Ræven har flere udgange

Tags

, , , ,

Byens lys set fra Islands Brygge

Byens lys set fra Islands Brygge


Jeg sov som en bjørn i vinterhi i nat og vågnede med et sæt. Jeg havde jo en aftale. Snurrede tre gange rundt om mig selv, men nåede ud af døren, cyklede i fuld fart til Den Blå Hund for at indtage en hyggelig brunch og samtale med en god bekendt. Vi kom viden om og undersøgelserne af en mulig fælles tur til det Syd Amerikanske blev aftalt. Det er godt at sætte sig nogle mål. Det er ikke sikkert de bliver nået. Hvis ikke er der en grund til det og det er også godt nok, så sættes der nogle nye.
Susede hjem igen, men faldt i staver i en antikvitetsbutik over kassen med børnebøger og blade. Fyldte rygsækken og købte mig en varm hue. Dvælede ved et gammelt smukt hus, som jeg tit har glædet mig over får lov at bestå midt i byen og undrede mig over at noget af huset er tomt. Der ville jeg godt nok gerne bo.
Hjemme blev der tid til at hente pakke på posthuset, læse avisen og så afsted til en kaffeaftale med en god veninde. Vi fortabte os i en lang samtale og en to torden var flere timer forsvundet som dug for solen.
Det var umuligt at nå hjem og til fods begav jeg mig til Islands Brygge med det klare fortsæt, at møde vandregruppen og gå en lang tur. Undervejs gjorde jeg dagens opdagelse. Et skønt lille galleri for foden af trappen ved Islands Brygge.
Mia Cara`s billeder på postkort. www.gallerinaif.dk

Mia Cara`s billeder på postkort. http://www.gallerinaif.dk


Mia Cara`s malerier fortæller små historier i naivistisk stil. Fortællingen foregår oftest i by- og gadeliv. Motiverne og inspirationen er hentet fra den Københavns dagligdag. Malerierne rummer en enorm livsglæde og varme.
Hun har mange forskellige gode danske og udenlandske naivister i sin stald. Det er et besøg værd, hvis man vil være glad i låget.
Så stod jeg der og ventede og ventede på gågruppen, indtil det gik op for mig, at jeg ventede det forkerte sted. Ak! Det var for sent at nå frem til dem, så hvad gør en klog?
Man har vel en plan B? Ræven har flere udgange. Hvorfor turen gik, til det jeg opfatter som byens bedste Kulturhus, nemlig huset på Islands Brygge. Og her med udsigt til byens lys, spiste jeg en portion tomatsuppe. Afsted til kammermusikforeningen af 1911`koncert i Glyptoteket. Her kunne jeg lukke øjnene og lade Trio Con Brio Copenhagen underholde med Per Nørgård, L.V.Beethovens og Brahms. De to sidste er ren flødeskum for ørene.
Med hovedet fyldt af de skønne toner nåede jeg lige præcis toget og kan nu hoppe i min seng. Glad, mæt – meget mæt – en opdagelse rigere og med reflektioner og eftertænksomhed som samtaler og musik har sat i gang.

Jeg ønsker mig………………..

Tags

, , , , ,

Jeg ønsker mig et nyt kamera, der kan tage sådanne skarpe billeder.

Jeg ønsker mig et nyt kamera, der kan tage sådanne skarpe billeder.


Jeg ønsker mig……listen er lang, men blandt meget andet et kamera, der kan tage skarpe billeder til min blog. Men som på den anden side ikke kræver ret meget af mennesket bag linsen, det er mig. Og helst inden jeg rejser til Indien, så der kan komme fine billeder med hjem.
Jeg ønsker mig også en lejlighed med udsigt over vandet i et kvarter med masser af sjove cafèr og gang i gaden.
Jeg ønsker mig noget nyt regntøj, der er tæt når jeg cykler.
Jeg ønsker at blive klogere og dygtigere til noget af det jeg ikke kan og ikke forstår.
Jeg ønsker min kalkunhals langt væk og mere viljestyrke til at træne.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at mine børn og børnebørn har det godt. At mine venner trives og er glade.
Men jeg beder ikke om noget og husker i stedet for at sige tak for alle de dejlige oplevelser, jeg har med mennesker og natur. Selv når jeg bliver gennemblødt af regnvejret. Og glæder mig over de gode ting der sker.
Blev ganske opmuntret over at erfare, at mobiltelefonens indtog i Afrika, ser ud til at blive et positivt for de mange fattige mennesker. Tænk hvis man kunne tage røv.. på markedet og finansverden og få fordelt goderne på denne klode noget bedre. At det vil indebære, at vi europæere nok skulle ændre vores levevilkår en hel del, generer mig ikke.
Af og til drømmer jeg om, at flytte ind på den gamle ødegård, med komfur og brændeovn. Uden bad og toilet og kun med rindende vand om sommeren. Men det er nok en anelse for naivt og jeg holder jo vildt meget af overflodssamfundets tilbud om teater, bio, foredrag og meget mere. Ville nok blive en anelse træt af at sy strapudemaj og strikke strømper hele vinteren og samle blåbær og svampe om sommeren. Og rejse, kunne jeg leve uden det?
Det bobler af energi og overskud. Jeg er bare glad for tiden – i dag.
Jeg ønsker at dele min glæde og mit overskud med alle jer, som læser med. Ha`en rigtig god dag.

Hvornår holdt du op med at danse?

Tags

, , , ,

Så er der mandags dans for alle pengene. Caroline har fotograferet mormor i aktion.

Så er der mandags dans for alle pengene. Caroline har fotograferet mormor i aktion.


” I mange shamanistiske samfund, når du henvender dig til en medicinmand/kvinde pga. mismod, håbløshed og tristhed, vil du blive stillet fire spørgsmål: Hvornår holdt du op med at danse? Hvornår holdt du op med at synge? hvornår holdt du op med at blive fanget af historiens magi? Hvornår holdt du op med at finde trøst i stilhedens rum?” (af Gabrielle Roth, delt via flere sites på internettet, egen oversættelse).
Det er helt sikkert, at jeg snart skal danse igen, ellers bliver jeg trist og præget af mismod. At danse er simpelthen den gladeste form for motion og det er så dejligt med den fysiske kontakt, der tit følger med. Har derfor sat jagten ind på at finde en tangopartner. Vist nok den eneste dans jeg ikke har trænet ret meget i min voksentid. Men pyt melder der sig en som dansker dirty dance, salsa eller vals er det også fint. Alt er fint!
Imedens blæser de gule blade af træerne og fylder plænen. Enkelte træer er allerede helt nøgne og i læhegnet lyser røde bær på et andet træ. Der er ingen børn på gyngerne og sandkassen er tom. Ungerne er i børnehave og jeg har lige hørt, at der er lavet en film/billedbog om børnenes dag og liv i børnehaven. Det var meget, meget spændende.
Det er hyggeligt at være inde og læse John Holten-Andersens kloge ord om at kloden kalder på et opgør med vækstregimet. Livet på kloden gisper efter vejret som følge af klimaforandringer, artsudryddelse og ødelæggelse af stadig flere økosystemer. Det er os mennesker som udnytter naturen alt for hårdt i vores jagt efter rigdom. Men det er også muligheden for at ændre kurs og fra uventet kant, nemlig fra FN`s handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD. Her siger man højt og tydeligt i en ny rapport: “Der er brug for et paradigmeskift i landbrugsudviklingen. Det betyder et hurtigt og omfattende skift fra konventionel, monokultur-baseret industriel produktion til en mosaik af bæredygtig produktionssystemer.” Man kan blive meget klogere ved at læse action magazine, udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke.
Helt i tråd med det, kan man i Irma få det nye blad om alt det Fair Trade mad, man kan købe – der er ingen undskyldning for ikke at kunne finde det rigtige mad. Også kød og fisk kan man få i Danmark, der er både bæredygtigt og dyrene har haft det godt. Der henvises også til restaurationer, der serverer sådan mad.
Jeg følger det op i praksis og bestiller julelys af soyalys. Ikke regnskovssoya fra Asien og Sydamerika. Lysene er testet for partikler på DTU. Lysene indeholder ikke farve, konserveringsmidler eller UV-hæmmende kemi. Og lysene tåles bedre af mennesker med astma, MCS eller lignende. Det er altså ikke bare godt for miljøet.
Se mere på http://www.soyalys.dk
Og imedens kan jeg lytte til radioen som fortæller om brug af robotter. Der er helt sikkert masser af udvikling i gang, som måske kan tage os i en mere fornuftig retning.

Klamt

Tags

, , , , , ,

Katjas billeder 123
Der findes ikke noget bedre ord en klamt. Det er det mest dækkende udtryk, for hvordan jeg havde det, da jeg kom tilbage fra en cykeltur ind til byen. Våd fra yderst til inderst. Jeg kunne hælde vand ud af gummistøvlerne. Havde svært ved at hive regnbukser og jeans af. De klæbede til kroppen. Trusser og sokker kunne vrides.
Denne gang var det ikke kun regnbukserne som lækkede, men også jakken.
Jeg synes det er træls og jeg er rasende på den dumme fabrikant, som har fremstillet mit mega dyre og helt uduelige regntøj. Køb ikke Ventour regntøj hos Dansk Cyklistforbund. Det er ikke en potte regnvand værd.
Men hvorfor vove sig ud på cykel i dette øsende, pjaskende regnvejr. “Jo, altså!” Jeg ville så gerne se filmen Optimisterne, en norsk film om et kvinde volleybold hold. Og når jeg først har besluttet noget, så gennemfører jeg det oftest.
Kvinderne er i alderen fra 60 til 98 og ender med at beslutte, at de gerne vil spille endnu en kamp. Der er ikke mange hold i den aldersklasse, men det lykkes at finde et herre hold i Sverige og det er så rørende og livsbekræftende at se de gamle damer, træne og til slut gennemføre kampen. Filmen minder os om, at vi kan være aktive langt op i årene trods skavanker og fysisk aldring, hvis vi har glæden, lysten og hjertet med.
Vi lo og vi græd. Den film kan på det varmeste anbefales, hvis du skulle få muligheden.
Den burde vises på alle plejehjem, ældrecentre og i skolerne.
Men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget – gennemblødt eller ej.
Det er skønt at få det våde tøj af og blive tørret i et stort varmt håndklæde og kaffen smager fantastisk. Følelsen af at fortjene sin sene frokost er ubeskrivelig og når man bagefter putter sig under et tæppe med en god bog, er næsten turen værd.
Min positivliste blev yderligere tilføjet dejlige oplevelser, idet jeg fik talt i telefon med barn og barnebarn i Spanien og senere med min søn og sendt en stor hilsen til min ældste datter, som var kommet godt retur fra en lang køretur. Til slut fik jeg talt i telefon med min helt private, næsten 90. årige, heltinde.
Dejlig søndag.

Kontakt, nærhed og sex

Tags

, , , , ,

Mit skønne sofahjørne i sol og lys.

Mit skønne sofahjørne i sol og lys.


Det meste af lørdagen er tilbragt i mit skønne sofahjørne. Lyset og solen når stadig ind og om aftenen hygger det med et levende lys eller to.
En del af dagen er gået med at tænke over en spiseseddel jeg så i går, hvor en kendt kvinde udtalte, som begrundelse for at hendes ægteskab blev opløst: “Jeg manglede nærhed, kontakt og sex.”
Når jeg hører hvorfor mange ægteskaber går itu, er det ofte på grund af, at de tre ting mangler, nærhed, kontakt og sex. Det er de samme tre ting jeg imidlertid hører singler sukke efter og deres begrundelse for at være på datingjagt.
At finde en partner er altså ikke nødvendigvis løsningen på de tre ting. Behov som de fleste voksne mennesker længes efter, at få opfyldt. Ofte oplever jeg at parforholdmenneskene, sukker efter min singletilværelse og tror at det er her det sner. Græsset forekommer altid grønnest på den anden side af hegnet.
Der tales for og imod, der er fordele og ulemper ved begge dele. Men hvorfor skal det dog være så svært, at få de tre behov dækket, tænker jeg?
Er det helt umuligt, at to mennesker kan etablere en gensidighed, der dækker de tre behov, over længere tid?
Hvad er det der skal til for at bevare nærheden og kontakten, når den første sindsyge forelskelse er ovre? Hvorfor er det så svært at holde den ægte dialog kørende når følelser er indblandet? Jeg ved at afvisning, nej frygten for afvisning er en væsentlig faktor, men er det forklaring nok?
Gode venner kan sikkert opfylde behov for nærhed og kontakt, men hvad så med sex? Rigtigt, jeg har forstået, at mange mennesker vælger det fra. Simpelthen har opgivet det.
På en måde er det rigtig synd og skam, at så mange gode kvinde- og mandeliv, skal spilles på ensomhedens og isolationens alter. Er det vores måde at indrette os på, der er dræbende? Er svaret at leve hver for sig? Eller er svaret, at vi lever så længe nu om dage, at vi har brug for at skifte partner med jævne mellemrum?
HM! Det har i hvert fald givet stof til eftertanke.

Samtale før døden

Tags

, , , ,

Hvad er forskellen på, at Hitler og hans folk begik folkemord og dræbte jøderne og jødernes drab på  det palæstinensiske folk?

Hvad er forskellen på, at Hitler og hans folk begik folkemord og dræbte jøderne og jødernes drab på det palæstinensiske folk?


Adam Prices teaterstykke på Edison: Samtale før døden med Adolf Eichmann som omdrejningspunkt, rammer desværre alt for godt plet: “Som dyreart er vi mennesker rigtig dygtig til at gå i takt.”
Adam Price har skrevet stykket, fordi folkedrabet som fænomen fascinerer ham, og historien har vist os, at vi ikke er blevet klogere siden holocaust. Der foregår stadig folkemord og etnisk udrensning i konflikter verden over.
Adam Price peger på, at mekanismen i den måde, danske embedsmænd handlede på under tamilsagen, er den samme. Når vi almindelige mennesker bliver bedt om eller beordret til at begå en forbrydelse. Man gør hvad der bliver sagt og fralægger sig det personlige ansvar.
Stykket kan derfor ses som et opråb til at begå civil ulydighed og Adam Price siger:” Fordi det er vigtigt, at man bruger sin samvittighed, når man bliver bedt om at udføre en handling, man ved er forkert. Vi er ikke bare viljeløse brikker i et stort spil. Vi er selv ansvarlige for det, vi gør, og et system kan aldrig tage det fra os.”
Det program der følger med forestillingen er meget spændende og informativt. Blandt andet har man spurgt Solvej Berlau fra Dansk Institut for Internationale Studier og medforfatter til bogen Efter Folkedrab om hvad der adskiller nutidens folkedrab fra fortidens? Her fortælles, at det anslås, at mere end 100 mio. mennesker har mistet livet som følge af folkedrab inden for de seneste 100 år. Verden over har diktatorer og deres medhjælpere forfulgt og dræbt folk på grund af religion, nationalitet, etnisk eller racemæssigt tilhørsforhold, og de har dermed gjort perioden til en af de blodigste i menneskets historie. Det 20. århundrede er med rette blevet kaldt “folkedrabets århundrede”.
Jeg vil sige det gab et gisp i mig da Adolf Eichmann i slutningen af stykket siger noget i retning af, at jøderne jo frivilligt gik ind i gaskamrene. Der stod kun to sølle soldater og gennede på dem. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor villigt vi almindelige mennesker lader os forføre selv ind i døden? Det er da mærkeligt.
Jeg kan på det varmeste anbefale stykket. Skuespillerne gør en forrygende god indsats. Det er dygtigt – fremragende.

Tårnet

Tags

, , , , ,

Det er ikke det tårn jeg taler om, for jeg har ikke noget billede af tårnet på Christiansborg.

Det er ikke det tårn jeg taler om, for jeg har ikke noget billede af tårnet på Christiansborg.


På toppen af Christiansborg var der i næsten 100 år et hemmeligt pultekammer, hvor gipsfigurer samlede støv, og hvor kun Folketingets betjente kom op, når flagene skulle hejses.
Tårnet er nu åbent for alle, men fornemmelsen af det hengemte, hemmelige og eventyrlige er bevaret, og de gamle gipsmodeller har stadig hjemme i de unikke rum.
I tårnet kan man opleve en ny side af København. Vi nød i hvert fald en formidabel udsigt i det sidste dagslys her fra byens højeste tårn i aften. Vi kunne fornemme historien og kigge ind i den spektakulære restauration i det bedste rum i tårnet. Plads til 100 gæster med udsigt over Københavns tage, den Indre Slotsgård og Christiansborg Ridebane. Kokken er Rasmus Bo Bojesen og hans folk.
Tårnet er en del af det tredje og nuværende Christiansborg Slot, bygget i perioden 1907-1928. Herligheden blev tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen og først i 1934 kom de sidste to kroner på tårnet, sådan som det oprindelig var tegnet.
Tårnet er 106 meter og det højeste tårn i København-40cm højere end rådhustårnet.
Fra 2006 til 2009 foregik der en gennemgribende renovering og taget er nu kobberbrunt, men vil ad åre blive smukt grønt af ir, når vind og vejr sørger for den rette patina.
Det er gratis at besøge tårnet og der er åbent alle dage 11.00-21.00, undtagen mandag.
Aftenen var skøn og mild og sluttede i Københavnerkælderen med klipfisk. Det var dejligt at sidde i den rolige kælder og nyde et veltillavet måltid med nyrevet peberrod, der var så stærk, at øjnene løb i vand.
Jeg holder meget af “mit” København og kommer sjældent hjem uden endnu en ny oplevelse eller opdagelse. Så føler jeg mig rig og glad og den lidt triste stemning, som havde tæret på kræfterne slap sit tag. Nu er jeg bare glad og meget træt.
God nat.

Comedy – hvad for en fisk?

Tags

, , , ,

Der er fortsat gang i løjerne og efterårsferien.

Der er fortsat gang i løjerne og efterårsferien.


Humørbarometeret sank lidt i morges, medens jeg listede rundt omkring den sovende teenager og fik den første sms, medens jeg skuede ud i regnvejret. Det hele føltes et øjeblik temmelig gråt.
Senere fik jeg en livsbekræftende og dejlig sms og regnvejret holdt op. Slut med, der at gå og føle sig afvist.
Caroline og jeg hyggede og spillede spil. Jeg fik hentet flere bøger og købt ind og til sidst måtte jeg aflevere den søde og kloge pige og i bytte få den lige så gode og rare Andre`.
Det er så spændende at høre på de unge mennesker, når de fortæller om deres liv og oplevelser. Jeg kan kun blive klogere og imponeres over hvor indsigtsfulde og hensynsfulde de tænker og handler.
Sidst på eftermiddagen gik turen til byen. Vi skulle møde Emil som gerne vil nyde sine niecer og sin nevø. De to sidste har jo også i Andre`s første år været en slags lillebroder og storebroder – i hvert fald når jeg kigger fotoalbum med dem.
De 2 ungersvende ville i Comedy Zoo. Det havde jeg ikke prøvet før.
Hele 10 unge mænd gik på de skrå brædder og fik tildelt ca. 20 min. til deres forestilling. Nogle af dem var rent faktisk morsomme og stemningen var fin. Det sjoveste var at opleve den yngste af “mine” knægte få ondt i maven af grin, så han et øjeblik måtte rette mavemusklerne ud for ikke at få krampe.
Egentlig fik man meget for pengene. Ganske vist var prisen steget til kr. 85,00 for indgangen, men med 2½ times underholdning, er det ret konkurrencedygtig til både bio, teater og koncerter.
Lokalet husker jeg fra min ungdom som en biograf, af den slags som viste de “langhårede” film. En slags Gloria eller Vester Vov Vov. Senere blev der vist teater dernede – Posthusteatret? Sjovt pludselig, at sidde der og komme i tanker om ting, som jeg troede for længst var gået i glemmebogen.
Og sådan blev endnu en dag slidt op og et andet ungt menneske, ligger og sover i min stue. Det er dejligt og jeg nyder det.

Aj! Altså mormor, det er pinligt!

Tags

, , , , ,

Caroline skulle i hvert fald ikke fotograferes med en heks og syntes jeg var lige på kanten af det pinlige, da jeg selv ville.

Caroline skulle i hvert fald ikke fotograferes med en heks og syntes jeg var lige på kanten af det pinlige, da jeg selv ville.


Jeg har fået en ægte kræskarmand med lys i, der nu står og smiler ude på altanen. Den har Caroline været så rar, at lave til mig og den er rigtig fin. Når jeg ligger i min seng, kan jeg se den.
Vi nød sammen tivoli som er nydelig pyntet med græskar, spindelvæv og masser af edderkopper og flagermus. De gule græskar lyser op alle vegne og haven forekom hyggelig og slet ikke uhyggelig.
Jeg fik virkelig lyst til at gå hjem og klæde hele lejligheden i spindelvæv med græskar og halm i hjørnerne og invitere hekse og trolde til fest. Det må vi overveje næste år.
Senere så og hørte vi Eventyrteatrets forestilling De Vises Sten i den gamle Glassal. Det var et festligt og smukt stykke med de skønneste sangstemmer. Virkelig en god optakt til en efterårsferie både for børn og voksne.
Som kommende indiensfarer fik jeg repeteret et par punkter om guden Shiva, skabelsen og ødelæggelsens gud, og Kali, tidens og dødens gudinde. Og dragterne, hvilken pragt. Jeg må have sådan en fin sari med hjem og lege prinsesse i.
Heldige var vi, da onkel Emil stødte til os. Han tog turen med os gennem byen i den milde aften til en thai restauration, som serverede dejlig mad af super friske grøntsager, masser af ingefær og koriander.
Mætte, trætte og fornøjede tog vi toget hjem og nu er den unge dame puttet i en ren seng og ligger og læser bøger på engelsk. Mormor er imponeret. Det er godt gået.
Tak for lån af en dejlig pige og et skønt barnebarn.
Nu skal vi sove længe og have hjemlig hygge i morgen formiddag, inden Caroline bliver byttet ud med Andre`.
Heldige, pinlige mormor.

Ja ba du! Efterårsferie.

Tags

, , , , , ,

En efterårsferie for 6 år  og mindst 80 cm siden.

En efterårsferie for 6 år og mindst 80 cm siden.


Efterårsferie i rusk og regn. Det pisker mod ruderne her og ødelægger de nypudsede vinduer. Der er varme på radiatoren og biblioteksbogen gjort færdig. Jeg har ligget i mit herlige sofahjørne og læst aviserne. Fået ordnet vasketøjet, lagt rent på sengen og ser frem til at snuse til det friske sengetøj, når jeg går i seng. Efter svømmeturen i morges føler jeg mig renset udvendig og indvendig.
Nu kan efterårsferien bare komme an og jeg glæder mig til at være sammen med de store børnebørn.
Vi havde en tradition for, at tage på Højskole da de var mindre. Vi har besøgt adskillige skoler i Danmark og oplevet mange temaer sammen. Ofte meget aktive og udendørs. Nu er det en saga blot og jeg kan næsten ikke vente til Molly skal med på lignende ture.
Heldigvis vil de to store fortsat gerne være sammen med mormor og have en dag eller 1½, som er helt vores. Vi tager hul på det i morgen og jeg ser frem til at låne dem, de store børn – unge mennesker – er de nu og mindst 80 cm er der lagt til i højden siden billedet. Det betyder at jeg skal lægge nakken godt tilbage hvis jeg vil kramme den store. Den mindste er også vokset mig over hovedet.
Tænker på mine egne ferier hos min mormor. Der var ikke tale om at gå ud i byen og opleve teater, biograf og sådan noget, men alligevel var det en fest at være på ferie hos hende.
Det kunne godt være jeg skulle med i plantagen og plukke æbler og blommer og hjælpe med at sylte og henkoge. Men det var for “alvor” og det voksede jeg af. Det kunne også være, at jeg fandt min morbroderes hæfter med Kaptajn Mickey – hed de vist. Gemte mig i en lun krog og læste en lang eftermiddag. Der fandtes ikke fjernsyn, men vi kunne høre radio. Og hørespil var vildt spændende. Nogle gange så spændende, at det var ok, at sove i dobbeltseng med mormor under en tonstung dyne og en sød dunst fra natpotten. Om natten havde vi lov at tisse på potten og skulle ikke ud i stalden. Det var jeg svært tilfreds med.
Da jeg blev større, måtte jeg arbejde for føden og tog kartofler op hos gartner Jensen. Selvom det, især i regnvejr, var et koldt og møjbeskidt arbejde, kunne jeg godt lide det. Det var så sjovt og spændende at se hvor mange kartofler, hver plante leverede og vildt fashionerende at gnide den fine tynde hud de smukke knolde. Desuden tjente jeg jo penge og at ligge der på sine knæ. At fantasere om alt det de penge kunne bruges til, kunne få selv en lang regnvejrsdag til at forsvinde i en ruf.
Med mine egne børn gik turen oftest til ødegården i Sverige, som ligger dybt inde i skoven. Der var vidunderlig smukt med de gule, brune og røde træer. Buldrende brændeovn. Snobrød på bålet. Højlæsning og masser af gode aktiviteter og ture i skoven. Med forsigtighed, for netop i denne tid sidder der en jæger bag hvert et træ for at skyde elgen.
Når vores gode ven og nabo Arne blev vi inviteret med til parteringen og enkelte gange faldt der en god luns kød af til en steg med bacon og stegte æbler. Brun sovs og tyttebær. Tænderne løber i vand ved tanken.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 277, der følger denne blog