På værtshus

Tags

, , , ,

I Jernbane cafèn til fællesspisning og jazz med gode venner.

I Jernbane cafèn til fællesspisning og jazz med gode venner.


Efter en skøn times fællessang i Vartorv med Hans Erik Bonniksen og således opløftet og glad cyklede jeg til Jernbane Cafèn for at deltage i fællesspisning og lytte til god jazz.
Det er et festligt gammelt værtshus, som nu drives af 3. generation og det bliver gjort godt. Der var pyntet til jul i loft og i vinduer. På bordene stod glanspapir og saks, hvis man skulle få lyst til at klippe et julehjerte. En Cafè med mange traditioner og egen øl. Det var festligt. Her bør man komme ofte og blive i godt humør.
En herre blandt publikum rejste sig og sang for os. Det gjorde han godt.
Tankerne gik til min ungdoms stamværtshus P.Smed. Det var som en slags dagligstue, hvor vi lige droppede ind. Hilste til højre og venstre og blev hilst på. Det var en slags anden familie. Her blev raflet, drukket øl og vand. Fulde eller berusede blev vi sjældent. Det var også her vi varmede op lørdag aften før turen gik til Maxim eller Nørreris for at danse til den lyse morgen. Og tankerne går til de stjerneskud vi spiste på vejen hjem, når dansen og øllerne havde gjort en så sulten som en ulv. Novra! Hvor de smagte.
Efter flytningen til København og børnenes ankomst forsvandt både stamværtshus og vennerne i provinsen. Det var ikke helt let at finde et nyt miljø i den store by. Og siden blev cigaretrøgen på de endnu eksisterende værtshuse uudholdelige og cafèr med kaffe og mad trådte i stedet.
I mange år var der også langt mellem steder hvor man spillede jazz og dansede. Det sidste har jeg savnet siden min ungdom. Dengang fandtes der ikke en lørdag aften uden et bal eller to at vælge mellem.
Heldigvis tror jeg, at de mange hyggelige jazz-steder er vendt tilbage. Desværre må man ofte ryge der, hvilket gør det svært at holde ud i flere timer.
I aften klarede vi 2½ time, inden øjnene kløede og det begyndte at kilde i halsen. det hjalp med en frisk, lang cykeltur hjem.
Spontan sang. Rigtig godt sunget.

Spontan sang. Rigtig godt sunget.

Man er sin egen værste fjende.

Tags

, , , , , ,

Var sendt i byen for at skaffe en ganske bestemt julegave. Det lykkedes.

Var sendt i byen for at skaffe en ganske bestemt julegave. Det lykkedes.


Det er livsfarligt at cykle nogle gange. I dag cyklede jeg bag en kvinde ind til byen. Hun kørte konstant over for rødt lys. På et tidspunkt havde jeg virkelig lyst til at spille duks og bede hende holde lidt igen.
En lastbil klemte mig ind mellem en bus og et rækværk ved Rådhuspladsen. I sådan en situation får jeg en anelse sved på panden, når de store baghjul på en lastbil nærmer sig faretruende og jeg ikke rigtig kan komme væk.
Nå, jeg var heldig igen.
Og hvad sker der så? Jeg skal stige på cyklen. Snubler og falder med cyklen over mig. Hamrer begge knæ i asfalten og får cykelkysen i panden, så jeg nu har en flot bule over det ene øje og må humpe rundt og være meget lidt stolt af mig selv.
Det er da utroligt, at være så klodset. Ikke nok med det, finder jeg ud af, at jeg også har spildt pesto på silkeblusen. “Godt gået fru Hartmann. Når andre ikke kan få ram på dig, klarer du det helt flot selv.”
“Hvordan synes du selv det går på en skala fra et til ti?” “Lad os tale om noget andet”.
Har set Stille Hjerte i dag. Der er pensionistbilletter kl. 12.00. Det er vigtigt at finde de gratis og billige oplevelser, der matcher indkomsten og de ledige formiddag. Pensionisternes privilegier.
Det er en alvorlig film, som rører ved spørgsmål her i livet, som jeg ikke har et klart svar på.
Ville jeg selv turde træffe beslutningen om at tage de piller, der skulle ende livet, hvis jeg havde en dødelig og invaliderende sygdom? Ville jeg turde udsætte mine pårørende for det? Ville jeg kunne være medvirkende til det, hvis en kær bad mig om det? Hvem skulle hjælpe mig med at afklare min tvivl?
Det er virkelig svært for mig, at forestille mig noget, som jeg aldrig har prøvet før. Her hjælper andres erfaringer ikke. Men helt sikkert, jeg ville gerne lave nogle hyggelige middage og kaffesaloner med mennesker jeg godt kan lide, før jeg drager herfra.
Forestiller mig, at det vil være skønt at ligge i solen i min gule sofa og høre dem jeg holder af sidde og sludre og drikke kaffe. Måske sidde og spise middag og drikke rødvin. Jeg vil nippe til glasset og hygge mig med, at de er der for at sige farvel.
Jeg vrælede naturligvis 2 lommetørklæder fulde og var en anelse forstemt bagefter.
Senere på eftermiddagen ville jeg nå at se Nick Cave. Øv! Avisen havde skrevet forkert. Så filmen gik ikke før i aften og det orkede jeg ikke at vente på.
Sådan udspillede min 23688. dag sig. Ja, ja! Den er ikke helt slut endnu.
Måske skulle jeg regne ud, hvilken dag det bliver min 30000. dag og skrive en historie om det – må prøve at huske det om små 20 år?

At tænke sig!

Tags

, , , , ,

Jeg tager billeder alle vegne for at have noget til min blog. Her er jeg fotograferet i arbejde. Smiler.

Jeg tager billeder alle vegne for at have noget til min blog. Her er jeg fotograferet i arbejde. Smiler.


At tænke sig! At tænke sig hvad?
“Jo”, at jeg kan føle sig forladt, når jeg har haft gæster hele dagen. Det var bare så dejligt, så jeg ville slet ikke have at gæsterne gik igen. Sådan kan jeg jo ikke opføre sig som voksen. Men det er det jeg gør. Savner dem, allerede når de er gået ud af døren. Alle de dejlige, unikke mennesker som jeg holder af og som er så søde og gode mod mig.
De delte en eftermiddag med mig. Jeg er privilegeret, at kende mennesker som synes det er dejligt at besøge mig. At de har taget blomster med. Smukke buketter. Vin og julenisser. Det er rørende. Stuen er så smuk med de fine ting.
En af mine skønne svigersønner, har også været forbi og jeg tænkte, at jeg er en heldig svigermor og jeg kunne ikke have drømt om noget bedre til mine døtre. Det er dejligt at tænke sådan og også tænke, at de børnebørn jeg har, har vundet i lotteriet og fået nogle af de bedste forældre, man kan få nu om dage. Smiler.
Håber forældrene har det sådan. Det er ikke nemt at være forældre og vi bliver aldrig gode nok. Altid skal vi tænke på, at der var noget, vi gjorde forkert eller som vi undlod at gøre – og det var så også forkert. Bedre bliver det ikke i en verden, hvor det udelukkende er individets egen skyld om livet lykkes.
Sikken noget pis! Hvad skal alle de borgerkrigsramte, sulte forældre stille op i sådan en situation? Eller de fattige i vores lande. Fattige på livsmod, overskud og økonomisk fundament?
Jeg er simpelthen bare heldig.
Jeg opfatter mig ikke som på kanten af at være lalleglad og superoptimist, men netop fordi jeg ved og i perioder har erfaret at livet kan være helt anderledes ensomt og barsk end det er lige nu. Så meget desto mere sætter jeg pris på de perioder i mit liv, hvor glæden og trygheden giver mig mod til at være åben og turde være udadvendt. Det er rart for jeg får så meget tilbage.
Det er ok at savne dem der gik ud af døren og gerne ville have endnu mere af dem, når dagen har været god.
Tak til alle for en skøn weekend.

Hundertwasser er kommet til Christianshavn

Tags

, , , ,

Man bliver da glad, når man står foran dette skønne hus på Christianshavn. Her har i mere end 25. år ligget et galleri af den sjove slags.

Man bliver da glad, når man står foran dette skønne hus på Christianshavn. Her har i mere end 25. år ligget et galleri af den sjove slags.


Når en dag er god har den indeholdt frisk luft, motion, kultur af en slags, gerne historie, overraskelser og spontane oplevelser, godt selskab og meget gerne lækker mad og varm kaffe. Når det lykkes at sætte disse ting sammen, når jeg altid hjem med en følelse af at være rig, heldig og meget glad – på kanten af den følelse, som vi alle jagter: Lykke.
Søde, søde mennesker har jeg mødt. Galleriejere som blev glade for besøg. To skønne damer i vagt/bomhuset på Christianshavn, som ikke vidste alt det gode de ville fortælle en, fordi jeg åbnede døren til deres lille unikke sted. Her finder man vist iøvrigt Danmarks mindste toilet. Ikke beregnet til publikum, men i nødstilfælde må man gerne låne.
At snuse rundt i baggårdene og finde det ene yndige hus og den ene skønne gård efter den anden og lade drømmene stå i kø, er heller ikke værst. Dem er der jo ingen der kan tage fra os – altså drømmene.
I Hofteatret i aftes oplevede jeg et nyt projekt: “Den forvandlende fortælling”. En platform for personlige fortællinger, såvel som et kulturelt og socialt rum, med fokus på mødet mellem mennesker. Alt sammen etableret for at skabe en mere åben og autentisk dialog mennesker imellem. De siger blandt andet: “Opdaterer vi os på vores omverden på de sociale medier i stedet for at opleve den, kan det medføre, at vi mister nysgerrigheden på hinanden og muligheden for at mødes.”
Jeg synes næsten, jeg har praktiseret både min uendelig nysgerrighed, åbenhed og møde med mennesker i dag og det er herlige ting, der kommer ud af det.
I tilgift, under aftenens forestilling, oplevede jeg for første gang Annika Aakjær. Det håber jeg ikke bliver sidste gang. Hun er skøn, lun og underfundig. Der er lidt Hausgaard over hende, men de er jo også begge fra Nord Jylland.
Og så nærmer jeg mig min gamle drøm om at blive ejer af et billede malet af Walther Schaldemose. Det kan ikke vare længe før jeg skal gøre noget ved det. Det har allerede været udsat i mindst 3 år. Hm! Hvorfor udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag.
Jeg har fået en ny veninde i smarte strømper og bar r.., men den er pæn.

Jeg har fået en ny veninde i smarte strømper og bar r.., men den er pæn.

Så er der bud efter lønmodtager betalt ferie og højere arbejdstid.

Tags

, , , ,

De arbejder hårdt hele dagen i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i kulde og fugtigt vejr. Nu skal de måske orke det helt til de bliver 72. år før de kan komme på pension.

De arbejder hårdt hele dagen i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i kulde og fugtigt vejr. Nu skal de måske orke det helt til de bliver 72. år før de kan komme på pension.


Man skal være godt dum, hvis man ikke kan høre, at en nylig offentliggjort rapport fra et stort konsulentfirma med overskriften om, at danskerne skal arbejde mere, hvis man ikke kan høre, at det er optakten til angreb på lønmodtagernes betalte ferie og måske fridage. Samt er et krav om højre arbejdstid.
Et af argumenterne er at vi i 2030 vil mangle enormt med arbejdskraft, fordi så mange af os bliver gamle og tillader os at leve videre og ikke tager vore gode træsko og forsvinder.
Men det er noget være gylle. Det sagde man allerede for 20 år siden og det skulle således gælde allerede fra i dag. Siden man begyndte på den vise, er arbejdsløsheden steget og manglen på arbejdspladser er eklatant. Det er ikke dovne arbejdsløse, vi har at gøre med, det er mangel på arbejdspladser, der er problemet.
Et andet argument er at Danmarks konkurrenceevne vil få det dårligt, hvis vi ikke knokler noget mere. Sludder, den har faktisk aldrig været bedre og hvem siger, at vi ikke skulle tage og diskutere konkurrenceevne og vækst i et forsøg på at vende skuden, hvis der skal være en jordklode som vores børn og børnebørn kan overleve på. Vi skal ikke have mere af det, vi allerede har. Vi skal finde en helt anden livstil som samfund, hvor vi deler og passer på jordens ressourcer.
Dansk arbejdsgiverforening kan godt lide rapporten og det vil en kommende blå regering garanteret også kunne. Forslaget om endnu engang at sænke dagpenge og kontanthjælp, så vi kan få de “dovne” arbejdsløse og snyltere ind på banen er efterhånden så ulækker at høre på. Har ødelæggelsen af arbejdsløshedsdagpengene hjulpet? Nej! naturligvis ikke. Det har kun medført fattigdom og armod hos dem der har mistet deres forsørgelsesgrundlag ved arbejdsløshed, nu de tvinges endnu længere bort fra arbejdsmarkedet.
Jeg kan høre i diskussionen, at der også er kig på kvindernes barselsorlov. Vi skal faktisk ikke så mange år tilbage, før vi måtte aflevere 3 måneder gamle babyer i vuggestuen eller en privatdagpleje og det var ikke nogen god ide. Jeg taler af erfaring. Her sammenligner man os med USA. Det bliver det jo ikke kønnere af og i Danmark skal man huske på, at både far og mor arbejder til forskel fra mange andre lande. Der er ikke mere at give af. Familier med små børn knækker ofte halsen med stress og jag for at få begge ender til at nå sammen. I et børnefjendsk samfund risikerer man blot at der fødes endnu færre børn – er det det man ønsker? Det skal jo fedt hjælpe på kurven over aldersfordelingen i vores tidsalder.
Jeg kunne blive ved. Men kald mig Mads, hvis ikke dette er optakt til en omgang barske overenskomstforhandlinger og et kommende folketingsvalg.
Kridt skoene, hvis I ikke ønsker løn- og arbejdsvilkår, der forringes med alvorlige gener som følger.
Det har været surt at høre på hele formiddagen. Jeg bliver i dårligt humør. Heldigvis hjalp en cykeltur i det milde vejr og det smukke lys lidt på humøret. Men det er trist og skræmmende, at vide, at mange angreb på dem der har mindst fortsætter med uformindsket styrke.

90 års fødselsdags

Tags

, , , , ,

Hvad gør en 90. årig som rydder op før gæsterne kommer?

Hvad gør en 90. årig som rydder op før gæsterne kommer?


Der er ikke mange nytårsaftner, hvor jeg ikke har set 90. års fødselsdagen. Jeg er vild med den film og ønsker mig, at jeg en dag får den på dvd, så jeg selv kan spille den, når jeg trænger til et godt grin.
Men “min” 90. årige kan godt finde på ting, der får smilet frem. Som i dag, da jeg undrede mig over hvor alle tøjdyrene var? Jo! såmænd de var havnet i tørretumbleren.
Det er forunderligt at iagttage et menneske, der har oplevet og levet så meget mere liv end jeg selv har og glædes over, at man som 90. årig kan være så frisk og skarp i hovedet og let til bens. Yndig og veltalende og har sine meget bestemte meninger om hvor skabet skal stå.
Jeg fornemmer klart, at der er dage, som ikke er så lyse og lette, at stå op til og komme igennem. Men med viljestyrke og et positivt sind kan livet også om 15 år – for mit vedkommende – være værd at leve.
Samtidig får jeg lyst til at skrige, når jeg hører hvorledes syge, demente og ensomme gamle behandles i det offentlige system. Det er en forsvindende lille del af de over 60 og 70 årige, der får hjælp. Når vi når op til de 80 og 90.årige er der flere, men mange klarer sig med ingen eller meget lidt hjælp. Så meget mere skræmmende er det, at man får befolkningen til at tro, at dem der har et virkeligt behov, er en byrde i vores samfund, som vi ikke har råd til. Det er rystende og aldeles skræmmende, at lægge øre til og være vinde til omsorgsvigt såvel i kommuner som på hospitaler af netop den gruppe borgere.
Og igen mindes jeg om, at det er meget vigtigt at kunne være selvhjulpen. At have en familie og gode venner, naboer og mennesker i et netværk, så alenehed og ensomhed ikke får overtaget.
Jeg tror godt jeg må lægge et billede af min smukke 90. årige på bloggen og prale lidt med hende.

Jeg tror godt jeg må lægge et billede af “min” smukke 90. årige på bloggen og prale lidt med hende.


Og skønt jeg ikke er jubeloptimist, er det vigtigt at tænke på de gode ting en dag har budt på og sige tak for det.
Snot, hoste, træthed og sorg over at have mistet en meget smuk ørering på udflugten forsvandt som dug for solen, da jeg kom hjem og fandt et dejligt brev.
Livet er ikke det værste vi har.

Sol, sol kom nu frem!

Tags

, , , ,

Når solen går ned ved Marienlyst.

Når solen går ned ved Marienlyst.


Det er ikke blot gråt udenfor. Det er også gråt og fyldt med snot indeni. Jeg kunne derfor godt bruge lidt sol, både på den ene og den anden måde.
Ledte i mine billeder og fandt denne smukke solnedgang fra et ophold ved Marienlyst Strand.
Gode minder hjælper på humøret og får mig til at glemme at pudse næse hvert minut. At se på billeder er i øvrigt fint, når hørelsen er nedsat fordi forkølelsen har sat sig der også.
Drømmer om blæsevejrstur ved Vestkysten, hvor skumsprøjt gerne må stå op af benene og vinden hyle omkring vinterhuen. Bagefter ind i sommerhuset til ild i brændeovnen, god mad og rødvin og falde i søvn med en god bog på maven.
Mine tanker går til alle de små børn, der er forkølet flere gange om året når de begynder i vuggestue og børnehave. Mon vi voksne helt husker hvor meget det kan tage på kræfterne og nedsætte en virkelyst og gøre en i kedeligt humør?
Gennemførte dog svømmehallen i morges og slog min egen rekord. Det mærkelige var, at medens jeg svømmede, hvad jeg jo ikke trang til at pudsenæse og nyse, men straks jeg var kommet i kludene begyndte det hele igen. Problemet er, at jeg ikke kan lege hval hele dagen, for så vil jeg gå helt i opløsning og få rynkede fingre.
Bestiller økogås fra Sejerø til juleaften og håber ikke fugleinfluenzaen når til DK. Det går op for mig, at masser af dansk fjerkræ sendes til udlandet for at blive slagtet og så sendes tilbage igen. Det er bare ikke i orden, efter min mening. Min gås bliver slagtet på gården og har haft det godt. Heldigvis.
Ender snart med at leve vegetarisk. Her er langt mellem bøfferne og svinekød sjældent. Skønt havde jeg haft en fryser, kunne jeg finde på at putte en skovgris deri. Heldigvis for grisen har jeg ikke det, så den slipper.
Går lidt frem og tilbage mellem sofaen og nødvendige gøremål. Kufferten skal pakkes og forkølelsen plejes. Skulle helst være på mærkerne i morgen, idet det ikke passer mit aktivitetsniveau og min nysgerrighed, at gå glip af for meget.
Vil vende styrket tilbage snarest mulig.

Storm

Tags

, , , ,

I skoven og sparke i de visne blade

I skoven og sparke i de visne blade


Her stormer det, så hvis jeg var fiskerkone, ville jeg ikke turde gå i seng får mand og sønner var sikkert hjemme fra havet. Vinduer og døre kan ikke åbnes, før de igen ryger i med et brag. Når jeg runder hushjørnet, skal jeg virkelig stå fast for ikke at ryge langt hen af fortovet og dem der cykler i medvind, ser alle ud til at have batteri på cyklen.
Jeg sender alle mine kære en tanke og håber de er sikkert hjemme og har det godt. Det er sådan et vejr, der får en hønemor til at brede vingerne ud og dække kyllingerne.
Foden holdt til en lille eftermiddagstur i skoven med en god veninde og barnligt glade kunne vi sparke i de store dynger af nedfaldne blade. Det var smukt i det sene eftermiddagslys og i skoven var der fredeligt.
Hjemme igen kan jeg nyde varmen og blomsterne i min stue og om lidt falder jeg helt sikkert om på sofaen til en af de sjældne aftner med tændt tv.
Jeg bliver glad ved synet af de smukke blomster.

Jeg bliver glad ved synet af de smukke blomster.


Der er gået huld på forkølelsen. Nu ved jeg hvad der var på færde. Altså er det kun at vente på, at det går over igen. Måske bliver tuden rød som Rudolfs og overskæget noget hudløst, men farligt er det ikke.
En ny uge vinker forude og den bringer noget så spændende som en 90 års fødselsdag. Det er virkelig livsbekræftende for fødselaren er frisk og skarp. Lige en dame efter mit hoved.

Av! Av! For pokker er det en hælspore?

Tags

, , , ,

Ville næsten ønske jeg havde en flaske af den gode indiske rom lige nu.

Ville næsten ønske jeg havde en flaske af den gode indiske rom lige nu.


Av, av! Det gør meget ondt i min højre fod. Det begyndte lidt på vejen hjem fra Indien, og i går aftes gik min ene fod helt amok.
Har tjekket smerterne på nettet og kommet til den konklusion, at det må være en hælspore. Angiveligt en betændelses- og overbelastningsskade i hælen. Primært lokaliseret i hælens trædepude ved svangen.
Men det kan jo ikke være overbelastning. Jeg har max. gået fra bussen ned i en båd, fra hotellet ud i en bus – altså har jeg ikke gået mig til denne pinagtige skavank.
Så var det jeg kom i tanke om den fod- og benmassage, jeg fik den sidste dag. Det var en stærk dame, der tog fat i mine pusselanker og gav dem en ordentlig omgang. Av, for den! Hun er da vist gået til makronerne.
Hvis det ikke snarest holder op, er jeg handicappet og må til fodterapeut efter gode råd.
Det passer ikke ind i mit program, at skulle sidde stille.
Tog en aflastende time på sofaen og vågnede så med ondt i halsen og hovedpine. Ondt i leddene, nej i hele kadaveret. Gid jeg havde en flaske god rom fra Indien ved hånden og kunne lave mig en ægte toddy og sove videre til det hele er gået væk igen.
Det er da surt sjov, at skulle hjem for at blive syg. Aj! Alternativet kunne have været, at være syg på turen. Det er ok, at være hjemme når jeg nu er et skravl.
Men, men man burde da ikke blive syg, når man er blevet vaccineret mod influenza vel? Det er temmelig dårlig reklame, må jeg tilføje og spil af penge.
Og jeg som skulle danse i morgen. Det havde jeg glædet mig til. Dans er verdens dejligste motion og jeg bliver rigtig glad i låget af det.
Vi får se!
Nu smutter jeg tilbage til sofaen med Varvara og hendes verden. En skøn kvinde med lange ben, der hele livet var omgivet af bejlere, rigmænd, gangstere og sælsomme veninder. Hun var sej og gennemførte ofte livstruende rejser til Afrika, Kine, Grønland, Brasilien, USA og hvor hun nu drønede rundt henne.
Hvis hun kunne, kan jeg også.

Amok i blomster og grøntsager

Tags

, , , , ,

De fire verdenshjørner  vokser vildt i Indien. og julestjernerne er store som træer.

De fire verdenshjørner vokser vildt i Indien. og julestjernerne er store som træer.


Noget måtte gøres i den lidt grå danske morgendis, for at milde tilbagekomsten fra en fantastisk rejse til Indien. Og vil jeg gøre noget godt for mig selv, må jeg fylde mit hjem med blomster. Det får omgående humøret til at stige. Det er en skøn årstid for blomster i Danmark og nu er stuen fyldt med julestjerner i de yndigste pink, lysere pink og hvide farver. Orangerøde fair traid roser.
Desuden er jeg gået helt amok i grøntsager. Økologisk rødkålshoved, persillerødder, gulerødder, jordskokker, grønkål, ingefær knolde. Rødbeder, porrer, persille. Nye lime, bananer, granatæbler, citroner og kivi. Den smukkeste salat i grønt og rødt er sat til livs. Det er vildt dejligt og forhåbentlig både sundt og kalorielet.
Det sidste er en god ide. Skønt vi ikke har fået alkohol – bortset fra enkelte glas rom – har den indiske mad sat sine spor. En dansk kop kaffe er heller ikke dårligt. Vi har fået kaffe i Indien, men den er tynd. Derimod kan de naturligvis en masse med te, prøv Mansala te.
Altså glad igen og helt tilfreds med det milde novembervejr, som en blid overgang til det danske vinter klima.
Smukke gamle postkort med de smukkeste håndmalede motiver.

Smukke gamle postkort med de smukkeste håndmalede motiver.


Måske vil jeg gå i gang med at prøve at lave nogle af mine gamle postkort om til “nye” udgaver. Se blot hvordan disse gamle indiske postkort bliver ændret og genbrugt. Ganske vist skal jeg ikke øve mig i at male elefanter, men noget mere dansk. En julegris – måske? Eller en julegås.
Aviserne skal læses og vasketøjet sorteres. Finanslovsforhandlingerne følges. Ak! Det er sikkert ikke spændende. Jeg er bange for at der ikke kommer en tilstrækkelig god løsning på dagpengespørgsmålet.
En sidste flot rovfugl fra det indiske Backwater. Taget min foreløbig sidste sejltur ved Poovar.

En sidste flot rovfugl fra det indiske Backwater. Taget min foreløbig sidste sejltur ved Poovar.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 281, der følger denne blog