Så er vi i hus

Tags

, , , ,

Medens maleren malede og vi fors'gte at blive den forringe ejers ejendele kvit, kom vores eget flyttelæs. KAOS

Medens maleren malede og vi forsøgte at blive den forringe ejers ejendele kvit, kom vores eget flyttelæs. KAOS


Nu sidder jeg i den hyggeligste stue og skriver igen. Døren er åben ud til haven og aftenen er mild og sort. Det ville jeg ikke have troet i går aftes, da vi gik i seng, segnefærdige.
Jeg var grædefærdig, da vi ankom til huset. Den forrige ejer havde ikke flyttet sit – for at sige det rent ud – lort. Der var ting i skuffer og skabe. I haven og garagen, der er dobbelt er propfuld. Maleren, den supermand, malede vægge og lofter i den fart, der blev ryddet til ham. Katja gjorde rent i hans fodspor og vi krydsede fingre for, at det var så tørt, at de unge menneskers møbler kunne komme indenfor ved ankomsten.
Det er et harmonisk hus. Og hvis den franske rustikke stil bliver bibeholdt er det bare helt suverænt.
Haven er en lille oase med et fint oliventræ i baggrunden og figentræ udenfor køkkenet. Ankomsten foregår på en fin forterasse, gennem en næsten portagtig og rustik fordør. I hallen er der unika glasvægge omkring et stort træ i en slags atriumgård.
Jeg glæder mig allerede til at komme igen og opleve, at de sidste ting har fundet på plads og man kan se forhaven for store papkasser.
Det er et problem med storskrald. Vi har på intet tidspunkt fundet en containerplads, hvor folk kan komme af med det der er større end en skrallepose.
Til vores alles forbavselse opdagede vi desuden, at hele dette villaområde slet ikke er kloakeret. Alle har en septiktank i baghaven og en stor gasbeholder til opvarmning.
I et land hvor solceller kunne levere strøm i overflod.
På mange måder befinder vi os i et u-land og byggesjusk og dårligt håndværk er mere dagens orden en kvalitet på det område.
Sidst men ikke mindst bor i ikke langt fra en Stuba – den må undersøges.020

Den første regn i mange måneder

Tags

, , , , ,

træerne smider barken.

træerne smider barken.


I dag fik vi den første regn i mange måneder. Det regnede heftigt i en lille time, så var det slut, men alt vand er tiltrængt. Her er meget tørt og i Marbella er løvtræerne langs gaderne gule som en efterårsskov i DK. Vi har enkelte skovbrande i nærheden af samme grund – tørke.
Og medens jeg sidder her og har sendt fødselsdagshilsen til min ældste datter som fylder 42, medens hun guider en flok motorcyklister rundt i USA, hun selv forrest naturligvis. Tænker jeg på den 17. september 1972 og husker en hel del af dagen.
Vi boede på Vesterbro, nærmere betegnet på hjørnet af Dannebrogsgade og Sønder Boulevard. Det var en søndag og vi stod op og gik en tur sammen for at lufte hunden. Den skønneste hund i verden og klogeste. Den eneste hund jeg har kendt siden, som nærmer sig dens standard er faktisk Emma. Men, men…
Jeg havde det en anelse underligt, men som førstegangs gravid ved man jo ikke hvordan ting skal føles. Efter turen gik jeg i gang med at lave en kylling med persille på gammeldags manèr. Det dufter altid dejligt.
Det blev lidt mere underligt og vi besluttede derfor at tage bussen til Amager til Ringård og Møllers Fødeklinik. Det var før mobiltelefonernes tid og ledningen i telefonboksen på sønder Boulevard var altid klippet istykker.
Vi tog bussen ved et tiden og kl. ca. 15.00 havde jeg født mit første barn. Den smukkeste pige med langt sort hår.
Så smuk var hun at sygeplejersker, læger og jordmødre kom for at se hende.
Dengang lå man på klinik i en uge og børnene blev kørt væk om natten, så mødrene kunne få ro. Om dagen lå jeg og kiggede ned i sildekassen og kunne ikke forstå, at det var mit barn og jeg ventede og ventede på den der fantastisk moderfølelse skulle indfinde sig.
Min datter lå hele ugen med knyttede næver og lukkede øjnene og sagde ikke en lyd. Af og til løftede jeg hende forsigtig op i sengen og sad og betragtede hende, men hun var helt stille.
Det var nogle enormt skrappe sygeplejere på den klinik og vi var dødensræd for dem og turde næsten ikke bevæge os eller røre ved vores børn.
På 5. eller 7. dagen – det husker jeg ikke – skulle vi hjem og fra det øjeblik, vi trådte ind over vores eget dørtrin skreg den lille unge og jeg anede knap ud og ind. Nu havde hun jo været styst en hel uge. Kunne hun ikke lide sit nye hjem?
I skriven stund fatter jeg ikke, at jeg er mor til en mor, som suser rundt på en stor motorcykel i et land langt, langt borte.
Hvor bliver tiden dog af?

Snydt igen.

Tags

, , , , ,

Molly kan sagtens tale i telefon og passe baby på samme tid. Og siger man noget i den situation får man læst og påskrevet på spansk med fagter og øjenkast.

Molly kan sagtens tale i telefon og passe baby på samme tid. Og siger man noget i den situation får man læst og påskrevet på spansk med fagter og øjenkast.


Så blev vi snydt igen og beholdt internettet. Denne gang er det vist positivt, vi får se, hvornår vi er uden kontakt. Lige nu funger det og det er fint.
Molly havde sidste dag i sin børnehave og blev fotograferet med voksne og børn og forstod ikke ret meget af al den tumult. Hun er helt med på, at hun skal flytte til et nyt hus og have nyt værelse. Men når talen falder på at hun skal i en ny børnehave, hører al kommunikation op og hendes: “No, no”! Er så bestemt, at jeg ser frem til hendes første dag der med frygt og bæven.
Hvor lidt hun forstår af situationen kom frem i morges, da hun mødte op sammen med sin mor og islagkager og juice til afskedsfesten. Hun mente simpelthen det var en ekstra fødselsdag og bebrejdede sin mor, at de havde glemt lagkagelysene og hendes krone.
Et fødselsdagsbarn får kongekrone på og sidder i en stol for enden af bordet, når der synges og deles kage ud.
Også jeg har spist kage i dag. På den skønneste cafè. Her laver de pragtfulde kager og skønne chokolader. Det er temmelig uspansk (at finde lækre kager) og heller ikke spanske ejere.
Desuden var jeg med hos syersken. Dem er der en del af. det er helt almindeligt, at man går til en syerske og får omforandret sit tøj. Repareret det eller syet nyt. Og endelig var jeg med inde hos lotterisælgeren. Der er så vidt jeg forstår en kæmpegevinst i morgen i et eller andet lotteri.
Det er ikke ualmindeligt, at hele byer spiller med og kan f.eks. vinde 50.000 euro til byens et eller andet. Foreninger og familier spiller. Mange handicappede sidder på gaderne og sælger lottosedler, men jeg har ikke forstået forskellen på at købe hos dem og i denne her lottobutik.
Til aften stiftede jeg igen bekendtskab med det spanske bureaukrati. Et eksamensbevis skal oversættes til spansk hos en autoriseret og godkendt oversætter. Fint nok. Derefter skal det sendes til et særligt kontor med et hav af udfyldte blanketter og så skal man vente og vente og vente. Vi fik oplyst, at det hurtigste man endnu havde hørt om var 1½ år, før det kom retur i godkendt stand.
Hernede skal man ikke miste sine papirer, for det tager Laaaaang tid, at få dem igenmed de rigtige laksejl.

Internettet ryger

Tags

, , , , ,

Der pakkes og i morgen ryger internettet. Så er lykkeilse ikk i luften de næste par dage.

Der pakkes og i morgen ryger internettet. Så er lykkeilse ikk i luften de næste par dage.


Der er gang i pakkeriet og alle de praktiske gøremål, der hører en flytning til. Ned med internet op med det et andet sted. Det samme gælder vaskemaskine, tørretumbler, Tv og meget mere.
Det bliver spændende hvor meget af det, der kommer til at falde i hak med den spanske langmodighed. Vi får se. Måske høres vi ikke ved den kommende tid.
Planlægning er nu engang ikke den stærke side hernede og overholdelse af aftaler skal man ikke regne med.
Bustider er en by i Rusland og service ligger mange fjernt. Når man hertil lægger min manglende sproglige, spanske udfoldelse er det af og til rigtig meget op ad bakke.
Det skal nu ikke skille os ad.
Prøver igen, at tage tingene som de kommer og de grå hår er jo vokset ud, hvilket betyder, at det næppe kan ses, hvis jeg ind imellem fortvivler.
I morgen er det sidste dag for Molly i hendes børnehave. For hende bliver skiftet ret omfattende. Nyt hjem og ny institution og nu en udearbejde mor. Jubler. Det er dejligt for de voksne.
Gad vide hvordan vi andre ville have det, hvis vi sådan blev rykket op med rode og ingen indflydelse havde på hvor vi blev plantet på ny. Det værste er dog, at sådanne små mennesker, ikke kan give præcis udtryk for deres savn og sorg. Vi må blot håbe, at de voksne omkring hende forstår hendes eventuelle krise og kan rumme hendes
måde, at vise det på. Om det nu bliver ikke at ville sove, ikke at ville forlades og afleveres. Trække hunden i halen. Spille sin mælk på gulvet eller blot blive rigtig, rigtig ked af det. Der kan være mange varianter, hvis sproget ikke rækker.
Hendes mor var bestemt ikke nem at flytte som barn. Jeg husker adskillige barske oplevelser med det lille pus og hvordan mit hjerte var ved at briste. Der var bare ikke nogen vej udenom.
Jeg krydser fingre for, at det vil gå godt.

Forventninger.

Tags

, , , , ,

Molly skal trøstes. Hun har kradset huld på et mygstik og tror hun er ved at forbløde

Molly skal trøstes. Hun har kradset huld på et mygstik og tror hun er ved at forbløde


Her er det nødvendigt at have myggenet i døre og vinduer og alligevel sniger de sig ind på en om natten. Stakkels Molly bliver ofte hårdt angrebet og her til aften fik hun kradset huld på et kløende stik.
Du godeste, hvor hun blødte og det stakkels barn troede simpelthen, at hun forblødte. Men hvor skulle hun også vide fra at blod normalt stopper med at løbe ud af kroppen? Kan man forvente andet, som lille barn, når man ser det strømme ud?
Nu sover hun heldigvis dejligt efter en omgang god nat sange og lidt nus. Hun var træt efter en god dag ved stranden.
En FB ven skrev til mig i går, at lykken er der hvor virkeligheden svarer til forventningerne, som en slags svar på mine seneste indlæg.
Det kan der være noget om, tænker jeg, men…………….. Det passer vel især hvis man har lave forventninger og de til fulde indfries. Og jeg tænker på de gange, hvor jeg ikke har spændt forventningerne særlig højt og er blevet glædelig overrasket. Det er gode oplevelser.
Men hvis jeg nu ikke tør forvente noget? Jeg er jo opdraget med denne her Nemesis, som af og til kommer styrtende og spænder ben. Eller Jante som kan finde på at stikke sin grimme næse frem og minde en om, at man ikke skal tro, man er noget.
Mon ikke begge dele er en del forstyrrende for det der med, at være klar på hvad der er ens behov og indre værdier og så gå efter at få dem opfyldt?
Det skal ikke være en undskyldning, men snarer et forsøg på at finde frem til det der forhindrer mig i at mærke, hvad jeg virkelig vil slås for nu.
I gamle dag – læs min ungdom – var det ikke så vanskeligt. Da var jeg engageret både politisk og fagligt og brændte for at borgerne og medlemmerne. Det fjernede fokus fra ens egen navle.
Måske er det det som griber forstyrrende ind nu, hvor jeg er gledet ud af de faglige sammenhænge og ikke mere har et politisk fællesskab, at dele med andre ildsjæle.
Og jeg har endnu ikke lært – trods mit ihærdige forsøg på at nyde livet og glædes over det hver dag – i grunden, at det kan være ok, at gøre noget der i sin essens primært er til ære for en selv.
Der er noget at tænke over og blive afklaret på. Det er lidt spændende.

Hvilket humør?

Tags

, , , , , , ,

Lykkens dør går indad. Og det gør bestemt ikke noget at døren er solid og smukt indrammet

Lykkens dør går indad. Og det gør bestemt ikke noget at døren er solid og smukt indrammet


Det er bælgmørkt og en eller anden Rulio synger pomade romatisk hos naboen. Hundene glammer og i det fjerne høres hovedvejen, som et lydbånd af underlægningsmusik.
Jeg sidder i min seng og har netop set Kapringen. En film på baggrund af en virkelig hændelse. Eller skulle man sige aktuelle hændelser. Vi hører sikkert kun om kapringerne, når danske skibe og besætningsmedlemmer er ofrene.
Det sætter mig i et mærkeligt humør eller rettere, det forlænger det mystiske humør, jeg har været i det meste af dagen
Det er ikke helt klart for mig, hvad det præcis handler om, men noget med at jeg er utilfreds med mig selv over, at jeg ikke blot kan slippe kontrollen og lade de unge, voksne gøre tingene på deres måde. Jeg taler om den forestående flytning herfra. Jeg ser hele tiden nogle konsekvenser, som er uhensigtsmæssige for eksempel som følge af manglende planlægning og overblik.
Der er masser af gode forklaringer på hvorfor det er sådan og jeg beundrer også den rummelighed, der udvises gensidigt. Nemt er det ikke her i Spanien. En aftale om et tidspunkt og en dead line er ikke nødvendigvis en aftale. det er lige før man tænker tværtimod.
Så hvorfor egentlig kloge mig og blande mig? Jeg prøver og prøver på at lade være, men det lykkes bestemt ikke 100% – jeg tror det er det, som generer mig og gør mig i dårligt humør.
Tag det som en oplevelse bedste og respekter og accepter, at vi ikke alle er lige gode til at organisere.
Hvad jeg ikke ser, har jeg ikke ondt af, så jeg må hellere dampe til stranden med prinsessen i morgen. Hun har godt af noget frisk luft og noget vandpjaskeri. Og det har jeg også. Det kan være det får humøret til at stige nogle grader.

Hvad er lyst og hvad er behov?

Tags

, , , , , ,

På cafe`med min skønne datter, som jeg forundres over gang på gang.

På cafe`med min skønne datter, som jeg forundres over gang på gang.


Jeg har egentlig længe funderet en del over hvad mine såkaldte grundlæggende behov er? Er de grundlæggende behov knyttet til en bestemt personlighed? Er de knyttet til en særlig tidsepoke i ens liv? Er de afhængige af social status? Køn, geografi, årstid?
Hvordan lærer man som menneske at skelne mellem sine behov og sine lyster? Hvis lyster er impulsstyrede, hvad er det så der styrer og afgør mine behov?
Jeg har forstået, at når jeg har lyst til at gå amok i en lækker kage, bør jeg spørge mig selv om det i virkeligheden er kærlighed jeg mangler?
Er mit liv en succes eller fiasko? Helt ærlig i forhold til hvad? Hvad er det jeg virkelig, virkelig jeg ønsker mit liv skal være? Tør jeg svare?
Hvis jeg nu finder ud af det, vil jeg så tage ansvaret for at ændre på tingene? Hvordan får jeg øjnene op for mit liv både indefra og udefra? Hvordan føles mit liv faktisk? Hvad er det vigtigste for mig lige nu, i nærmeste fremtid og lidt længere ude i fremtiden?
Lever jeg i overensstemmelse med mine grundlæggende værdier og hvad er de?
Når jeg af og til synes at livet kører derudad, uden at jeg har kaptajshatten på, er det så fordi jeg ikke er tilstrækkelig bevidst om mine behov og værdier?
Hvordan får jeg afsløret hvor meget livets og samfundets uskrevne love og krav betyder for det liv jeg lever. Jeg mener hvor meget påvirker det mig at jeg bør spise økologisk, leve CO2venligt, være en god mor, en supergod mormor, en svigersøns drøm af en svigermor, medvirke til at verden bliver et bedre sted at leve, holde mig i form og se godt ud i forhold til min alder og meget, meget mere.
Hvordan slipper jeg af med alle mine bekymringer og lære at slipper kontrollen?
Hold da op. det var lidt af en mundfuld, at tage huld på, lige før jeg skal sove. Her er da virkelig baggrund for udvikling.
Måske skulle man bare holde op med at værre så interesseret i sig selv og sin egen navle.

Beruset til frokost

Tags

, , , , ,

Det var et rigeligt stort glas Sangria jeg fik til frokost. Det tog sin tid at rejse sig og finde bussen bagefter.

Det var et rigeligt stort glas Sangria jeg fik til frokost. Det tog sin tid at rejse sig og finde bussen bagefter.


Efter en fornuftig morgen med hundeluftning og træning, tog jeg bussen til Fuengirola, som jeg ikke så ofte har besøgt.
Hjælp! Det er ikke andet end butikker og barer. Og en masse fastboende udlændinge og en rest turister. Jeg måtte hurtigst mulig flygte tilbage til Elviria. Her er der i det mindste lidt mere stil over sagerne.
Enten har man klasse her eller også skyder man hinanden på torvet.
Sult og tørst plagede mig imidlertid og jeg fandt en bar, næsten mennesketom og i skyggen. Nu skulle jeg have årets første glas Sangria. Jeg er vild med det, men det nytter ikke at pimpe det hver dag, lige som al andet sprut. Så kan jeg i hvert fald godt vinke farvel til mit flad mave projekt.
Og “tak for kaffe”, et ordentligt glas jeg fik. Det smagte skønt, men der var helt bestemt andet end rødvin i den drink. Jeg måtte sunde mig mere end en halv time på den ene side og så en halv time på den anden, inden jeg fik rejst mig op og fundet bussen tilbage.
Jeg neglede et såkaldt sundhedsblad på vejen hjem og må nok heller læse det nu og se, om jeg kan rette lidt op på sagerne. Ikke at jeg tror, at jeg går i faste eller bliver helt tørlagt af oplevelsen, men der sker jo ikke noget ved at læse om det.
Kjoler fik jeg dog kigget på. Her kan de sy Flamenco kjoler og her var blomster og kamme til håret, så store som paraplyer. Flotte øreringe, sko i alle farver og tørklæder og vifter, der kan få både store og små piger til at drømme sødt om natten.
Det vil jeg også forsøge at gøre.
002

Livets grundvilkår?

Tags

, , , , ,

Aftentur ved stranden. Jeg ville ønske, jeg boede ved havet og altid kunne lytte til bølgerne og se det skiftende lys.

Aftentur ved stranden. Jeg ville ønske, jeg boede ved havet og altid kunne lytte til bølgerne og se det skiftende lys.


Det er meget dejligt at gå ved stranden. Sidde ved stranden. Jeg er fuldstændig bjergtaget af at være ved vandet, når det “lægger sig” om aftenen. Det er den skønneste følelse, der findes.
I aften gik jeg tur dernede og nåede lige at skimte solens sidste gule striber over bjergene og havet. Bølgerne brusede venligt og sandet var ikke særlig koldt under de bare fødder.
Jeg var ikke alene om at gå tur og dog. Naturligvis var jeg alene. Jeg fulgtes ikke med nogen. Var jeg ensom? Næ! Det tror jeg ikke. Hvornår er jeg ensom? Ikke nødvendigvis når jeg er alene. Jeg husker derimod, at der kunne opstå en næsten rungende ensomhed i mine parforhold. Når dialogen gik i stå og vi ikke længere kunne nå hinanden?
jeg kan også føle ensomhed når venindeskaber ikke fungerer. Når den gensidige tillid bliver afløst af bedømmelse, afventen og lukkethed.
Mennesker kan altså være alene og ensomme. I forhold og ensomme. Alene, men ikke ensom.
Et grundvilkår – hvad betyder det egentlig?
Efter spadsereturen satte jeg mig ved “vores” restauration på stranden.
Der var stadig en del gæster, skønt spaniernes ferie er forbi og størsteparten af turisterne er taget hjem. Men jeg var den eneste single.
Følte jeg mig ensom? Længtes jeg efter selskab? Egentlig ikke.
Ensomhed er vel i grunden en følelse af at længes efter noget og nogen? Længslen efter samhørighed med andre mennesker. Længslen efter at kunne dele følelser og oplevelser med andre mennesker?
Og disse længsler, ønsker om at få behov dækket opstår sikkert på forskellige tider, på forskellige steder og er forskellige fra menneske til menneske.
Mon man kan tanke op og lave et lager? Et depot man kan tære på når ensomheden dukker op?
HM! Der ruller mange tanker gennem ens hoved, når man sidder sådan alene og kigger ud over havet og lytter til bølgerne. Ikke at jeg får svar på mine spørgsmål eller er blevet klogere.
Jeg ønsker mig af og til en eller flere at tale med den slags om. Megen samtale i dag er så overfladisk og ofte er det slet ikke nemt, at føre dybe samtaler med andre mennesker. Det kan være lidt ensomt.

Yndlingsbeskæftigelser

Tags

, , , , , , ,

En af mine foretrukne butikker. Det er dyrt og det er dejligt.

En af mine foretrukne butikker. Det er dyrt og det er dejligt.


I dag har været en rigtig overskudsdag, hvor jeg har kunnet bruge tiden på nogle af mine yndlingsbeskæftigelser.
Efter morgenmaden kunne jeg stille og roligt gå ned i træningscentret og give den lidt gas. Det er nemlig kun 27 grader og så orker man en lille smule mere. Blev ved til musklerne syrede og sitrede og så hjem i bad.
Tage min fine nye kjole på og en matchende stråhat og så med bussen til Marbella.
Første stop en fortovscafe` i skyggen under grønne træer og med polstrede stole. Bestille lækker kaffe, koldt vand og bocadillo med jamòn ibérico. Jeg elsker den skinke, kunne leve af den. Og så sidde der og glo på folk. Rigtig betragter dem. Ikke forestille sig noget om dem, men se dem. Deres udseende, deres tøj og deres udtryk.
Det jeg lagde mærke til på denne cafè var, at der var rigtig mange spanske, fede mænd med pcèr og andre digitale medier. Hm! hvorfor havde de tid til at sidde der? Kærestepar. Unge mænd i små grupper. Søn med mor, som havde eller
havde haft cancer. En kvindelig stamgæst, som læste aviser.
Grunden til de mange lokale var helt givet, at jeg var stået af bussen før centrum.
Så en tur på bymuseet. Her har de 3 Miro billeder og 3 af Picasso. Det er de stolte af og det kan jeg godt forstå. Herudover viser man gode skiftende udstillinger og denne gang en stor samling af originale Miro plakater fra forskellige udstillinger i perioden 1968 til 1983.
Så rundt og snuse. Fandt tre små gaver lige i øjet til dem de skal glæde. Helt specielle unika og håndlavede – glæd jer.
Uha! Hvor jeg holder meget af at give gaver, når jeg synes det er det helt rigtige jeg har fundet.
Besøgte en silkebutik og blev fristet. Men besluttede, at jeg ikke behøver flere klude. Hvornår skal jeg nå, at bruge alt det tøj? Indtil nu har jeg kun haft mine shorts på og en enkelt kjole. De fine lange bukser er for varme her og for kolde når jeg kommer hjem. Lette silkesommerkjoler passer heller ikke til DK, når jeg lander.
En dejlig dag som livsnyder. Det er skønt.
Endnu en kop kaffe. Mest fordi jeg skulle have en undskyldning for at gå ind og tisse. Her er ikke ligefrem mange offentlige toilette, men det er der jo heller ikke i DK.
Hente Molly i børnehaven. Hun ventede og havde helt styr på, at vi skulle køre i bus hjem.
Behøver jeg at fortælle, at bussen kl. 15.00 aldrig kom og at den næste gik kl. 16.55 efter køreplanen. Man kan ikke have et arbejde eller andet at passe hernede, hvis man skal være afhængig af offentlig trafik.
Det betød en spadseretur til centrum, hvilket ikke er kedeligt, når man er sammen med Molly og så kom bussen kl. 16.30. Godt vi ikke troede på køreplanen, men lod os vokse fast ved stoppestedet en halv time før bussen skulle gå.
Nu sover den lille alf.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 275, der følger denne blog