Det er bare så spansk og ikke til at holde ud

Tags

, , , , ,

bemærk at fortsættelsen af fodgængerfeltet er langt til venstre. Det er ikke til brug for klapvogne og kørestole.

bemærk at fortsættelsen af fodgængerfeltet er langt til venstre. Det er ikke til brug for klapvogne og kørestole.


Molly har 40 i feber og her er hamrende varmt. Hun kunne ikke holde til ret meget andet end at sidde i sin klapvogn og blive kørt rundt og kigge på to heste jeg har fundet i en indhegning en times spadseretur herfra. Forsøge at lege lidt på legepladsen. Kigge på stranden og de vilde katte. Så var krudtet brugt.
Det gav mormor sved på panden og endnu engang kunne jeg bande og undre mig over, hvem i hele, hule, helve.., der kan finde på at lave halve fodgængerovergange. Plante træer og sætte skilte midt i et, i forvejen meget smalt fortov, så det er umuligt at gå med en klapvogn. Jeg taler slet ikke om det umulige i at være kørestolsbruger eller gangbesværet.
hvis det lykkes at komme udenom skiltet, står der lidt længere fremme et stort træ i fortovet.

hvis det lykkes at komme udenom skiltet, står der lidt længere fremme et stort træ i fortovet.


Den spanske mentalitet fortsatte da jeg kom hjem til stor frustration for familien.
De skal som sagt flytte og skal bestille flyttebil og folk. I dag ventede de på en flyttemand, der skulle komme kl. 14.00 til kl. 19.00 før han dukkede op. Ham der skal flytte ud af deres nye bolig, skulle allerede være flyttet. Derfor skulle de i går aftes hente nøgle med 1 dags forsinkelse. Blot for at konstatere, at han havde flyttet konen men ikke sig selv og sine møbler. Der skal males og gøres rent inden indflytning om små 2 uger – tror I man får stress?
Hos maleren skulle der hentes farvekort. Det er ca. 45 km. herfra. Tidspunkt var aftalt. Men var maleren hjemme, nej!Og sådan bliver det ved og ved.
Endnu en sjov ting, som viser hvor vi er: Sparebøssen skulle tømmes. Opringning til banken gav det resultat, at bankerne hernede godt nok har tællemaskiner til mønter. Desværre kan disse maskiner kun tælle pesetas. Og det er ligesom længe siden, det har været gangbar mønt. Godt! så kunne vi hente nogle etuier til at putte pengene i. Vi troede naturligvis det var sådan nogle, som vi har i DK. Lige til at hælde mønterne ned i. “Nixen, Bixen”. Det er små tynde stykker plastik, som man skal rulle mønterne ind i.
Det vil tage flere timer, at tømme Mollys sparebøsse.
Der er plads til flere forbedringer hernede. Hvis ikke korruptionen slog en ihjel, ville jeg omgående blive iværksætter af op til flere projekter.

Tro, håb og kærlighed

Tags

, , , , ,

5
Da jeg var ganske lille, fik jeg mit første smykke af min bedstemor. Det var et sølvhjerte. Meget tykt og angiveligt kun den ene halvdel. Det havde været min bedstemors og en del af et smykke, som mange bar i min barndom, som symbol på tro, håb og kærlighed.
Jeg holdt meget af det smykke og det forbandt mig til min bedstemor, selv efter hendes død. Da det forsvandt blev jeg meget ulykkelig. Det var som om den forbundethed jeg havde til hende i hendes himmel, blev revet over.
Tro, håb og kærlighed var helt sikkert værdier som var vigtige for min bedstemor og jeg kom til at tænke på det, fordi jeg sad og funderede over, hvad der er mine værdier?
Tro i religiøs forstand? Vist ikke og alligevel kan jeg ikke sige mig fri for en eller anden form for tro, når jeg virkelig bliver bange for, at der sker mine børn og børnebørn noget ondt. Så beder jeg, men til hvad? Det trænger til at afklares og forstås – tænker jeg. Men hvordan?
Mon en af min værdier er troen på det gode i menneskene? Er det en værdi?
Håb, ønsker og drømme. Er det det samme? Hvis ikke hvad er så forskellen. Jeg har mange drømme, ønsker og lyst til at handle på disse ønsker og drømme, for at få dem til at gå i opfyldelse. Min nysgerrighed til fortsat, at gå på opdagelse også i psykologisk forstand er stor. Det er måske både naivt og uskyldigt. Men jeg har virkelig svært ved at lægge følelsen af, at alt fortsat er muligt fra mig. Men håb? Jeg håber ikke at få tabt land tilbage, men håber på nye eventyr og udvikling. Måske hænger det sammen med min følelse af at være unge og uden alder. Det kan være skræmmende at kigge i spejlet, når man har den lidelse. Så undgå det.
En kerneværdi for mig er helt sikkert nye udfordringer, ny viden og ny erfaring.
Kærligheden. Den ville jeg gerne mærke, række ud efter og give opmærksomhed. Men det kan man ikke. Kærlighed kan ikke tæmmes, kontrolleres eller indfanges. Jeg er taknemmelig for den kærlighed og omsorg, jeg modtager fra børn og børnebørn. Mine bedste veninder og familie. Og må acceptere og forsone mig med, at den kærlighed til et andet voksent menneske, hvor vi kan leve som frie individer, der ikke står i vejen for den individuelle udvikling og handlen, samtidig med et levet fælles liv vist er meget svært at finde.
Og hvad er det så for en værdi eller værdier – frihed, helt bestemt. Hvad er det mere jeg gerne vil dele, give og have?
At finde mine værdier og måske prioritere dem er i virkeligheden rigtig svært.

Når sol og regn skal deles lige

Tags

, ,

Hurtigere end lynet forsvinder den nyindkøbte croisan

Hurtigere end lynet forsvinder den nyindkøbte croissant


Hernede er der ikke moderne at gå til bageren søndag morgen og hente morgenbrød. Ikke at det brød man henter nu om dage hos bageren i DK er særligt velsmagende, så er brødet endnu mindre rart her. Naturligvis kan man som i DK finde bagere, der kan deres kram og bage godt brød. Desværre er der langt imellem dem og det kræver kendskab til hvor de gemmer sig.
Dog har Molly og hendes mor skabt den tradition, at de går til et supermarked, der har åben i døgndrift, søndag morgen og henter croissanter. Molly synger hele vejen og inden hun når hjem er hendes ration spist. hvorefter hun højlydt gør krav på dem vi andre skulle have.
Sådan gik det også i dag, da mormor fik fornøjelsen.
Her har været en anelse overskyet og ganske trykkende, men vi har ikke fået noget af den regn, som i rigelige mængder er strømmet ned over København.
Vejrudsigten lover overskyet resten af ugen og regn fredag. Vi får se, hvad det bliver til.
Vi kunne rigeligt ligge ved poolen i mange timer i dag og lege i vandet. Nogle mindre børn havde glemt eller efterladt en masse plastiklegetøj og det kunne snildt bruges til at servere kaffe og the i, hvis man er men på legen.
Vi drak næsten et helt badebassin.
Det lufter nu og solen vil gå ned som en smuk, rund kugle bag de sorte bjerge. Og når mørket falder på, vil lysene langs byerne på kysten tændes og en perlerække af gule, hvide, røde og grønne pletter vil brede sig.
I morgen står den atter på træning og motion, så måske skulle man gå tidligt i seng med en af de mange krimi-bøger, som jeg snart ikke gider læse flere af. Man bliver lidt ulækker inden i af dem.

Jeg lever mit liv i kapitler

Tags

, , , , , ,

Et aftenbillede ved slugten mellem de to bjergtoppe jeg bor ved.

Et aftenbillede ved slugten mellem de to bjergtoppe jeg bor ved.


Mit liv ender med at være en roman, lang eller kort. Det ved vi heldigvis ikke noget om.
Først var der kapitlerne om min barndom. Livet med mine forældre og søskende. Bedsteforældre, fætre og kusiner, onkler og tanter. Senere kom der kapitler om min skolegang med kammerater og lærer, udflugter, karakterer og eksaminer. Kapitler om skolekærester, voksenkærester. Tiden hvor jeg rejste til udlandet og til sidst forlod min hjemegn. Kapitler hvor jeg stiftede min egen familie med børn og mænd. Karriere-kapitlet socialt, fagligt og politisk. Kapitlet hvor jeg blev bedstemor for 1. gang, 2. gang og nu 3. gang.
Kapitlerne om mine rejser til Spanien. Er det mon 7. Elviria kapitel vi er i gang med?
Jeg forsøger at hengive mig uden forbehold til dette kapitel, som jeg skriver på nu. Jeg øver mig i ikke at bekymre mig om tidligere eller kommende historier i min roman. Enten er deres tid forbi eller også er de endnu ikke kommet.
Jeg prøver at leve med visheden om, at mine medmenneskers liv er lige så vigtigt som mit liv. At vore drømme er lige gyldige, vore børn lige dyrbare, vores smerte lige reel. Og vores glæde og lykkelige øjeblikke lige kostbare.
Alle mennesker har deres historie og nogle har så hjerteskærende oplevelser, at de næsten knuser mit hjerte. De
fortjener min respekt og beundring. Blot fordi vi har overlevet og overkommet, det vi har, og alligevel har været istand til at fortsætte og skriver videre på vores roman indtil sidste kapitel og afslutning.
Hvert kapitel rummer dage med udfordringer, nye sejre. Af og til nederlag. Det er som perler på en snor. Smukke og nogle ganske særlige. De vigtigste indeholder nærhed og ægte kontakt og bliver som et varmende minde eller en rørende historie gemt tæt ved mit hjerte.
Endnu en dag i godt selskab med Molly er slut. Hun sover og det vil jeg også gøre.

fortjener

En hund efter katte

Tags

, , ,

hvis jeg ikke vil miste højre arm, skal jeg bare holde godt fast ved udsigt til en kat.

hvis jeg ikke vil miste højre arm, skal jeg bare holde godt fast ved udsigt til en kat.


Kl. er 21.45 og Emma og jeg har lige været på aftentur. Vi medbragte posen med plastikflasker og dåser, samt den sorte pose med køkkenaffald. Her sorterer vi i tre containere. En gul til plastik, en grøn til køkkenaffald og en anden slags grøn til glas. Et af problemerne er blot at plastikcontaineren ikke tømmes tit nok, så enten flyder det alle vegne med plastikflasker eller også smider gartnere og rengøringspersonale det overskydende i de andre skrællespande for at holde området rent.
Alle skal gå til nærmeste containerplads, selv i de dyre og mondæne bebyggelser. Det er der en del som ikke gider. Derfor flyder alle grønne anlæg, skrænter og skove med affald af alskens slags. Det er et værre svineri.
Men det betyder at de vilde katte og hunde har noget at leve af og der er mange af dem. Dem skal jeg passe rigtig meget på når jeg går tur med Emma. Hun er en god og tålmodig hund, blot ikke hvis hun ser en kat. Jeg skal opdage kattene før hun eller ryger min højre arm. Har prøvet det. AV! for pokker.
Det er fortsat meget, meget varmt og jeg tilbragte en times tid her til aften i poolen. Det var rigtig skønt og selv aftenturen nu var en lummer affære.
Til gengæld var morgenens lange tur langs stranden våd og speciel. Havgusen var tyk som ærtesuppe og hårene på arme og ben blev helt hvide som grene, der stod ude i rimfrost. Øjenvipperne blev våde og salte striber løb ned af vore kinder.
I aften står den tyrkiske halvmåne på himlen og skyerne er var meget smukke inden mørket for alvor faldt på.
002
Aftenen slutter med et glas koldt hvidvin og en stor bunke blade. Nu skal der læses billeder, inden jeg skal sove.

Jeg har min hest, jeg er en cowboy!

Tags

, , , , ,

Som alle kan se, er den unge dame ude at ride på sin hest.

Som alle kan se, er den unge dame ude at ride på sin hest.


Kirkeklokkerne har netop ringet solen ned. Kl. er 20.00 og disen ligger tykt over havet og gør træerne sådan lidt fjerne i det. Det blæser en smule, mest heroppe i højderne og det er meget dejligt. Heden nåede igen op i nærheden af de 36-38 grader. Heldigvis tyder det på, at natten ikke bliver helt så varm som i går, men måske er det kun fordi jeg sidder lige under kanalen fra aircondition og skriver.
Det har været en rigtig dovne dag. Efter hundeluftning i parken tilbragte jeg formiddagen under en stor parasol ved poolen.
Fik læst en bog af Bent Isager-Nielsen tidligere chef for rejseholdet: “Man jager et bæst og fanger et menneske”. Den bog gjorde mig meget klogere og jeg blev rørt og glad for at erfare, at der i politiet findes mennesker, der i den grad er rummelige, professionelle og har stor respekt for andre mennesker. Selv for dem der havner på de alleryderste grænser. Bent Isager-Nielsen har stor forståelse, kærlighed og omsorg for samfundets børn og de vilkår de vokser op under og han skriver: “Intet menneske er en ø. Vi er forbundet, og med de forbindelser følger der ansvar. Ansvar for hinanden og for at skabe trygge rammer, så vores børn kan vokse op og blive ordentlige mennesker. hvis vi ikke tager os ordentlig af dem, må vi se i øjnene, at der bliver langt værre regninger at betale, når vores børn en dag bliver voksne. Så enkelt er det.”
Ellers er det ikke hverken de store tanker eller handlinger, der bydes på. Jeg gør hvad jeg kan for at nyde og være taknemmelig for min ferie her. Det er luksus at kunne sove, spise, læse, bade og lege med sit barnebarn. I dag har vi kørt motorcykel og leget hest på faderen træningsredskaber. Det er bare med at få fantasien i gang.
Jeg kan være lidt hjælpsom som hundelufter, vaske lidt tøj og køre en enkelt tur med støvsugeren og ellers prøve at falde ind i landskabet så lidt forstyrrende som vel muligt.
Føler mig som en rigtig ferie frue, når jeg hiver min nye hvide, italienske badesag over bikinien, tager stråhatten på og dabber ned til poolen. Forhåbentlig bliver jeg sund og brun til hjemkomsten i september og har noget energi at tære på. Hvis jeg altså ikke ender som den rene dovenkrop.

Hedebølge

Tags

, , , , , ,

Ny stråhat. Min datter lokkede mig til adskillige indkøb.

Ny stråhat. Min datter lokkede mig til adskillige indkøb.


Kl. er næsten 22.00 og det er fortsat over 30 grader. Det bliver svært at sove i nat. Mine ben gør ondt af varmen og jeg har mest lyst til at gå ned og sove i poolen.
Det var en virkelig varm dag, at vælge at shoppe i, men shoppet blev der. Jeg havde besluttet at kigge efter en ting, jeg lige kunne hoppe i over badedragten, når jeg skal gå til poolen eller på stranden og op efter kaffe.
Men min datter lokkede. Først i den butik hvor hun arbejder med hvide jeans. Det gik an – for 6 Euro. Men så skulle vi lige tjekke en butik ud og her forlod jeg butikken med 3 kjoler til sommervarmen og en ny stråhat. Spændende hvornår jeg skal få tid til at gå i det nye tøj som er i meget sarte farver og slet ikke egnet til selskab med Molly. Hun kommer nemt til at lave et chokolade- eller fedt fingeraftryk på ens tøj.
Den lille strik. Hun har været i strålende humør i dag og fuld af humor. Det er en fornøjelse, at opleve hende sådan.
Først gik turen med bus til mit foretrukne galleri. De kunstnere de udstiller er pragtfulde, men det er priserne også. Der er ikke mange billeder under kr. 56.000. En god kop kaffe blev det til og fornøjelsen ved at kigge og lade sig inspirere. Jeg har en god ide med hjem.
Dernæst spadseretur ned af de fornemme gader og forbi de dyre butikker, hvor man kan nyde synet af lækkert tøj, sko, briller og hatte. I byen er der adskillige second-hand butikker af den helt fornemme slags. Her er tøj, sko og briller nærmest antikke og koster kassen. Men det er sjovt at se in real.
Gennem en svalende park for at mødes med min datter på hendes job. Her kunne jeg ose lidt rundt mellem tøjstativerne og prøve lidt forskelligt.
Frokosten indtog hos en spansk Mutter, der selv laver sine tapas. Sådan. Det smagte bare rigtig godt.
Efter en time på den varme asfalt måtte vi ty til en skyggefuld cafè og drikke vand med is og endnu en god kop kaffe.
Heldigvis kom bussen hurtig og hjemme ventede der dejlig aftensmad og en glad lille pige.
Jeg holder meget af de dekorative bænke i parkerne. Sådan nogle kunne vi godt pynte lidt med i DK.

Jeg holder meget af de dekorative bænke i parkerne. Sådan nogle kunne vi godt pynte lidt med i DK.

Hvad lærer vi videre til vores børn?

Tags

, , , ,

Til min store overraskelse, fortæller min datter, at jeg har lært hende at stryge.

Til min store overraskelse, fortæller min datter, at jeg har lært hende at stryge.


Der skulle stryges skjorter og buksedragt inden de unge skulle ud til middag. Jeg sad i sofaen og kom med gode råd – nu igen – og til min store overraskelse, oplyste min datter, at jeg faktisk havde lært hende, at stryge som barn. Hun kunne bedst lide de firkantede strygeting som viskestykker og pudebetræk. Det kan jeg godt forstå, det kan jeg også.
Det fik mig til at tænke på hvor meget de ting, vi forsøger at lære vores børn, forandrer sig med tiden. Og hvad de faktisk tager med sig og hvad de ikke vil vide af.
Som barn blev jeg oplært og opdraget i alle husgerningens mange gøremål. Som at gøre rent, vride klude, komme ind i hjørnerne. Pudse sølvtøj, gøre hovedrent, lufte “gangtøjet” og dynerne forår og efterår. Lægge hyldepapir på og klippe fine pyntekanter af avispapir og sætte det fast i spisekammeret med tegnestifter. Plukke bær og frugter sylte, henkoge og lave saft. Så og passe en køkkenhave. Lave mad og passe børn. Redde senge på den “rigtige måde”. Vaske og lægge tøj sammen. Stoppe strømper, lappe og sy knapper i.
Jeg lærte at sy og brodere. Strikke og hækle. At putte halm i støvlerne og gamle aviser indenunder tøjet når det var hundekoldt om vinteren. At lave papilotter af wc-papir til afdansningsballet.
Jeg tror, jeg har brugt det hele i min egen ungdom og da børnene var små. Men ikke rigtig lært dem det. Som små forsøgte jeg at få dem til at have en maddag. At give dem pligter i form af at skrælle kartofler og holdes deres værelser. Jeg kan huske, at jeg ikke syntes det var nogen succes over længere tid.
Alligevel er de alle tre fortrindelige til at lave mad. Det med at rydde op og gøre rent, vil de helst have folk til.
Og så opdager jeg at en af dem kan stryge. Det er da morsomt.
Hvad mon den lille frøken hernede lærer og hvad tager hun med sig? Hun elsker at gøre rent. Giv hende en klud og hele huset får en omgang. At rydde op, synes hun derimod ikke er så sjovt. Mit ældste barnebarn er, så vidt jeg kan forstå, også helt god til at lave mad. Det kunne han også godt lide som lille. Det bliver interessant at se hvad næste generation tager med sig.
Min bedstemor var en rigtig gammel gris indenfor. Hun kunne ikke tage sig af at hønsene gik på køkkenbordet og pirkede i madresterne eller at hunden Hvalpe kom ind direkte fra marken og lagde sig tilrette på divanen. Derimod var hun utrolig kreativ og kunne lave alt. Når hun fik skældud for sin lettere uhygiejniske tilgang til husgerning, sagde hun altid som en slags trøst: “Efter en spreder kommer der en samler”.
Så måske er vores viden og handlefærdigheder, ikke kun noget vi lærer som børn, men også modreaktion på noget vi oplever eller ønsker os?

.

Flytning – nyt spansk kapitel

Tags

, , , ,

Ny børnehave besigtiget i dag.

Ny børnehave besigtiget i dag.


Efter morgenens træning tog min datter mig med på opdagelse i familiens nye lokalområde.
Der skal både flyttes bolig og børnehave. Det er ikke nemt at være en lille pige med masser af nye udfordringer. Vi krydser fingre for at hun kan klare det hele. Mor har aftalt et farvel i den gamle børnehave den 12. august. Derefter nogle hjemmedage i familiens nye hus og så opstart i ny børnehave en onsdag. Blidt og kun 3 dage før en weekend.
Hun er sensitiv og sky på sin helt egen måde, så vi må håbe det hele glider ned eller ind og klares uden store traumer. Jeg er glad for at være her når det sker. Jeg kan forhåbentlig aflaste lidt hist og pist.
Men spændende bliver det, synes jeg. Det nye hjem ligger i gåafstand fra børnehaven og det overvejes at starte en ny trend: At cykle dertil.
Det vil absolut være et særsyn, her er ikke mange cyklister og det er med livet som indsats mange steder, her ser roligt ud og det vil kunne lade sig gøre.
Der findes enkelte stumper cykelsti rundt omkring i regionen, men som med fortovene hernede, kan de pludselig stoppe brat eller man har ladet et træ stå lige midt i, som man ikke kan komme udenom, uden at gå ud på kørebanen.
Vi fik tjekket indkøbsmuligheder. Fandt at der var et træningscenter i nærheden og ikke langt til den nærmeste Pueblo. Muligvis er der 3 busser i lokalområdet. Dog ved vi ikke hvor ofte de går og hvor præcise de er. Der bliver nok at undersøge efter flytningen.
Måske har I hørt, at vi har haft et jordskælv hernede. Ikke at vi selv mærkede det, men efter aviserne at dømme, har det dog kunnet måles i denne region fra Sevilla til Cadis og denne vej over til Malaga.
Varmen er vendt tilbage og mellem kl. 12.00 og 19.00 er det rigtig hot.
Molly og jeg nåede en svalende dukkert før aftensmaden, hvilket var med til at holde liv i den lille frøken til kl. 19.00. Så måtte hun overgive sig, skønt hun kæmpede imod og helst ikke ville sove.
Nu ligger hun og ligner den sødeste lille engel med det lyse hår spredt ud over hele puden og gumler på sin sut.
Jeg er ikke imponeret over legepladsen. Ønskede, der ville værre nogle træer og buske, men sådan er det ikke i Spanien og aktiviteterne skulle være fortrindelige.

Jeg er ikke imponeret over legepladsen. Ønskede, der ville værre nogle træer og buske, men sådan er det ikke i Spanien og aktiviteterne skulle være fortrindelige.

Hvor voksen er du?

Tags

, , , , , , ,

Udsigt fra det indre torv i træningscenteret

Udsigt fra det indre torv i træningscenteret


Indtil man er omkring 18. år elsker man at få at vide, at man ser ældre ud end man er eller meget voksen. Helst voksen nok til at komme ind på diskoteket. Derefter begynder det at gå den anden vej.
I min alder bliver man glad for at blive antaget for yngre end man faktisk er. Og man kan få målt sin biologiske alder til at være op til mange år yngre end det der faktisk står på dåbsattesten, hvis man er i god fysisk form.
I aften har vi spillet et spil, der afgør hvor voksen man er. Formentlig betyder det hvor moden man er?
“Har du flere sjove festbilleder end familiefotos på din facebook-profil?”
“Hænder det, at du drikker vand den sidste time på baren/diskoteket, så du undgår alt for mange tømmermænd?”
“kigger du altid på vaskeanvisningerne, inden du vasker dit nye tøj?”
Ellers er dagen igen gået med at holde ferie og dase ved stranden. Drikke kaffe fra strandbaren. Læse krimi og til slut spise pizza på torvet.
Det er ustyrlig lummert og den yngste har svært ved at putte sig på grund af varmen og fordi hun tog sig en lang middagssøvn efter strandeturen.
Jeg har svært ved at følge med i de spanske nyheder på TV. Sproget volder fortsat stort besvær og meget af det jeg havde lært er ved at gå i glemmebogen, fordi det ikke bliver brugt ofte nok.
004

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 258, der følger denne blog