Amsterdam i sol

Amsterdam i sol er rigtig hyggelig at gå rundt i og det er ikke overdrevet, at når solen skinner rykker indbyggerne ud på gaden og flokke af turister med en guide i front fylder de smalle gader.
Frokosten blev spist ved kanten af en kanal uden trøje. Sådan skal det være. Nu kommer politiet forbi med en hashhund. Jeg købte ikke noget i den butik vi kom forbi, så her bliver ingen fangst. Underligt at man har flere hash cafeer, men ikke må sælge og købe. Der er dog vist noget med at man ser gennem fingre med en lille smule, som med så meget andet her i byen.
Begyndelsen på Kønigsdag anes med orange hatte, solbriller og anden pynt. Hvis jeg forstå det rigtig er det en drukfest, hvor hele Amsterdam svømmer i øl. Det er fint med mig, at det for alvor først tager fat, når jeg er fløjet ud af byen.
Nærmest ved et held stod vi tidligt foran Rembrandts Hus i morges. Det var rigtig, rigtig dejlig at nyde det før horder af turister gjorde museet alt for lille.
Et interessant sted med flere fine billeder, især af hans elever. Han må have været en dygtig lærer, for det er svært at skelne den ægte varer fra hans elevers produktion. Efter 20 år måtte han flytte fra dette smukke hus. Han gik ganske enkelt bankerot og først da huset næsten var sunket sammen, besluttede bystyret at købe det og sætte det i stand.
På en cafè på den lille plads der er opkaldt efter ham, drak vi kaffe og god øl og var bare turister med meget god tid og lyst til at se på mennesker på pladsen og ved bordene rundt om os.
Underligt at det allerede er slut. Dagene er gået hurtigt, men godt.

Således ender 1. søndag i advent 2014. Jeg er glad og træt og ser med spænding frem til en ny begivenhedsrig uge.

Således ender 1. søndag i advent 2014. Jeg er glad og træt og ser med spænding frem til en ny begivenhedsrig uge.

Keukenhof

Tags

, , , , ,

Farverne er gode nok, men har intet med de smukke tulipaner i Keukenhof at gøre.

Farverne er gode nok, men har intet med de smukke tulipaner i Keukenhof at gøre.


Busturen til Keukenhof i morges gik smertefrit. Først til Lufthavnen og dernæst med en bus ud å landet. Tulipanmarker i flotte farver bredte sig ud for vore øjne og inde i parken blev: “Ih! og Åh! henåndet af de fleste gæster foran de første smukke bede. Til sidst fandtes der ikke ord for denne overdådighed og farvepragt. Gartnerne overgik sig selv i sammenplantninger og dufte. Det var en fornøjelse som blev nydt i fulde drag i flere timer og da solen kom frem og varmede os og lyste i de smukke tulipanfarver, var det som at kigge ind i et eventyr.
Tilbage i byen faldt vejen forbi Van Loon`s smukke kanalhus. Måske det bedste bud på hvorledes en rig købmandsfamilie levede fra 1671 til den sidste efterkommer døde i 1945. Gemakkerne har stadig et personligt præg og haven bag huset og kuskens hus og stald er også bevaret.
Familien var medstifter af Ostindisk Kompagni.
Det var dejligt at gå langs kanalerne i eftermiddagssolen og det er helt rigtigt, at straks en indfødt ser en solstråle slæber i lænestolen ud på gaden og læser eftermiddagsavisen her. Drikker kaffe eller tager sig en drink.
Vi nåede frem til Anna Frank`s Hus og efter en time i kø, kunne vi vandre gennem det lille hus og opleve hvorledes den skjulte familie har levet og den unge pige længtes efter frihed, friskluft og venner.
Aftensmaden var lækker med store flotte hvide asparges. Sæsonen er skudt i gang. Dem må vi have nogle flere af. En ostebutik med lækre hollandske specialiteter blev prøvet og et par eksemplarer havnede i kufferten. håber vægten holder til hjemturen.
Sidste tur gennem Red Light og en generver i en sjov bar å falderebet. Godt brugt er sengen nået og en god nats søvn skal slutte denne sene aften i en dejlig og historisk by. Et lille, bitte eventyr eller to kan nås i morgen før flyveren letter og vi er tilbage i vores eget København.

Fryser igen, igen

Tags

, , , , ,

Jeg savner sådan en hat i Amsterdam. det er koldt at gå rundti dagerne her.

Jeg savner sådan en hat i Amsterdam. det er koldt at gå rundti dagerne her.


Hyggeligt lille hotel lige ud til en kanal som nærmeste nabo til Read Light distrikt. Her står de skønneste damer i meget småt undertøj og vinker og gør sig til i vinduerne. En noget aparte udstilling. Men det må altså være dejligere end at trække på den kolde gade.
Molly hedder den irske pub ved siden af og her spiser vi dejlig morgenmad og hører den sjove irske dialekt.
Hjemmefra var der indkøbt billetter til Van Gogh Museum, så skulle man kunne gå direkte ind uden at stå i kø. Derfor blev der brugt god tid på spadsereturen til muset, via blomstermarkedet, men ak. Der var sort af mennesker. En kø uden billetter, en med billetter og en med tidsbestilling. Alt var kaos. To timer i kulden tog det før vi nåede frem til køen, der skulle putte rygsæk og tøj i garderoben og derefter kunne man gå i kø for at se billederne.
Heldigvis var billederne så skønne, at det hjalp gevaldigt på humøret og en portion varm suppe som finale og der blev overskud til endnu nogle timer på gåben i den smukke by.
Det ene kanalhuser flottere end det andet og et sandt Venedig er det at vandre langs kanaler med nyudsprungne bøgetræer og se båndene sejle forbi.
Foran Paladset blev der tid til varm chokolade og æbletærte. Det er byen kendt for, men brug ikke tid på det. Til gengæld var aftensmaden i går prima. En portugisisk restauration som vi dumpede ind i lavede blændende fisk g fiskegryde. Det var lækkert.
Der blev også tid til den sidste kanalrundtfart inden gitteret blev låst. En time i en overdækket båd med udsigt til endnu flere kanalhuse og broer, medens historierne regnede ned over os. Måske hænger der lidt ved.
en kolde blæst gjorde det totalt af med mig og nu har jeg søgt ly på værelset for at blive tøet op inden en ny portion aftensmad skal indfanges et eller andet sted.

At være ensom

Tags

, , , , , , ,

Anemonetid. Violerne fylder lillablåt op mellem buskene og gule klumper af påskelijler lyser i solen.

Anemonetid. Violerne fylder lillablåt op mellem buskene og gule klumper af påskelijler lyser i solen.


Jeg forstår der er fokus på ensomhed og forstår det er rigtig svært for nogle mennesker, at de ikke har social kontakt til familie og venner. Det synes at være et nederlag at være alene og frygtelig krævende ikke at være det.
Fremmedgørelse er en skurk i denne debat og alenehed noget helt andet. Vi er nogle som ikke kan leve uden vores alenehed. Den kræves for at kunne opleve og nyde når vi er sammen med andre mennesker.
Vi fødes alene og vi skal dø alene. Der er intet følgeskab. At vi i perioder imellem disse to ynderpunkter har et stort ønske om at være sammen, danne par og familier behøver ikke nødvendigvis, at udelukke ensomheden. Hvis vi ikke ses og høre af de mennesker vi gerne vil være tæt på, kan det virkelig sætte gang i ensomhedsfølelse.
Hvis vi gerne vil gøre noget ved vores følelse af ensomhed, er vi selv nødsaget til at gøre noget ved det. Dog er det en rigtig god ide, at inspirere og støtte ensomme til at tage de første svære skridt over dørtærsklen til en, for dem, bedre tilværelse.
Jeg ønsker virkelig, at det fokus der nu rettes mod ensomhed vil bære positiv frugt for de mange som ønsker støtte til at få gode sociale relationer. Oprindelig var et af mine mål med denne blog, at den kunne inspirere til oplevelser og fællesskaber og give gode ideer til at tage nogle skridt.
For man har også brug for viden om hvor man kan gå hen og hvordan man evt. tager hul på forandring.
Jeg tror man kan få meget af det man har lyst til, hvis man er opmærksom på det. På samme måde som man kan få det man ikke har lyst til, hvis ens hele opmærksom er rettet mod det.
Hvis du er ensom, ved du helt sikkert godt, at der også er andre der er det. Et første skridt kunne måske være at tilbyde sig som ven eller veninde til en anden ensom.
Hm! Lommefilosofi.
Nu vil jeg pakke kufferten færdig og drage ud i en stor by og gå med næsen i solen og opleve.

Ud i solen

Tags

, , , ,

Der er dømt forår i Rødovre centrum.

Der er dømt forår i Rødovre centrum.


Der er dømt forår og jeg ønsker mig en større altan med sol på. Der skal være plads til to stole eller en lille bænk. Magelige hynder og et bord med to kaffekopper, så kan min søde underbo og jeg sidde der og ordne verdenssituationen. Og den trænger ærligtalt til at blive strammet lidt op i en anden retning. Jeg tror, vi vil starte med at udrydde krig og sult. Det indebærer en bedre fordeling af ressourcerne og nogle af de rigmænd og koner som hober papirpenge op i Joakim Von And tanke, vil komme til at betale størsteparten af gildet.
Der vil blive kigget på alle andre former for uretfærdighed og ødelæggelse af miljøet. Det bliver en hård opbremsning, til gengæld er der håb om at vore børn og børnebørn, vil kunne opnå et rart og godt liv og kloden blive et bedre sted at leve.
Ellers er dagen gået med svømmetur. Er lidt stolt af mig selv, fordi jeg kan begynde at crawle lidt, før “druknedøden” indtræder. På ryggen går det strålende med den ubehagelige bigevinst, at jeg ikke kan se hvem jeg støder ind i og når jeg støder hovedet ind i kanten. På maven går det ikke så godt, men bedre end for en måned siden – op til en halv bassinlængde 25 meter klarer jeg og det er skønt. Der er håb forude.
Besøgte derefter fodterapeuten for at få gode råd om de “onde fødder”. Ikke opmuntrende. Hvis – og det bør der hurtigst muligt – der bygges indlæg til mine sko, kan jeg jo ikke skifte sko og dansesko og sandaler dur ikke. Umuligt for en dansemus. Overvejer at spørge kronprinsessen hvor hun får håndsyet sine stiletter. Desværre vil jeg næppe kunne påregne så meget som 5 flade ører i tilskud til den form for luksus. Øv! Ser for mig et par fornuftige sorte snøresko med god plads til tæerne, ål i strømperne og en lys frakke. Samt naturligvis et tørklæde bundet under hagen. Det er ikke nemt at være smart og moderne i den trediealder når skavankerne sætter ind.
Pas på derude unge damer. Terapeuten sagde, at dem der går i stiletter og smalle sko som unge, alle vil få en nedsunket forfod og risiko for hammertæer – hvad det så end er. Og hvis I sku` spørge fra nogen gør det ond at gå på knoglerne og ikke at gå, er bare slet ikke sjovt.
Nu vil jeg tage cyklen og cykle til dans og bide smerten i mig.

Kærlighed

Tags

, , , , ,

"Se, ænderne har rede deroppe." Udbrød et barn, men kan to andrikker danne par?

“Se, ænderne har rede deroppe.” Udbrød et barn, men kan to andrikker danne par?


Hvordan finder man ud af hvad kærlighed er? Hvornår forstår man hvorfor man elsker lige den man netop elsker?
På spadsereturen i det skønneste forårsvejr i dag ringede lille Molly til mig og jeg kunne mærke længslen og kærligheden helt ind i knoglerne. Nogle kærlighedsforhold er ikke svære at forstå, andre er ikke til at fatte.
Nogle gange er det en gåde, at jeg elsker den eller dem jeg elsker. Andre gange er det mig en gåde, at jeg ikke elsker den eller dem som elsker mig.
Det er ikke svært at forstå, at jeg elsker mine børn og mine børnebørn, men derudover er det bare slet ikke til af inde ud af – det med kærligheden.
Christian Braad Thomsen har lavet en film om sin ven Rainer Werner Fassbinder, som han elskede? Interessant. Den film vil jeg gerne nå at se.
Kan kærlighed gradbøjes og kan man elske ting, stemninger, naturen, at være i live? I dag holdt jeg i hvert fald rigtig meget af det gode vejr og den dejlige tur i solen sammen med et menneske, jeg sætter stor pris på.
Nu “elsker” jeg at være alene hjemme og kigge ud på solen, der glitrer i nabohusets vinduer. At pakke tasken til svømmeturen i morgentidlig og lægge ting parat til rejsen på tirsdag. At stryge mit vasketøj og samtidig glo på tv.
Jeg er så glad for, at jeg er mig og lever her hvor jeg gør og ikke er mor til et eller flere børn ombord på en fiskerbåd på vej over Middelhavet med en viden om, at jeg kan drukne med børnene, hvis det går galt. Jeg er så taknemmelig for, at jeg ikke er mor eller mormor i en flygtningelejer hvor mine børn er ubeskyttede og jeg ikke har noget håb om deres eller min fremtid. Jeg er glad for, at jeg ikke er en sulten afrikansk mor, der ikke aner hvor jeg skal få mad eller medicin fra til de børn jeg elsker og som jeg er bange for at dø fra, så de ladt totalt ubeskyttede tilbage.
Mange har skrevet om kærlighedens væsen, jeg forstår mig ikke på det og finder måske aldrig ud af det.

En kvindelig Hausgaard

Tags

, , , ,

Hun er bare for morsom, men absolut bedst alene med sin guitar.

Hun er bare for morsom, men absolut bedst alene med sin guitar.


For tredje gang har jeg været til koncert med Annika Aakjær, den rødhårede drengepige og talentfulde sanger og musiker. Jeg er sikkert ikke den første der kalder hende et kvindeligt modstykke til Niels Hausgaard underspillede og lunefulde beretninger om dansken og vore manerer. Annika er fantastisk morsom på samme måde.
Denne gang havde hun orkester på og det klæder hende ikke. Det var svært at høre teksterne hun sang. Måske var det stedet, men i hvert fald var koncerten blevet min sidste med hende hvis hun ikke til slut havde grebet sin guitar og været sig selv i de to sidste numre. Koncerten var bedst når hun ind imellem numrene fyrede sine rammende morsomheder af. Der er nu intet som at grine af sig selv.
Hvad Hugsi Lavede ud over at nyde koncerten med os andre, fortæller historien intet om. Men de fik sig en snak og kender tydeligvis hinanden.
Nu skinner solen og det er svært at vide om det er koldt. det ser pænt ud, men kan snyde, så jeg tror jeg vil tage varmt tøj på, når jeg nu om lidt cykler til eftermiddagens tango dans.
De gamle damer som er mine naboer er gået i haven for at plante blomsterløg og en far spiller fodbold på plænen med sin søn. der er optakt til en fredelig weekend. Det er på høje tid, der geares lidt ned for mit vedkommende. Der har været fuld fart frem siden min hjemkomst og skønt det er dejligt at opleve en masse, skal sjælen lige følge med og aviserne trænger til at blive pløjet igennem. Ikke at der står noget, jeg ikke allerede har hørt om, men at ligge på ryggen i sin sofa med avisen over hoevedet og lade roen sænke sig, er uovertruffen. Særligt hvis jeg ligger som en kat i solen og bliver varmet samtidig.

Lupazak

Tags

, , , ,

Mette Hjort er skøn udenpå og indeni og laver de smukkeste kjoler.

Mette Hjort er skøn udenpå og indeni og laver de smukkeste kjoler.


Træernes kroner har foldet sig ud og skjuler nu næsten husene på den anden side af den smukke plads hvor jeg bor. Det er sket på kun få dage. Pludselig gik det stærkt. Jasminerne luser op som gule klatter i den grønne palet og enkelte steder i læ pynter de vilde kirsebærtræer med deres hvide flot.
Solen kommer og går og er ikke til at stole på. Vinden er fortsat kold og jeg fryser, på det stykke der titter frem mellem de lidt for korte strømper og buksekanten, når jeg cykler derud af.
Men cykles skal der. Det er dejligt igen at være på farten og lynhurtig kan gøre et stop, hvis der viser sig noget interessant.
Som nu f.eks. hos Lupazak. En spændende kælderbutik i Kompagnistræde, som jeg ofte har haft lyst til at gå ned i, men ikke rigtig fået gjort. Nu tog jeg mod til mig og hvilken Alladins Hule. Ganske vist mest tøj som ikke klæder mig, idet det er løsthængende og lang. Men så vupti ind imellem hænger der en hjemmegjort kjole, lavet af Mette. Kigger man godt efter, ses det tydeligt, at vi her taler om godt håndværk. Kjolerne er sat sammen af flere stykker for at få mønster og blomster til at passe sammen. Syningerne er lavet meget flot og kantbåndene sætter prikken over ièt.
Det er ikke billige sager, på den anden side, findes der kun en af slagsen lover Mette. Hun tilføjer, at hendes kjoler kan man have på uanset om der skal graves have, cykles en tur eller man vil i det Kgl. teater. Det er kun et spørgsmål om hvad man sætter den sammen med. Det ville ikke være så dårligt med sådan en tre-i-en sag.
Det meste af tøjet er produceret i Europa. Ingen børnearbejde her. Og forstår jeg det ret, er der også taget hensyn til miljøet uden det dog kan kaldes økologisk. Et skridt i den rigtige retning.
Tjek selv og gå en tur i Kompagnistræde 28 eller kig på www-lupazak.dk
Jeg glemte at spørge hvad navet henviser til. Det må jeg gøre næste gang jeg dykker ned i den interessante butik.

I et gammel pakhus blev der leveret indsigt og lækker mad

Tags

, , , , , ,

Spisestedet ll Buco i Njalsgade fremtryller mad, medens vi ser på det og hører foredrag.

Spisestedet ll Buco i Njalsgade fremtryller mad, medens vi ser på det og hører foredrag.


DEO laver herlige debatmøder. I går aftes et særligt et af slagsen. Lone Vitus økologisk landmand, uddannet mejeringeniør og agrarøkonom gjorde os uhyggeligt bevidste om, at det er på høje tid at fødevarer bliver til god mad og at vi som forbrugere tager gaflen i den anden hånd og gør noget alvorligt ved sagerne. Naturligvis spiller viden og indsigt en stor rolle, for hvor mange mennesker ved faktisk, at vi bruger det meste af klodens dyrkede arealer til dyrefodder for at stoppe det i kæften på en gris eller en ko og bagefter spise den.
Det er skørt. De selvsamme dyr, der lider, mishandles og fyldes med medicin og på den måde læses som nedbrydningsrester og roundup i børns urin. Det vil medicinalindustrien sikkert ikke synes om, at vi dels fortæller, dels stopper, men hvis vi ikke vil udrydde os selv og vore børn og børnebørn, er der ingen vej udenom. Politikerne ikke mindst EU politikerne skal på banen og gøre noget for rammerne. Vi som forbrugere skal sætte foden ned og forstå, at når vi køber økologisk er det ikke for dyrt. Det er de såkaldte ikke økologiske fødevarer der er for billige. Thi i deres priser burde der indregnes penge til et renere miljø, transport at slagtning af dyrene i udlandet, transport af dyrefoder fra Syd Amerika, hvor folk lider inder produktionen af Soya gør dem syge og frafrister dem plads til sundere fødevarer til dem selv.
Der er kalorier nok i verden til at vi kan føde verdens befolkning, hvis vi ikke propper maden i dyrene og brænder den af som biobrændsel.
Det vil koste arbejdspladser siger nogen. Sludder. Det kræver langt flere hænder at dyrke økologisk og man kunne passende stande med at sende svinene østpå, når de ikke må forurene herhjemme.
Vi skal måske forlange vores eget forbrugerministerium for at få gang i sagerne. Det nuværende fødevareministerium, der tidligere hed Landbrugsministeriet er sat i verden udelukkende for at varetage erhvervets interesserer.
Hvem tænker i øvrigt på, at den fødevareloby der foregår, langt overgår selv den vildeste fantasi når det antallet af kroner, der bruges til at påvirke politikerne. det er en skændsel.
Lone Vitus har skrevet en ny bo: Mad vs. Fødevarer og hun er en rigtig ildsjæl, en økologisk guerillakæmper, der fortjener stor opmærksomhed og at vi ikke blot lytter til hende, men handler på vores nye viden.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 285, der følger denne blog