Møj kælling

Tags

, , , , ,

Smukke København set gennem ny kameralinse.

Smukke København set gennem ny kameralinse.


Aldrig er jeg – og mine venner – blevet behandlet så uartigt og uforskammet, som vi blev i Det Heibergske-selskab i aftes ved et møde i Den Gule Villa på Frederiksberg.
Kvindemennesket, med nydelig klædt, var så fræk, arrogant og uopdragen, at jeg kun har set mage i Matador overfor tyende og fattigfolk. Skønt kællingen var mødeleder for et møde arrangeret som et offentligt møde i skattebetalte lokaler, var hun tydeligvis ramt hårdt på blondeblusen, over at den udefra kommende pøbel ville deltage. Vi havde endda ringet og bedt om lov til at være tilstede.

Jeg ville ønske, jeg havde Mette Fugls vid og skarpe tunge, så jeg kunne have sat hende på plads på en fix måde. Hun var nemlig også stærk manipulerende – den slemme, slemme dame.

Når jeg nævner Mette Fugl, er det fordi jeg netop er blevet færdig med hendes vidunder af en bog: Fra koncepterne.
Så bliver jeg lige så stolt på kvindekønnets vegne, som jeg før skammede mig over at tilhøre den race.
Så dejligt med alle de krummer der er i Mette. Hun stikker ikke op for bollemælk eller det der er værre.
Mette Fugl åbner døren på klem til et privat og fagligt liv, som ikke har været en dans på roser. Men beklage sig? Nej, på ingen måde. Hun har kæmpet for faglighed og fag. For medmenneskelighed og ægthed. Hun har ikke ladet sig tryne, skønt jeg fornemmer, at prisen ind imellem har været høj.
Hun sætter i sin bog ord på det, som mange af os fornemmer. Presset på pressen og journalisternes albuerum, der med årene er snævret ind og som andre fag trynes med lede ledelsesmetoder og ord, der pakker hensigterne ind og gør det svært for modstandere at komme til orde, fordi hele sproget er glat som en ål og konstant smutter mellem fingrene på os.
Kærligheds erklæringen til Bruxelles og Belgien er rørende og jeg får straks lyst til et gensyn med andre, egne øjne. Og kærligheden Mette? Du fortjener at blive elsket for den du lige præcis er og nu hvor jeg fornemmer, du er landet og står på benene igen, her i vores mudrede lille gadekær, ønsker og håber jeg du vil finde kræfter og inspiration til mange flere bøger, artikler, foredrag. What ever. Rusk op i middelmådigheden og mageligheden. Du som har evnerne og modet.
Velkommen i rækkerne af dygtige, seje og modige kvinder som kan selv og vil selv og bliver ved med det.
Sproget er herligt. Sjove og rammende ord. Og så kommer Mette Fugl godt afsted med at blande kapitlerne fra sit helt private til sit arbejdsmæssige område. Det flyder bare.

Barndrømmen

Tags

, , , , ,

Holmens Kirke Barndrømmens Koncert venter os. Uforglemmeligt.

Holmens Kirke Barndrømmens Koncert venter os. Uforglemmeligt.


Efter et glimrende foredrag af Ole Thyssen om filosoffernes syn på demokratiet som en statsform, der er blevet tænkt frem, understøttet, hyldet og kritiseret.
I en tid hvor demokratiet atter er truet og kritiseret, maner han til besindighed, og at vi undres over, at det kan lade sig gøre og siger han: “Hvad er alternativet”?
Jeg er enig, pas godt på det gode ved demokratiet og kritiserer og angrib gerne de forsøg, der er på at ødelægge det, udhule det og forandre det til noget som kan forekomme endnu mere skummelt.
Således eftertænksom, cyklede jeg til Holmens Kirke for at nyde Barndrømmens Koncert.
Barndrømmen blev stiftet i år 2010 og arbejder for, at alle børn og unge-uanset deres sociale eller geografiske baggrund-får adgang til kulturelle og kunstneriske oplevelser. Gennem mødet med kulturen ønsker Barndrømmen, at vise børn uopdagede muligheder og herved styrke deres kreativitet, trivsel, indlæringslyst og innovationsevne.
De smukke barnestemmer fra DR`s børnekor under ledelse af Clara Smedegaard, kunne få selv det hårdeste hjerte til at smelte. Jeg savner i den grad min skolegangs morgensang og farvelsang, når vi skulle hjem. Dagene på højskolen hvor vi sang og sang og jeg mærker glæden kommer boblende, når jeg får lejlighed til at stemme i med en flok syngende medmennesker. Det burde være alle børns ret og pligt at synge hver eneste dag.
Dreamers` Cirkus spillede så det gjorde noget. Denne gruppe unge mænd er helt forrygende musikalske og har noget på hjertet. Og tænk sig Nikolaj Busk, accordeon havde skrevet en melodi til sin lille nevø – endnu ikke to år – August. “Han er helt ny i denne verden”, sagde Nikolaj. Det var kærligt og rørende.
Benyt enhver lejlighed til at lytte til Dreamers`Cirkus og strygerne. I vil ikke fortryde.
Efter pausen kom, efter min mening, aftenens højdepunkt Carsten Dahl og Cæcilie Norby. I den prioriterede rækkefølge. Jeg holder meget af Cæcilie`s stemme, men jeg elsker simpelthen Carsten Dahl og hans musik.
Han har så mange farver. I aftes var han overskudsrolig og leverede musikken med nerver og sjæl, som kun han kan. Smukt favnede han Cæcilie, pakkede hende ud og løb så lidt fra hende med sit rævesmil. Vendte tilbage og gav hende fuld opbakning, trak sig næsten lidt genert og så festede de sammen med smil i mundvigen og et lille, bitte drilsk glimt i øjet.
Det er musik i verdensklasse. Jeg sad gerne på 1. række til alle hans koncerter.
Må hans kilde aldrig tørre ud.

Illussat, Qasigiannguit, Narsarsuaq og mange flere

Tags

, , , ,

Salat til frokost kan være stærkt vanedannende. Og frokostkaffen, som måske burde skiftes ud med grøn te. Hm! Nu skal man jo ikke gå til yderligheder.

Salat til frokost kan være stærkt vanedannende. Og frokostkaffen, som måske burde skiftes ud med grøn te.
Hm! Nu skal man jo ikke gå til yderligheder.


Lige som salat til frokost og andre øvelser kan blive stærkt vanedannende. Sådan er det også med at rejse.
For mere end 3 år siden tændte et dejligt menneske for alvor drømmen i mig om at drage til Grønland. Det har spøgt derinde i reptilhjernen lige siden.
I aftes slog drømmen ud i lys lue under et foredrag af den skønneste mand fra Topas, som selv har boet på Grønland. Lært sig at køre hundeslæde og krydset indlandsisen.
Topas har to ture om sommeren og 2 ture om vinteren. Åh! Hvilket syn de smukke billeder afslørede om frisk og klar luft. Om sne der knirker og is der knager, dundrer og lyder som riffelskud. Om gæve grønlandske mænd og kvinder, der har måttet omstille deres levevis og nu drøner rundt i deres motorbåde, som vi andre kører bil.
Mine tænder løber i vand efter friskfanget hellefisk og lyngrøgede ørreder, købt på brættet og spist i al sin herlighed.
Jeg drømmer om vandretur gennem blomsterdalen med udsigt til ravne, havørne, smukke arktiske spurve og sneharer. Jeg vil se de farverige huse og Erik den Rødes gård Brattahlid og nordboernes gamle bispesæde-Igaliko.
Jeg vil elske at møde Akka Høg og hendes mand om muligt, fåreholderne og fiskerne. Fangere og deres familie.
Frem for alt vil jeg nyde synes af en fjord fyldt med isterninger. Kæmpe isbjerge, bræer og gletcher. Vider så vide og store, at jeg får åndenød og jeg vil sidde i en hundeslæde og lytte til førens kommandoråb. Pyt med at hundene prutter. De er så smukke og stærke at se på.
Jeg vil frem for alt ikke blive søsyg, når jeg skal sejle i Diskobugten og se hvaler og isen som driver forbi.
Stilheden og roen og det pragtfulde syn af en helt uovertruffen natur skal sænke sig og lægge sig på min harddisk. Jeg vil glemme mine medrejsendes snorken i teltet eller den lille fangsthytte, hvor jeg har sovet og tilbage vil der være et uudsletteligt indtryk om en verden, jeg end ikke kan forestille mig.
En plan begynder at tage form. Måske ender det med en ekspedition. Men jeg bliver vel nødsaget til at tage på alle fire ture, eller?

Prinsesseleg

Tags

, , , , ,

3. august 2014
Er gået ind i planlægningsfasen af de kommende jule- og nytårsdage. Jeg vil som andre gamle og ensomme mennesker ikke sidde alene, medens dem der har familie og tætte venner, lukker sig om deres egne kredse og gaderne bliver tomme.
Jeg vil gerne have noget kvalificeret åndeligt input, selskab, frisk luft og motion, være prinsesse for en nat og danse og drikke god champagne. Have serveret mad 3 gange om dagen og god udsigt fra værelset.
Det taler for et spændende ophold på højskole. Fandt det helt rigtige, der er bare allerede booked helt op til loftet. Øv! vidste egentlig godt jeg skulle være ude i god tid. Trak den lige vel lang tid i ørene, fordi jeg havde brug for en afklaring.
Næste undersøgelse: Slotophold, her eller i udlandet. Det kræver altså bare, at man har en han under armen, der gider danse og svinge prinsessen. Derudover orker jeg ikke rejse langt for at finde stedet. Rigtig mange steder er allerede optaget.
Er der nogen der kender et smukt slot, med skønne værelser og saloner. Udsigt til parken hvor man kan spadsere. Placeret i omgivelser hvor man virkelig kan trave lange ture. Gerne ved en sø eller et hav. Lækker nytårsmiddag med levende musik og dans. Skidt med de 5 retter og rødvind i spande, blot jeg må danse.
Ved nærmere eftertanke er det ikke så attraktivt med al det mad der reklameres med. Så hellere lidt mere aktivitet. En svømmepøl, vandrestier og lignende.
Storbyferie er på denne årstid og i jule- og nytårsferien ikke så eftertagtelsesværdig. Der opfører menneskene sig som i Kbh. og det meste er lukket. Tro mig, jeg har prøvet.
Gå i teater nytårsaftensdag, eller operaen og bagefter ud at spise. Hvor i Kbh.? Kan man danse? Nå! Ja! kommer i tanke om, at en veninde har nævnt Walmanssalonner – en mulighed.
Leje et sommerhus ved vandet og gå blæsvejrsture i en ny og ukendt egn. Selv lave nytårsmad og danse til radioen på stuegulvet. Men hvad så med prinsessekjolen. Det er så sjældent vi klæder os fint på. Og mænd i jakkesæt eller smoking er så lækre. Han er nok desværre ikke med i lejen.
Sige ja tak, til de private indbydelser, hvor man spiser det meste af aftenen. Er anbragt i hat og hagesmæk og slutter med at hoppe ned fra sofaen kl. 24.00 – det kan bestemt være rigtig dejligt. Det er bare afprøvet så mange gange. Nu drømmer jeg om noget helt nyt.
Dengang jeg var en del af en storfamilie, var det aldrig på tale, at tænke over hvor og hvordan jul og nytår skulle tilbringes. Det er et fænomen, som er forholdsvis nyt for mig, men nu forstår jeg godt det gamle mennesker fortæller om, at netop den slags ferier og helligdage kan være lange og ensomme, at komme igennem. For dem der arbejder, er det heller ikke så påtrængende at søge selskab. De har sikkert rigelig i det der foregår og kræves på arbejdetspladsen. Men os der er blevet “hjemmegående” og ikke længere har familien tæt på i ferierne og måske ikke er sammen med andre voksne om dagen, har behov for lidt mere gang i den.
Nå! Der kommer helt bestemt ikke noget ind af brevsprækken, der lige matcher alle mine ønsker. Jeg må på nettet igen og søge efter gode forslag og muligheder og en som har lyst til at lege med.

Den sorte bog

Tags

, , , , ,

Æbler, æbler og atter æbler. I aften står den på æbleflæsk en rigtig efterårsret.

Æbler, æbler og atter æbler. I aften står den på æbleflæsk en rigtig efterårsret.

Uha, uha! har læst Den Sorte Bog om rå rejsetips i Indien af Patrick Leis. Den bog giver ligesom lidt stof til eftertanke. Hør hvad han siger om transport: “Pga. den engelske kolonisering er der teoretisk set venstrekørsel i hele Indien, men tag ikke fejl: Inderne kører som idioter og bruger rask væk begge vejbaner. Inderne er indehaver af den tvivlsomme ære at være verdens dårligste bilister. Hertil skal vi huske at lægge alverdens vildfarende dyr på kørebanen samt være forberedt på, at der  særligt op til monsunen kan styrte palmeblade og eller træstammer ned på vejbanen. Og vi skal køre i Tuk Tuk. De krøller vel sammen for et godt ord? Busser er en tvivlsom fornøjelse og kørekort kan man virkelig købe i en automat eller få mod bestikkelse og en proforma test. Håber vores buschauffør har prøvet det før. Vi skal jo køre oppe i bjergene, hvor der sikkert er ganske stejlt ned. Om indenrigs fly siger den gode mand: At kun Air China har flere flystyrt end inderne, og hverken indiske piloter eller matriel har det bedste ry. Mellem 1998 og 2002 lykkedes det det indiske flyveværn at styrte med ikke mindre en 84 af deres MIG21-jagerfly, og på et enkelt år smadrede inderne fem store passagerfly, som de havde købt af Frankrig. Bogen er gammel og ikke opdateret. Desværre har jeg på fornemmelsen, at denne indenrigs transport, har det lidt stramt fortsat. Jeg gætter på, at inderne lægger lige lovlig meget sikkerhed i hænderne på guderne og skæbnen. Og tanken om en chauffør eller pilot der er sløset og fatalistisk og tror på reinkarnation, kan godt få det til, at gøre mig lidt nervøs. Måske skulle jeg have holdt en afskedsfrokost, istedet for en julefrokost.

Nå, heldet følger de tossede, hvilket betyder, at jeg har gode chancer for at overleve lidt endnu.

Personlig frihed?

Tags

, , , , ,

Jeg holder af de fire årstider. Nu glædes jeg over efterårets pragt.

Jeg holder af de fire årstider. Nu glædes jeg over efterårets pragt.


Foreløbig er dagen totalt forsvundet eller rettere, jeg har været forsvundet i Louise Zeuthens bog Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger. Og jeg kan ikke lade være at beundre begge kvinderne for deres bedrifter. Suzannes lange kamp for kvindernes og menneskets personlig frihed og tagen stilling til de roller og konsekvenser, vi påtager os eller lader os pådutte. Hendes ærlighed har kostet, men hun har afregnet ved kasse 1.
Og nu Louise Zeuthens bedrift med at sætte breve og dagbøger m.v. sammen til et forståeligt og unikt billede af den handlekraftige og sårbare Suzanne.
På afstand og først mange år efter den største ballade, har jeg betragtet Suzanne og læst hendes bøger. Medens det stod på forstod jeg ikke noget af det hele. Jeg var et Guds Nor fra landet, ankommet til København med firetoget i 1970. Nu opdager jeg, imod bogens slutning, at også jeg har “haft min plads i historien”, idet det går op for mig, at Josette Riggert, der i årevis var besat af Suzanne og som stalkede hende grusomt, var en dame jeg aldrig glemmer.
Jeg husker ikke længere om det var til et årsmøde eller en kongres i DKP eller om det faktisk var ved Hans Scherfigs begravelse, at hun rejste sig på en balkon – tror det var i Odd Fællov Palæet – og skreg ud over forsamlingen. Hvad hun råbte, husker jeg heller ikke, men den eller dem der havde ordet blev betvivlet. Det gjorde man ikke straffrit i de kredse dengang. Og jeg glemmer aldrig min beundring for hendes mod og ser endnu scenen for mig.
Samtidig går det op for mig, at den børnebog: Fandens Ridehest, som jeg engang købte og læste højt for mine børn og børnebørn på ødegården i Sverige, er skrevet af hende og illustreret af Hans Scherfig. Formentlig som et “barn” af deres bekendtskab.
Og pludselig står også værtshuset Krokodillen, og de mange gange jeg har været der, også frem. Det var her de to spiste frokost og betragtede Suzanne, medens hun spiste snegle og Josette Riggerts besættelse af hende måske for alvor begyndte.
På en anden måde kom bogen også op under huden på mig, idet jeg for nogle år siden lavede mig et visitkort, hvorpå jeg skrev. “Personlig frihed indre fred”. Hvorfor jeg valgte den tekst, forstod jeg ikke helt og præcis hvad det dækker vidste jeg heller ikke. Det var bare rigtig vigtig for mig. Men måske er det i lyset af mit eget indre ønske om at fastholde en identitet og integritet, som jeg i bakspejlet har haft rigtig svært ved i de tætte relationer. Ved enten ikke at kunne fastholde fællesskabet/parforholdet fordi jeg satte min personlige frihed højt eller lod mig totalt opsluge?
Nu forstår jeg, at min beundring af Suzanne måske bunder i, at hun gjorde det muligt at holde den personlige friheds fane højt, vel vidende, at den er lavet af utopi og masser af paradokser. Og at det koster.
Totalt god oplevelse. “Tak til De Damer.”

Værsgo! èn god gerning.

Tags

, , , , , ,

Gråvejr, ikke inden i mig. Fastholder at solen skal skinne skønt sommertiden er slut.

Gråvejr, ikke inden i mig. Fastholder at solen skal skinne skønt sommertiden er slut.


Værsgo! èn god gerning. Den skal ikke betales tilbage, men gives videre.
Gi-det-videre-princippet stammer fra filmen “Pay it forward”, hvor en ung dreng får til opgave at forandre verden. Han ønsker i forbindelse med sit projekt at skabe en kædereaktion af gode gerninger. For at starte denne kædereaktion vil han gøre tre tjenester for tre mennesker, dog med et eneste krav: De skal på samme måde gøre tre tjenester – og på den måde gi det videre.
Det er da en fed ide. Tænk hvis vi alle gjorde tre gode gerninger hver dag.
Det siges, at det man giver får man selv igen. Det har jeg allerede mærket i dag og der er mere på vej. Jeg smiler og har sommerfugle i maven.
Skulle du være i tvivl om, om man op i årene kan føle sig som teen-ager. Som et lille, fjollet barn og hvilke aldre vi end har været igennem – så glæde dig. Man kan det hele. Smiler. Alder er ikke en hindring for følelser, måske nok for fysiske udfoldelser.
Nu dufter hele huset af basilikum, persille, timian og friske grøntsager. Jeg holder enormt meget af at lave mad når råvarerne er friske og helst økologiske. Det er en fantastisk fornemmelse, at stå der ved sit køkkenbord og føle sig rig, fordi man har mad nok og frisk mad.
Der er musik til arbejdet og nye lys i stagerne. Roserne er kommet ind fra altanen og stuen ser hyggelig ud.
Sender kærlige tanker til øst og vest og håber de når dem som gerne vil ha` dem og som trænger til dem. Gi dem videre.
Nu vil jeg bladre avisen og måske læse endnu et kapitel af min bog om en af Danmarks fantastiske kvinder.
Ønsker alle en skøn lørdag aften.
Husk at stille uret tilbage inden du lægger dig og nyd den ekstra time i morgentidlig.

Forkælelse på højt plan

Tags

, , , , ,

Spadseretur i Pederstrup en smuk gammel landsby ved Ballerup.

Spadseretur i Pederstrup en smuk gammel landsby ved Ballerup.


Jeg er blevet top forkælet i dag. Følte næsten jeg var kommet hjem, da jeg sank ned i sofaen, medens kakkelovnen buldrede og æbleteen blev serveret rygende varm.
Gode venner bragte mig først til Pederstrup. En skøn gammel landsby med bondegårde og stråtækte huse. Økologisk gårdbutik med kaffe og hjemmebagte kokosmarkoner. Snadrende ænder i gadekæret. Udsigt over de endnu grønne marker og smukt brogede træer. Her var fine gamle haver med lave buskbomhække og høstasters, der gik lige i hjertet med deres blå, blå farve og sendte minderne igennem kroppen som elektrisk strøm.
I det milde fine efterårsvejr kunne vi bagefter sidde på terrassen i tæpper og spise hjemmevoksede blå druer. Søde og gode var de og med udsigt til æbletræer der bugner af frugt og planternes forfald i brune, gule og røde farver. Ind imellem glimtede endnu røde isblomster og orange japanske lygter. Et par natlys i deres gule pragt var blevet skånet mellem terrassens fliser. Dem har insekterne fortsat glæde af.
Nu sidder jeg tyk og mæt af et overdådigt måltid med kæmperejser og kulmule lækkert garneret med hjemmelavet remolade af æbler med mere. Måltidet sluttede med ægte rødgrød og fløde.
Det var mad for harer!
Vi blev opdateret, fik vendt livets gang i lidenlund og hvad vi nu ellers havde brug for, at få snakket om, når man nu har kendt hinanden i snart 35 år. Der kom gode bøger på bordet og inspiration med hjem, samt en pose af havens gode bellaboskop.
Føler mig så rig og afslappet.
Eneste skår i glæden, er at jeg burde være hos mit ældste barnebarn i næste uge. Han har det ikke nemt efter en stor operation. Men jeg ved ikke hvordan det kan fixes. Han er så langt væk og jeg har det ene ben ude af døren. Tænke, tænke.
Sådan en vogn kørte vi roer ind i i mit barndomshjem. Jeg kan næsten mærke kulden og det tunge ler, der skulle bankes af roerne inden de blev smidt op i vognen og hvordan gummistøvler blev helt høje og tunge af at gå i marken ved siden af vognen.

Sådan en vogn kørte vi roer ind i i mit barndomshjem. Jeg kan næsten mærke kulden og det tunge ler, der skulle bankes af roerne inden de blev smidt op i vognen og hvordan gummistøvler blev helt høje og tunge af at gå i marken ved siden af vognen.

Stravinsky Around

Tags

, , , ,

Lad nu tiøren falde.

Lad nu tiøren falde.


Det var ikke helt nemt at komme ud af fjerne i morges i mørket, men straks jeg gik hen ad den mennesketomme gade med badetøjet i tasken og snusede til den friske morgenluft, blev jeg helt vågen og meget glad for, at jeg valgte at stå op.
Det hævnede sig en lille smule under Stravinsky koncerten her til aften. Øjnene gled i og jeg sagde til mig selv: “Du behøver jo ikke kigge, du er her for at lytte”, og bum faldt hovedet næsten ned på brystet.
Der var intet i vejen med musikken, tværtimod. Historien om den lille soldat, hvor både skuespillere, musik og danser gik op i en højere enhed og gjorde fortællingen vedkommende og morsom, det var top.
Og så kan det nok være, at det var slut med at sove efter pausen da Copenhagen Phil gav Stravinsky`s Petrusjka for fulde gardiner. Den finurlige dirigent Santtu-Matias Rouvali rystede krøllerne så de fløj og sveden sprøjtede. Tøjet som bestemt var syet til ham, så alligevel alt for stort ud til den spinkle lille mand med de flagrende hænder og en tangentstok, der favnede og tævede orkestret til uanede højder og harmonier.
Stort, stort bifald og det var fortjent.
Sådan som jeg har forstået det, er det et samarbejde på tværs af Øresund mellem Malmö, København og Helsingborg. Se http://www.musicaround.nu
Cykelturen hjem var mild og god og et enkelt kapitel i min gode bog, før jeg sover ind, kan jeg vist godt tillade mig. Det er et luksus liv dette her. Tænk engang, hvor mange gange jeg måtte springe over sengelæsning – som jeg holder meget af – da jeg gik på arbejde. Der var ganske enkelt ikke timer nok. Især ikke hvis man skulle holde sig vågen til et møde dagen efter.
Det er den slags der gør pensionistlivet til en fornøjelse. Ingen børn der holder en vågen om natten. Kan sove til man er udhvilet og gå i seng eller lægge sig til at sove når det passer en. Går det helt galt, kan man tage en mormor på divanen i dagtimerne.
Det er skam ikke så ringe endda.

Ræven har flere udgange

Tags

, , , ,

Byens lys set fra Islands Brygge

Byens lys set fra Islands Brygge


Jeg sov som en bjørn i vinterhi i nat og vågnede med et sæt. Jeg havde jo en aftale. Snurrede tre gange rundt om mig selv, men nåede ud af døren, cyklede i fuld fart til Den Blå Hund for at indtage en hyggelig brunch og samtale med en god bekendt. Vi kom viden om og undersøgelserne af en mulig fælles tur til det Syd Amerikanske blev aftalt. Det er godt at sætte sig nogle mål. Det er ikke sikkert de bliver nået. Hvis ikke er der en grund til det og det er også godt nok, så sættes der nogle nye.
Susede hjem igen, men faldt i staver i en antikvitetsbutik over kassen med børnebøger og blade. Fyldte rygsækken og købte mig en varm hue. Dvælede ved et gammelt smukt hus, som jeg tit har glædet mig over får lov at bestå midt i byen og undrede mig over at noget af huset er tomt. Der ville jeg godt nok gerne bo.
Hjemme blev der tid til at hente pakke på posthuset, læse avisen og så afsted til en kaffeaftale med en god veninde. Vi fortabte os i en lang samtale og en to torden var flere timer forsvundet som dug for solen.
Det var umuligt at nå hjem og til fods begav jeg mig til Islands Brygge med det klare fortsæt, at møde vandregruppen og gå en lang tur. Undervejs gjorde jeg dagens opdagelse. Et skønt lille galleri for foden af trappen ved Islands Brygge.
Mia Cara`s billeder på postkort. www.gallerinaif.dk

Mia Cara`s billeder på postkort. http://www.gallerinaif.dk


Mia Cara`s malerier fortæller små historier i naivistisk stil. Fortællingen foregår oftest i by- og gadeliv. Motiverne og inspirationen er hentet fra den Københavns dagligdag. Malerierne rummer en enorm livsglæde og varme.
Hun har mange forskellige gode danske og udenlandske naivister i sin stald. Det er et besøg værd, hvis man vil være glad i låget.
Så stod jeg der og ventede og ventede på gågruppen, indtil det gik op for mig, at jeg ventede det forkerte sted. Ak! Det var for sent at nå frem til dem, så hvad gør en klog?
Man har vel en plan B? Ræven har flere udgange. Hvorfor turen gik, til det jeg opfatter som byens bedste Kulturhus, nemlig huset på Islands Brygge. Og her med udsigt til byens lys, spiste jeg en portion tomatsuppe. Afsted til kammermusikforeningen af 1911`koncert i Glyptoteket. Her kunne jeg lukke øjnene og lade Trio Con Brio Copenhagen underholde med Per Nørgård, L.V.Beethovens og Brahms. De to sidste er ren flødeskum for ørene.
Med hovedet fyldt af de skønne toner nåede jeg lige præcis toget og kan nu hoppe i min seng. Glad, mæt – meget mæt – en opdagelse rigere og med reflektioner og eftertænksomhed som samtaler og musik har sat i gang.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 278, der følger denne blog