Åndelig astma

Tags

, , , , , , ,

En fødselsdagsbuket, trænger til at se forårsblomsterne.

En fødselsdagsbuket, trænger til at se forårsblomsterne.


Pu ha! det kan være svært ikke at få åndenød når man hører alt den dårlige information, der strømmer ud af radio og fjernsyn. Aviser læser jeg ikke rigtig til daglig. Weekendens læsestof varer næsten hele uge og alligevel får jeg ikke læst og fordybet mig i alle artiklerne.
Hjemmekontoret har været åbent flere timer og trods dette, bliver det ikke til de læserbrev, henvendelser til kommunalbestyrelsen, boligselskabet, lejerforeningen og hvem, der nu faktisk burde ruskes lidt op i. Jeg har fået en slags åndelig astma og fungerer ikke 100%, som jeg ville ønske. Alderdom? Dovenskab? Afmagt? Lidt af det hele, vist nok.
Og dog her klokken 22.00, når jeg ser tilbage på dagen, der er gået, er der sket mange ting. Men rykker det?
Morgentræningen er da mest for min egen skyld. Fælleskaffen bagefter, ikke til at undvære, fordi det er i godt selskab. Afsted til frisøren for at få pelset pandehåret inden afrejse. Blev tildelt kæmpe forkælelse med hårvask og massage, hårkur, klipning og “åbning” af øjnene ved retning af øjenbryn. Jeg har verdens skønneste frisør, hun behandler mig så kærligt, som var jeg hendes mor. Hjem til et værdifuldt brev, som jeg vil gemme og tage frem, hvis og når humøret dykker.
En lille aktion for at støtte et ungt arbejdsløs menneske. Arbejdsløshed taler vi ikke om. Det er som eksisterer det slet ikke mere. Det får de arbejdsløse til at føle sig endnu mere alene, usete og med et mindreværd, der kan nå uanedede højder eller skal vi sige dybder.
Beslutter mig for at deltage i onsdags gåturen. Kun ganske kort. Jeg ville ende i Kamma Rabechs Hus for at høre poisi. Kunne ikke koncentrere mig på grund af kulden og faldt hen i drømme om, at være iklæde den tids uldne strømper. Skidt med om der var ål i. Flere lag tunge skørter, livstykke, bluser og tykke sjaler, måske en kyse.
Jeg måtte løbe til toget for at få varmen. Nu to ostemadder og en kop te senere ruller blodet atter i årene og jeg kan gå til køjs.

Hvad der gemte sig bag den gamle biograf

Tags

, , , , , , , , , ,

Det skønneste og herligste lille drivhus i en baggård på Vesterbro.

Det skønneste og herligste lille drivhus i en baggård på Vesterbro.


Min nysgerrighed har atter givet mig fantastiske oplevelser og jeg har haft den vildeste fine aften. Det bedste er naturligvis de absolut uventede belønninger.
Først gik turen på jagt efter endnu et par dansesko, som mine fødder kan udholde, efter at have smadret dem – fødderne – til et 70ér bal på mange timer. Hos Yoga, dance og ballet i Silkegade fandt jeg noget, som jeg håber bliver en god træningssko. Håber er som bekendt lysegrønt.
Så afsted til Absalons Kirke på Vesterbro. Vist nok købt af Tiger ejeren og nu omdannet til en slags folkets Hus med fællesspisning hver dag kl. 18.00. Masser af aktiviteter for unge og gamle i løbet af dagen. Jeg er tidligere gået forbi og undret mig over de mange spisende gæster i det tidligere kirkerum, men nu forstår jeg det bedre. det er en genial ide. desværre kunne jeg ikke købe madbillet før kl. 17.00 og på det tidspunkt hvad jeg sat hjerteveninden stævne. I fuld firspring afsted til møde. Fællesspisning skal bestemt prøves på et andet tidspunkt.
Vi landede på Bao Bao en Thai Restauration, men med virkelig god mad. Berømt og berygtet for de kinesiske boller med fyld. UHM! hvor alt der smagte fantastisk. Den kan anbefales. Efterhånden blev restaurationen fyldt til bristepunktet – tirsdag aften – og som de ældre damer vi er besluttede vi at forlade stedet og få lidt frisk luft.
I ro og mag gik det op af Vesterbrogade mod Hovedbanegården. Ved den gamle Carlton Biograf blev jeg nysgerrig og hvilken åbenbaring. I gården lå det skønneste lille drivhus/konferencerum. I stille idyl og beklædt med de herligste fliser. Masser af grønt og gamle industrilamper. Vi besluttede at undersøge stedet, som er et lille hotel med 64 værelser på 1. sal og opefter. Vildt shamerende. Den herlige receptionist viste rundt. Værelserne har himmelseng. På øverste etage er der familieværelser. Her kan man både medbringe hund og baby. Håndklæderne kan spises, vi er på et økohotel. Glutenalergi og vegetarmad er ingen hindring.
Herlig lille morgenmadssalon med ild i pejsen og klar til en godnat drink. her bød hun på kaffe og et glas vin og vi købte lækker champo og balsam. Alt sammen økologisk
Det kan på det varmeste anbefales. Måske vil jeg invitere mig selv på en overnatning. Tak for fantastisk behandling og spændende fortælling.

Omsorg er interesse og bekymring for…… min ordbog

Tags

, , , ,

En kold dag med kig ind mod byen fra Charlottenlund strand.

En kold dag med kig ind mod byen fra Charlottenlund strand.


Kulden bider lidt, men gør det noget når solen farver himlen rød og forårsager det smukkeste aftenbillede? Dagen er blevet velsignet med mere lys og jeg mærker det, skønt det endnu er svært at få øjnene op om morgenen, føles dagen længere. Månen er aftagende ellers har den sendt sit kølige lys ind af ruderne hele natten og våget over mig, eller tjekket om jeg endnu lå og læste.
Jeg fik skæld ud i morges, da jeg kom hjem fra træning. Jeg havde ikke svaret på en mail og havde ikke været hjemme da telefonen ringede. Min veninde var bekymret, det lignede mig ikke, sagde hun. Letter hys, jeg kunne høre hun var blevet rigtig bange. Men det var slet, slet ikke faldet mig ind, at nogen bekymrede og interesserede sig for mig på den måde. Hånden på hjertet har jeg gået og troet, at jeg sagtens kunne falde død om og ikke ville blive savnet eller fundet før en måned eller så senere.
Et vilkår jeg blev opmærksom på, da jeg for mange år siden blev single. Børn og venner ville vel tro, jeg som så ofte var aktiv et eller andet sted, hvis jeg ikke lige svarede på en telefon eller en mail. At jeg var bortrejst og nok gav lyd, når jeg engang igen satte foden på dansk grund.
Det gør mig ondt, at jeg har været til bekymring for nogen og giver stof til eftertanke. Og jeg tænker hvordan kan vi mennesker kommunikere vores omsorg for hinanden?
Jeg lægger ofte bånd på mig selv, vil ikke være til gene, vil ikke forstyrre, ikke være en belastning og pestilens og sidder derfor ofte på hænderne for ikke at vise min omsorg utidig. og medens jeg sådan har gået rundt og troet, at jeg er en ret perifer person, spørger jeg mig selv, kan man få for meget af den slags?
Jeg har helt bestemt ikke forstået, at min veninde interesserede sig for mig på den måde. Det er rørende og tak for det.

På den ene side er livet så enkelt på den anden så svært

Tags

, , , , , , , , ,

Sammenlagt er der mange gode og glade øjeblikke i tilværelsen.

Sammenlagt er der mange gode og glade øjeblikke i tilværelsen.


Ved afslutningen af bogen De Modne Mænd, er jeg forvirret og ved ikke rigtig længere om det er godt at leve meget i nuet eller om det er bedre at kigge lidt fremad og ihvertfald huske hvad man er runden af. Nu er det jo ikke jord og betonarbejder Jensen eller arbejdsløse hr. Larsen, der er blevet holdt gode samtaler med. Men derimod mænd med gode, spændende og ofte kreative jobs. Det går som en rød tråd gennem bogen, at de ikke har problemer med hvad meningen med livet er, men kærligheden, alderdommen, kroppens forfald, sejre og nederlag. Ikke at de ikke har prøvet svære udfordringer i livet, men de er landet på benene og med beundringsværdig ro ser de døden og de sidste år af livet i øjnene uden store fortrydelser.
Jeg gad vide om en bog magen til om kvinder ville give samme resultat. Jeg tror måske det ville være sværere, at finde lige så mange kvinder i den alder som er i lange ægteskaber, faste parforhold eller i det mindste har en sød kæreste. Men måske tager jeg fejl. Så vidt jeg kan bedømme er der en reel single blandt de 24 mænd og resten har vidunderlige koner og kærester. Jeg kan godt blive misundelig og spørge mig selv om, hvorfor jeg har det så svært med tosomheden, som jeg på den ene side gerne vil og på den anden side ikke vil. hvor kommer denne afklarede mandlighed fra?
Måske er jeg med årene blevet så kræsen, at det ikke er muligt at opfylde alle de krav til den jobannonce, at ingen ønsker at søge stillingen. Eller også står annoncen det helt forkerte sted og ind af brevsprækken kommer der i hvert fald ingen tilbud af sig selv.
På andre punkter ligner mænd og kvinder nok hinanden. Jeg er overbevist om, at mennesker i vores alder, er helt bevidste om, at vi ikke har så lang tid tilbage, at største parten af os ikke er bange for døden, men for en dødsproces, et eventuelt uværdigt liv før vi takker af og ønsket om, at få det mest mulige ud af de her sidste år.
Bogen er læseværdig og jeg fyldes med samme taknemmelighed, som de mange mænd over det gode liv vi har haft og bekymringen for om vore børn og børnebørn når at opleve noget der minder om det.

“Det er danskernes penge”.

Tags

, , , ,

I glimt var vejret fint i dag, men også tåget og råkoldt.

I glimt var vejret fint i dag, men også tåget og råkoldt.


Hele formiddagen kunne jeg til ulidelighed, igen og igen høre om, at man har brugt danskernes penge til hestetransport for en DR medarbejders kone. Jeg skal ikke tage stilling til det rimelige eller urimelige i den sag. Medarbejderne gør vel hvad de kan for at forhandle udgifter i forbindelse med udstationering af medbragte koner, unger, hunde og eventuel katte så billig som mulig for dem selv.
Nej det der kan få mit pis i kog er den fuldstændig forfejlede og forvrængede brug af ressourcer til at koge grød på de korn i flere dage med en begrundelse om, at man har brug danskernes penge på en helt urimelig måde.
Hallo! Er det ikke danskernes penge, der er forsvundet ud til svindlere i milliardklassen via SKAT? Er det ikke danskernes penge, der gik op i røg da man solgte DONG? Jeg kunne godt hitte et par historier mere frem fra hukommelsen.
Det her svarer til at være til generalforsamling i en antenneforening, hvor millionerne til en ny netudbyder kører igennem, som smurt i olie, medens kr. 187,50 til øl og vand på bestyrelsens sidste møde kan hidse gemytterne op og få punktet regnskab og beretning til at trække i langdrag.
Jeg siger ikke det altid er nemt at bevare helikopterperspektivet, men dette er for galt. Middelmådigheden og absurditeten er grusom. Og jeg får den mistanke at minister og andre kritiske personer, har en ganske anden dagsorden. Skal der skæres ned på de ansattes forhold og lønninger i DR? Skal sagen bruges til at aflede andre temmelig vigtige dagsordenspunkter i Folketinget? Skal det legaliserer stygge besparelser ind af bagdøren – hvad foregår der?
Når det er sagt, er dagen blevet brugt fornuftigt til en spadseretur langs kysten i Hornbæk, medens vejret var nogenlunde klart og mildt, en herlig kop kaffe og en god middag i venners lag. Så er dagen blevet brugt godt og jeg kan velfornøjet læse endnu et kapitel i min bog og lade søvnen indfange mig, medens fuldmånen glor ind af min vindue.

Livets fravalg er måske også livets krydderi!

Tags

, , , , , , ,

Mere januar for et år siden. Mijas.

Mere januar for et år siden. Mijas.


Jeg er træt på den gode måde her til aften. Lidt ligesom når man har været på ski hele dagen og kommer hjem og får god mad, måske et glas rødvin og kinderne brænder og bliver røde og trætheden fylder hele kroppen. Jeg er sikker på, at i nat sover jeg godt. Fredligt og måske med gode drømme.
Min fysiske træthed skyldes morgenens rigtige gode træning, efterfulgt af et par timers dans med smil på læben, koncentration og fællesskab. Men i endnu høj grad også den kærlighed, den omsorg og anerkendelse, jeg har modtaget i dag. Først på danseholdet og siden, da en skøn kvinde forærede mig en smuk kjole, bare fordi hun med omtanke og venlighed tænkte den lige ville passe mig. Det er en rigtig prinsessekjole. Sådan en som jeg har ønsket mig, men aldrig investeret i. Jeg blev bare så ubeskrivelig glad ikke blot for gaven, men især for omtanken.
Prikken over ièt var en aften i samvær med en god ven, hvor vi havde sådan en samtale som kun venner kan have. 100% gensidig tillid, åbenhed og venskabelig kærlighed. Jeg føler mig rig, tænk, at nogen vil tale med mig på den måde.
Undervejs tænkte jeg, at det vi vælger her i livet og især det vi vælger fra, er det der giver vores liv kvalitet. Det sker også at vi selv vælges fra, men netop fravalgene og refleksionerne i den forbindelse er måske i virkeligheden det der giver vores liv krydderi. Det syren og sødmen. Det der eksploderer på tungen, det der overrasker og giver stof til eftertanke.
Det er en gave, at kende mennesker, som er ordentlige i ordets bogstaveligste forstand. Tak, at jeg kender nogen som er sådanne ordentlige mennesker.
Jeg føler mig her til aften som en slags lykkens pamfilius. Det er herligt.

Vi burde kigge op på månen og stjernerne frem for ned i mobiltelefonen

Tags

, , , ,

Regnvejr på vandretur i januar 2016 i bjergene v/ Mijas

Regnvejr på vandretur i januar 2016 i bjergene v/ Mijas


Set i lyset af alt det der sker omkring mig/os og de elendige politiske ledere der optræder på verdens arenaen, bliver jeg ofte bange, bekymret og frygtsom, især for mine børn og børnebørns fremtid. Men jeg vil simpelthen ikke kunne leve videre med at skulle udelukke den mulighed, at menneske i tide får stoppet miljøkatastroferne. Ellers kan jeg jo lige så godt tage billetten nu.
Lige nu er det plastikproblemet der går mig meget på. Hvornår går det op for folk hvor kolossal den udfordring er? Det er ikke nok, at vi fjerner plastikposer, flasker og bøtter, det der er katastrofen er at de kæmpe øer af plastik der flyder rundt, på størrelse med Mexico, er blevet til en masse konfetti i verdenshavene. Det er blevet til mikroplastik og hver femte fisk svømmer allerede nu med plastik i sig. Nogle steder har 67% af fiskene plastik i sig og det kan vi ikke fjerne. Det indgår i vores fødekæde. Det er i vores tandpasta og mange andre steder.
Jeg kæmper igen og igen med min afmægtighed, for jeg forstår, at der skal en enorm kollektiv indsats til for at gøre noget ved det. Hertil kommer farten af drivhusgasser, voldsom tørke mange steder så militæret må beskytte det vand der er tilbage. Det forekommer mig at selv her i Danmark har vi fået flere og flere storme, der er flere og flere alvorlige skovbrande. Regnskoven ryddes med en fart så min fantasi ikke kan følge med. 50% af koralrevet rundt om Australien er allerede dødt eller døende.
Hver eneste lille tiltag, der modvirker udledningen af plastik. Hver ny opfindelse som kan være et alternativ bringer håb, så vi skal bestemt også i det små blive ved og ved med at gøre noget. Det værste der kan ske er at vi lader stå til, lader afmagten overtage og emballage udledningen fortsætte. Vi må i fællesskab tage ansvar for at vore børn og børnebørn har en klode at overleve på.
Tænk hvis den slags nytårsfortsætter blev kollektive.

Balancen mellem frihed og tomhed

Tags

, , , ,

Som duer på en telefonledning ser jeg pensionister sidde rundt omkring og vente.

Som duer på en telefonledning ser jeg pensionister sidde rundt omkring og vente.


Jeg tror, jeg vil fortsætte lidt på sporet fra i går med det som optager mig meget, nemlig balancen mellem følelsen af frihed og tomhed. Mange af os, mig inklusiv, fik en fantastisk følelse af frihed, da vi stoppede på arbejdsmarkedet. Vel og mærke dem af os der har vores fysiske kræfter i behold, en økonomi der ikke sender os i afhængighed af et pensionistfjendtligt system og som har et netværk af børn, børnebørn, anden familie og gode venner.
Men farerne lurer efter en tid. Det er ikke nok at snakke med hinanden om de rejser, vi gør og mange steder ser jeg pensionister sidde som duer på en telefonledning og vente på stranden, på caferne, på museerne på hvad? Ingenting eller dagens første drink? Det er sjældent lykken.
Lykken kommer ikke af sig selv. Ingenting kommer af sig selv. Og panikken før lukketid kan godt gribe ind. Vi ved, at vi måske kun har 12-16 år tilbage. De år skal helst bruges godt. Der er ikke en dag at spille. Men vi er nødsaget til at bevæge os. Så at sige at kaste fortøjningerne eller se om isen kan bære. Glæden, lykken og meningen med livet føles først når man vil noget, har et mål, vil lære noget nyt, når man gennemfører noget eller får øjnene op for noget nyt.
Det kan føles så uendelig svært, det med at kaste fortøjningerne og turde træde ud på det dybe vand. Eller det kan være piv svært, fordi man ikke ved i hvilken retning man skal bevæge sig, hvilke mål man gerne vil realisere. Så er det at jeg i hvert fald kommer til at forcere dagen, ugen og måneden og føle at egoet fylder alt for meget. At jeg bliver tung og sort i øjnene og næsten går i stå.
Det kan ind imellem være svært at blive gammel. Det er en anelse opreklameret. Der er ikke noget skønt ved at huden bliver løsere. At man kun tør se sig i spejlet uden briller. At kroppen gør ondt og værker. At stemmen svigter eller man igen opdager, at man ikke kan det samme som for 10 år siden eller kun for 5 år siden.
Når man derudover savner en at dele med og har indstillet jagten på den eneste ene til den sidste del af livet, eller er blevet for kræsen, kan det altså godt være lidt ensomt og svært at være sprudlende, nærværende og se mulighederne.
Men tro mig, det sidste ord er nu ikke sagt i den sag.

Når livet afvikles og ikke leves

Tags

, , , , , ,

Jeg ved i virkeligheden godt hvordan det føles mest udfordrende og sjovt at gå

Jeg ved i virkeligheden godt hvordan det føles mest udfordrende og sjovt at gå


En gang imellem får jeg følelsen af, at jeg afvikler mit liv. Når opmærksomheden og handlingerne vandrer ud i fremtiden, tilbage i fortiden eller bliver til noget med at dække andres behov. Når jeg mister den indre stemme og følelsen af at gøre det, der får hjertet til at banke, pulsen op at ringe og tilfredshedens barometer til at stige. Dagene fyldes med tilsyneladende vigtige og rigtige projekter. Men hvor entusiasmen ikke rigtig er i topform.
Det er fjollet, for jeg ved jo godt hvordan jeg nyder at vandre. Helst på ubetrådte stier så nysgerrigheden stimuleres. På frodige stier med blomster, krat og udsigter. Det gør ikke noget jeg skal puste mig anstrengt op af en bakke og føle mig lidt sej når jeg når toppen, bare jeg får pusten igen på et lige stykke eller ned af en anden bakke. Når målet med turen bliver mindre vigtig end selv turen og de nye muligheder den byder på.
Sådan skulle livets rejse gerne være. Men indover kommer angsten for det ene og det andet. Så heller handle og lægge låg på. På den måde kan jeg i perioder godt glemme begejstringen ved at være til. Det giver en meningskrise. Ikke at kriser er dårlige, der mærker man jo også man lever. Der opstår en slags tomhed hvor det er ubegribelig svært, at se hvad vej jeg skal og ikke rigtig er istand til at give mig selv det los i rø…, som der skal til. Jeg ved ikke om det er frygten for det uvisse, det tror jeg ikke. Det kan snarere være frygten for at blive forladt eller dømt ude. og helt sikkert frygten for at gøre nogen kede af det.
Fremover burde jeg vist give mig mere tid til at smage på om jeg mener ja eller nej til noget, inden jeg svarer.

Med Daniel Richter blev der skabt en ny nærhed

Tags

, , , , , ,

En sød lille kineser snakker med sig selv, snakker med sig selv....

En sød lille kineser snakker med sig selv, snakker med sig selv….


Dagene flyver afsted. Jeg har lidt svært ved at følge med, men så blev det tid til at se Daniel Richters billeder på Louisiana lørdag eftermiddag. Stille kaffe foran pejsen, medens vi kiggede ud i ærtetågen over Øresund og så absolut ingenting. Under en efterfølgende hjemmelavet italiensk middag blev der løsnet op for stemmebåndene og en ny nærhed opstod. Der er øjeblikke man skal huske på. Det at turde hvile lidt og lade sig føre med, forsøge at glemme alle de triste ting omkring en. Det er rigtig rart.
Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om Daniel Richter, men det vand han har malet omkring gummibåden, kan man næsten drukne i på stedet.

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om Daniel Richter, men det vand han har malet omkring gummibåden, kan man næsten drukne i på stedet.


Øvelse gør mester, om og om igen, må vi huske på de gode ting. Det der lykkes og jage bekymringer, frygt og negative følelser på flugt. Sov fortrindeligt for første gang i meget lang tid og nattens bidende kulde var blevet afløst af mildt vejr her til morgen med et lille solstrejf. Således udhvilet kunne turen gå til Korsør og der være lidt nyttig og selskabelig.
Sandt nok flytter mit gøren og laden ikke bjerge ej heller det mindste blad. Mest af alt burde jeg måske gå i hi med mine bøger og først komme frem når lyset for alvor har taget fat. Jeg kunne, jeg skal ringe til søde mennesker og lave nogle aftaler. Men kender I det? Jeg magter ikke at løfte røret i aften og tale med nogen. Tænker de måske ringer til mig, selvom jeg godt ved, at det gør de nok ikke. I morgen, i morgen er der en ny dag og jeg er ikke jo nogen bjørn og skal ikke sove dagen væk. Jeg tager lige aftenen med små skridt og lander sikkert om et øjeblik på ryggen i min sofakrog. Vi høres ved.