Endelig. Jeg har nu prøvet at danset ballet.

Tags

, , , , , , ,

I et par aflagte balletsko fra Den Kongelige Ballet. Hver sit nummer i størrelse. Men pyt!


Mormødre kan også lære noget på en højskole og nu efter 12 timers søvn, er jeg frisk til at fortælle lidt mere om vores ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole. programmet var også et tilbud til de voksne, medens børnene arbejdede og legede i deres grupper.
En dygtig balletdanser tilbød ballettime og hvad var mere nærliggende, end at jeg skulle afprøve en gammel barndomsdrøm. I 1½ time hersede han med os og jeg fik en vis forståelse for, at alt i balletten er nøje tilrettelagt og fasttømret. Her er grundtrinene de samme og ved en “franks ordre”, udføres absolut samme trin, men naturligvis forskelligt alt efter hvor dygtig man er og hvilken plan der er langt ned i dansen. Jeg vil ikke sige man får sved på panden og alligevel er det rigtig hårdt. I min alder er led og gener blevet stive og stramme. Musklerne er ikke så mange og så stærke og det sætter rigtig nok nogle begrænsninger.
Alligevel ville jeg ønske der blev oprettet nogle senior ballethold, så vores holdning kunne opretholdes, gøres smukkere. Bare det at se lidt ud som en balletdanser, ville ikke være så tosset.

Denne gang måtte jeg også prøve seler på de store springtramboliner.


Naturligvis måtte jeg også en tur i springsalen. Det var vanvittigflot at se de unge mennesker springe og lave alle mulige flotte og fantastiske figurer. Børnene brugte timer derned med røde kinder tonsede de rundt og især at have seler på og ligne Dirch Passer i hoppegyngen, hvad jeg utrolig lyst til. Altså at prøve det med selerne.
men først måtte vi varmes op, slå koldbøtter – prøv det – og hold nu op. den indre balancen er sku også blevet gammel. Blot en enkelt koldbøtte fik mig til at ligne en der lige var landet fra månen. men enig med seler på var det rigtig sjovt og højt, højt kunne jeg hoppe uden fare for alvorlige styrt. Herudover blev der tid til god gymnastik og vandretur. Jo, jo de voksne havde også gode udfordringer. Tak for det.

Reklamer

Lær mig nu at læse!

Tags

Molly tegner rigtig godt. her er en cirkusplakat til aftenens forestilling.


NØJ, hvor jeg føler med hende. Mormor lær mig nu at læse, udbryder hun. Og man kan se hun bare sådan ønsker at knække koden og få alt det sorte på papiret til at blive forståeligt. Hun vil så gerne synge, men det er svært og under dagens opgaver i familiegrupperne blev hun konstant hægtet af, fordi hun ikke kunne læse spørgsmålene op.
Jeg genkender hendes frustrationer. Min mor læste højt for os børn inden vi skulle i seng. Gule ulv, Robins kruse, Peter Pan og mange flere. Jeg kunne ikke få nok og forsvandt bogstavelig talt ind i eventyrenes verden En dag gik jeg til min lærerinde Frk. Bruun og bad om at låne nogle bøger. Hun så venligt på mig og sagde: “Men du kan jo ikke læse dem”. jeg insisterede og så gav hun mig et par letlæsningsbøger, men de lignede jo ikke dem jeg ville læse, hvilket betød at projektet blev udskudt. da der endelig gik hul på koden, var der heller ikke den danske klassiker, jeg ikke havde læst før jeg blev 14. år. Mollys mor læste også meget. Var vi på ødegården en påskeferie, en efterårsferie eller lignende lagde hun sig i sin seng med murstentykke bøger omkring sig og skulle tvinges til at spise og få en mundfuld frisk luft af og til.
Til gengæld tegner Molly helt fantastisk efter sin alder og kan på den måde fortælle mange historier, der er rigtig spændende for os andre at forstå. Man lærer meget af at være sammen med hende 24 nul syv.
Aftenens besøg på Svendborg Sygehus for at få styr på hendes dårlige hals og efterfølgende cirkusforestilling, har gjort mormoderen lidt træt i betrækket, så det skal gøre godt at komme til køjs. Blot jeg nu kan sove for det forkølede barns højlydte snorken. I den retning har jeg det mere end svært og ørepropperne må findes frem fra gemmerne.

Et ansigt fortæller

Tags

, , , ,

Pludselig opdagede jeg noget.


Når jeg ser blade og aviser og ikke mindst annoncer – selv i Sundheds- og helseblade – har det altid slået mig hvor smukke kvinder over 50 – de få vi ser – ser ud. Og når jeg så har taget brillerne på og kunnet se mig selv i et spejl, har jeg tænkt: “Jøsses, hvad skal det ikke ende med”. Her er glansen i hvert fald gået af Skt. Gertrud.
Så faldt jeg over en artikel i Information med filminstruktøren Sally Potter. Og pludselig så jeg noget jeg genkendte: De skarpe rynker i panden mellem øjenbrynene. Panden der er faldet ned og folder sig over næsten og får øjenlågene til at hænge. De to dybe furer fra næsen med mod munden. De mange fine rynker omkring munden og kødet under hagen som begynder at hænge og som trækker kinderne ned. Så gloede jeg på de damer som går rundt mellem os i og omkring den alder og det er jo sådan det er. det er næsten ens, der hvor det afsløres og jeg forstod at billederne eller fotos er meget taknemmelige. På dem kan man fjerne disse fællestræk.
Beroligende, at opdage at vi deler skæbne. Vi er ikke specielle, der kunne helt sikkert skrives en bog eller en guide om kroppens forfald eller tegn på aldring. Samtidig blev jeg lidt rystet over, at selv sådan et fæ som mig, ikke har tænkt på hvad fotografer gør og kan gøre når noget skal sælges. Uanset om det er creme, livstil eller hvad en anden god historie.
Jeg tror jeg vil gemme billedet af den smukke, gamle dame med alle hendes personlige udtryk og huske, at naturligvis ældes vi på forskellig tidspunkter og på forskellig måde, men opskriften går igen.
Og så blev det tid til at gå til aftensmad i fællessalen og glæde sig til aftensangen før vi skal sove ovenpå endnu en dejlig og begivenhedsrig dag.

Fællessang, kærlighed og ærlighed

Tags

, , , , , , , , , ,

Vi mødes til dagens første fællessang. Jeg bliver helt varm indeni både over tekster og over sangglæden.


Åh, hvor jeg dog holder uendelig meget af at synge fællessang. Det varmede helt ned i stortæerne da vi tog hul på ugens første fællessang og lokalet gyngede af glæde og begejstring. Jeg følte med dejlige Molly, som så gerne ville skråle med, men som ikke kendte teksterne, men allerede ved aftensangen kunne hun være med og var begejstret. På trods af at hun var hvid i hovedet af træthed og selv bad om at komme i seng, kunne hun ikke løsrive sig fra sangen og måtte have den sidste med.
Tankerne strejfede min egne børns sangglæde. Hele vejen til ødegården eller skihytten i Norge havde vi sangbøgerne parate på sæderne og gave den med Johnny har blod i mund, Jeg ser et Flag smælde og mange, mange flere. Til indsamlingsester og møder kunne vi alle være med og den lille røde var sjældent langt væk. Det gav også dengang begejstring og glæde.
Nu ligger hun og snorker højlydt og har ikke en eneste gang nævnt at hun savner sin mor og far. Der har slet ikke været plads til at tænke på det. Oplevelserne har stået i kø og morgendagens skema er noteret. Jeg tror aldrig jeg har været på en højskole med så stor organisatorisk talent. Det kører bare og der er styr på alle 120 gæster og hvad de skal tilbydes af aktiviteter og udfordringer.
Børnene er inddelt i passende børnegrupper med dygtige unge instruktører og pædagoger, der kan lide det de laver Ungerne elsker dem allerede og kan ikke vente til de igen skal mødes.
For de morgenfriske er der svømning, løb og gåtur. Det får jeg ikke lov til. Molly har erklæret at hun vil sove i ti timer og det har hun brug for. Men så kan jeg tage med på en 6km stavgang, medens hun er i springcenteret. og hvilket springcenter. det vil jeg altså også prøve.

Bum! Så nåede hovedet puden og der blev slukket.

50 års venskab

Tags

, , ,

Der skal bestiges nogle bjerge og gås gennem nogle dale i et 50 år langt venskab.


Sådan burde man måske fejre sine lange venskaber. Sådan som Daimi og Jytte Abildstrøm gjorde i dag. Med en lang samtale hvor man ser tilbage og i fællesskab reflekter over de oplevelser man har delt. Og ikke mindst lader de punkter der bragte ny viden, nye erfaring og et endnu mere kvalificeret venskab til verden.
Samtale om et fælles kunstnerliv delte de to skønne og dygtige kvinder med os i dag. Fint gav de plads til hinanden og ingen gik derfra uden forståelse for Jyttes “buldrende ideer”, hendes holdninger og skuespillertalent. Men vi fik også genlyttet til Daimi`s skønne stemme og hendes mange talenter. Det var en stor gave, at få den oplevelse med. Naturligvis har de været uenige, men ikke uvenner og det i sig selv er stor kunst.
Også jeg kan snart fejre et 50 års venskab og vil tænke kreativ om hvorledes det skal markeres.
Nu ligger Molly i min seng og sover meget spændt på hvordan det er at komme på den nye højskole. Det er jeg også. Det plejer at være rigtig givende og på listen kan jeg se, at vi er flere bedsteforældre end forældre, der skal mødes. Hvis jeg var socialminister, tror jeg det skulle være et tilbud til de bedsteforældre som magtede det og ønskede det – mindst en gang at prøve, at rejse på højskole med sine børnebørn.
To do listen er ikke helt blevet nået, så vi må fortsætte hvor vi slap, når vi atter er hjemme igen. har også en følelse af, at jeg har glemt at putte noget vigtigt i kufferten? Det går nok. Måske er der mulighed for at sende nyheder fra det sydfynske, ellers tales vi ved om en lille uge.
God efterårsferie til dem, der har mulighed for at holde en sådan.

Jeg blev hægtet af!

Tags

, , ,

Flere af Allans flotte græskar.


Robotterne kommer, står der i et blad jeg har fået ind af døren. Gennemlæsning af artiklerne levner ikke nogen tvivl. Et radioprogram i morges om etiken ved menneskelignende dukker og sex, gav mere stof til eftertanke. Og jeg spørger mig selv, hvordan jeg dog skal kunne følge med?
For alvor følte jeg mig hægtet af forleden, hvor jeg gik til møde hos OxframIbis. Organisationen vil gerne have et punkt på den lokale dagsorden til valgkamp i november som handler om de kommende kandidaters opmærksomhed og handling på det at kommunerne handler og investerer for 87 milliarder om året. Ikke alle har tjek på om dem der handles med firmaer, der betaler deres skat og som ikke omgåes skatteloven umoralsk. Kort sagt hvordan sikrer jeg som skatteborger, at mine penge ikke bruges af firmaer til at undslippe at betale skat og dermed stjæle fra kollektivet.
Allerede nu ved vi jo, at den danske stat giver udviklingsbistand med den ene hånd og snyder de fattige lande med den anden, ved at forlange skattefritagelse og unddragelse med selvsamme land.
Vi kender det fra andre fattige lande som må finde sig i at store oliefirmaer, minedrift og skovning af naturressourcer sender i milliarder af kroner i egne lommer, uden at de skal betale en krone for at beskytte miljøet og uden at betale skat til landene og dermed fastholde befolkninger i armod.
Mødet, jeg var til, foregik på det nærmeste digitalt og de fremtidige kommunikationsformer omkring kampagnen sker på twitter, faceboog og mange flere medier. Jeg kan ikke følge med og jeg orker heller ikke disse virituelle møder, lange samtaler og tråde. Jeg kan godt se det smarte og fornuftige, men nu er jeg blevet for gammel til, at ville leve mit liv i cyper space. Jeg vil se folk i øjnene, aflæse deres kropssprog og mimik i direkte kommunikation i en eller anden udstrækning.
Det var en øjenåbnende oplevelse.

Over stok og sten

Tags

, , ,

Allan har virkelig givet den alt hvad den kan trække af kreativitet. Aldrig har jeg set så flotte græskar før.


Jeg bliver forvirret når det er fredag og jeg kan liste ud efter avisen på måtten og lige tage en time ekstra med sengelæsning. Jeg tror det er ferie og mindst søndag og så var det kun begyndelsen på en lang og skøn weekend. Det var fredag.
God veninde hentede mig og vi kørte til NV Bogcafe`. Her blev vi mødt af gamle kammerater, budt på morgenkaffe med brød og fik afleveret mine 5 kg. bøger. Gamle bekendtskaber blev genopfrisket, jeg blev helt rørt over, at være her igen og glad for, at de seje mennesker knokler med, at holde stedet kørende og den socialistiske fane højt. Hvor er det bare flot.

Her har mine unger og jeg tilbragt mangen en indsamlingsaften. Holdt et utal af møder og udfoldet et bredspektret politisk virke.


Efter venindefrokost skulle jeg lige se det nye indkøbscenter Kronen. Her stod seje, flotte Henrik Frederiksen og solgte sine bøger. Tjek ham på http://www.choicemanager.dk. Han har udstråling og energi og skønt jeg kun har læst omtale af hans bøger og af princip ikke længere køber bøger, men låner dem, så tror jeg de er læsværdige. Ham ville jeg bestemt gerne have som personlig træner. MUMS!
Nu var turen kommet til en tur til byen. Ikke at jeg havde lyst til Kulturnat. Jeg gider ikke stå i kø, men der er altid oplevelser at hente. Og vist var der så. Vinkunsten havde stillet et skilt ud på gaden om vinsmagning. Hvorfor ikke holde Happy Hour der? Det blev til en herlig samtale med en Sydafrikansk vinbonde, som lavede en skøn hvidvin – den vi smagte. Den vin smagte af mere og jeg vil tilbage. Butikken er værd at gæste. Her findes topvine, hvor der er tænkt over tingene.
Aftenen sluttede hos min sjæleven, er jeg lige ved at sige, Jørgen Waring. Igen og igen forundres jeg over, at vore veje har krydsedes over fælles bekendte og familie. Det er meget berigende og meget herligt at høre Jørgen fortælle. Allan havde lavet de mest kunstneriske græskar jeg nogensinde har oplevet og på Jørgens anbefaling sluttede aftenen med flæskesteg i Kanalcafe`en.
Nu er det sengetid.

Det er bare så svært.

Tags

, , , ,

hvis nogen mangler nogel kvalitetsreoler må de endelig blot henvende sig.


UHU! hvor gør det ondt at rydde op i sine bøger og tage afsked med dem. Jeg har gjort det engang før i 2007, hvor jeg ryddede mange, mange bøger og jeg ved jeg beholdt de bedste. Dem jeg ikke kunne få over mit hjerte af skille mig af med.
Nu måtte jeg igang igen. Minderne væltede ind over mig for hver bog der kom ned fra hylderne, breve faldt ud. Anmeldelser blev genlæst og jeg talte med mig selv: Skal, skal ikke.
I en smuk bog har en tidligere kollege skrevet til mig: “Kære Ilse, du har virkelig evnen til at engagere dig. derfor vil jeg omdøbe “ildsjæl” til “Ilsesjæl”. Det er rørende og jeg havde ren glemt den fine bog, som min kollega skrev for at samle penge ind til børn i Tibet.
I en anden bog skriver en dejlig, men nu afdød veninde til mig om sin fortvivlelse og sit håb omkring sin voksne datter, der har fået kræft. Hun lover at række ud.. hvis og når hun får brug for det. Tænkt at have overskud til at skrive et sødt brev i den situation.
I en anden bog skriver en dejlig kollega til mig i 1987, at han er ked af at jeg er rejst fra Socialstyrelsen. Han savner min ilhu og mit engagement, men ønsker mig tillykke med mit nye job. Han var på det tidspunkt en ældre herre, men vi skrev sammen til hans død.
Et sted finder jeg endnu et kærligt kort til mig og min familie, fra endnu en afdød ven. Han takker for de mange gode stunder i vores varme hjem. Hvor er der mange døde. Og i en elsket bog finder jeg et kærligt kort fra en som dengang elskede mig og ikke var bange for at skrive det til mig.
Der er bare ingen vej udenom. Jeg kan ikke passe på de gamle bøger længere på grund af omstrukturering af hjemmet og tænker også, at hvis jeg ikke selv sender disse “sjæle” videre, ender de på bålet når nogen skal rydde op efter mig.
Skulle nogen ønske sig en bog eller en hel bogreol, kan de blot henvende sig.

Lev livet til allersidste suk

Tags

, , , , ,

Man må gøre sig umage også når man bliver gammel med det liv.


Netop færdig med at læse Livsmodig, hvor fire kloge koner siger noget om livet og døden som gammel kvinde. Eller rettere nogle af dem insisterer på endnu ikke at være gammel. Jeg tænker nogle gange, at når vi er så bange for at bruge ordet gammel, så får vi heller aldrig has på fordommene, skammen og oprigtigheden i, at vi mennesker faktisk bliver gamle.
Når det er sagt, smider de damer om sig med guldkorn ind imellem og jeg kan godt lide at blive bekræftet i følelser og oplevelser jeg selv har i denne her alder. Jeg skal øve mig i at være gammel og blive ende “gamlere”, for det har jeg til hensigt. men også at synes om livet og synes at der er en mening med galskaben. Susanne Brøgger citeres et sted for at skrive: “Jeg synes, man har pligt til at være kritisk for at forandre verden til det bedre, når man er unge. Men når man bliver gammel, har man efter min mening kun èn opgave: at elske alt her på jorden. også selvom krybet viser sig, hver gang man vender en sten. Alt for mange gamle, men ikke alle, afviser denne kærlighedensvej. Men det er en skam. For livet er værd at elske. Selvom det nok kræver, at man øver sig i tide.” Jeg tror ikke der er en anden udvej. Vi må øve os igen og igen. Måske bliver vi gode til det, os gamle. og Anne Linnet, siger sådan her: “Jeg synes ikke alder er vigtigt, og det er ikke et spørgsmål om, at man skal forlige sig med sin alder-nej, man skal forlige sig med sin energi og opsøge de steder, der passer til den.” Det giver rigtig god mening. Sat sammen med den livstrategi som Ritt taler om, som handler om, at der desværre eller heldigvis ikke kan mere og så kan man slappe af overfor det.
Når jeg bliver bange for om jeg har fundet eller forstår meningen med livet, vil jeg tænke på de fire kvinder. Hver især siger de næsten det samme, men at meningen med livet, som vi har fået givet, er at gå ind i det og leve det. Finde sin personlige mening, der give en følelsen af at det ikke er lige meget om vi har været her. At vi til sidst kan sige til os selv, jeg turde, jeg valgte, jeg skabte noget og forandrede noget der rækker ud over mig selv.

Jeg har taget skeen i den anden hånd

Tags

, , , , ,

Måske man skulle købe sig noget gys og fange nogle edderkopper?


Jeg vidste det hjalp, at tage skeen i den anden hånd og træffe beslutninger. Derfor har jeg ikke bestilt andet i dag og det hjælper. Energien stiger på en skala fra et til ti, er den nu i hvert fald oppe på otte. Det er sikkert godt at sove på.
Seneste beslutning for 5 minutter siden, var at jeg vil opleve Daimi og Jytte Abildstrøm fejre deres 50 års venskab på Riddersalen. Tænk engang, at passe så godt på sit venskab og overvinde kriser og komme videre derfra. De festlige og kloge kvinder, har i alle årene været en fornøjelse at følge og jeg må sige, at Jytte virker skarp og frisk trods sin høje alder. Det er livsbekræftende.
I går var jeg med til at fejre en anden dygtig ildsjæl da Flora fra Livarehab fejrede sin 50 års fødselsdag og jeg mødte andre gode kvinder og kolleger fra mit arbejdsliv. Det er dejligt at vide, at de hver på deres måde, nærmest ukueligt holder skruen i vandet og giver livet mening.
Barnligt går jeg og glæder mig til turen til Højskolen med Molly og Halloween. Håber vi skal lave græskarlygter og andet sjovt. Den slags kan jeg rigtig gode lide, ellers må jeg fange et par edderkopper og stille nogle græskar frem herhjemme. Mit heksekostume er vist desværre røget i en kasse på loftet. Nogen vil muligvis mene, at jeg klarer mig ganske godt uden at tage det på.
Jeg tror mine nye beslutninger kommer til at kræve blod, sved og måske lidt tårer. Og på den anden side masser af glæde og tilfredshed når de er fuldførte. En af mine beslutninger betyder også smerte og savn. Det kan ikke være anderledes. Men når jeg smider noget ud, bliver der plads til noget nyt og noget ukendt og den slags trives jeg med. At møde nye mennesker, at lære nyt om og af dem, er bare lige mig. At være nysgerrig på oplevelser fylder min mentale rygsæk med energi og glæde.
Tænk, at jeg igen skulle en omvej for at fatte det.