Værsgo! èn god gerning.

Tags

, , , , , ,

Gråvejr, ikke inden i mig. Fastholder at solen skal skinne skønt sommertiden er slut.

Gråvejr, ikke inden i mig. Fastholder at solen skal skinne skønt sommertiden er slut.


Værsgo! èn god gerning. Den skal ikke betales tilbage, men gives videre.
Gi-det-videre-princippet stammer fra filmen “Pay it forward”, hvor en ung dreng får til opgave at forandre verden. Han ønsker i forbindelse med sit projekt at skabe en kædereaktion af gode gerninger. For at starte denne kædereaktion vil han gøre tre tjenester for tre mennesker, dog med et eneste krav: De skal på samme måde gøre tre tjenester – og på den måde gi det videre.
Det er da en fed ide. Tænk hvis vi alle gjorde tre gode gerninger hver dag.
Det siges, at det man giver får man selv igen. Det har jeg allerede mærket i dag og der er mere på vej. Jeg smiler og har sommerfugle i maven.
Skulle du være i tvivl om, om man op i årene kan føle sig som teen-ager. Som et lille, fjollet barn og hvilke aldre vi end har været igennem – så glæde dig. Man kan det hele. Smiler. Alder er ikke en hindring for følelser, måske nok for fysiske udfoldelser.
Nu dufter hele huset af basilikum, persille, timian og friske grøntsager. Jeg holder enormt meget af at lave mad når råvarerne er friske og helst økologiske. Det er en fantastisk fornemmelse, at stå der ved sit køkkenbord og føle sig rig, fordi man har mad nok og frisk mad.
Der er musik til arbejdet og nye lys i stagerne. Roserne er kommet ind fra altanen og stuen ser hyggelig ud.
Sender kærlige tanker til øst og vest og håber de når dem som gerne vil ha` dem og som trænger til dem. Gi dem videre.
Nu vil jeg bladre avisen og måske læse endnu et kapitel af min bog om en af Danmarks fantastiske kvinder.
Ønsker alle en skøn lørdag aften.
Husk at stille uret tilbage inden du lægger dig og nyd den ekstra time i morgentidlig.

Forkælelse på højt plan

Tags

, , , , ,

Spadseretur i Pederstrup en smuk gammel landsby ved Ballerup.

Spadseretur i Pederstrup en smuk gammel landsby ved Ballerup.


Jeg er blevet top forkælet i dag. Følte næsten jeg var kommet hjem, da jeg sank ned i sofaen, medens kakkelovnen buldrede og æbleteen blev serveret rygende varm.
Gode venner bragte mig først til Pederstrup. En skøn gammel landsby med bondegårde og stråtækte huse. Økologisk gårdbutik med kaffe og hjemmebagte kokosmarkoner. Snadrende ænder i gadekæret. Udsigt over de endnu grønne marker og smukt brogede træer. Her var fine gamle haver med lave buskbomhække og høstasters, der gik lige i hjertet med deres blå, blå farve og sendte minderne igennem kroppen som elektrisk strøm.
I det milde fine efterårsvejr kunne vi bagefter sidde på terrassen i tæpper og spise hjemmevoksede blå druer. Søde og gode var de og med udsigt til æbletræer der bugner af frugt og planternes forfald i brune, gule og røde farver. Ind imellem glimtede endnu røde isblomster og orange japanske lygter. Et par natlys i deres gule pragt var blevet skånet mellem terrassens fliser. Dem har insekterne fortsat glæde af.
Nu sidder jeg tyk og mæt af et overdådigt måltid med kæmperejser og kulmule lækkert garneret med hjemmelavet remolade af æbler med mere. Måltidet sluttede med ægte rødgrød og fløde.
Det var mad for harer!
Vi blev opdateret, fik vendt livets gang i lidenlund og hvad vi nu ellers havde brug for, at få snakket om, når man nu har kendt hinanden i snart 35 år. Der kom gode bøger på bordet og inspiration med hjem, samt en pose af havens gode bellaboskop.
Føler mig så rig og afslappet.
Eneste skår i glæden, er at jeg burde være hos mit ældste barnebarn i næste uge. Han har det ikke nemt efter en stor operation. Men jeg ved ikke hvordan det kan fixes. Han er så langt væk og jeg har det ene ben ude af døren. Tænke, tænke.
Sådan en vogn kørte vi roer ind i i mit barndomshjem. Jeg kan næsten mærke kulden og det tunge ler, der skulle bankes af roerne inden de blev smidt op i vognen og hvordan gummistøvler blev helt høje og tunge af at gå i marken ved siden af vognen.

Sådan en vogn kørte vi roer ind i i mit barndomshjem. Jeg kan næsten mærke kulden og det tunge ler, der skulle bankes af roerne inden de blev smidt op i vognen og hvordan gummistøvler blev helt høje og tunge af at gå i marken ved siden af vognen.

Stravinsky Around

Tags

, , , ,

Lad nu tiøren falde.

Lad nu tiøren falde.


Det var ikke helt nemt at komme ud af fjerne i morges i mørket, men straks jeg gik hen ad den mennesketomme gade med badetøjet i tasken og snusede til den friske morgenluft, blev jeg helt vågen og meget glad for, at jeg valgte at stå op.
Det hævnede sig en lille smule under Stravinsky koncerten her til aften. Øjnene gled i og jeg sagde til mig selv: “Du behøver jo ikke kigge, du er her for at lytte”, og bum faldt hovedet næsten ned på brystet.
Der var intet i vejen med musikken, tværtimod. Historien om den lille soldat, hvor både skuespillere, musik og danser gik op i en højere enhed og gjorde fortællingen vedkommende og morsom, det var top.
Og så kan det nok være, at det var slut med at sove efter pausen da Copenhagen Phil gav Stravinsky`s Petrusjka for fulde gardiner. Den finurlige dirigent Santtu-Matias Rouvali rystede krøllerne så de fløj og sveden sprøjtede. Tøjet som bestemt var syet til ham, så alligevel alt for stort ud til den spinkle lille mand med de flagrende hænder og en tangentstok, der favnede og tævede orkestret til uanede højder og harmonier.
Stort, stort bifald og det var fortjent.
Sådan som jeg har forstået det, er det et samarbejde på tværs af Øresund mellem Malmö, København og Helsingborg. Se http://www.musicaround.nu
Cykelturen hjem var mild og god og et enkelt kapitel i min gode bog, før jeg sover ind, kan jeg vist godt tillade mig. Det er et luksus liv dette her. Tænk engang, hvor mange gange jeg måtte springe over sengelæsning – som jeg holder meget af – da jeg gik på arbejde. Der var ganske enkelt ikke timer nok. Især ikke hvis man skulle holde sig vågen til et møde dagen efter.
Det er den slags der gør pensionistlivet til en fornøjelse. Ingen børn der holder en vågen om natten. Kan sove til man er udhvilet og gå i seng eller lægge sig til at sove når det passer en. Går det helt galt, kan man tage en mormor på divanen i dagtimerne.
Det er skam ikke så ringe endda.

Ræven har flere udgange

Tags

, , , ,

Byens lys set fra Islands Brygge

Byens lys set fra Islands Brygge


Jeg sov som en bjørn i vinterhi i nat og vågnede med et sæt. Jeg havde jo en aftale. Snurrede tre gange rundt om mig selv, men nåede ud af døren, cyklede i fuld fart til Den Blå Hund for at indtage en hyggelig brunch og samtale med en god bekendt. Vi kom viden om og undersøgelserne af en mulig fælles tur til det Syd Amerikanske blev aftalt. Det er godt at sætte sig nogle mål. Det er ikke sikkert de bliver nået. Hvis ikke er der en grund til det og det er også godt nok, så sættes der nogle nye.
Susede hjem igen, men faldt i staver i en antikvitetsbutik over kassen med børnebøger og blade. Fyldte rygsækken og købte mig en varm hue. Dvælede ved et gammelt smukt hus, som jeg tit har glædet mig over får lov at bestå midt i byen og undrede mig over at noget af huset er tomt. Der ville jeg godt nok gerne bo.
Hjemme blev der tid til at hente pakke på posthuset, læse avisen og så afsted til en kaffeaftale med en god veninde. Vi fortabte os i en lang samtale og en to torden var flere timer forsvundet som dug for solen.
Det var umuligt at nå hjem og til fods begav jeg mig til Islands Brygge med det klare fortsæt, at møde vandregruppen og gå en lang tur. Undervejs gjorde jeg dagens opdagelse. Et skønt lille galleri for foden af trappen ved Islands Brygge.
Mia Cara`s billeder på postkort. www.gallerinaif.dk

Mia Cara`s billeder på postkort. http://www.gallerinaif.dk


Mia Cara`s malerier fortæller små historier i naivistisk stil. Fortællingen foregår oftest i by- og gadeliv. Motiverne og inspirationen er hentet fra den Københavns dagligdag. Malerierne rummer en enorm livsglæde og varme.
Hun har mange forskellige gode danske og udenlandske naivister i sin stald. Det er et besøg værd, hvis man vil være glad i låget.
Så stod jeg der og ventede og ventede på gågruppen, indtil det gik op for mig, at jeg ventede det forkerte sted. Ak! Det var for sent at nå frem til dem, så hvad gør en klog?
Man har vel en plan B? Ræven har flere udgange. Hvorfor turen gik, til det jeg opfatter som byens bedste Kulturhus, nemlig huset på Islands Brygge. Og her med udsigt til byens lys, spiste jeg en portion tomatsuppe. Afsted til kammermusikforeningen af 1911`koncert i Glyptoteket. Her kunne jeg lukke øjnene og lade Trio Con Brio Copenhagen underholde med Per Nørgård, L.V.Beethovens og Brahms. De to sidste er ren flødeskum for ørene.
Med hovedet fyldt af de skønne toner nåede jeg lige præcis toget og kan nu hoppe i min seng. Glad, mæt – meget mæt – en opdagelse rigere og med reflektioner og eftertænksomhed som samtaler og musik har sat i gang.

Jeg ønsker mig………………..

Tags

, , , , ,

Jeg ønsker mig et nyt kamera, der kan tage sådanne skarpe billeder.

Jeg ønsker mig et nyt kamera, der kan tage sådanne skarpe billeder.


Jeg ønsker mig……listen er lang, men blandt meget andet et kamera, der kan tage skarpe billeder til min blog. Men som på den anden side ikke kræver ret meget af mennesket bag linsen, det er mig. Og helst inden jeg rejser til Indien, så der kan komme fine billeder med hjem.
Jeg ønsker mig også en lejlighed med udsigt over vandet i et kvarter med masser af sjove cafèr og gang i gaden.
Jeg ønsker mig noget nyt regntøj, der er tæt når jeg cykler.
Jeg ønsker at blive klogere og dygtigere til noget af det jeg ikke kan og ikke forstår.
Jeg ønsker min kalkunhals langt væk og mere viljestyrke til at træne.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at mine børn og børnebørn har det godt. At mine venner trives og er glade.
Men jeg beder ikke om noget og husker i stedet for at sige tak for alle de dejlige oplevelser, jeg har med mennesker og natur. Selv når jeg bliver gennemblødt af regnvejret. Og glæder mig over de gode ting der sker.
Blev ganske opmuntret over at erfare, at mobiltelefonens indtog i Afrika, ser ud til at blive et positivt for de mange fattige mennesker. Tænk hvis man kunne tage røv.. på markedet og finansverden og få fordelt goderne på denne klode noget bedre. At det vil indebære, at vi europæere nok skulle ændre vores levevilkår en hel del, generer mig ikke.
Af og til drømmer jeg om, at flytte ind på den gamle ødegård, med komfur og brændeovn. Uden bad og toilet og kun med rindende vand om sommeren. Men det er nok en anelse for naivt og jeg holder jo vildt meget af overflodssamfundets tilbud om teater, bio, foredrag og meget mere. Ville nok blive en anelse træt af at sy strapudemaj og strikke strømper hele vinteren og samle blåbær og svampe om sommeren. Og rejse, kunne jeg leve uden det?
Det bobler af energi og overskud. Jeg er bare glad for tiden – i dag.
Jeg ønsker at dele min glæde og mit overskud med alle jer, som læser med. Ha`en rigtig god dag.

Hvornår holdt du op med at danse?

Tags

, , , ,

Så er der mandags dans for alle pengene. Caroline har fotograferet mormor i aktion.

Så er der mandags dans for alle pengene. Caroline har fotograferet mormor i aktion.


” I mange shamanistiske samfund, når du henvender dig til en medicinmand/kvinde pga. mismod, håbløshed og tristhed, vil du blive stillet fire spørgsmål: Hvornår holdt du op med at danse? Hvornår holdt du op med at synge? hvornår holdt du op med at blive fanget af historiens magi? Hvornår holdt du op med at finde trøst i stilhedens rum?” (af Gabrielle Roth, delt via flere sites på internettet, egen oversættelse).
Det er helt sikkert, at jeg snart skal danse igen, ellers bliver jeg trist og præget af mismod. At danse er simpelthen den gladeste form for motion og det er så dejligt med den fysiske kontakt, der tit følger med. Har derfor sat jagten ind på at finde en tangopartner. Vist nok den eneste dans jeg ikke har trænet ret meget i min voksentid. Men pyt melder der sig en som dansker dirty dance, salsa eller vals er det også fint. Alt er fint!
Imedens blæser de gule blade af træerne og fylder plænen. Enkelte træer er allerede helt nøgne og i læhegnet lyser røde bær på et andet træ. Der er ingen børn på gyngerne og sandkassen er tom. Ungerne er i børnehave og jeg har lige hørt, at der er lavet en film/billedbog om børnenes dag og liv i børnehaven. Det var meget, meget spændende.
Det er hyggeligt at være inde og læse John Holten-Andersens kloge ord om at kloden kalder på et opgør med vækstregimet. Livet på kloden gisper efter vejret som følge af klimaforandringer, artsudryddelse og ødelæggelse af stadig flere økosystemer. Det er os mennesker som udnytter naturen alt for hårdt i vores jagt efter rigdom. Men det er også muligheden for at ændre kurs og fra uventet kant, nemlig fra FN`s handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD. Her siger man højt og tydeligt i en ny rapport: “Der er brug for et paradigmeskift i landbrugsudviklingen. Det betyder et hurtigt og omfattende skift fra konventionel, monokultur-baseret industriel produktion til en mosaik af bæredygtig produktionssystemer.” Man kan blive meget klogere ved at læse action magazine, udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke.
Helt i tråd med det, kan man i Irma få det nye blad om alt det Fair Trade mad, man kan købe – der er ingen undskyldning for ikke at kunne finde det rigtige mad. Også kød og fisk kan man få i Danmark, der er både bæredygtigt og dyrene har haft det godt. Der henvises også til restaurationer, der serverer sådan mad.
Jeg følger det op i praksis og bestiller julelys af soyalys. Ikke regnskovssoya fra Asien og Sydamerika. Lysene er testet for partikler på DTU. Lysene indeholder ikke farve, konserveringsmidler eller UV-hæmmende kemi. Og lysene tåles bedre af mennesker med astma, MCS eller lignende. Det er altså ikke bare godt for miljøet.
Se mere på http://www.soyalys.dk
Og imedens kan jeg lytte til radioen som fortæller om brug af robotter. Der er helt sikkert masser af udvikling i gang, som måske kan tage os i en mere fornuftig retning.

Klamt

Tags

, , , , , ,

Katjas billeder 123
Der findes ikke noget bedre ord en klamt. Det er det mest dækkende udtryk, for hvordan jeg havde det, da jeg kom tilbage fra en cykeltur ind til byen. Våd fra yderst til inderst. Jeg kunne hælde vand ud af gummistøvlerne. Havde svært ved at hive regnbukser og jeans af. De klæbede til kroppen. Trusser og sokker kunne vrides.
Denne gang var det ikke kun regnbukserne som lækkede, men også jakken.
Jeg synes det er træls og jeg er rasende på den dumme fabrikant, som har fremstillet mit mega dyre og helt uduelige regntøj. Køb ikke Ventour regntøj hos Dansk Cyklistforbund. Det er ikke en potte regnvand værd.
Men hvorfor vove sig ud på cykel i dette øsende, pjaskende regnvejr. “Jo, altså!” Jeg ville så gerne se filmen Optimisterne, en norsk film om et kvinde volleybold hold. Og når jeg først har besluttet noget, så gennemfører jeg det oftest.
Kvinderne er i alderen fra 60 til 98 og ender med at beslutte, at de gerne vil spille endnu en kamp. Der er ikke mange hold i den aldersklasse, men det lykkes at finde et herre hold i Sverige og det er så rørende og livsbekræftende at se de gamle damer, træne og til slut gennemføre kampen. Filmen minder os om, at vi kan være aktive langt op i årene trods skavanker og fysisk aldring, hvis vi har glæden, lysten og hjertet med.
Vi lo og vi græd. Den film kan på det varmeste anbefales, hvis du skulle få muligheden.
Den burde vises på alle plejehjem, ældrecentre og i skolerne.
Men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget – gennemblødt eller ej.
Det er skønt at få det våde tøj af og blive tørret i et stort varmt håndklæde og kaffen smager fantastisk. Følelsen af at fortjene sin sene frokost er ubeskrivelig og når man bagefter putter sig under et tæppe med en god bog, er næsten turen værd.
Min positivliste blev yderligere tilføjet dejlige oplevelser, idet jeg fik talt i telefon med barn og barnebarn i Spanien og senere med min søn og sendt en stor hilsen til min ældste datter, som var kommet godt retur fra en lang køretur. Til slut fik jeg talt i telefon med min helt private, næsten 90. årige, heltinde.
Dejlig søndag.

Kontakt, nærhed og sex

Tags

, , , , ,

Mit skønne sofahjørne i sol og lys.

Mit skønne sofahjørne i sol og lys.


Det meste af lørdagen er tilbragt i mit skønne sofahjørne. Lyset og solen når stadig ind og om aftenen hygger det med et levende lys eller to.
En del af dagen er gået med at tænke over en spiseseddel jeg så i går, hvor en kendt kvinde udtalte, som begrundelse for at hendes ægteskab blev opløst: “Jeg manglede nærhed, kontakt og sex.”
Når jeg hører hvorfor mange ægteskaber går itu, er det ofte på grund af, at de tre ting mangler, nærhed, kontakt og sex. Det er de samme tre ting jeg imidlertid hører singler sukke efter og deres begrundelse for at være på datingjagt.
At finde en partner er altså ikke nødvendigvis løsningen på de tre ting. Behov som de fleste voksne mennesker længes efter, at få opfyldt. Ofte oplever jeg at parforholdmenneskene, sukker efter min singletilværelse og tror at det er her det sner. Græsset forekommer altid grønnest på den anden side af hegnet.
Der tales for og imod, der er fordele og ulemper ved begge dele. Men hvorfor skal det dog være så svært, at få de tre behov dækket, tænker jeg?
Er det helt umuligt, at to mennesker kan etablere en gensidighed, der dækker de tre behov, over længere tid?
Hvad er det der skal til for at bevare nærheden og kontakten, når den første sindsyge forelskelse er ovre? Hvorfor er det så svært at holde den ægte dialog kørende når følelser er indblandet? Jeg ved at afvisning, nej frygten for afvisning er en væsentlig faktor, men er det forklaring nok?
Gode venner kan sikkert opfylde behov for nærhed og kontakt, men hvad så med sex? Rigtigt, jeg har forstået, at mange mennesker vælger det fra. Simpelthen har opgivet det.
På en måde er det rigtig synd og skam, at så mange gode kvinde- og mandeliv, skal spilles på ensomhedens og isolationens alter. Er det vores måde at indrette os på, der er dræbende? Er svaret at leve hver for sig? Eller er svaret, at vi lever så længe nu om dage, at vi har brug for at skifte partner med jævne mellemrum?
HM! Det har i hvert fald givet stof til eftertanke.

Samtale før døden

Tags

, , , ,

Hvad er forskellen på, at Hitler og hans folk begik folkemord og dræbte jøderne og jødernes drab på  det palæstinensiske folk?

Hvad er forskellen på, at Hitler og hans folk begik folkemord og dræbte jøderne og jødernes drab på det palæstinensiske folk?


Adam Prices teaterstykke på Edison: Samtale før døden med Adolf Eichmann som omdrejningspunkt, rammer desværre alt for godt plet: “Som dyreart er vi mennesker rigtig dygtig til at gå i takt.”
Adam Price har skrevet stykket, fordi folkedrabet som fænomen fascinerer ham, og historien har vist os, at vi ikke er blevet klogere siden holocaust. Der foregår stadig folkemord og etnisk udrensning i konflikter verden over.
Adam Price peger på, at mekanismen i den måde, danske embedsmænd handlede på under tamilsagen, er den samme. Når vi almindelige mennesker bliver bedt om eller beordret til at begå en forbrydelse. Man gør hvad der bliver sagt og fralægger sig det personlige ansvar.
Stykket kan derfor ses som et opråb til at begå civil ulydighed og Adam Price siger:” Fordi det er vigtigt, at man bruger sin samvittighed, når man bliver bedt om at udføre en handling, man ved er forkert. Vi er ikke bare viljeløse brikker i et stort spil. Vi er selv ansvarlige for det, vi gør, og et system kan aldrig tage det fra os.”
Det program der følger med forestillingen er meget spændende og informativt. Blandt andet har man spurgt Solvej Berlau fra Dansk Institut for Internationale Studier og medforfatter til bogen Efter Folkedrab om hvad der adskiller nutidens folkedrab fra fortidens? Her fortælles, at det anslås, at mere end 100 mio. mennesker har mistet livet som følge af folkedrab inden for de seneste 100 år. Verden over har diktatorer og deres medhjælpere forfulgt og dræbt folk på grund af religion, nationalitet, etnisk eller racemæssigt tilhørsforhold, og de har dermed gjort perioden til en af de blodigste i menneskets historie. Det 20. århundrede er med rette blevet kaldt “folkedrabets århundrede”.
Jeg vil sige det gab et gisp i mig da Adolf Eichmann i slutningen af stykket siger noget i retning af, at jøderne jo frivilligt gik ind i gaskamrene. Der stod kun to sølle soldater og gennede på dem. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor villigt vi almindelige mennesker lader os forføre selv ind i døden? Det er da mærkeligt.
Jeg kan på det varmeste anbefale stykket. Skuespillerne gør en forrygende god indsats. Det er dygtigt – fremragende.

Tårnet

Tags

, , , , ,

Det er ikke det tårn jeg taler om, for jeg har ikke noget billede af tårnet på Christiansborg.

Det er ikke det tårn jeg taler om, for jeg har ikke noget billede af tårnet på Christiansborg.


På toppen af Christiansborg var der i næsten 100 år et hemmeligt pultekammer, hvor gipsfigurer samlede støv, og hvor kun Folketingets betjente kom op, når flagene skulle hejses.
Tårnet er nu åbent for alle, men fornemmelsen af det hengemte, hemmelige og eventyrlige er bevaret, og de gamle gipsmodeller har stadig hjemme i de unikke rum.
I tårnet kan man opleve en ny side af København. Vi nød i hvert fald en formidabel udsigt i det sidste dagslys her fra byens højeste tårn i aften. Vi kunne fornemme historien og kigge ind i den spektakulære restauration i det bedste rum i tårnet. Plads til 100 gæster med udsigt over Københavns tage, den Indre Slotsgård og Christiansborg Ridebane. Kokken er Rasmus Bo Bojesen og hans folk.
Tårnet er en del af det tredje og nuværende Christiansborg Slot, bygget i perioden 1907-1928. Herligheden blev tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen og først i 1934 kom de sidste to kroner på tårnet, sådan som det oprindelig var tegnet.
Tårnet er 106 meter og det højeste tårn i København-40cm højere end rådhustårnet.
Fra 2006 til 2009 foregik der en gennemgribende renovering og taget er nu kobberbrunt, men vil ad åre blive smukt grønt af ir, når vind og vejr sørger for den rette patina.
Det er gratis at besøge tårnet og der er åbent alle dage 11.00-21.00, undtagen mandag.
Aftenen var skøn og mild og sluttede i Københavnerkælderen med klipfisk. Det var dejligt at sidde i den rolige kælder og nyde et veltillavet måltid med nyrevet peberrod, der var så stærk, at øjnene løb i vand.
Jeg holder meget af “mit” København og kommer sjældent hjem uden endnu en ny oplevelse eller opdagelse. Så føler jeg mig rig og glad og den lidt triste stemning, som havde tæret på kræfterne slap sit tag. Nu er jeg bare glad og meget træt.
God nat.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 277, der følger denne blog