Våd, vådere, vådest

Tags

, , , , , ,

Den ene dag skinner solen, den næste styrter regnen ned.

Den ene dag skinner solen, den næste styrter regnen ned.


Måske var det så sidste sol og sommer weekend i 2015. I hvert fald blev jeg mindet om, at træerne ikke vokser ind i himlen i dag da jeg cyklede til danseskolen. Pludselig åbnede himlen sig og jeg blandt mange andre, fik mig et ordentligt styrtebad. Så våd var jeg, at det ikke var nødvendigt at bede om afstand mellem dansepartnerne. Heldigvis nåede jeg at tørre inden turen igen gik hjem. Nu for at konstatere, at det er mørkt kl. 20.30 og man skal huske sine cykellygter.
Nu er det buldrende mørkt og der driver spændende skyer forbi fuldmånen. Det kunne godt ligne optakten til en gyserfilm. Der er lidt vampyr over det. Eller er min fantasi blevet lidt for vild.
Nu er det spændende om der kommer et skybrud i nattens løb. Det skulle helst regne færdig til i morgentidlig. Jeg venter min store pige og hun skal køre på motorcykel. Det er ikke en god ide, i sådan et vejr. Mor bliver lidt bekymret. Tankerne går også til lille Molly og hendes forældre. Håber de er landet i god behold i Spanien nu og har puttet sig i deres senge. De håbede på at varmen havde fortaget sig lidt, således at temperaturen er under 30 grader om natten. Her er det lige før, jeg kunne ønske der var en anelse varme på radiatoren.
Måske er det fordi jeg trænger til at se dyner og få sovet igennem. I hvert fald glæder jeg mig voldsomt til at blive strakt ud og læse lidt billeder og tømme hovedet. Hverdagens gøremål med lidt rengøring, vaske- og strygetøj trænger sig på. Og de tusind små ting, som altid står på to do listen for at blive krydset af og umærkeligt komme tilbage. Man bliver aldrig rigtig færdig. Det er lidt som opvask, man må lære at nyde denne evigt tilbagevendende begivenhed og at jeg har brug for helt almindelige hverdagssysler ind imellem eventyrene. Sjælens skal kunne følge med.
I morgen begynder en ny måned og en dag, som et blankt hvidt blad skal beskrives.

Peter Carlsen – en kunstner jeg ikke kendte

Tags

, , , , , , ,

Realitymaleri en genre der i høj grad afspiller hverdagens små og store dramaer.

Realitymaleri en genre der i høj grad afspiller hverdagens små og store dramaer.


Jeg er glad for, at jeg gik en tur på Kunst museet i Randers. Et udmærket et af slagsen. I øjeblikket med en rigtig god udstilling af realytymaleren Peter Carlsen. Det er en udstilling med humor og et godt blik for hverdagens store spørgsmål. Peter Carlsen iscenesætter sig selv og lader derved ikke andre om upassende grimasser og afsløringer. Den rusketur han giver os er ikke mindre effektfuld og han minder os om at Danmark er en krigsførende nation. Han udfordrer nationalismen og vores forestilling om det gode liv og den store forbrugerfest.
Spændende udstilling som varmt kan anbefales om nogen skulle komme i nærheden af den.
Eftermiddagen bød på smuk spadseretur til kirken, hvor jeg senere blev overrasket af min datter og svigersøn. frisk kørt fra Sjælland til Randers for at nå til bryllup, på arbejde og i dag til barnedåb.
Godt jeg ikke vidste om det, så ville jeg for alvor være blevet nervøs.
Helt så varmt som lovet, blev vejret ikke og alligevel kunne gæsterne opholde sig udenfor på terrassen til Heidis Kro indtil brudeparret vendte tilbage til selskabet efter fotograferingen.
En herlig fest på helt traditionel vis her på egnen. med en masser lækker mad. Skønt man kun smager på en lille, bitte smule var det godt med elastik i taljen. Masser af taler og jeg må sige det unge par havde ordet i sin magt, da de holdt rørende og kærlige taler til hinanden. Som forlovet gennem 17 år, aner man, at her forhaster ingen sig. Til gengæld er sagerne solidt forankret.
Til slut måtte jeg overgive mig til forkølelsen, hovedpinen og dampe hjem i seng. Altså fik jeg ikke set brydevals og bryllupskagen blive skåret for – øv!
Nu sidder jeg her og hoster og nyser ud i det fine værelse. Atter med en knivskarp udsigt over den gamle havn. Vandet er spejlblankt og en tremaser ligger og ser så fin ud.HM! Jeg synes stadigvæk at der ligger kulbunker på kajen. Putter de det i fyret under den store skorsten, der i dag sender blåsort røg mod himlen?

Byens smukkeste bed & breakfast

Tags

, , , , ,

Smagfuldt indrettet og med udsigt over havnen. Sol fra morgenstunden og midt i byens hjerte.

Smagfuldt indrettet og med udsigt over havnen. Sol fra morgenstunden og midt i byens hjerte.


Jeg bor ofte på bed and breakfast når jeg rejser. Tit overraskes jeg af venlige mennesker, interessante mennesker og sjove sovesteder. Denne gang er det helt i top.
Midt i min barndomsby i hjertet af gamle Randers sidder jeg nu og kigger ud over havnen. bevares det er ikke den havn jeg husker med kulbåde, ler til flisefabrikken og så videre. Nu er her anderledes renskuret og pynteligt og helt stille. Solen vækkede mig, lige midt i ansigtet fik jeg en godmorgenstråle og så var det op og i bad og ud på gaden for at finde et morgenmadssted. Men her lukkes ikke op før kl. 10.00. Til gengæld åbner Føtex kl. 7.00 og i deres såkaldte bistro kan man spise stor brunch med kaffe og juice for kr. 50,00. jeg blev mæt og glad for at være en af de første. Thi her stikker provinsboerne fingrene ned i brødkurven og knækker bacon af i passende mængder med klørfem. UAH! jeg fik kun den ene portion efter det syn.
På den fine Østervold var der loppemarked og gader og butikker vågnede så småt. På det gamle torv måtte jeg lige en tur og se koner og mænd, som i min barndomstid stå ved boder med deres egne grøntsager. Det duftede overordentlig dejligt af nyplukket dild, nyopgravede kartofler og gulerødder og alskens andre sager.
Tilbage til mit logi hvor værten skulle hjælpe mig med at komme på nettet. Tænk at det kan være så svært at knække en kode. Nu lykkedes det.
Bagefter skal jeg prøve at skrive stikord til en lille tale. Bruden har til min store overraskelse et håb om at faster Ilse siger et par ord.
I aftes besøgte jeg min barndomsmose – der hvorfra jeg husker mine første barneår. I en lille landejendom uden lys, indlagt vand og ingen das. Maden blev lavet på et gammel brændekomfur og vandet hentet ved en pumpe temmelig langt borte. Kakkelovnen i stuen var eneste varmekilde udover komfuret, men jeg husker det netop for det naturlige hvor vi gik i bare fødder og legede mellem mosehullerne.
Mosen er blevet ret lille. her bygger man også tæt på. Dog genkender jeg enkelte pletter som er bevaret.

Mosen er blevet ret lille. her bygger man også tæt på. Dog genkender jeg enkelte pletter som er bevaret.

På farten

Tags

, , , , , ,

De gamle roser dufter en svag dugt og smukke er de en sen sommer aften.

De gamle roser dufter en svag dugt og smukke er de en sen sommer aften.


Irriterende, men jeg kan åbenbart ikke lægge et nyt billede ind og I må nøjes med et gammelt.
Jeg suser med DSB gennem Augustdanmark med sol på. Kornmarkerne er gule og modne og heldigvis kan jeg jo ikke se hvor giftige og vitaminløse de i grunden er. Træerne i markskellene står og bøjer sig let for vinden. Nogle er røde af tunge rønnebærklaser. Andre let gulnede i bladene. Det vidner om at efteråret er derude et sted og den høje klare høsthimmel med et lille bid fornægter sig ikke. En langøret haremis spiser fredeligt i en mark og et andet sted går rådyr og græsser. Storebælt har blinket til mig i solen og glæden ved rejsen bobler lige så stille indeni.
Mest af alt glæder jeg mig til nogle dage, hvis indhold er uforudsigelige og ubeskrevne. Her kan skrives dejlige minder ind om møde med familien. Taknemmeligheden over igen at kunne feste med den og fejre familiemedlemmer. Det sker ikke så ofte nu hvor vi er meget voksne, har egne familier og bor langt væk fra hinanden. Desværre kommer jeg til at mangle en søster. Det er trist og jeg vil savne hende.
Nu ser jeg æbletræer. Hvor er frugterne store og gule. Det minder mig om, at jeg i min taske har to ægte haveæbler fra min datter og svigersøns nye have. Dem vil jeg glæde mig til at sætte tænderne i. Tænk at eje en have. Jeg får sikkert lov til at passe den lidt en gang imellem. Spændende.
“Og der-se!” et kønt lille bindingsværk hus med georginer i haven I de smukkeste farver og former, det er georginetid. Der skal blomster i vaserne når jeg kommer hjem. Bare en ugestid, så tager jeg igen afsted mod nye eventyr.
Der skal virkelig fart på i næste uge, hvis jeg skal nå det hele. Mnn det vil jeg jo gerne. Nå det, jeg planlægger og glæder mig til. Når planerne lægges synes jeg der er masser af plads i kalenderen. Når planerne skal gennemføres er der en helt masse uforudsigelige og spontane arrangementer, møder med mennekser jeg holder af, der også lige har sneget sig ind og på den måde, er der altid nok at gøre. Det er dejligt at kunne det og jeg nyder at være pensionist med plads til oplevelser og relationer, både de planlagte og de spontane.

Uventet gave

Tags

, , , ,

Er det virkelig til mig - sådan helt uventet?

Er det virkelig til mig – sådan helt uventet?


Molly havde svært ved at tro, at Tove sådan helt uventet kom med gaver. Stor jubel, der var Kinderæg i posen. Den slags er hun vild med. Det var svært ikke at spise alle chokoladeæggene straks og nysgerrigt kigge ind i midten for at finde det lille legetøj. og det var det første hun viste sin mor, da hun kom for at hente sin datter – jubi! påskeæg udenfor sæson. Og en cirkelinebog. Den blev læst adskillige gange, dog uden at ungen faldt i søvn, skønt det var både en godnat bog og at ungen skulle hvile sig. Men kun med lukkede øjne – basta!
Nu er hun draget af sted og mormor er totalt bombet med lidt ondt i halsen og begyndende influenza tegn. Det må altså ikke ske, skal rejse i morgen meget tidlig og til stor fest.
Måske skal den gamle Stron-rom findes frem og et enkelt glas gøre det ud for en sovepille. Måske kan den gøre en forskel inden uret vækker mig. Det bliver lidt svært at finde overskud til kuffertpakningen nu. Måske jeg bare skulle gå i seng og stå en time før op.
Stråhatten og de gule sko er klar og den nye kjole skal blot pakkes tilbage i sit silkepapir – hvad så mere? Det er umuligt at tænke.
Glæder mig se og gense familien. Det er længe siden.
Jeg sætter dagen på pause og vi snakkes ved når jeg igen er klar og ved en computer igen.

Køb så vidt mulig dine varer hos COOP`s

Tags

, , , , , ,

Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og Louise Raith Sørensen fra COOP var fremragende oplægholdere.

Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og Louise Raith Sørensen fra COOP var fremragende oplægholdere.


Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og Louise Raith Sørensen fra COOP leverede dygtigt nuancerede og ikke frelste oplæg til debat i Omstillingscafeèn i Informations lokaler her til aften.
Skønt jeg opfatter mig selv som en vidende forbruger, undres jeg til stadighed over alt det, jeg ikke ved. Jeg vidste godt at COOP`s er medlemsejet og der ikke sidder nogle fede aktionærer og skummer fløden, hver gang jeg har købt en liter i modsætning til andre supermarkedskæder. Alene af den grund er det oplagt at lægge sine indkøb i en COOP`s butik Brugsen, Kvickly eller Irma blot for at nævne nogle af dem, men hvad jeg ikke vidste, er det helt unikke arbejde der foregår i kæden for at beskytte os forbrugere mod hormonforstyrrende-, kræftfremkaldende, allergifremkaldende stoffer, mod skadelige neurologiske påvirkninger og skadelige miljøpåvirkninger i de produkter som kan købes i deres butikker. Fremover bør man efter min mening vælge Danske Supermarkeder fra og støtte det arbejde der foregår i COOPs. Vi kan ikke ændre hele samfundet, men forsøge at vælge vore indkøb med mere ansvarlighed.
Hvis jeg har forstået det rigtigt undgår man f.eks. PVC i alle produkter i COOP´s butikker. Specielt produkter til børn har stor opmærksomhed. Tænk hvis vi kunne give vores børn en giftfri barndom. Det ønsker man meget, når man har set billeder af små barneansigter fuldstændig vansiret af vådservietter.
Der stilles krav om kvalitet, miljø, etik og fødevaresikkerhed til COOP`s egen produkter såvel som til de produkter der købes fra andre leverandører. Det betyder ikke, at der ikke findes varer i butikkerne som er problematiske, men der arbejdes bevidst med at gøre situationen bedre. I øjeblikket f.eks. med udfasning af fluorerende stoffer i emballage.
Det er ikke kun op ad bakke fordi mange forbrugere fortsat vægter kvantitet frem for kvalitet og er ligeglad med om burhønsene og andre dyr lider, men den nye regerings minister på området gør det ikke nemmere nu, hvor hun har ændret et lovforslag om forbud mod de farlige fluorerede stoffer til et vejledende cirkulære.
Vidste du for resten at du altid kan stille spørgsmål om særligt problematiske kemikalier i møbler, legetøj, elektronik m.v. til forhandleren og han/hun skal svare dig indenfor 40 dage?

Det gør en forskel

Tags

, , , , , ,

Et eneste ord befrier os fra livets byrder og smerte. Ordet er kærlighed - Sofokles

Et eneste ord befrier os fra livets byrder og smerte. Ordet er kærlighed – Sofokles


“En dreng gik på en strand med sin far. Stranden var fuld af søstjerner, der var skyllet op på land. Da drengen begyndte at samle dem op og lægge dem forsigtigt ud i vandet, sagde hans far: “Det er spild af tid! Der er 100.000 søstjerner her på stranden, og du kan ikke redde dem alle. Hvilken forskel gør det?” Drengen samlede endnu en søstjerne op, lagde den ud i havet og sagde: “For dèn her …. gør det en forskel!”
Når afmægtigheden over verdens komplekse problemer og hastige udvikling den forkerte vej, griber fat i mig, prøver jeg at slippe tungsindet ved at gøre de små forandringer, jeg kan magte. Om det så kun er at være venlig og hjælpsom overfor mennesker på min vej. Omsorgsfuld overfor dem jeg møder og sende et smil. Det sidste lykkes, tror jeg, for der er så mange mennesker der smiler til mig når jeg cykler eller går rundt i byen. Så bliver jeg glad og tænker, at vi har foræret hinanden et godt lille glimt.
Måske er der noget om det der med at det vi sender ud i verden, er det der kommer tilbage. I hvert fald hvis vi sender det ud, uden bagtanke om gengældelse, men blot for at give.
Og i det små gør det en forskel – jeg har oplevet det. En af mine søde veninder ringede og midt i samtalen, siger hun pludselig helt umotiveret: “Du sender god energi ud”. Tak! og sådan er det gået slag i slag i dag. Alle de mennesker jeg har mødt, talt med eller skrevet med i dag har været virkelig søde og venlige mod mig. Det gav mig overskud til at give det videre til Molly som kom på besøg med sine forældre. De havde en overraskelse med til mig og de var glade.
En ukendt ringede og efter nogle noget formelle indledninger blev det også en overskudssamtale. Det vi gør, gør en forskel. Lad os gøre nogle positive forandringer.
I aften går jeg vist i seng med et smil om læben.

Sidder jeg rigtig på toilettet?

Tags

, , , , ,

Det moderne siddetoilet kom først på banen med indendørstoilettet i slutningen af det 18. århundrede.

Det moderne siddetoilet kom først på banen med indendørstoilettet i slutningen af det 18. århundrede.


Undskyld mig, men jeg er altså ved at grine min røv i laser, når jeg læser Giulia Enders bog: Tarme med charme – alt om et undervurderet organ.
Der findes 3 emner der er absolut vanskelige at tale om, efter min mening, selv blandt nære veninder: Sex, toiletvaner og døden.
Bogen er vidunderlig humoristisk skrevet og ødelægger ikke den interessante viden hun giver videre. Måske kan denne skønne bog bløde lidt op et følsomt emne.
De fleste vil blive rigtig oplyste af at læse den og det ville være helt fint med et mere afslappet forhold den region i kroppen.
Som hun klogt peger på, kan det anbefales fra tid til anden at sætte spørgsmålstegn ved sine vaner. Hæmorider, tarmsygdomme såsom udposninger og forstoppelse findes næsten udelukkende i de lande, hvor man sidder på et stolelignende toilet under afføringen. At sidde på hug som hulemennesket er måske ikke nogen helt dårlig ide. Hun bemærker at de 1,2 milliarder hugsiddende mennesker i verden stort set ikke lider af tarmudposninger og har væsentlig færre tilfælde af hæmorider end os på stoletoiletterne.
Med det samme blev jeg meget mere venligsindet overfor pedaltoiletter, som jeg mødte på min ungdomsrejser til Frankrig, Spanien og mange andre steder. For slet ikke at tale om, at i mine 8 første leveår, havde vi ikke andet toilet end renden bag køerne i kostalden. Det eneste minus dengang var, at man skulle tage sig i agt for at koen, man sad bag, ikke selv løftede halen og sendte en stråle eller det der var værre ned i nakken på en lille pige, som skulle forrette sin nødtørft. Og det eneste usunde i den forbindelse var højest tænkelig tryksværten fra de aviser vi rev i stykker som toiletpapir. Det papir skulle nulres godt før brug ellers var det noget stift, skulle jeg hilse og sige.
På den uddannelsesinstitution hvor jeg i mange år arbejdede og hvor vi havde mange udenlandske studerende, klagede rengøringspersonalet ofte over det griseri, der af og til var på toiletterne. “Det er som om nogen står på toiletsædet og forsøger at ramme ned i toilettet fra stor højde”. Nu hvor jeg læser bogen, forstår jeg, at det er der nok faktisk nogen der har forsøgt. I integrationens navn burde vi måske blandt de mange toiletter på stedet have haft et enkelt eller to pedaltoiletter. Eller i det mindste indføre små taburetter, som kan afhjælpe forkerte stillinger.
Dette var så blot et enkelt lille udpluk fra bogen. Læs den og blive klog på mange ting og få dig et muntert grin.

Så stille……

Tags

, , , , , ,

En stille baggård i Københavns indre.

En stille baggård i Københavns indre.


Her er så stille, så skulle man tro jeg er alene hjemme i hele ejendommen. Ingen er på vej til bageren denne smukke søndag morgen. Sover de længe eller er de i sommerhus for at nyde en af disse sene smukke weekender.
Og så pludselig hører jeg i radioavisen, at Danmarks Statistik ikke længere vil bakke op om Finansministeriets beregningsmodeller ikke mindst de manipulationer der foregår i forbindelse med Dagpengereformen. UBS! Lad os håbe det er stilhed før stormen. Stormen mod manipulationer, løgne og bevidst bedrag af borgerne når ministre vil have gennemført politiske modeller og reformer. Mørke Lygten er muligvis ikke skrevet forgæves og de sidste fyringer og hjemsender i Ministerierne af højstående embedsmænd kun begyndelsen på ændringer til en mere troværdige centralstyring. Man har da lov at håbe.
Indeni er jeg også stille. Tankerne flyder af sted og indeholder ikke noget interessant eller nyt. Blot en stille væren, her en søndag morgen efter dage, hvor jeg har kunnet nyde alle mine skønne børn, deres ægtefæller og mit yngste barnebarn.
Jeg har igen været på en herlig skovtur til Rosenborg Eksercerplads hvor det Kgl. Teatergjorde sit bedste – helt gratis – for at vise os brudstykker af sæsonens imponerende tilbud. Jeg kan kun anbefale, at holde øje med denne dejlige event næste år. Vi blev siddende efter forestillingen og nød Mariannes citronfromage og jordbærgrød med piskefløde. Var vi ikke mætte blev vi det og det var godt vi skulle slæbe lidt bagage tilbage til bilen og gå et stykke for at komme hjem.
I ugen står der Helse som overskrift i København. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at danse ballet i Det Kongelige Teater – altså bare sådan for at prøve en barndomsdrøm af. Smiler ved tanken om strutskørt og fødderne i lyserøde balletsko. Sikkert et yndigt syn i en alder af 60+.
Måske ses vi. Tjek ud om ikke jeres drømmesport kan afprøves et eller andet sted i byen.

Skønne sensommer i Nordsjælland

Tags

, , , , ,

De gamle roser dufter en svag dugt og smukke er de en sen sommer aften.

De gamle roser dufter en svag dugt og smukke er de en sen sommer aften.


Dejlige dage er tilbragt i sommerlandet Nordsjælland. Liseleje, Melsted, Asserbo og Frederiksværk. Steder hvor jeg kun alt for sjældent kommer.
Boede i et gennemført 1960èr sommerhus. Helt sikkert tegnet af en god arkitekt og næsten alt indbo var tidstypisk bevaret. Selv legetøj og bøger var fra dengang.
Det blev til dejlige stranddag og en tur ud i bølgerne. Køligt, forfriskende og dejligt. Fik lov til at lege igennem med barnebarnet og der blev lavet sandfigurer, badet og gået tur. Hun var blevet advaret mod brandmændene og havde på egen krop oplevet hvad det betyder at brænde sig på brandnælderne, så hun ville konstant informeres om de ting, der var i vandet var varmt eller koldt. Hendes små skrabede og skrammede knæ vidnede om, at der kan være hårde måder at lære verden at kende på.
Vi besøgte en fantastisk naturlegeplads for børn og voksne. Aldrig set mange, dem burde der rigtig nok laves mange flere af i stedet for de kedelig stållegeredskaber, der stå og ser så kedelige ud rundt omkring.
Jeg fik hilst på alle mine dejlige børn g svigerbørn. Det er lykken at nyde deres selskab og se de har det godt. Det er bestemt også mange år siden jeg har spillet kroket på græsplænen og grinet igennem.
Dagene sluttede med at blive hentet til forkælelsesmiddag på en skøn terrasse i aftensolen til berigende samtale og tage det sjove lille tog tilbage til Hillerød og derfra finde mit et S tog. Og tænk engang, hele vejen kunne jeg køre på mit “mimrekort”. Det føles næsten som at køre gratis.
Jeg var træt, træt, men natten var ny og ungdommen oplagt til sjov og ballade. Så det forstås at turen ikke gik stille af. Godt jeg bare kunne hoppe i seng og sove på mit grønne øre til langt op af formiddagen.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 317, der følger denne blog