Tags
at Ærøskøbing er levende, et familiedynasti sørger for, gråt og trist vejr, herligt hummergilde, Marstal en død sild efter 1. september, selv toiletterne er lukkede og låste, stemningsfyldt og venlig stemning, vådt
Det passede så fint med at få en gæst med færgen i tusmørketimen og derfra gå til Den Gamle Købmandsgård på Torvet. Her skulle vi til hummergilde. Maden er lækker og rigelig og det sjove er at tale med mennesker fra nær og fjern, præcis som til fællesspisning i min foretrukne dagligstue, Ansgar Kirke, på Vesterbro, som nu er en slags spise- og aktivitetshus.
Det er en del dyrere at spise på Købmandsgården, men i går aftes levede såvel kvalitet som rigelighed helt op til forventningerne. På gamle juleplatter blev der serveret laks, fint pyntet med små bitte æblestykker og en slags kinaradisse. Dernæst kom der masser af nybagt og hjemmelavet brød på bordet med ravioli og bagte peberfrugter kværket til en smuk rød ditto. En hjemmebrygget og dejlig æblesnaps delt rundt. Også hjemmebrygget. Endelig kom tallerknerne med hummerhaler og hold nu op hvor var de gode. Store og lækre. Fanget i dansk farvand og serveret med en frisk pæresalat. Vi blev meget mætte og måtte takke nej til anden ombæring.
Snakken gik livligt og jeg lærte nye mennesker at kende. F.eks. stammoderen til et driftigt købstadsdynasti med restaurationer, bryllupsbureauer og forretninger. Æbleplantager og whiskyfremstilling. Der er gang i den familie. Hertil kom to B & B damer, et – så vidt jeg kan skønne – hyggeligt og historisk et af slagsen og så et i den dyre ende, med værelser indrettet som i Bo Bedre og romantisk gårdhave. For enden af bordet var der også iværksættere og aktivister med garn og renovering af et gammelt byhus. Den måske mest interessante, var en stille og beskeden tidligere arkitekt, som jeg tror, virkelig kunne noget, jeg ville falde pladask for. Ærø skal være meget glade for de øboer, som har været ude i verden og som vender tilbage og sætter liv i kludene med et gå på mod og tro på, at hårdt arbejde, flid og kreativitet lønner sig og kan bære igennem. Min fornemmelse af, at Ærø er et på flere måder multietnisk og multikulturelt lille samfund, blev illustreret med disse herlige bordfæller.
Og det stod så i en skærende kontrast til regnvåde og grå Marstal i dag, hvor vi stadig ikke kunne få en kop kaffe midt på lørdag formiddag, medens folk er ude at handle og skal vente på bussen. Det er faktisk helt ufatteligt og understreger “død ø” efter 1. september. Selv toiletterne på havnen er nu aflåst. Jeg spørger bare hvor fan.. skal man tisse, hvis man ikke kan holde sig i de timer det tager, at tage bussen derned og hjem og handle i brugsen. ØV altså.