At tænke som et vi og ikke et jeg

Tags

, , , ,

På vej til Teleøen med en fantastisk udsigt over havet.

Omgivelserne ved Sisimiut minder meget om Norge her om sommeren. Grundfjeldet kigger frem overalt og de små skønne vækster og blomster lyser op i alverdens vidunderlige farver. Jeg undrede mig meget over, at sælskind blev farvet i stærke grønne, næsten lysende farver. Røde, violette og purpur lå de der i bunker og stabler. Men ved nærmere eftertanke ligner de jo de blomster og den lyng som findes her. På Teleøen har grupper af forhistoriske indvandrer været bosat i perioder i de sidste 4000 år. Gravpladser og husruiner ligger frit tilgængelige. Vel og mærke, hvis man er i stand til at skelne omrids af fundamenter og grave. Det var skønt at komme helt ud i terrænet og fornemme den storhed, som jeg er landet i. Humøret blev bedre, men stadig ville jeg gerne have haft en indfødt med lidt historisk forstand med på turen for, at blive en anelse klogere på disse modige og udholdende mennesker. En af de ting som jeg fornemmer fortsat er en stor forskel på grønlænderne og danskerne, er det, at de første endnu tænker som VI. Har en noget kød, penge eller hvad som helst, så har alle andre også. Det er en meget smuk værdi.

Ved Brugsen mødte jeg en mand som stod og solgte sine smukke bensmykker. Lavet af Moskusokse horn og rensdyrtakker. Jeg købte af ham for at støtte ham. Og da jeg senere på dagen mødte Olga som stod og vaske moskusokseuld for bagefter, at tørre det i solen, bekræftede hendes mand, at manden ved Brugsen var en slags hjemløs. Og alligevel ikke. her findes ikke hjemløse i den forstand. Han ville altid kunne få en seng at sove i hos familien. Så skønt han ikke var i stand til at fastholde et arbejde ville han ikke være uden familiens hjælp.

På turen tilbage til hotellet kom jeg forbi et af de områder hvor hundene bor. De er tøjret til et eller andet og har en kasse de kan gå ind i. Hvalpene, de yndigste små uldklumper får lov at lege frit. Nøj! Hvor er de søde. På disse steder mødes ligesom nutid og fortid. Og man aner, at det ikke har været eller er nemt, at ændre denne oprindelige kultur, som passer til landet, til en anderledes kapitalistisk og moderne verden, som medbringer svineri lige fra plastikposer til alt mulig andet skrammel, som Grønlandske miljø ikke er i stand til at skille sig af med. Derfor ser der lidt rodet ud overalt. For hvor gør man af et udslidt gaskomfur, en vanskemaskine, hvis man ikke skal smide det i havet?

Man er dygtig til at bygge huse på toppen af klipperne med den smukkeste udsigt

Reklamer

Der er noget galt med rejsen?

Tags

, , ,

Det tager en ½ time at flyve fra Kangerlussuaq til Sisimiut og udsigten var helt i top.

Når jeg besluttede mig for netop denne rejse til Grønland, var det af tre grunde. Jeg troede, at når jeg skulle rejse med en tidligere museumsleder i Sisimiut, en som havde boet i Grønland, så var jeg sikret en historisk og aktuel indsigt i landet og dets indbyggeres udfordringer. Jeg ville se RealDanias projekt i Ilimanaq og i det hele taget gerne opleve Grønland.  Sådan kom det ikke til at gå.

Vi besøgte det fine lille “frilandsmuseum” i Sisimiut, men blev ikke klogere på noget, udover det vi kunne læse os til. Ingen historie om udfordringerne ved at få et museum til at virke, ingen lokale der tegnede og fortalte. I det hele taget mødte vi stort set ingen grønlændere udover et par enkelte. Derimod var det slående, at når noget fungerede så stod en dansker som leder eller i spidsen for et projekt. Det ville jeg gerne være blevet klogere på.

Min største oplevelse i byen var egentlig en samtale, jeg havde med en dansk mand, der var ude at gå tur med sin hund. Han kunne fortælle om hvorledes han underviste i folkeskolen deroppe, hvordan han gik på ren- og sæljagt og hvordan hans hund hjalp ham med at fange ørreder og at han var så glad for naturen i landet, at han ikke gad tage med familien hjem på ferie.

På hotellet – udmærket – stod en dansker som leder og en del søde og servicemindede unge grønlændere i receptionen, medens det var filipinske piger der gjorde rent og serverede i restaurationen. I det hele taget var der en del af den, formentlig, underbetalte arbejdskraft i landet.

 

Den fine, lille, blå kirke indgik som et af museets bygninger i april 2017. Var desværre aflåst og jeg så den ikke indvendig.

I Sisimiut bor en del indfødte fortsat i bitte små huse uden indlagt vand og træk og slip. Byen ser rodet ud og jeg ville gerne have hørt om byplanlægning. Problemerne med at bygge og lægge alle rør udvendig, hvad sker der om vinteren med dem? Og meget, meget mere. Der er noget galt. Jeg bliver mere og mere klar over, hvoraf min lille skuffelse over rejsen hænger sammen.

Første kapitel af endnu en unik rejse.

Tags

, , , ,

Nys landet i Kangerlussuaq lufthavn. Dejligt vejr, men bestemt mere koldt end hvor jeg kom fra.

Lufthavn og hotel er samme matrikel i Kangerslussuaq til gengæld er her ingen elevator, så man slæber selv sin kuffert fra a til z. Ikke nogen nem opgave for spinkle ældre damer.

Og straks blev luffer og halstørklæde fundet frem en stor “bus” med 4-hjulstræk fundet frem. Af sted gik det til indlandsisen på Grønlands længste landevej ca. 30 km. Et noget hullet bekendtskab og et forsøg på at ryste selskabet sammen, kan man sige.

Indlandsisen er 2400 km fra nord til syd. Der hvor den er bredest måler den 1100 km og er sine steder 300 m tyk. Den ældste is mere end 100.000 år gammel, er der noget at sige til jeg var spændt på, at hilse på denne mastodont.

is, is og atter is så langt øjet rækker – når man kigger i den rigtige retning.

Indlandsisen var bestemt værd at gæste og vanskelig at gå rundt på. Hvis jeg ikke allerede var fuld af respekt for de ekspeditioner der er gået over denne is, både i fordumstid og i nyere tid, ville jeg på en skala fra et til 10 helt sikkert mene 10. På turen så vi rensdyr, kæruld og en den yndige, lyserøde gederams (Niviarsiaq). Den sidste er Grønlands nationalblomst.

Middagen blev indtaget i roklubben med udsigt til en smuk, men kold sø og maden var særdeles udmærket. Jeg var imidlertid så træt, at jeg blev begyndende adfærdsvanskelig og kun tænkte på at komme i seng. Der var ingen problemer med at falde i søvn trods det, at lyset var stærkt som midt på en sommerdag i DK.

Nu er jeg atter her og der er tre ting, der var forunderligt ved at lande igen. Det ene var mørket. Det andet er savnet af den friske, klare luft og så var det som at lande i troperne, da jeg steg ud af flyvemaskinen.

Imidlertid savner jeg ikke de forbandede myg. De kunne virkelig forhindre en i at slappe af i solen eller falde i søvn i en sælskindsliggestol. BÆSTER.

En sidste mundfuld jazz

Tags

, , , ,

At lytte til jazz på Balders Plads er noget af det bedste jeg ved. Et stortartet sted.

Formiddagen blev brugt til at pakke og tænke sig om. Hvad er helt nødvendigt, hvad ville være godt at have med? Hvad er jeg nødsaget til at lade blive hjemme, ikke på grund af vægten, men fordi kufferten er for lille.

Forlydende vil at det er køligt og regnfuldt i Grønland. Sådan er det når vi har godt vejr i DK. Så nu må regnen for min skyld gerne indfinde sig her, naturligvis helst om natten, der er rigtig mange børn og deres forældre som er på ferie og de vil sikkert sætte pris på sol og varme.

Midt på eftermiddagen tog jeg en rask beslutning og cyklede til Balders Plads for at nyde en sidste mundfuld jazz før afrejse. Det blev til skønne brasilianske rytmer. Der var i den grad fyldt med små børn og klapvogne ifølge deres forældre. Et helt andet publikum end forledes dag i Kongens Have. Så hyggeligt at betragte fra en plads på bænken. Kun ser jeg et problem. Rigtig mange har selv medbragt drikke og mad. Det kan blive svært at gennemføre jazz for fremtiden hvis ikke folk støtter arrangørerne. Heldigvis blev der solgt støttearmbånd, hvilket er en god ide.

Det var flere fluer med et smæk, frisk luft, sol og motion. Dejlig musik og en kold øl. tror jeg har nået damerationen i denne uge. Drikker the nu og håber på, at jeg slipper for at gå på antabus i denne omgang.

Som sagt bliver stikket trukket fra i morgentidlig. Men i morgen ved denne tid har jeg besøgt indlandsisen for første gang i mit liv. I overmorgen flyver jeg videre til Sisimut, hvor jeg skal besøge Teleøen og forhåbentlig nå frem til Kællingehætten og Præstefjeldet og meget mere. den 13. juli flyver jeg videre til Ilulissat. Her bliver der tid til besøg på bopladsen Sermermiut. Derfra tager vi båden til Ilimanaq en lille bygd 30 km nord for Polarcirklen, hvor jeg glæder mig til at nyde store isbjerge flyde forbi.

Den 17. juli sejler vi sydover igen for at flyve samme vej hjem som vi kom.

Så send bare lidt sol og sommer vores vej.

Lille fætter mega glad for stor fætter og onkel.

Tags

, ,

Hej onkel det er længe siden. jeg putter mig lige ind til din mave ik`?

AJ! Stor fætter, dig elsker jeg da bare. Og det synes moster vist er særlig herligt.

Der var familietræf på Rødovre Rådhusplads til Daimi jazz med efterfølgende middag i mormors “have”. Lille Elton har nu igen været syg i mange dage og i dag var han fortsat sløj. Hvad er så mere skønt end at putte sig hos en onkel og en stor fætter. Små drenge har alle dage elsket store drenge og set op til dem. Det var helt rørende at kigge på og jeg tror de to store “drenge” synes godt om den lille arm som slynge sig om halsen på dem og det lille hoved som puttede sig ind til deres – jeg siger ikke noget – mave.

Først var mormor en lille smule stresset, for skønt alt var velforberedt skulle maden jo i sidste øjeblik alligevel gøre helt færdigt. Det er en værtindes lod. Men det endte i fryd og gammen på plænen.  Man var glad for maden og hygge sig med, at lege lidt sammen. Sådanne stunder gemmes i ens hjerte og jeg siger tak for oplevelsen. Det kan være svært, at samle alle i disse moderne tider og når det sker, er det den helt store lykke.

Det skumre og jeg drikker en kop kaffe med fare for ikke at kunne sove, men jeg skal lige falde ned ovenpå den intense eftermiddag og aften. I morgen skal der vaskes og pakkes og så går det mandag tidlig, tidlig morgen afsted mod Grønland. Molly vil gerne vide om jeg skal møde isbjørne. Det kommer jeg næppe til, men mange andre fremmedartede og smukke oplevelser får jeg sikkert del i. Der bliver ikke noget løbende feed back til bloggen. Stikket trækkes ud i morgen aften.

 

Jazz festival 2018 skudt igang

Tags

, , ,

I en festivalpause blev der tid til frokost/aftensmad i en baggård.

The Traditional Eclectic Multi Generational Jazz Ensemble åbnede Copenhagen Jazz festival i Kongens Have. Det var meget morsomt at se havens unge gæster skiftet ud med den gråhårede generation. Orkesteret var sammensat til lejligheden og i alderen 20 til 80 år. Flere af numrene var skrevet til lejligheden. Ikke min smag, hvilket vist nok skuffede lidt. Men jeg er jo heller ikke nogen kulturel person og udvikler mig sikkert ikke lige så hurtig som musikken.

Vi nåede lidt af 2. sæt af Snorre Kirk `s Nordicc Quartet i jazzcup. det var let og elegant musik, som jeg sagtens kunne nyde.

Men forfærdelig varm, at være spærret inde i de trange lokaler. Vi trak derfor ud i gården for at nyde indkøbte lækkerrier inden sidste koncert for i dag, Thomas Franck Quartet. Dygtige musikere og havde jeg kunne sidde udenfor på græsset og nydt musikken, havde det været lige i øjet.

Det gør jeg ikke igen. Lader mig spærre inde i sådan et dejligt vejr. Jazz festival skal nydes udenfor, hvis det er muligt. Derfor var det også fuldstændig befriende at cykle hjem i den lune aften. Blive rørt lidt og snuse vejret helt ned i lungerne. På det nye Damhustorv, kunne jeg et øjeblik nyde de nye farverige springvand. Pladsen er pæn, men her mangler træer og blomster efter min mening.

Nu har mørket sænket sig og jeg fornemmer klart, at vi allerede mister lyse timer. det skal blive spændende at komme til de høje nord og opleve at der er lyst i 24 timer. Det giver en masse energi, siger min søn. Det ser jeg frem til og husker godt hvorledes jeg sad i mit koøje på et kæmpe skib op langs Norges kyst og især om natten i de dybe fjorde. Det var utroligt, at kunne se landskabet flyde forbi hele natten.

Tradition i mere end 40 år.

Tags

, , , , ,

Aftenens forestilling Misantropen på grønnegårdsteatret, hvor Sonja Richter gør Morten den ære, at sidde hos ham.

For ca. 47 år siden ankom jeg til København fra det “mørke Jylland”. Jeg tog i den grad byen og dens liv til mig og en af de herligheder, jeg oplevede med levende høns og heste midt i forestillingen var netop i Grønnegård teatret. Da jeg samtidig havde besluttet at børn ikke var en hindring for noget, havde jeg medbragt min dengang 3-4 årige ældste datter. Hun tullede rundt og syntes hønsene var fantastiske og siden har jeg kun nødtvunget sprunget en sommerforestilling over. Det har været med skiftende ledsagere. Børn, ægtemand, venner, alene og nu igen med en sød teaterven. Sonja Richter lod sig villigt fotografere inden løjerne gik i gang.

En skøn aften med picnic i det grønne og en velspillet komedie i fin kvalitet og med flotte kostumer og en meget enkel kulisse. Tænk, at alt kan lade sig gøre på en stor trappe eller terrasse om man vil.

Det var køligt, men cykelturen hjem gav varmen og nu sidder jeg her,  glad i låget over at være til og have den fornøjelse, at kunne gå i teater og tage sikkert hjem. Medens jeg læser om utryghed og rædsler i andre dele af verden. Man skal være et skarn om, man ikke er glad. det er bare svært. Se nu blot på den seneste skændsel begået af regeringen og socialdemokratiet: Syge indvandre skal selv betale for tolk i sundhedssystemet. De skal kunne forstå nok dansk til at kommunikere i denne svære situation. Hold nu op hvor er det arrogant overfor de svageste borgere i vores land. Er man vokset op som analfabet, kan man ikke lære dansk på 3 år. Har man krigstraumer og er psykisk syg er der ikke plads til at indtage et nyt sprog. Den elendige sprogundervisning vi tilbyder i DK er rettet mod et arbejde og ikke mod at kunne begå sig socialt og i et indviklet sundhedsvæsen. det kan være svært nok for os andre.

Socialdemokrater fjernede for år tilbage selvsamme beslutning, hvad får dem til nu at gå ind for sagen. Faglige organisationer og interesseforeninger har trukket dilema på dilema frem i lyset i denne sag, men er ikke blevet hørt.

Føj!

Den Danske Bankrøver

Tags

, , ,

Altankassen netop nu.

Havde lovet at hente lille frk. barnebarn efter 10èr snack. Jeg ilede det bedste jeg havde lært, der var nogle gøremål som ikke kunne udsættes fra morgenstunden. Med tungen ud af halsen og fyldt med spændende planer nåede jeg frem – næsten til tiden. Men hvad var nu det. Alt var lukket og slukket. Ikke et barn at se i miles omkreds. Mange tanker fløj gennem hovedet. Ringede til faderen som ikke tog telefonen de første 4 gange. Så endelig. HJÆLP! Jeg var inklusiv mine planer glemt i morgenkampens hede.

OK. Jeg lavede min egen plan og gik på anbefaling fra en veninde i biografen og så Ocean. 8 kvindelige, smukke bankrøvere gav den gas. Jeg fik næsten lyst til at blive bankrøver. De var i det mindste meget sjovere end de feje og luskede bankfolk i Danske Bank, som har svindlet for uhørt mange milliarder. Hvor er det tarveligt gjort overfor alle de danskere som er fattige og syge, de børn som mangler mangler og overfor de små tyveknægte der bures inde i måneder og år. Hvis ikke den Danske Stat straffer de rette personer i Danske Bank hører al ting op. Staten og andre offentlige virksomheder skal ikke gøre forretninger med den bank overhovedet. Kommuner og Regioner skal også slutte samarbejdet. det her går bare slet ikke. En eneste politiker vover at sige noget om, at spare eller at vi ikke har råd til flygtning og gamle. Så skal de omgående smides på porten. Bør miste deres statsborgerskab og udvises Rusland eller Nord Korea ved først givne lejlighed.

Men så nemt slap jeg ikke. Klokken 16 blev den unge dame bragt til døren og nu har vi spillet til den store guldmedalje. Ludoman bliver jeg aldrig. Da jeg ikke orkede mere, gik vi over til at lave påklædningsdukker og dukketøj. det var i mine øjne meget sjovere. I starten forstod hun ikke konceptet, men nu tror jeg det er købt.

 

Tørketrussel og vandmangel

Tags

, , ,

Mit sommerferieland.

Jeg har stadig sommerferie fornemmelse og kan ikke få armene ned af begejstring. Tilbringer en dag i byen i ren feriestemning og slutter af på den tørkeramte græsplæne i godt selskab med gin og tonic og en god veninde. Vi nyder livet. Vi er bekvemmelighedsdanskere. Sådan ser det skam ikke ud for alle. Landmænd må efter 32 tørkedage se afgrøderne visne og dø. Det har ingen sammenligninger med vores gule græsplæner og tørstende blomster. En må slagte sine køer. De kan ikke overleve uden græs. Vandet bliver for hver dag rationeret. Nu skal der deles og nogen har mere behov end andre. Prøv at tænke igennem, at brusebadet skal sløjfes. At der kun er 20 liter vand pr. dag til drikke og mad pr. indbygger. Tænk hvis dine børn græder af tørst. Og din hund må aflives, fordi der ikke er vand til kæledyr. Den luksus kan vi ikke tillade.

Åben ild, grillpølser, enhver gnist kan få katastrofale følger. Tænk hvis din eneste mulighed var at lave mad på et bål. Marken begynder at slå revner, du bliver bange for hvordan vinteren skal gå. Mister du dine husdyr. Vil børnene komme til at sulte, der er intet forråd tilbage.

Kan du forestille dig, at leve et sted hvor tørken har varer i 320 dage. Hvor søen og floderne er tørret ud?

Hvis du giver op og vil flytte dig, medens tid er og give dine børn og dig selv en ny chance et andet sted, i et andet land – så kan det ikke lade sig gøre. For du er ikke velkommen. Du er bare en bekvemmeligheds flygtning. Det dur ikke. Du må blive og måske dø af det. Se dem du elsker allerhøjest bukke under. Opleve flere og flere konflikter i kampen for overlevelse. Det er bare ærgerligt, at du bor et sted hvor klimaet ikke længere opfører sig som du ønsker.

Måske betaler kloden blot tilbage af den overlast den har lidt. Vi må ændre kurs nu-hurtigt. Og lærer at dele.

Så døde DR og en fri presse uden statsmagtens direkte indblanding

Tags

, , , ,

Fra dengang vi samledes og kunne protestere over urimeligheder og uretfærdigheder.

Desværre er det sikkert de færreste, der helt er med på hvad der er sket bag lukkede døre i det såkaldte medieforlig. Og med til historien hører jo som sædvanlig, er jeg lige ved at sige, en langsom men sikker ødelæggelse af et medie, en organisation. I dette tilfælde, som så mange gange før gennemføres en række  besparelser, der forringer kvaliteten så meget, at folk nærmest er ligeglade med finalen eller endog ser det som en gevinst at slukke “respiratoren.”

Desuden hører det med, at man smider lunser af kød til lokale og private mediefolk for, at få dem til at glemme de overordnede principper for en fri og uafhængig presse. Samtidig spiller man igen på splittelsen af Danmarks befolkning, ved at lade jydernes nærmest mindreværdige følelser få del i rovet på bekostning af hovedstaden, som igen og igen udskældes for alt mellem himmel og jord.

Nu, nu har Dansk Folkeparti bag lukkede døre sikret sig, at de kommer til at sidde helt inde i redaktionslokalerne og vende tommel op eller ned til programmerne i DR. Vores hidtidige armlængdeprincip er afgået ved døden. Nu er det bestemt hvor der skal spares og hvor der – lige så vigtigt – ikke må spares. Man har sikret sig, at der skal godkendelse til af ANSØGNINGER fra DR før bestemte projekter kan gennemføres. Der gives ekstra penge til TV2 regionerne til dækning af kommunalvalget i 2021. Det ligner mest af alt den helt store DF hævn over Københavnerne, koste hvad det koste skulle. Og jeg er lige ved at sige, at som sædvanlig var der ingen trøst, at hente hos Socialdemokratiet. Alt kan sælges også selvom det kun er at pisse i bukserne og føle sig varm et øjeblik. Det bliver både koldt og  uhyggeligt bagefter.

Og enhver optrapning af splittelse, had og hævn er en farlig sport. En dag kan det hænde at løbet løber løbsk og ikke kun sikre, at de nuværende taburetklæbere bliver siddende og skygger for, at den egentlige konkurrence og trussel mod de ikke statslige medier i Danmark ikke er kommet fra DR, men fra udlandet.

Det er uhyggeligt og vi bør alle holde øje med hvad der sker nu.