobdych til sidst.
Det var en fantastisk oplevelse, hvor de kan synge smukt og brusende. Solister kan de fleste optræde som og Mykola er en strålende dirigent.
Vi hørte Degtyarevsky (1766-1813) En geistlig koncert nr. 51: Bøn til den hellige jomfru og flere andre gamle numre fra 1500 og 1600 tallet. Der blev plads til M.Lysenkos Kyrie eleison, P.Tjajkovsky En engels hilsen, og til slut M.Verbyrsky Lovpriset være Guds navn.
Alt passede som fod i hose til det gode kirkerum og ingen var i tvivl om dirigentens sympati, da han ved afslutningen udbrød noget i retningen af Leve Ukraine.
Den mand ville jeg godt lære at kende. Han virker som en med super meget power. Desværre når jeg ikke flere koncerter før afrejsen.
Det er utroligt at der kan være krig og splid i verden, og i et land, hvor noget kan være så smukt. Underligt at menneskene ikke kan synge alt det slemme bort og glæde sig over sang og musik, kunst og venskab.
Og det var ganske gratis.
CIMG6931
Jeg måtte spadsere langsomt gennem Frederiksberg Have for at fordøje den gode oplevelse og her var ikke meget at råbe hurra for.
En stor gruppe gymnasieelever havde i den grad svinet hele plænen foran slottet til. Og mange var så fulde, at jeg var helt betænkelig. Særlig en ung gut som lå alene på en bænk, ligbleg og dårlig. Burde man have sendt ham til udpumpning. Og længere henne en pige, totalt i opløsning og enormt fuld. Ingen voksne i nærheden. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke længere er mor til en teenager. Jeg ville være rædselsslagen for, hvad de kunne komme ud for af ulykker i deres omtågede tilstand.
Jeg synes ikke, jeg er sart, men drikker vi ikke for meget i det her land?

Det sku være så yndigt at følges ad

Tags

, , , , ,

2012

Der bliver angiveligt flere og flere singler. Samtidig er der fuld gang i og bruges der enormt mange penge på romantiske bryllupper. Det må betyde enten at de skønne fester, hvor to lover at elske og ære hinanden til døden dem skiller, alligevel ender med en skilsmisse. Eller at der faktisk er flere der ikke gifter sig end der faktisk indgår i den hellige ægtestand.
Det bekymrer mange, at parrene ikke holder sammen. Det kræver flere boliger, når vi vil bo hver for sig. Og det betyder at mange børn vokser op i hjem hvor de ikke er sammen med deres far og mor. Konsekvensen heraf er på lang sigt vel ret usikker og svær at måle?
Der bliver sagt meget for og imod og som barn og ung af 60èrne undrer jeg mig ofte og ved ikke rigtig ud eller ind.
Vi var mange der blev opdraget til at finde den eneste ene og gifte os med ham og derefter leve lykkeligt til vi døde af det. Og skønt vi også ofte have rollemodeller i vore forældre, der opførte sig sådan kom det til at gå ganske anderledes for de fleste af os.
Det skulle hurtig vise sig, at jeg blev det første alvorligt sorte får i familien. For det første flyttede sig sammen med en mand uden at vi giftede os. Det var ikke velset på landet dengang. Men vi havde begge meldt os ud af folkekirken og turde på ingen måde love hinanden det der med:” Til døden jer skiller”. Senere skulle min sorte får status få ny næring, idet jeg tillod mig at få børn uden for ægteskab endda med forskellige mænd. Det var helt yd og vist heller ikke noget man skal reklamere med i dag. Mine kærlighedsprojekter lykkedes altså ikke og jeg skal ikke nægte, at jeg på en måde er bekymret over det – i forhold til hvad det har gjort ved mine børn. Men det forvirrer mig også, jeg ville jo gerne, at det skulle have lykkedes. Hvad gjorde jeg/vi fejl?
Nu er jeg single og skønt, jeg ikke har et ønske om at blive gammel alene, er det rigtig svært at finde en form for fællesskab og et match, der passer til os krævende og sære, efterhånden, ældre generation.
Jeg har i alle årene tænkt, at man burde lave et andet ægteskabsritual og en anden opskrift på det parforhold, hvis det er det vi skal gå ind for?
Nu kommer – naturligvis – amerikanske forskere med følgende forslag, som siger:
“Jeg lover at støtte og beskytte din individuelle frihed”
“Jeg lover at respektere, værdsætte og beundre dig for den, du er.”
“Jeg lover at vise dig hver eneste dag, hvor heldig jeg føler mig over at være din partner”
“Jeg lover at tilføre vores fælles liv spænding, eventyr og passion”
Især det første og sidste løfte lyder i mine øre ret godt. Hvis begge parter overholder de fire løfter skulle der være stor sandsynlighed for at ægteskabet holder i al evighed – hvis det altså er det vi virkelig vil.

Zulu sommerbio

CIMG6927

Fælledparken, sent aften i fuldmåne og til sommerbio.

Det er næsten ikke til at tro, men endnu en aften uden regn og lunt på trods af at filmen i Fælledparken ikke sluttede før ca. klokken 24.
Det var rigtig skønt at sidde der i parken blandt en masse mennesker og hygge sig i sin stol, medens månen stod op og blev stor, gul og rund. Filmen var god og bevægende og min ledsager nød det også.
Mærkeligt at kører hjem af tomme gader og mærke nattens stilhed. Byen var så forandret fra formiddagens cykeltur. Jeg kan godt lide byen når den er stille. Det bedste er at cykle en tidlig, tidlig morgenstund og se den vågne. Når man kender byen, kan man også mærke når der er ferie og Helligdage. Weekenderne er anderledes en hverdagene. Mandag aften er helt forskellig fra torsdag aften og så fremdeles. Pulsen slår på en anden måde. Stemmerne lyder anderledes om sommeren end om vinteren og det gør menneskenes skridt også. Motorcyklerne fortæller med en helt speciel lyd når foråret er kommet.
Jo, byen er en meget stor personlighed, med sin helt egen stil og rytme.
Hele ugen er der Zulu sommerbio og det kan anbefales. Tag godt med tøj på og et varm tæppe eller en sovepose. Hvis vejret arter sig, kan man spise sin aftenmad på græsset inden filmen begynder kl. 21.15. Det er gode film der vises.
Ønsker alle en god nat.

Fantastisk kvinde

Tags

, , , , , ,

11. august 2014
Anisette for fuld udblæsning foran Christiansborg Slotplads.

En meget aktiv dag endte foran Christiansborg Slotplads for endnu engang at ønske fred i Gaza. Til min store fornøjelse var der denne gang taler fra både SF, Enhedslisten, S og V. Samt FOA og 3F. Det har taget sin tid at trække fagbevægelsen op, men FOA kan ikke længere stiltiende kigge på, at deres fagfæller i Gaza mejes ned under hjælpearbejdet og 3F ønskede at pointere, at de længe har støttet fagbevægelsen i Gaza og det er jo godt.
Det meste bevægende var faktisk at høre en ung jøde tale om, at han med mange andre også ønsker fred og stop for overgrebene. Han er ikke alene, men vi hører ikke så meget om de almindelige israeleres modstand mod regeringens uhyrligheder.
Det skal vi huske på, det er ikke nemt at være modstander af krigen i Gaza og besættelsen i DK, men det er nærmest umuligt at sige sin mening højt, hvis man bor i Israel. Det samme land, som påberåber sig at være et af verdens bedste demokratier. Hvor mon ytringsfriheden lige blev af?
Rigtig stolt blev jeg på kvindekønnets vegne, især på de gamle kvinders vegne. Anisette er måske nok gammel af alder, men ellers er hun ikke gammel. Den lille spinkle kvinde, kan synge så kraftfuldt, at hårene rejser sig på armene og i nakken. Hun er bare skøn på sine bare fødder og sin simple kjole. Smuk er hun og det er ikke til at tro, at hun er en dame på snart 70. Det er sørme godt gået – på alle måder.
Det stod i en skærende kontrast til en radioudsendelse, jeg hørte med et halvt øre, lige før jeg cyklede hjemmefra: “Kvinder over 50 og deres seksualitet”. Udsendelsen lød nu nærmest som en stor undren over, at kvinder over 50 både har lyst til og faktisk dyrker sex. Du milde moster, er vi virkelig ikke kommet længere. Jeg tror faktisk, jeg kender flere mænd over 50 som har rejsningsproblemer, end jeg kender kvinder over 50 som ikke ønsker at dyrke sex.
Hvorfor lever så mange kvinder som singler? Jeg har et par gæt: Det endnu ikke er blevet moderne at finde sig en yngre mandlig elsker, mand eller kæreste. Det siges i hvert fald ikke højt. Se blot på Dot og Messerscmidt. Og mænd på ens egen alder er for det første ikke interesseret, de vil have kvinder der er 10 år yngre. For det andet vil kvinderne ikke have de fleste af de mænd, på deres egen alder eller ældre fordi de er blevet for satte, kedelige og trætte.
Det er derfor dejligt, at se en kvinde der nærmer sig de 70, være både smuk og kan trykke den af i en god sags tjeneste.

Slagterier

Tags

, , ,

See! en helikopter mormor. See! en helikopter mormor.[/caption
Hvordan kan man få sig selv til at slå uskyldige børn ihjel? Begrave dem levende og begå andre grusomheder mod dem? Endnu engang får jeg kvalme og lede ved menneskeracen, når jeg ser TV avisens billeder fra Irak, Syrien og Palæstina. Det er formentlig lige så grumt flere steder i Afrika eller i andre hjørner af verden, som ikke er interessante nok til at komme i pressen.
Hvor skal jeg vende mig hen for at ændre situationen? Hvad skal jeg foretage mig for at modgå og modstå disse slagterier og modbydeligheder? Hvordan skal jeg bevare optimismen og troen på det gode i mennesker. Ikke være afmægtig, handlingslammet for til sidst at blive helt kold og selv kynisk?
Hvis der er en GUD, hvorfor lader han det så gå ud over børnene og uskyldige?
Det der sker vil formentlig avle had i mange år frem. Det føles næsten som om de Islandske Sagaer igen er aktuelle blot mangedoblet og pustet op i dimensioner, jeg slet ikke fatter.
Raseriet begynder også at tage bolig i mig. Analyser og årsagsforklaringer, med ønsket om fredelig løsninger går af og til i opløsning for mig.
Når jeg ser nogle af de billeder, der vises, får jeg i den grad lyst til at pande, de skæggede fanatikere sådan nogen på bladet og rive deres nosser af. Eller når jeg ser på de nybarberede, jakkesæt som sender flere bomber afsted mod allerede sønderskudte boligområder uden vand og mad, bliver jeg så rasende gal. Men hvis jeg mister besindelsen, er vi jo lige vidt, så bliver også jeg en primitiv menneskeabe og ikke et civiliseret menneske.
Hvornår er det det terror og hvornår er det frihedskamp? Og kunne vi venligst få stoppet begge dele omgående.
Hvordan klarer alle I andre situationen? Håber det bedste? Lukker øjnene og vender ryggen til? Tager med til demonstration og samler penge ind til støttearbejde?
Rejser ud som læger og sygeplejersker?
Jeg aner ikke mine levende råd?
Når jeg ser på mit lille barnebarn, fatter jeg ikke det er muligt, at begå de handlinger jeg ser og hører. Det må da være nogle mærkelige dyr, der i den grad går baserk.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 248, der følger denne blog