Vild med mine børn

Tags

, , , , ,

Mega dårligt billede far Teater Kælderen, men stemningen er go`nok.

Mega dårligt billede fra Teater Kælderen, men stemningen er go`nok.


Tænk at have 3 fuldstændig forskellige og unikke børn. Jeg kan gå helt i selvsving over hvor fantastiske, jeg synes de er og deres partnere ikke at forglemme. men de er jo også valgt med omhu, tænker den kræsne moder. Til andre tider kan jeg tænke: “Det der har de bare ikke fra mig”. “Det vil jeg bare ikke være ansvarlig for”. Men uforbeholden kærlighed, det er der – det mærkes. Og den omsorg jeg får tilbage, når de er der, er fuldstændig unik. Så kan man som mor gå på skyerne.
“Ja, ja”, der findes skam også tidpunkter hvor man falder gennem skyen og lander tungt i et sort hul, men bebrejder man ungerne? “Nej! Så kan man i timevis skælde sig selv ud for alt det “forkerte man har gjort og alt det man ikke gjorde”. En super rigtig forældre kan man bare ikke lykkes med. De findes ikke. Men vi er mange som har gjort os masser af anstrengelser …. det bedste vi formåede, ud fra de forudsætninger og muligheder vi havde.
Og så er det jeg sidder her en sen aften, glad i låget efter en sammenkomst med den yngste. Han er dygtig, positiv, humoristisk – en guttermand. Hvor var det dejligt. Han får mig i den grad til at føle mig ok og det er gensidigt. I aften havde jeg den fornøjelse at være sammen med min svigerdatter. En smuk og vidunderlig pige. Han fortjener hende og hvor bliver jeg glad. Heldige mor.
Vi delte en sjov event med vinsmagning og efterfølgende middag/bufet og fik snakket om mangt og meget på en let og positiv måde. Lidt sjov blev der lavet og der blev sendt gode tanker og kærlige hilsner til mine andre børn og til børnebørnene. Det er rart at føle sig som familie. Vi sidder bestemt ikke lårene af hinanden og derfor er det virkelig dejligt at mødes og opleve det intens, rørende til tider hjertegribende.
En glad mor kan nu gå i seng. Alle mødre fortjener sådanne stjernestunder.

Når jeg bliver gammel

Tags

, , , , , ,

Kastrupgård et smukt gammel hus. En fin og interessant udstilling.

Kastrupgård et smukt gammel hus. En fin og interessant udstilling.


Jeg frydede mig over de slidte, brede gulvplanker i det smukke gamle hus. Og jeg tænkte at noget bliver kønnere og kønnere med alderen – i hvert fald gulve.
Jeg var på heldagstur med pensionistforeningen. Det var egentlig underligt at gå rundt der sammen med alle de “gamle”. Jeg følte mig i hvert fald yngre og dog på vi have ca. samme alder. Nej bevares nogle er 14-15 år ældre og fortsat med. Til daglig har jeg ingen alder, her følte jeg, at jeg hørte til de unge. Og kunne skue ud over hvad fremtiden vil bringe mig som gammel:
Høreapparater, stærke briller og lidt grå stær, så noget ses ligesom gennem en grå tåge. Rolator, stokke og langsom gang. Problemer med at gå op af trappen. Store udfordringer med at tygge et flæskesvær eller en hårdt paneret fiskefilet. At hænderne ryster og har svært ved at styre kniv og gaffel. Og den slags skavanker er småting i forhold til dem der har smerter og alligevel deltager og tager tingene med humør. Jeg blev jeg stolt over de gamle, som jeg altså er en del af nu. Hovederne fejlede i hvert fald ikke noget. Skarpe spørgsmål føg gennem lokalet til foredragsholderne. Vidende kommentarer indfandt sig under den guidede rundvisning på malerisamlingen. Spændende samtaler udspandt sig kvinde og kvinde imellem under frokosten. Kærlig omsorg delt ud. Det er opløftende og livsbekræftende, at få lov til at deltage i en sådan senioraktivitet.
Nu er jeg så træt som et alderdomshjem på fire etager. Har som mange andre gamle svært ved at falde i søvn eller sover dårligt om natten. Vågner tidligt med hønsene og fik ingen power nap på sofaen efter frokosten.
I morgen er der atter en dag og det er dejligt. Må den blive lige så berigende og spændende som i dag.

Hvad skulle jeg gøre uden……………..

Tags

, , , , , ,

En em af god historie. Jeg holder meget af at besøge huse og steder hvor der fortsat findes ånd.

En em af god historie. Jeg holder meget af at besøge huse og steder hvor der fortsat findes ånd.


Søndagen bød på et gensyn med bakkehuset og taknemmelig fulgte jeg igen i en dygtig medarbejders fodspor, når hun levende berettede om det liv, der her har været levet. Og skam få Københavns Kommune som bygger en beton væg, en slags Berlinmur klods op og ned af huset gamle have. Eller rettere resterne af den have der engang har været her og som der nu kun er en lille strimmel tilbage af. Det gamle hus slår revner af arbejdet med det nye monstrom. Det er skammeligt. I det hele taget er det skammeligt hvad der foregår i Carlsberg Byen efter min mening. Alt for meget gammelt, alt for meget som kunne vække et spændende miljø er fjernet, væltet og raget ned for at give plads til livsløst byggeri og tonløst cafe`liv. Øv! Øv! og atter ØV!
Kiggede i et tidsskrift SAXO og Guldalderen på museet. Læste lidt i en artikel om at to søstre var blevet dømt for den incest deres far havde bedrevet mod dem. Hvornår? Spændende tidskrifter som jeg ikke kendte. Dem vil jeg gerne læse mere i. Men hvor og mon de fortsat udgives?
Vejret var med min veninde og jeg – det var for at sige det lige ud mageløst dejligt. Og to dage i træk med gode oplevelser og tillidsfuldt samvær med kloge og kærlige kvinder gør mig altså lykkelig. Intet mindre.
Og jeg tænker i sådanne stunder og ofte på, hvad skulle jeg dog gøre uden sådan et dejligt netværk. Taknemmeligheden kender ingen grænser. Her er ingen sure rønnebær og selvom vi ikke er enige om alting, foregår samtaler, gode råd, vejledninger og fællesskab i kærlig ånd. Begge parter giver og tager i kærlighed til den anden og her er ikke skygge af tvivl om, at hensigterne er gode.
Jeg kan godt forstå dem der har det svært med at miste når netværket tynder ud. Det må være et savn uden lige. Lad os passe rigtig godt på hinanden og være der.
Sensommersolen fortsatte med at skinne på hele cykelturen hjem og nu nyder jeg de sidste dejlige stråler, der lyser den gule sofa op og laver smukke lysstriber på væggene. Næsten som i et Hammershøj maleri.

Jeg ønsker mig…………………

Tags

, , , , , ,

Ida Bang Augsburg er brodeuse og laver de smukkeste gobeliner. Med jutelærred, silke, hør, uld og bomuld skaber hun de mesterligste værker.

Ida Bang Augsburg er brodeuse og laver de smukkeste gobeliner. Med jutelærred, silke, hør, uld og bomuld skaber hun de mesterligste værker.


I går fik jeg en indbydelse fra Svend på Galleri Kunst Huset til at nyde Ida Bang Augsburgs vidunderlige gobeliner. Åh! Hvor ville jeg ønske jeg havde haft penge til at købe hendes Havfrue og hænge den op på en af mine vægge. Man kan ikke se sig mæt. Jeg tror alle gæsterne var begejstrede og beundrede Idas kunst. Hun sidder og syer dem i skødet. Skaber dem undervejs. Det er næsten det mest unikke, hvordan kan der komme en sammenhæng, en historie ud af det?
Egentlig har jeg aldrig besøgt Galleri Kunst Huset uden at ønske mig noget. Svend Andresen er rigtig god til at finde noget særligt frem og vise det for os. Det er en skøn måde, at få lov til at nyde kunst på. Og jeg håber ikke han bliver træt af at invitere mig. Jeg køber jo ikke noget.
Cykelturen gik derefter ind mod byen med den store parade bag mig. Der var rigtig gang i den. Jeg så et par fantastiske eksempler på udklædningskunst undervejs. Næsten skræmmende voldsomme. Her bliver vist ikke lagt fingre imellem.
Anderledes blidt gik det for sig på Ophelia Plads med Den Kongelige Sommerballet. Så ønskede jeg igen. Ønskede mig et abonnement til den kommende vinters balletter på Det KGL. Teater. Hvor er de dygtige – danserne, koreograferne, dem der syr kostumer – alle bag det vi ser. Det var rørende, morsomt, dramatisk og på en måde meget betydningsfuldt.
Aftensmad på Skindbuksen med en god veninde. Gensyn med Napoli på Pantomimeteatret i Tivoli.
Snak og spadseren. Nyde blomster i stærke farver. Jeg var lige ved at ønske mig en have fyldt med flotte og mærkværdige georginer. Det er godt med ønsker.
Musik og kaffe. Tænk engang! Jeg holdt ud til fyrværkeriet var slut. Det er ikke sket i mange år og heldig var jeg. Toget kørte både cykel og trætte Ilse hjem igen.

Nyder hjemmelivet

Tags

, , , , ,

Enkelt lækkert og nydelig

Enkelt lækkert og nydelig


Dejligt at indtage sit hjem igen, skønt det kun bliver for en kort bemærkning. Rejseforberedelserne til en 550 km lang fodtur fra Firenze til Rom skal forberedes. Og da alt skal bæres på ryggen i mit helt private sneglehus, bliver der ikke plads til tablet eller andet elektronisk grej. Imidlertid ser det også ud til at bloggen igen er ved at dø. De seneste 10 dage uden nye indlæg, har gjort sit til at interessen er dalende. Men alt har vel sin tid.
Opgaverne stod i kø fra morgenstunden og er blevet løst systematisk og hurtigt. Allerede kl. 14.00 følte jeg mig lidt med igen og besluttede at gå i biografen. Jeg havde et inderligt ønske om at se filmen med Paco De Lucia og det var godt jeg gjorde det. Det er en dejlig film om et stort talent. En flittig og dedikeret musiker, som ikke var bange for at prøve noget nyt og udfordre sig selv og musikken. Så vidt jeg ved tages filmen af plakaten onsdag i næste uge. Der bliver vist et par regnvejrsdage inden som kan bruges til biograftur, hvis I skulle få lyst. Jeg nød det gode vejr og optakten til den store street parade. Drak kaffe og spiste kage – det må snart få en ende – og nød livet i al sin pulserende bevægelighed.
Fik talt med børnebørn og venner som trængte til en lille opmuntring og vide at de er elskede, holdt af og vigtige personer i mit liv. Der var såmænd flere som burde betænkes, men ressourcerne og overskuddet rakte ikke efter filmen. Den gjorde mig stille og eftertænksom. Og da jeg ville sætte mig for at skrive, det kan jeg nogle gange nemmere end at tale i telefon – det er jeg helt elendig til – strejkede pcèn.
Nu er mørket faldet på. Jeg er sengeklar og vil samle kræfter til morgendagens opgaver og samvær. Nærvær og overskud skal deles med dejlige mennesker i mit netværk, som jeg er så heldig at nyde godt af. Forinden skal der soves.

En tur i Snapphaneriket

Tags

, , , , , , , , , , , ,

Ved Getnø roede vi nogle timer i kano. Den gamle mands kanutcentral ved Lönsbygd er nu nedlagt.

Ved Getnø roede vi nogle timer i kano. Den gamle mands kanutcentral ved Lönsbygd er nu nedlagt.


Ni dage i blandet vejr med alvorlig regn, dejlige solskinstimer, blæst og overskyet vejr har vi stortrivedes i den smukke svenske natur. Vi har plukket blåbær til morgenmaden og en lille bøtte til at sylte eller fryse derhjemme. Kantarellerne har vildsvinene ædt, til gengæld havde min partner stort held med at samle mange -for mig- nye svampe og putte dem i suppen og andre gode retter.
Husebygbrug er genbesøgt. Her sker nye ting siden jeg sidst har travet det spændende og historiske sted tyndt. Og overalt har vi nydt de smukke søer, de store skove med hvisken træer. Den blå, blå himmel og de mange fantastiske blomster. På Huseby var guiden, en nu temmelig voksen mand, et barn af stedet. Født og opvokset i et af arbejderboligerne. Det gav en særlig kolorit.
I Stebrohult indtog vi den smukke lyse og harmoniske kirke, hvor Linnès far var præst og siden spiste vi på den skønneste, økologiske vegetarcafè ved Linne`s fødested. Gik naturparken igennem og fik gode ideer i den smukke trädgård, hvor gamle vækster omhyggelig passes og plejes. Möckelsnäs var stengt. Meget underligt en søndag i august, men pyt vi var mætte af oplevelser for den dag og tog os i stedet et aftenbad i Mien og følte kroppen brænde bagefter og blodet banke. Hver dag trods regn, køligt vejr og store skyer hoppede vi i øen og svømmede ud til tømmerflåden og retur. En anelse viking er der endnu i os.
Vi har vandret, snakket, læst, spillet og sovet. Jeg var helt nede i gear – næsten i bakgear til sidst.
Vi har været budt til bryllupsmiddag med den gode laks fra Karlshamm og opdateret hinanden på hvad livet har bragt siden sidst. Vi har stirret på stjernehimlen og nydt den fulde måne. Og i går til frokost fik besøg af en hyggelig lille fætter.
Den lille ræveunge gik rundt om os længe, medens vi sad og spiste frokost.

Den lille ræveunge gik rundt om os længe, medens vi sad og spiste frokost.


Og så det mest spændende fordi det var nyt. Besøg i Tykarpsgrottan på vej hjem i dag. Her ligger 20.000 m2 labyrint af tunneler og gange i op til 12 meters dybde, hvor bønderne måske helt tilbage til 1100 tallet har brudt kalk og lavet limsten. Brydningen af kalk under jorden sluttede i 1888, men fortsætter den dag i dag over jorden. Hernede bor flagermusene om vinteren og Ronja Røverdatter er filmatiseret dernede.
Endnu en appelsin faldt i vores turban, da vi passerede Bosjökloster og slot og besluttede at kigge indenfor. En vidunderlig historie åbnede sig. En tusindårig Eg knejser i parken. Staudebedene ned til søen er bare så vidunderlige. Det gamle kloster/slot og kirken emmer af historie, kunst, kærlighedshistorier og intriger. Vi løb ind i en ældre historielærerinde, som begejstret berettede for vores lutre ører.
På en halvø i Ringsjön knejser det lille Bosjökloster og slot.

På en halvø i Ringsjön knejser det lille Bosjökloster og slot.

Torpet liv

Tags

, , , , ,

Når der går ødegaard i den, går jeg i træsko eller gummistøvler

Når der går ødegaard i den, går jeg i træsko eller gummistøvler


Hvilken morgen. Sol og iskoldt blæst. Men bare solen holder sig nogle timer bliver det en smuk tur til den svenske ødegaard, som jeg har elsket siden vi mødtes første gang for over 35 år siden. Et langt traumatisk, vidunderligt og herligt torpetliv har jeg deltaget i og set udspille sig der.
Hertil er mine minder om mine små børn knyttet. Og her er mine minder med mine små børnebørn også fæstnet på nethinden. Utallige er de venner og bekendte som har gæstet os. Mange findes ikke mere.
Jeg glæder mig og drømmer om sommervejr, kæmpe guldsmede, badesøen og dens silkebløde vand. De stille dage hvor kun skovens træer hvisker til hinanden og et enkelt dyr pusler i det skjulte. At sidde ved bålet pakket ind i tæpper og samtale og spise god mad. Vippe lidt i gyngestolen medens gode bøger sluges. Måske banke mine medsammensvorne i kortspil eller selv få bank. Plukke buketter til husets vaser. Skrive og få overskud til at sende postkort. Svenskerne har de skønneste postkort med skovjordbær på strå. Røde træhuse og grønne træer.
Hilse på gamle naboer og høre hvordan livet former sig i udkanten af et stort land. Hvordan huse forlades, købmændene giver op og der skal køres langt til nærmest ICA. Men også et sted hvor gammel håndværk holdes ved lige og de små frilandsmuseer vidner og et levet liv.
Pakkenellikerne på gulvet ligner en krig. Som om jeg flyttede for bestandigt. Kunne godt ønske det. Altså at bo deroppe, men måske det ville blive ensomt i længden. Nu kommer der sjældent gæster mere og øde er og bliver øde.
Glæder mig til ro og langsomhed. Lev livet langsomt, for enden af motorvejen ender livet jo og jeg har ikke travlt mod den sidste station. Der er så meget der skal nås endnu.
Lige nu er livet godt og når det er mindre godt, er det bare sådan livet er. Det går over igen.
Der er ikke hul igennem til moderne medier på stedet, så jeg vil igen forsvinde for en tid. Nyd livet.

Tidlig morgen

Tags

, , , , , , , ,

Fra en varm kø i Londond

Fra en varm kø i Londond


Tidlig op og ud i den kølige danske morgen. Det er kun august og alligevel føles den let skarpe luft, som var vi allerede i september. Her er helt stille og solen kigger frem bag skyerne og sender nogle varme stråler ned på plænen. Træernes kroner danser og laver de smukkeste mønstre på det grønne græs. Der er god plads i svømmehallen. Sommerferien er altså ikke fuldstændig slut. Dog er det friske pensionisthold i vandet og gør lystigt gymnastik til en ihærdig træners vejledning på basinkanten. Jeg snupper mine 10 baner og når kun 500 m. Har glemt svømmefødderne som jeg træner crawl med. Man skal åbenbart ind i rutinen igen for at få det hele med. Irriterende for nogle gange føles det ulidelig langsomt at svømme brystsvømning.
Min krop er træt. Måske trænger den til at hvile sig. På den anden side skal man jo ikke hvile for længe på laurbærene. Så kommer jeg aldrig op på bjerget og det vil jeg gerne. Bare en sidste gang. Det føles lidt tungt, at noget kan være for sidste gang og aldrig mere. På den anden side, skal jeg huske at være glad og taknemmelig for den gode fysiske form, jeg trods alt har. Det er jeg også.
Om lidt vil jeg hoppe på cyklen og se at få ordnet en hel del gøremål. Mange ting har hobet sig op. Ikke underligt med alt det rejseri, vil nogen sige. En af de ting der skal klares er indkøb til en tur i skoven i Sverige. 10 dage med ro, læsning og forhåbentlig badevejr i den silkebløde sø. Vandet er så jernholdigt, at det næsten er rødbrunt og ikke til at kigge igennem. Af og til gyser jeg ved tanken om, hvad der kan findes dernede under mig. En stor, gammel gedde. Et hemmeligt Lock Nes uhyre? Det siges at søen er så dyb, at man ikke kan måle dens dybde. Enten fordi den er et meteorkrater eller resterne af en gammel vulkan hvori der er en klipperevne helt ned til jordens indre – endnu. Spændende, men der er noget om snakken for man har fundet kryolit på øen i søen og det findes kun i forbindelse med meterornedfald eller vulkaner.

London er fin

Tags

, , , , ,

Vi brugte fødderne flittigt og besøgte naturligvis nogle seværdigheder, men også mange spontane sjove og uventede ting.

Vi brugte fødderne flittigt og besøgte naturligvis nogle seværdigheder, men også mange spontane sjove og uventede ting.


London er en rigtig fin by og meget spændende at gå rundt i. Denne gang skulle den opleves med Caroline og museer fra siet fra, bort set fra Madame Tussaud. Det blev den ultimative dårligste oplevelse vi havde. Trods bestilte billetter hjemmefra, måtte vi stå i den lange kø i mere end en time for at komme ind i en kødrand af mennesker, hvilket gjorde det nærmest umuligt at se noget. Gør det ikke. Der er så mange interessante og gode oplevelser i den by. F.eks da vi spiste frokost i Southwark Cathedral og bagefter kom til en særlig Gudstjeneste – Lammas. Hvor bagerne kom med smukke store brød og vel skulle have dem velsignet.
Vi måtte desværre ikke fotografere bagerne som kom med de flotte brød.

Vi måtte desværre ikke fotografere bagerne som kom med de flotte brød.


Eller uventet, i vores søgen efter en ganske bestemt seconhand butik et sted i Kings Cross, fandt det mest vidunderlige marked med kunsthånværk og skønne alternative madboder og et omliggende gadenet af udslidte huse, men hvor der nu var gang i kunstnerlivet og de rigtig sjove cafeèr og kludebutikker.
Løvernes Konge blev nydt fredag aften og den er virkelig for børn. Aldrig har jeg set så kreative kostumer. Meget, meget fantasifuldt, måske forestillingen var en anelse for lang. Men Caroline fik stjerner i øjnene og det var absolut det bedste.
Tower bridge blev nydt i morgensolen og at gå på glasgulvet deroppe var en rigtig stor udfordring, som den unge dame klarede med barvour – trods højdeskræk. Vi susede rundt i undergrunden og snart kunne Caroline selv finde rundt i det flotte og gennemførte netværk af transportmuligheder. Naturligvis blev også de røde busser brugt. Lige netop foran vores hotel i Westminster holdt bussen og kunne bruges rigtig godt.
Mormor har nydt sit store barnebarn og hun har nydt turen og glædet sig til at skulle hjem og påbegynde et nyt kapitel af sit liv. Blev afhentet på stationen og kørt direkte på efterskole.
Tak for den gode oplevelse og pøj, pøj til mor, som nu har måttet give slip på sin sidste unge. Det er ikke nemt. Også for forældrene varsler det nye tider.

Hjem fra højlandet for en kort pause.

Tags

, , , , ,

Derude hvor kun de færreste kommer i en højde af ca. 2200 meter har vi set og nydt naturen.

Derude hvor kun de færreste kommer i en højde af ca. 2200 meter har vi set og nydt naturen.

Udsigterne har været betagende og ubeskrivelige. Især når man ikke gør det i nuet og får følelserne og stemningerne med til hvert enkelt billede.
Det har været meget varmt op til 38 grader. Jeg kan betro jer, at gå fra ca. 500 meter og yderligere 1250 højdemeter i den varme ikke bekom mig særlig vel. Men oplevelsen for enden af denne første vandredag, hvor uvejret brød løs og floden gik over sine bredder aldrig vil blive glemt. Sammenstuvet i en sæterhytte medens lynene skar gennem luften og regnen styrtede ned og gennemblødte alt og alle – også vores få telte – ikke går i glemmebogen.
Gæstfriheden i den spartanke hytte var uovertruffen. Bondekosten og myntethe gjorde godt og heldigvis havde den gode bondes søn eller fætter hentet øl før floden blev en rasende strøm, der forhindrede mennesker og dyr i at forlade stedet. Det blev en fugtig nat, så meget desto mere bagte solen næste dag da vi igen skulle stige 750 meter. Overalt var der de smukkeste blomster på stepperne. Langs stien og op af bjergsiderne.
Hver eneste pause ved en sammentømret cafe` lagt uden for lands lov og ret, med rindende vand og et udvalg af sodavand en lise for krop og sjæl.
Får og køer med ringende klokker har været vores selskab. Enkelte hyrder har betragtet os med undren og sikkert tænkt, at de gider traske rundt herude i heden. Men hvor var det meget, meget smukt.
Vi har sovet på en hylde med hyttens beboere og vågnet ved at fårene og køerne stimlede sammen omkring kl. 05.30 for igen at blive ført op af bjergsiderne for at finde føde. Vi har set får og køer komme ned igen kl. ca. 20.00 for at blive malket inden de kunne gå til ro.
Vi har spist mange forskellige slags feta. Hver kone sætter sit præg på sin ost. Børnene er stimlede sammen for at få et glimt af de “hvide” og øve deres lille engelske ordforråd og få lidt adspredelse i en hverdag langt væk fra civilisationen.
Nogle gik stærkt, andre tog den med ro. Jeg fik en meget ubehagelig overraskelse og problemer med at trække vejret i blot 22oo meter. Det var et højest uventet nederlag, som jeg ikke rigtig kan greje og som jeg ikke på stående fod ved hvad jeg kan gøre ved.
Det må nok undersøges nøjere, men nu pakker jeg ud og pakker samtidig til turen til London med barnebarnet. Så får vi se.

Det er svært at vælge for ingen af mine fotos levner naturen sin fulde ret.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 352, der følger denne blog