Afskedens time

Tags

, , ,

Udsigt fra Vedersø Præstegård


Nu sidder jeg med solen i ryggen en tidlig morgen på mit spartanske værelse. Uret i gårdens ene fine længe slår, jeg hører det næsten ikke mere, trods det, at det vækkede mig flere gange de første nætter jeg sov her. I hovedhuset trisser min værtinde omkring, måske er hun så småt i gang med at sætte sine diciple eller tjenende ånder ind i dagens gøremål. Hans den uovertrufne praktiske mand, der er ude såvel som inde, var å banen i morges. Det er mandag og der er arbejde, der skal gøres. Mine interessante med kursister har vendt næsen hjemefter eller mod turens næste etape. Vi blev et godt lille team og har et lille ønske om, at vore veje igen krydses, måske til en fællessang eller et andet kulturelt anliggende hvor vi til dagligt har vore teltpæle slået op.
Jeg venter spændt på en venindes tilsynekomst og et lille nyt kapitel i vores fællesskab.
Det er en unik plet og på godt og ondt vil denne oplevelse være fæstet til min indre harddisk for altid. Gudrun har ved hjælp og samarbejde med mange gode kræfter, skabt en historie og et eftermæle i Skærum Mølle, der sikkert vil gå over i historien på samme måde som historien om Tang slægten på Nørre Vosborg.
Utallige er de tanker og drøftelser som mennesker har udspundet her og inden det er for sent burde mange flere læggederes vej forbi og fornemme denne tidslomme. På en gang rørt, imponeret og ked af det – det sidste fordi, jeg fornemmer, at ingen måske får lov, at bære det videre – tager jeg afsked med denne perle og den liv.
Nogle gange tror jeg, ikke engang, det er tilfældigt hvor mine rejser fører mig hen. Det er et spørgsmål om, at se mulighederne og de var her. På min ønskeseddel om, at opleve Nørre Vosborg og gense mit fædrene ophavs barndomsland, fik jeg så meget mere med i rygsækken.
Farvel og tak for denne oplevelse, jeg skal, som en anden rejsende svend, vide at fortælle historien videre i det omfang jeg husker den.

Fra rødternede Tvind mølle til Kaj Munk, gyldne altre og smukke buketter

Tags

, , , , , , ,

Det smukke gyldne alter i Nørre Nissum Kirke af Peter Brandes


Tidlig op til morgenkaffen og så af sted. Meget skulle nås i dag. Turens første oplevelse var Stadil kirke for at opleve endnu et gyldent alter af den gamle slags. Landskabet og udsynet var uforglemmelig og endnu engang følte jeg mig hensat til den historiske tid med Gyldenstjerner og andre adelige slægter. I farten susede vi lige rundt om hjørnet af salig J:C:Christensens hus. Han var Danmarks Konseilpræsident, kort sagt statsminister, i perioden 1905-08. Jeg får på ingen måde indtryk af, at jeg befinder mig i det såkaldte ud–kants-Danmark. Og jeg spekulerer på hvem der får noget ud af at skabe disse grøfter mellem et folk. Det myldrer med kunst, kultur, kæmpe fabrikker og mindre industri. Kunsthåndværk og naturperler. Masser af turister og levende småbyer. Her er ikke så mange genbrugsbutikker og øde vinduer som i Korsør og Hillerød.

Vi måtte lige vende ved havet.


Vi nåede at få vind i håret og se havet vise tænder før turen gik videre til Vedersø Kirke og præstegård. Det var alt for lidt tid til at tage oplevelsen af det historiske sted ind, men en overfladisk vandring i kaj Munk og families land blev det til. Maverne rumlede og frokost måtte der til. Sjældent har jeg spist så godt. Den Røde Plads i Holstebro, hvor vores mad kommer fra, er et besøg værd.
Endelig oprandt tidspunktet for besøg og rundvisning på Nørre Vosborg. Spændende historie fortalt af en frivillig ildsjæl og det der imponerede mig mest, var de frivillige “blomsterpigers” smukke buketter, ja hele kunstværker i stuerne. Det overgår Karen Blixens Rungstedlund.

det vrimlede med gode blomsterarrangementer i slottest stuer.


Dagen sluttede med at tidligere rektor for Nørre Nissum Seminarium berettede om det gyldne alter og det tilblivelse i kirken. Det er nyt og kunstneren Peter Brandes får jeg lyst til at se mere til.
En uges rundgang på denne skønne plet i Danmark afløses fra i morgen af lid mere private og intime fællesskaber ikke så langt herfra.
Og nu føler jeg faktisk, at jeg kan tale med.

Bål og brand, men ikke mindst poisi

Tags

,

Knud Sørensen læste sine digte op i den gamle villa.


Det blev en uforglemmelig aften med Skt. Hans middag på Nørre Vosborg. Alt begyndte godt men da bålet nærmerede sig styrtede regnen ned. Heldigvis betød det, at jeg kom for sent til båltalen med Søren Gade. Det er jeg glad for, thi referatet af hvad han sagde var slet ikke rart og efter sigende slet ikke en Skt.Hans tale.
Bålet var smukt og heksen lavet af en børnehave i nærheden. FUT! sagde det og der var gang i ilden. Jeg håber ingen dyr kom til skade.
Nu gik det hjemad de 5 min. bo bor fra Nørre Vosborg til den hemmelige villa. Den står som urørt, ikke blot efter den sidste ejer,men i virkeligheden hendes forældre Vilemoes. Det var at træde lige ind i et maleri fra for 100 år siden. Måske ikke lige netop hos en adelsfamilie, men så hos bedsteborgere å landet. I et hus lavet efter Bedre Byggeskik.
Der sad jeg i min fine kjole fra Lupazak og nød Knud Sørensen oplæsning af egne digte. Var som i gamle dage til poetisk salon. Han er et skønt menneske og skriver herligt. Tænk, efter oplæsningen kærte den fine ældre herre 90 km. tilbage til Mors hvor han bor.
Aftenen sluttede med Kiajafa og chokolade samt og danske sange af operasanger Erik Harbo.
Så har jeg prøvet det med.

Morgentur og tanker

Tags

, , ,

Kig til den 16 m dybe lergrav, der nu er tranemødested.


Med duften af hyld i næsen og dug på fødderne gik jeg på opdagelse i landskabet omkring møllen. Et rovfuglepar svævede over mig og gav hals og en hanfasan forskrækkede jeg i dens søgen efter? Vinbjergsneglene myldrede og jeg skulle sætte fødderne forsigtig for ikke at træde på dem. I det smukke høje og rødlige græs gemte køerne sig. En enkelt kiggede ud mellem stråene for at betragte denne ensomme morgenturist. Turen gik også til det nedlagte mejeri, En ruin, som jeg forstår der er vilde planer med. Ikke dårligt om de kunne blive ført ud i livet, men det kommer til at koste rigtigmange penge.
Hans den søde altmuligmand tog os med rundt efter morgenmaden. Her gemmer sig et teglværksmuseum. En sal så smuk og flot med flyge og alt hvad der skal bruges til en hjemmeopera og anden underholdning. På loftet har en gammel skoleinspektør fået plads til sin samling af minder fra egnen. Alt fra husgeråd til skolestue. Og kunstner Kaas har plads heroppe. Et møblement lavet af en mast fra et strandet skib. Og ikke mindst en gennemført model i pæn stor størrelse af den gamle teglværksovn. I længerne fine mødeværelser med stor historie. Og min sandten en hel brugsforening samlet af flere gamle brugser i omegnen af folk, der i tide så hvad der kunne være tabt for evigt. Og meget, meget mere. En pragtvilla, som vi endnu ikke har fået lov til at kigge ind i. Et sted hvor den sidste ejer boede og levede og åndede for stedet her. På en måde er det mageløst og mange flere burde kende til dette unikke sted. Dog føler jeg, at det fortsat kun er for de udvalgte og der er stor tilbageholdenhed og ulyst til at dele. Jeg kender ikke begrundelsenog forstår ikke helt hvad der foregår. Ingen tvivl om, at der på denne måde også gemmes gode historier.
Nu om lidt går turen til Nørre Vosborg for at spise og se bål. Knud Sørensen kommer i aften for at fortælle og Erik Harbo vil synge Blicher sange.

Når ildsjæle dræber deres egne børn

Tags

, , , , ,

Skærum Mølle i eftermiddagens dejlige vejr.


Som jeg skrev i går, er der ingen tvivl om at siger man Skærum Mølle, siger man i samme sætning Gudrun Aspel. Men der er et stort men, for det er ikke til at se hvorledes denne interessante institution og organisation skal leve videre uden og efter hende. Og ingen lever som bekendt for evigt. Små interessante sætninger og brudstykker fra hendes egen mund og samtaler der overhøres, lader mig ikke i tvivl om, at her findes ingen kronprinsesse eller prins. Det er skræmmende og rigtig trist, at tænke på.
Og meget burde der strammes op på, hvis man skal holde kurser, som dem vi er på. Ikke at der foregår oprør, thi to af kursisterne er hendes gamle veninder og bekendte. To andre er en umådelig sødt ægtepar. Kritik vil udelukkende komme fra mig og i det stille måske fra en medkursist med krav til undervisning og form.
Nå! Godt ord igen. Vores underviser/foredragsholder fra i går som rådede over formiddagen havde strammet sig gevaldigt an og lokale folk fra Rydhave satte lidt kolorit på fortællingen om adlen der. På lørdag skal vi besøge slottet og høre mere på stedet, der nu er efterskole.
Til gengæld fik jeg forærende den smukkeste køretur rundt om Nissum Fjord før middagen. Vi havde et stop i Bøvling Havn, et lille bitte hemmeligt sted med små både, der via en kanal kunne sejle ud i Indfjorden og ud til Bøvling Fjord. Her er fugeliv og fantastiske vilde blomster. Spor af en trampesti og meget mere. Turen gik videre ned til Thorsminde for at få et glimt af Vesterhavet. Det lå stille og fredeligt. Sjældent har jeg set det så rolig og det var ikke til at gætte på i morges, hvor det stadig blæste og regnede med byge.

Thorsminde og et kig på havet.


Maden er fortsat fuldstændig uovertruffen. Skønne rødspættefiler med hjemmerørt remolade. Lækker ost, der har lagret i kalkgrupperne her i nærheden, jordbærlagkage g meget mere.
Garderoben begynder at stramme.

Skærum Mølle, en lille flig af Folkeuniversitet….men hvilken bid.

Tags

, , , , , ,

Fuldstændig uventet ligger en per Kirkeby bygning. Finurlig er historien.


Man kan ikke sige Skærum Mølle, uden at sige Gudrun Aspel. Denne “krafkvinde”, der i en alder af næsten 83 sprudler af ideer og arbejder for dette unikke steds overlevelse og hele liv.
Her er jeg nu i den lyse aften, efter at blevet blevet fodret med historien omslægter og godser på egnen. Indtil irritation over en mageløs kedelig undervisers ødelæggelse, efter min mening, af et spændende stof. Som jeg hjertens gerne ville lytte på i flere stive timer, hvis det bare ikke var denne uduelighed, der skulle forestå undervisningen. SUK!
Men skønheden her kan ikke spoleres, i dette grønne velplejede landskab med udsigt over vandet og i disse historiske bygninger, er det svært, ikke at håbe på noget bedre i morgen og forsøge at tilgive elendighederne i dag.
Jeg glæder mig til at dykke ned i historierne. Indtil nu er der mest liret årstal og navne af. Der skal kød på for at jeg synes det er virkelig interessant.
Så til historien om Kirkeby Huset, som er blevet til fordi man tilbød at huse en stensamling. Kirkeby kommer ind i billedet fordi han gerne ville gøre noget godt for sin gamle lærermester. Om det var stensamleren eller ham der gik i forbøn for at passe på samlingen, er jeg ikke helt klar over. Historien er kort, at Kirkeby på stedet her tegnede de første skitser til huset og andre samlede penge ind til mursten og gjorde resten gratis. Senere skal jeg se samlingen og huset indvendig.
Dagen har endvidere bragt mig indsigt og oversigt over Nr.Vosborg og stedets historie og der, lige der skal jeg spise middag den 23.juni. Om de har hekse her der skal sendes af sted melder historien endnu intet om.
En gæv krokone kom til aften susende i sin bil med friskfanget og nystegt havkat og nye kartofler efterfulgt af de skønneste, sødeste og mest velduftende jordbær. Et måltid for harer, som et familiemedlem altid sagde, når kvaliteten af maden var top.

Det er svært at finde en grimasse

Tags

, , , , ,

Frokost i det grønne.


Det er godt nok svært at finde en grimasse der kan passe, når jeg midt i morgenmaden får serveret, at nu skal S banenettet. DSB guldkalv slagtes. Thatcher har gjort det for snart mange år siden – kørt England ned til sokkeholderne. Vores regering fortsætter i hendesplovfure med at nedlægge, alt det der har kendetegnet et velfungerende DK. Et land hvor posten kom ud til Maren i Kæret til samme pris som til hr. Fabian i Hørsholm. At vi alle kunne blive fragtet til, også udkantsdanmark, af velfungerende offentlige transportmidler. At alle gamle der havde behov for pleje fik det. Nu ser vi hvorledes de udliciterede plejefunktioner går fallit når der ikke kan suges mere profit ud af den citron og kommunerne tvinges til at feje boet op. Rengøring på hospitalerne, som nu ligner en horekasse i havsnød, så meget skidt ligger der på toiletterne omkring ventearealerne, fordi det også skulle være privat.
Hvem tror mere på, at private kan gøre det bedre og billigere – det er jo direkte lyv. Vi gider ikke høre det mere. Sig dog lige ud, at I vil liberalisere de sidste rester og lade fanden hytte de sidste, hvis de altså overlever.
Digitalisering og skrankepaveri florere igen og vi almindelige mennesker er totalt hægtet af. Eksempel: “I dag skulle min hjemmevendte datter og mit barnebarn tilmeldes folkeregisteret i Købehavns Kommune. Vi var heldige at finde en parkeringsplads i nærheden, så vi ikke skulle bære baby langt i blæsten. Problem, al parkering foregår med en ap. Sådan en havde vi bare ikke. Så down low den. Jamen vi har ikke internet på phonen. Endelig finder vi en løsning og når i tide ind på det såkaldte servicekontor. Taster os ind. Bliver hentet og fremlægger alle de dokumenter vi har ringet og mailet om vi skulle medbringe. Og dog. De havde glemt at sige, at faderen skulle give en tilladelse til at mor og barn måtte bo sammen indtil han kommer. Jamen vi havde jo spurgt. Desværre. Og så var der også lige det, at barnets fødselsattest var på spansk. Og kontorret er kun gearet til engelsk og tysk. Jamen er vi ikke i EU. Jo, men nu skulle den spanske attest altså oversættes – autoriseret, forstås. Hvad mon det koster. Og det skønt selv et barn kunne læse på spansk, at der stod mor og far og ikke meget andet på den attest.
Jeg bliver dårlig, det er næsten ligesom at besøge et offentlig kontor i Andalusien og det siger ikke så lidt.

Vil du skrive en bog på Bali?

Tags

, , ,

Flere vilde blomsterbuketter.


Ja, det kunne jeg sådan set rigtig godt tænke mig. OK! Så kom og hør hvordan. Jamen, det vil jeg så gøre. I det gode vejr forbereder jeg min cykeltur til arrangementet. En lille smule ør i hovedet af mangel på søvn. Min nye lille logerende sover ikke tiden væk og bliver selv for træt. Men taget i betragtning, at han har været på sin første flyvetur, ikke har været her før og alle vante omgivelser skiftet ud, så tager han det faktisk med knusende ro.
Nu kan jeg så lige nå en halv fridag i staden og få en hyggestund med den lille familie i morgen, før turen går til det jyske. 14 dages ferie tæt på Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Bredning. Ikke en egn jeg besøger særlig ofte. Glæder mig og håber på rimeligt vejr. På den anden side, kan blæsevejrsture også være dejlige og det er formentlig alligevel alt for koldt at bade.
Om ganske få dage skal vi fejre årets længste dag. Jeg fatter ikke at det allerede går den anden vej. Det er bare ikke noget nyt. På det her tidspunkt af året, synes jeg vist altid , at sommeren er for kort.
Der kommer til at ske en hel del ændringer i mit liv efter ferien, aner jeg. Håber det bliver udfordrende og glædeligt på den gode måde.

Tilfreds? Nej! GLAD.

Tags

, , , , , ,

Quark centret i Hvidovre. En slags naturskole. Et sted hvor skoleklasser lærer en masse om naturen og dyrene.


Der var slem modvind, jeg satte mig på cyklen i morges. Men så fløj jeg hjem med fyldte cykelkurve og medens jeg stod ved køkkenbordet og tømte kurvene for nye kartofler, friske jordbær, babyspinat, bredbladet persille i kæmpe bundter, yndige gulerødder med top og MSC mærkede fisk følte jeg mig som den rigeste husmor i verden. Og så kunne jeg mærke glæden brede sig i hele kroppen og varme langt ind. Tænk, at jeg er i stand til at forberede et dejligt og sundt måltid til mine kære, som jeg om et øjeblik haster i lufthavnen for at hente.
Det burde være en menneskeret, at alle børn og voksne kunne spise sig mætte og sunde hver eneste dag. Jeg kigger udover vores frodige grønne område, hvor solen skinner og alt i bogstaveligste forstand ånder fred og ro. Her kan børnene lege uden angst for dødbringen kugler og bombenedslag. Her har de far og mor indenfor rækkevide og skal ikke leve med rædslen for at de pludselig er væk eller se dem dø for øjnene af sig. og alligevel bliver notitsen om at nu har men igen – med beklagelse, naturligvis – dræbt så og så mange civile, for at få has på modstanderne. Modstandere af hvad? Af os, af vores rige verden? Af vores demokrati? Midlerne ser ud til at hellige målet. Det er grumt at tænke på, midt i den glæde jeg har og som ikke må jage mine gode følelser bort.
Det er så underligt, som verden udvikler sig. I England stod for en gangs skyld arbejdere og unge sammen mod højredrejningen. I Frankrig, tror jeg de selvsamme borgere, har købt katten i sækken. Makronen vil efter al sandsynlighed komme efter både fagbevægelse, arbejdsløse, syge og pensionister. Men hvem kan fortænke noget i at blive træt af socialdemokraterne. Jeg er selv mere end træt af den dimension her i landet. Renegater og farlige for dem de påstår de gerne vil repræsentere. Føj!

Familiens hemmeligheder

Tags

, , , , ,

Vidste I godt, at det er redningsveste der udgør udsmykningen på Charlottenborg bygning?


En artikel om familiehemmeligheder fik mig til at tænke tilbage. På disse fortiede eller halvkvædede viser og sandheder, der kan ulme, forpeste eller ødelægge relationerne mellem familiemedlemmerne.
Sådanne hemmeligheder kan vægge frygt, gøre at børnene møder verden med mistillid, kan forstyrre ens egen intuition og give ondt i maven.
Måske er det ikke så moderne mere med den slags hemmeligheder og dog.
I min mormor hjem kunne man mærke der ting vi ikke skulle tale om. Slet ikke. Først som voksen fandt jeg ud af, at en af hemmelighederne handlede om, at hun havde født en lille dreng med rygmarvbrok, tror jeg det hed, han døde som ganske spæd. Om det var sorgen over ham eller andre ting, der gjorde sig gældende, får jeg aldrig styr på.
En anden hemmelighed var, at min morbroder var modstandsmand og måtte flygte til Island og min moster vist nok fik et barn med en tysk soldat. Når jeg som voksen har hørt om hvordan man behandlede tyskertøserne forstår jeg det godt. Stakkels pige og lille barn, som dog kom tilbage til familien. Men ingen ved hvor hun fødte ham og hvor han var i tiden efter sin fødsel. Eller rettere, dem der vidste det tog hemmelighederne med sig i graven.
Men sådan er det måske. Ingen jeg kender, kan jeg vel helt forklare, hvorledes det endnu fik unge piger til at gå i mosen, hvis de blev gravid udenfor ægteskab. Eller overhovedet gik i seng med deres kæreste før ægteskab. Da jeg var barn og ung, vogtede forældrene endnu nidkært omkring deres døtre og den største skam var, at blive gravid. Der var intet mere skamfuldt og det var hele familiens ære, der stod på spil. Det kan kun forstås og føles i ikke danske familier. Hvis jeg skulle skrive min barndoms erindringer ville flere sikkert tro, at jeg er 250 år gammel, og ikke mere end godt 60 år siden.