På bølgelængde med samvittigheden

Tags

, , , , , ,

De mange smukke tage nydt fra Vor Frelsers Kirke i en rus af lykke.

De mange smukke tage nydt fra Vor Frelsers Kirke i en rus af lykke.


Ved at skabe en forbindelse til det dybe indre får vi mulighed for at stifte bekendtskab med kunsten at leve, elske, lære og gøre en forskel. Når jeg kan mærke det indre: Ja! Kommer jeg på bølgelængde med min samvittighed og kan lægge frustrationerne/de udækkede behov og drømme til side. Men der skal livsmod til og der skal arbejdes hårdt for at holde forbindelsen ved lige og handle menneskelig værdigt og respektfuldt med livets mange spørgsmål og leve vores valg.
Netop i disse dage mærker jeg fornemmelsen af at handle i overensstemmelse med hvad hjerte og intuition fortæller og solen og den harmoni der spreder sig giver energi og glæde. Jeg har turdet træffe nogle beslutninger. Ikke nemme for alle valg dækker også over et fravalg af noget. Men jeg fornemmer at retningen er god nok. Kursen er udstukket og handlekraften stærk i retningen af, at nå de delmål og mål, der er udstukket for de kommende måneder – måske år.
Og den rigdom jeg har følt ved de møder, jeg har haft den seneste tid med mennesker jeg holder af, giver løfter om fælles styrker og glæden ved at skabe eller opleve noget sammen.
Det siges at vi sover godt om natten, hvis vi har en god samvittighed. Det siges endda, at det bedste sovemiddel netop er god samvittighed. Det næstebedste er cognac. Det sidste er unægtelig lettere at skaffe, men jeg bryder mig ikke stort om det.
Det er for resten ingen kunst at have en ren samvittighed, hvis den aldrig har været i brug.
Nu kan resten af dagen leves i langsomhed med forventningens glæde og en tryg forvisning om, at jeg godt ved hvad der er det vigtigste i mit liv lige nu.
De mange gyldne øjeblikke jeg har passer,føler jeg på og glæder mig over dem i lang tid. De er en slags omfavnelse af livet.

En af de perler jeg sætter på min livssnor

Tags

, , , ,

Der blev grinet max på en herlig familieaften.

Der blev grinet max på en herlig familieaften.


De er meget, meget sjældne de dage, aftner og oplevelser, jeg har med mine børn, børnebørn og svigerbørn på en gang. Heller ikke i aften var vi fuldtallige, men dem der bor i DK var tilstede og på min søns initiativ og gæstfrihed blev det en hjertelig, grinagtig og uforglemmelig aften.
De har faktisk humor de unger, hvor de end har fået den fra. Der underspilles, der overspilles og der grines igennem. Der mindes og gøres lidt grin med – i al kærlighed – fælles oplevelser og dem man har haft forskudt, fordi man var storesøster eller lillebroder.
Børnebørnene er store og slog ørene ud. Havde mor virkelig været sådan? ÅH! Og morbroderen – IH!
Selv forundres jeg ofte over ting, jeg har glemt og som ungerne husker. Andre gange er det oplevelser hvor jeg har tænkt: “Det her kommer til at koste psykologtimer”. Og ungerne husker intet. Til gengæld har der været andre oplevelser som de husker som skælsættende, som jeg slet ikke kan mindes.
Der er mange sandheder. Tankevækkende.
Jeg er træt og glad. Det har bestemt været en herlig aften og dag. Træt af to gange 25 km cykling og en omgang træning. Løben rundt efter dit og dat og forkælelse midt på Kultorvet, hvor en god ven bragte mig sin hjemmelavede kaffeis på en solskinsbænk. Det skal jeg sent glemme.
De små ting er købt ind, de store ting planlagt og næste uges ferie snart klar på affyringsrampen. Derefter kommer det til at gå slag i slag. Mit liv er ihvrtfald ikke kedligt og ensformigt. Hver dag sin nye oplevelse eller flere. Hvor er jeg heldig og meget taknemmelig.

Set fra et frøperspektiv

Tags

, , , , , , , ,

I en lille grøn pøl hyggede små, smukke grønstribede frøer sig.

I en lille grøn pøl hyggede små, smukke grønstribede frøer sig.


Grønt er godt for øjnene og sådan har det været på dagens vandring. mange ville blive forundret over hvor mange smukke, interessante vandreture, der kan laves i og omkring vores hovedstad.
Det var ikke fordi jeg gik på ukendte stier, men så meget desto sjovere var det at mindes oplevelser på steder vi kom forbi eller samle nyheder op, som jeg ikke kendte til. F.eks. at der i august måned finder dejlige sommerkoncerter sted i den kæmpe store Bispebjerg Kirke. At man kan komme en tur op i tårnet, i krypten og på kirkeloftet hvor den fantastiske tømmerkonstruktion imponerer og giver en fantastisk udsigt over København. Tjek selv herlighederne på http://www.grundtvigskirke.dk
Andre steder var det dyrene og naturen der imponerede og rørte en og glæden over den overdådige frodighed, blev næsten til lykke i godt selskab.
Som mor så søn.

Som mor så søn.


Turen havde endvidere den praktiske opgave, udover at træne til turen i Albanien, at afprøve udstyret. Og jeg må beklage, at mine fødder fortsat volder problemer. Hjemvendt kan jeg konstatere, at grunden til ubehag i skoene er en kæmpe vable. Det er ikke sket før, men indlæg i skoene er altså en udfordring.
På Sofieholm drak jeg dagens første og eneste kop kaffe. Hold nu op hvor sådan en kop smager. AT der samtidig var hjemmebag og cremefraiche til gjorde ikke noget. Jo! måske blev kalorieindtaget en anelse for højt, men MUMS! Underholdingen i kaffepausen blev leveret af et ungt akrobatpar. Den yndigste spirrevip af en pige/kvinde og hendes noget korpulente makker. Men han kunne til gengæld smide rundt med den flotte mø der så så let ud som en lille fjer.
Dejlig dag og weekend. Heldige mig.

Jeg har sovet under stjerner

Tags

, , , , ,

En blandet havebuket er næst efter en markbuket det smukkeste der kan tænkes.

En blandet havebuket er næst efter en markbuket det smukkeste der kan tænkes.


Havde glædet mig til en lun, lys sommeraften med grill i haven. Det var bare ikke helt så lunt som jeg drømte om, men med tæppe om benene og en god trøje blev den skønneste fisk og de lækreste grøntsager grillet og spist rub og stub. Den kølige hvidvin forsvandt under samtale, spørgsmål og kommentarer. Der er meget at lære, meget at forstå, endnu mere af acceptere. Noget at drømme om og håbe på. Masser af ting at blive klog på eller beslutte sig til at finde ud af. Nogle gange tænker jeg, at det er rigtig dejligt at ville så meget og berigende når nogen vil det sammen med mig.
Solen gik ned over eller under skyerne. Jeg så den ikke. Tusmørket sænkede sig og der blev arrangeret madrasser, tæpper og dyner på terrassen. Det er vildt dejligt at sove udendørs og det sidste man ser er himlen. Først en meget tung og overskyet himmel senere var der faktisk stjerner, som blinkede ned til mig. Landskabet forandrede karakter i natten og blev til et ferige, hvor de krogede æbletræer strakte deres grene ud og ind af det tågede landskab.
Kl. 4 eller før begyndte solsorten sin sang. Fuldstændig unikt hvad den lille fyr kan af triller og toner. Så kunne jeg ligge der og prøve at slumre videre til den dejligste sang og et gyldent skær på himlen. Solen strålede lige til lidt efter 7, så kom skyerne tilbage og trak gardinerne for.
Det blev tid til morgenmad og myntete. Helt frisk høst i haven. Det er uforglemmelige øjeblikke.
Hvad en lille have kan formå en tidlig morgen. UHM!

Hvad en lille have kan formå en tidlig morgen. UHM!

Indrømmet jeg er også skyldig.

Tags

, , , , , , , , ,

I Danmark lyver folketingspolitikere, ministre og embedsmænd lige så stærkt som en hest kan rende om landbrugspakker og alt andet de har med at gøre.

I Danmark lyver folketingspolitikere, ministre og embedsmænd lige så stærkt som en hest kan rende om landbrugspakker og alt andet de har med at gøre.


Der kan vel næppe mere være tvivl om at ministre, selv statsministre, folketingspolitikere og embedsmænd lyver om stort set alt hvad de laver. De manipulerer med tal. Omskriver sandheden, fordrejer ordene og undlader sandheden og realiteterne. Desværre ikke blot om miljø og landbrug, men om hvornår og hvor Danmark skal deltage i krig. De forhindrer flygtninge i at flygte og er ligeglade med at de drukner efter utallige andre lidelser. De lyver om begrundelserne for at spare på kontanthjælp, antallet af arbejdsløse, mangel på behandling af syge. Elendig opbevaring af gamle og børn og vedbliver at træde på dem der ligger ned. De opfører sig næsten som en vis lastbil, deres spreden død og ødelæggelse er bare pakket ind og kaldes ikke terror, fordi døden og ødelæggelserne foregår langsomt og ofte skjult.
Og jeg, jeg lyver måske også. jeg er også skyldig – en skyldig forbruger, der øger individualiseringen når jeg tror jeg kan “forbruge” mig økologisk til en bedre natur, et bedre klima. Kristoffer Bayer peger i dagens Information på at det politiske forbrug tillader venstrefløjen at frelse deres “skønne sjæl” og deltage i det kapitalistiske forbrug. Vi kan ikke købe os ud af klimakatastrofen. Det har jeg nu aldrig troet på, men jeg vil ikke deltage i ubevidst dårlig forbrug og for meget forbrug og har tænkt at mange bække små også kunne gøre en bevidsthedsgørende å. Jeg tror imidlertid ikke på individualiseringen som et svar på bekæmpelse af kapitalismen og det kan godt være jeg er en naiv idiot, men hvor skal vi samles og med hvilke våben skal vi bekæmpe kapitalismen? Bekæmpe uretfærdigheden og den helt forkerte fordeling af ressourcerne? Jeg ser tydeligt at venstrefløjen i Danmark er slap og i værste tilfælde kan bidrage til at løbe ud af et fejl spor.
Hjælp mig, jeg er slidt og har ikke så mange kræfter, hvor skal de sættes ind – det der er tilbage? For at ændre en vores grusomme verden til at være et sted med kærlighed, omsorg, ligeværd og loyalitet.

Solen er så rød mor

Tags

, , , , , , ,

Til træsko tramp og spillemandsmusik gik solen ned i Roskilde Havn.

Til træsko tramp og spillemandsmusik gik solen ned i Roskilde Havn.


Dagene kan hurtig få ben at gå på og skønt det føles som sommeren næppe er kommet, rækker planerne pludselig langt ud i fremtiden. Af samme grund var jeg rundt i samtlige vandrebutikker i går for at søge det helt rigtig fodtøj til elendige fødder, som har fået for vane at give ondt af sig. Det er en værre uorden. For slet ikke at tale om sorgen ved at tangoen stille og rolig glider ud af mine hænder. Nu føles det næsten uoverstigelig og skræmmende at møde frem. Præstationsangsten har fået overtaget.
Til gengæld var der en som tog mig i hånden og gerne ville danse folkedans med mig. Det sidder lidt i benene og fødderne som det at kunne cykle – helt fra barnsben. Jeg vil ikke sige det gik fejlfrit, men i betragtning af at det var øvede dansere og jeg ikke har prøvet det i mere en 50 år, så var det ok. Ingen lagde mærke til mig og det er det bedste.
Det var i øvrigt fantastisk at opleve de mange glade spillemænd og kvinder. Jeg anede ikke at Roskilde har landets ældste spillemandslaug. Ikke mindre end 30 af disse gæve musikere leverede musisk til dans på Museumsøen og gør det hver eneste onsdag aften i juni, juli og august. Hvis jeg var jer ville jeg kigge på http://www.lirumlarum.dk og se hvad de har i posen. det er ikke kedeligt.
Udendørs dans er i det hele taget en herlig oplevelse og medens den sidste dans blev trådt, sank solen på smuk vis ned i havet bag havnen og fik de træet i smukke vikingeskibe til at lyse i mange forskellige nuancer, medens de spejlede i fjordens blanke vand.
Således motioneret på krop og i sjæl kunne dagen sluttes i glad forvisning om, at livet ikke er det værste man har.

Ups and downs flere gange på en dag.

Tags

, , , , ,

Hvis man nu var en ubegavet gås, var livet måske nemmere?

Hvis man nu var en ubegavet gås, var livet måske nemmere?


Nogle gange forfalder jeg til, at hvis jeg bare var en dum og ubegavet gås, var livet måske lidt mere enkelt. Men på den anden side, hvem gider være gås? Det er nok alligevel ikke helt så sjovt, som at være menneske, altså når man nu er et menneske og har prøvet det.
Det fører meget med sig når man reflekterer, tager seriøse emner og drøftelser op. Både skal lytte, se og høre og ikke mindst prøve at forstå, det der ikke er forståeligt. At tale dansk med et menneske, kan næsten være som at sætte en russer og en kineser til tale sammen. Det lyder svært og det er svært.
Heldigvis kommer der også noget ud af det. Man lærere noget nyt om sig selv. Bliver klarer på nogle udfordringer og kommer videre, når kommunikationen ender positivt. Og det er ikke så ringe endda.
Efter svømmeturen i morges var jeg lukket inde. En pakke skulle leveres, men ikke noget tidspunkt at holde sig til. Mægtig irriterende, på den anden side blev der gjort rent og strygetøjet forsvandt. Der var god tid til at lave mægtig mad til barnebarnet, som jeg endelig skulle have besøg af. Hold nu op. Min dejlige lille dreng, er blevet en dejlig kæmpe, stor dreng på over 190 – mormor er kylling og må stå på tæer for at kysse på kinden.
Det er verdensklasse at have børnebørn, skønt man bekymrer sig om dem og den verden de er sat ind i, bliver jeg også så stolt, når jeg oplever hvordan de tager fat i livet og prøver at finde deres vej.
Det er virkelig velkommen til voksenverden, at lede efter bolig, skaffe lærerplads, ikke få SU i sommerferien. Komme ind på den uddannelsesinstitution de gerne vil. Være forelsket med alt hvad det indebærer og så have overskud til mor, forældre, søskende og mormor. Det er storartet. De gør det godt, han gør det godt.
Det blev en fantastisk aften, som jeg altid vil huske, med åbenhjertig snak, kloge ord og indsigt af en snart 20 årig.
Det er at opleve, det er dejligt at være mormor, intet mindre.

Danmark dejligst – drømme

Tags

, , , ,

Hedeland er så smuk og der er så mange flotte vilde planter derude.

Hedeland er så smuk og der er så mange flotte vilde planter derude.


Søndag blev jeg forkælet med en vandretur i eller på Hedeland. Træningen er begyndt og jeg tror vi gik ca. 20 km. Det tog sin tid for der måtte stoppes op og beundres vilde planter, blomster, græsser – landskaber og søer. Fugle, gæs og svaner.
Herude er der meget stille. Vi mødte næsten ingen andre mennesker og kun ganske få vandrer på march som os. Mange tog de små veterantog fra Hedehusene rundt i landskabet. Her begyndte og endte vores tur også. Slutningen blev fejret med en god kop kaffe ved museet og derefter var der kræfter til hjemturen. Vi nåede i land før det lovede skybrud og kunne i de sene aftentimer nyde de fantastiske lyn – kornmod.
Jeg bliver stille under sådanne smukke ture og tankerne får lov til at vandre egen vegne. Der bliver plads til drømme, håb og planer. Måske bliver der af og til ryddet lidt op i butikken på 1. sal og det er bestemt ikke nogen ringe bigevinst ved den fysiske udfordring.
Nu er morgenen virkelig gode træning også overstået og der blev skabt energi til at lege Ilses-Køkkenskole og lave lækre retter og bage brød. Det sker virkelig sjældent, men jeg bliver enormt tilfreds med mig selv når det lykkes.
Computeren opfører sig virkelig mærkelig og jeg ved aldrig om det lykkes at komme på – lige nu er jeg her. Pludselig kan jeg være væk. Det giver spænding hver gang.
Da jeg er i et vadested, kan jeg ikke finde ud af om jeg skal købe nyt computer, tv, radio og flere andre ting, som er udslidt og færdige på samme tid. Det er dyrt og nu har jeg levet uden tv i flere måneder. Det værste er at jeg ikke kan spille musik. Det er et stort savn – så måske. Men tak for de gode råd jeg har fået, modtager gerne flere. Måske har nogle af jer prøvet noget lignende.
Var fristet til at plukke sådan en stor flot buket af de vilde planter.

Var fristet til at plukke sådan en stor flot buket af de vilde planter.

Beæret og glad

Tags

, , , , ,

Så smukke de er, disse meget, gamle sherryglas. De fortæller historie.

Så smukke de er, disse meget, gamle sherryglas. De fortæller historie.


Himlen er svagt lyserød. Vinden har lagt sig og tusmørket kravler ud stille og roligt ud mellem træerne og begynder at danne mørke skygger. Højt oppe flyver nogle fugle. De ser ud til at lege, men måske fanger de føde i luften.
Alt er stille. Jeg holder vejret medens jeg skriver. Går pcèn i udu igen eller vil den være samarbejdsvillig lidt endnu. Den vågner og lægger sig i dvale på fuldstændig uforudsigelig vis.
Her sidder jeg så i den sene aften beæret over, at jeg har fået lov til at varetage ansvaret for 12 smukke, historiske sherryglas. Nu er de nypudsede og glimter i al deres pragt blandt andre gamle glas i mit skab. De fortæller historie og måske får jeg et billede af de oprindelige ejere fra hvem de er gået i arv til yngre generationer. Nu er det ikke mere så moderne at drikke sherry, men når man har besøgt Malaga, har man naturligvis en flaske af den helt specielle, tørre sherry der laves i byen stående.
I min salig afdøde svigermors tid, fik man altid serveret en lille sherry, før man gik til bords. Det var en herlig tradition, hvor vi sad stille omkring sofabordet og ligesom fik ro på og blev budt velkommen før middagen.
Som vanlig er der blevet nået meget. Jeg fik lige den sidste halvleg af Daminis og Louisiane jazz band, hvor gode venner ventede mig. Som de travle seniorer vi er blevet, går der måneder mellem vi får set hinanden. Det var dejligt og inden vi skiltes delte vi et måltid og et glas vin. Så er vi klar til at flyve ud i verden og glæder os til at ses igen og dele oplevelser på godt og ondt. Jeg bliver så glad og meget taknemmelig når jeg tænker på, at jeg har venner med en fælles historie langt tilbage. Tilbage til min uddannelsestid og dermed mine børns langtidsvidner. Der er altså nogen som husker dem udover deres forældre. Sådan er det ikke for os selv. Der er ikke flere jeg kan spørge om min barndom – de er væk nu.

Hvordan skal det dog gå?

Tags

, , , ,

Dejligt med broder og svigerinde besøg.

Dejligt med broder og svigerinde besøg.


Skønt vi er blevet meget, meget voksne er det rigtig dejligt at mødes en gang imellem og blive lidt updateret på hvordan livet flasker sig og få tid til at gøre rare ting sammen. F.eks sejle med en jazz-boat og se den nye cykel- og gangbro åbne sig ved Skuespilhuset. Jo der sker altid et eller andet. Stort eller småt. Ting vi senere kan mindes vi har været fælles om at opleve.
Da vi sejlede forbi ½12 fortalte min broder, at han havde trænet der som dykker. Han svømme 3000m af gangen. Og senere kunne han fortælle at han dykkede i en dyb, dyb brønd der må ligge på bunden af havnen ved eller under det nye skuespilhus. RESPEKT. Sej fyr.
Ellers er dagene gået med at tage livtag med min computer. Tirsdag morgen sagde den PUF! og gik i sort alt imedens harddisken hylede et vemodigt hyl. Ligegyldig hvad jeg gjorde meldte den fra. Så lod jeg den være, men skulle for sjov skyld lige prøve igen, om dyret ville tale med mig. NIX! Der var meget ivejen.
Så pludselig i dag fik jeg den i tale og bad den upgradere til windows 10. Så gerne frue. Det gjorde den så og i dette øjeblik opfører den sig pænt. Men….. hvor længe varer det.
Alle jeg har talt med siger den gamle fyr på snart 10 år, er da på dødens rand.
Hvis det er tilfældet vil jeg takke ham der i sin tid installerede den for mig. Den har i samtlige år opført sig uden problemer. Til gengæld er jeg rædselsslagen ved tanken om at der skal tages stilling til en ny. Skal det igen være stationær eller skal det nu være en bærbar? Hvilket mærke? Jeg kan jo ikke selv oversætte mit behov til det tekniske sprog og forstår ikke en dyt af hvad der bliver sagt. Hvem sætter den op på samme sikre måde som nu? Og glem det, jeg gør ikke. Jeg kan ikke engang læse en strikkeopskrift. Hvad gør andre ældre mennesker? Som ikke er opdraget og født med den slags under neglene. Jeg gyser ved tanken om den dag hvor min telefon også skal udskiftes.
Bær over med mig.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 353, der følger denne blog