Måske kender jeg historien om denne hest

Tags

, , , , ,

På Kongernes Lapidarium mødte jeg denne hest og hør nu bare

På Kongernes Lapidarium mødte jeg denne hest og hør nu bare


På vandretur i København blev Kongernes Lapidarium besøgt. Her mødte jeg hesten fra 1949 og syntes den virkede bekendt. Hvis jeg gætter rigtig, har jeg en historie fra det virkelig liv, at berette:
“I 1940 ejede min gode veninde en hest der hed Tot. Den holdt hun meget af og fortæller, at den var meget, meget smuk og stod model til en statue – det kunne være den I ser ovenfor på billedet. Tot stod også model til et springvand i Horsens, som hun den dag i dag har en lille bitte model af. Det er derfor jeg har set den smukke hest, som ligner denne her.
Model til et springvand?

Model til et springvand?


Senere blev Tot solgt til Cirkus Schumann og dens videre skæbne kender jeg ikke. Tot`s ejerinde kom i fyrrene til at ride på en stor krabat der hed Prins på Christiansborg. Da den havde smidt hende af adskillige gange, fik hun Harlekin som havde været ansat i Tivoligarden. Den gad til gengæld overhovedet ikke flytte sig og mente vel, at den havde arbejdet nok i sit hesteliv. Hermed sluttede den unge dames karriere som rytter. Men pyt! Hun havde utroligt mange andre talenter. Blandt meget andet var hun medlem af en skytteforening og rigtig god til at skyde. Hun hentede mange bamser til venner og veninder i Tivoli. Desværre forsvandt alle våbnene fra Skytteforeningen ved besættelsen og så var den fornøjelse også slut.
Endelig kunne hun more mange mennesker ved, sammen med et par venner, at spille op til dans på harmonika. Dengang har der været noget ved at gå til suppe, steg og is gilderne. Danse kunne hun som en drøm og spille piano – og så var hun smuk som en prinsesse. Det er hun stadigvæk. Eller rettere sagt måske mere som en dronning.
Turen gik også tilfældigvis op i Jørgen Waring “Showroom”, han er en spændende herre, som jeg vil fortælle om en anden gang. Og til det treetageshus, der ligger ved Den Sorte Diamant, og som er puttet ind i en stor gennemsigtig plastikboble. Sådan kunne jeg godt tænke mig min bolig.

Den omvendte verden

Tags

, , , , , , ,

Ned fra loftet hænger disse grønne mos mennesker og bordet med. Set i Rødovre Centrum i dag

Ned fra loftet hænger disse grønne mos mennesker og bordet med. Set i Rødovre Centrum i dag


I susende fart rundt i Rødovre centrum for at ordne ærinder og gå på posthuset stødte jeg ind i disse grønne mosmennesker, som hang omkring et spisebord ned fra loftet. HM! Dekorativ, men hvorfor nu der på den måde? det havde jeg ikke tid til at finde ud af.
Posthuset var underligt tomt. Hvad er der på færde? Skal det også nedlægges. Det går for vidt. Jeg vil have mit posthus i fred og ro og ikke stå i kø hos uudannede i supermarkedet. Så er der ingen at spørge til råds om postpakker og breve. Priser og hvad ved jeg. Al tings kvalitative og faglige indhold tømmes og en underlig overfladisk og uvedkommende dagligdag møder os. Når først kvalifikationerne er fjernet er der ikke langt til, at få folk til at ønske robotter og mere digitalisering eller det der er endnu værre, for så er det hele jo ligemeget.
På samme måde fik man i sin tid en befolkning til at udrydde andre mennesker. Hvad taler jeg om? Jo når plejen og omsorgen, pædagogikken, erfaringer og viden er fjernet fra behandlingen af syge, psykisk syge, udviklingshæmmede og gamle, så de kun kunne overleve i bælter, dopede af medicin, indespærrede og henslæbende en tilværelse så trøstesløs, at det gør ondt at se på og som de fleste har glemt kunne forekomme. Så får såkaldte normale mennesker, nemt ved at lade sig rive med af, at det er bedre om disse anderledes medmennesker og gamle var blevet “kvalt i fødslen”, slet ikke født eller forsvinder fra jordens overflade – for deres egen skyl, forståes.
Alt der ikke kan bevise sin nytteværdi kan fjernes, fordi vi ikke længere husker, at liv der reddes også skal være liv der er værd at leve.
Det er en uhyggelig tanke, men set før. Vi har kendt love, der tvangssteriliserede mennesker. Vi har set børnehjem så uhyggelig, at det ikke er til at fatte. Vi har oplevet fattiglemmer og kasteløse, behandlet værre end dyr.
Forstå nu i tide hvad det er, der er ved at ske. Stop op og forbered dig grundigt på det valg der kommer og sig nej til ødelæggelsen af de sidste rester af det velfærdssamfund, det kostede så hårdt at etablere og som afvikles hurtigere end regnskoven ryddes.

I mit es

Tags

, , , , , , ,

Historie på Bankmuseet i Heering Gaard.

Historie på Bankmuseet i Heering Gaard.


Jeg har vist tidligere fortalt det. Men lad mig blot gentage nogle af de ting, der gør mig helt vildt glad: At være sammen med mennesker jeg holder af. At opleve kunst, kultur og historie sammen med dem og gerne understrege hele herligheden med en samtale over god mad og drikke.
Det blev til fulde opfyldt i dag og nu er jeg træt, glad og meget mæt.
På banegården hentede jeg en god veninde som nys var landet fra Færøerne. Medens vi spadserede udover Vesterbro og til Islands Brygge, fik vi opdateret hinanden. En rigtig walk and talk på den fede måde.
I Kulturhuset blev der tid til tisse- og kaffepause. Gennemse dagens aviser for eventuelle events, vi ikke måtte gå glip af – vi fandt ikke nogen – fortsatte turen til Galleri Naif.
Mia Cara gav sig god tid til at fortælle om udstillingen og jeg drøftede endnu engang mulighederne for at finde en “naiv kunster”, der vil udsmykke min toiletdør. Det bliver ikke noget ment projekt, kan jeg fornemme.
Ind over Christianshavn gik turen på vore flade konvolutter og vi endte i det lille bankmuseum i Heering Gamle gård. Her sad i sin tid Christianshavner konerne og behandlede mange, mange tons kirsebær til den lækre Sherry Heering kirsebærlikør. Den laves fortsat, men helt andet steds.
En helt vidunderlig gammel bankmand fulgte os på tuen gennem huset og fortalte så levende, som havde han oplevet Thietgen selv.
Opmuntret af den lange fortælling og begavet med adskillige lækre bøger, som museet gerne ville af med, fortsatte turen gennem den indre by til vi endte på Sorgenfri. Nu var jeg glubende sulten. Øm i poterne og tørstig. En af de rigtige tjenere fra de gode gamle dage, serverede rødvin med vand til – uden at spørge.
Velsmagende pariserbøf og et omsorgsfuldt: “Er der noget damerne mangler”?
Tiden passede perfekt og hovedbanegården blev nået rettidig og vi kom med toget 3 min. efter ankomst.
Blæsten var taget til og jeg stormede nærmest ind af hoveddøren. Nu klaprer alle løse genstande udenfor. Det gør ikke noget. Jeg falder i søvn med en af de nye bøger og hører ikke mere før i morgentidlig.

Blomstersprog

Tags

, , , ,

Har du glemt blomsternes symbolsprog?

Har du glemt blomsternes symbolsprog?


Mange unge kender ikke længere den oprindelige betydning af de mange ordsprog og talemåder i vores danske sprog. Det er forståeligt. For det de er udsprunget af, er en svunden tid, hvor håndværk, arbejde og funktioners betydning for længst er ændret eller udkonkurreret af teknologi måske helt forsvundet.
Det gælder også blomsternes symbolsprog der nåede sit højeste på Dronning Victorias tid i England.
Oprindelig kom blomstersproget fra Tyrkiet, hvor det var et kodesprog til at sende kærlighedsbudskaber rundt i haremet.
Man kunne kommunikere ved hjælp af forskellige blomsterkombinationer i buketter. Male blomster på sine breve. Brodere blomster på sit lommetørklæde. Jo tættere ved hjertet man evt. bar sin lille buket, jo mere modtagelig for kærlighed var man. Heraf skikken med at give orkideer før en fest.
Anemoner betyder glemsel. En hyacint smerte. De vilde margueritter som jeg hiver bladene af for at finde ud af om han elsker mig, betyder uskyld. Liljer er varsel om et budskab. Syrener er tegn på ydmyghed og blomstrende mandelgrene stor lidenskab. Forglemmigej er sand kærlighed og erindring.
En Østrigsk legende fortæller at et forelsket par gik tur langs Donaufloden, og da pigen så en lille blå blomst flyde i vandet og ville have den, sprang den unge mand i baljen. Desværre blev han taget af strømmen og var ved at drukne. Med sine sidste kræfter fik han fat i blomsten og kastede den op til sin kæreste med ordene “forglem mig ej”.
Også farverne fortæller. Rødt betyder lidenskab, hvidt renhed, lyserødt ømhed, gult glemsel, violet beskedenhed. Måske er det derfor feministernes farve – smiler.
Jeg er vild med Isabel Allende, når hun folder sig ud, som ovenfor i sin bog Afrodite. En pragtfuld bog med opskrifter, fortællinger og andre afrodisitiske midler.
Den bog ligger på mit natbord, når jeg trænger til et smil før jeg sover. Det skal jeg om lidt, træt af dagens mange gøremål og forberedt til morgendagens ditto.

Pakke væk, pakke ind, pakke ud og pakke kuffert

Tags

, , , , ,

Vil du gerne være lykkelig? Start med at være taknemmelig for, hvem du er, og hvad du har - Peter Plys

Vil du gerne være lykkelig? Start med t være taknemmelig for, hvem du er, og hvad du har – Peter Plys


Det er lige præcis hvad jeg er. Taknemmelig for at have haft besøg af pigerne fra Spanien. Taknemmelig for at jeg har en lille familie i Helsinge. Og lykkelig over, at min søn har ringet hjem og fortalt hvor han er og at han har det godt.
Formiddagen gik med at pakke væk. Legetøj, seng, høj stol og meget, meget mere. Molly var en fin hjælper. Så skulle der pakkes ind og pakkes kuffert og atter andet skulle pakkes ud og sættes på plads igen. Sikken en masse pakken ud og ind.
Til slut kunne jeg pakke danseskoene og tage til Tango og få krudtet af på dansegulvet. Jeg nyder det helt vildt. Og der må være en mening med al ting……
nu faldt der en uventet appelsin i min turban. Mulighed for at danse tango i selveste Buenos Aires. Det er næsten for godt til at være sandt. Først blev en tur til USA`s nationalparker udskudt. Så blev efterårsferien med børnebørn skudt i sænk. Men nu gør det overhovedet ingenting, for jeg kan gribe denne chance for at danse. Opleve en by jeg har på min to do liste og genopfriske mit spanske. Kort sagt slå flere fluer med et smæk.
Måske, måske også mulighed for håndsyede tango sko til mine gamle, trætte og slidte fødder. Det ville være den rene svir. Jeg føler mig næsten flyvende.
For slet ikke at tale om, at jeg skal sove i min egen seng i nat og pakke min egen kuffert og sjæl til en ny rejse langt væk. Det er da mageløst.
Men først kommer der gæster fra Færøerne og fra England. Hvor er jeg heldig, at min venner fra langt væk, kommer her forbi og vil bruge nogle timer og oplevelser sammen med mig. Glæder mig, glæder mig.
Der er fuld fart på i morgen for at nå det hele.

IKEA du gør mig træt af dig

Tags

, , ,

Koldt men klart vejr.

Koldt men klart vejr.


Den første jeg ringede til for at invitere på cykel- eller spadseretur i det skønne solskin – tog ikke telefonen. Det var trist, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Så gammel som jeg er, er det ikke ualmindeligt, at vi kan gå selv.
Den næste stod i klædeskab til halsen og havde brug for hjælp. Det var en fin kombi. Jeg fik cyklet og gået en solskinstur og mødte op med et humør, der sagde: “Hvor svært kan det være”. Men det var svært, det var totalt uløseligt.
Desværre er det ikke første gang, jeg støder på et IKEA klædeskab, som bare ikke lader sig samle. Vi var fire mand høj og fulgte brugsanvisningen til punkt og prikke og det ville bare ikke.
Øv, øv og atter øv. Min stakkels veninde kunne ikke komme ud af stedet før det dumme skab stod klart. Hvor kan der nemlig puttes mange flyttekasser tøj ind i et skab og give plads for andre møbler og ikke mindst en seng. Jeg følte med hende, men til sidst måtte vi række armene i vejret og tage os et glas.
Jeg spekulerer på om det er med fuldt overlæg, at IKEA gør det så svært. Det koster nemlig kr. 1000 pr styk delskab man beder dem samle. Det ville have været mindst 3000 kr. oveni en pris, der ikke længere kan betragtes som utrolig lav.
Nå! det er godt med en pause og et par livliner. Til slut lykkes det at låne manden til en anden veninde, og så gik jeg. Han er faglært og jeg beder til, at det lykkes, så fire dages frustrationer kan få en ende.
Det er overhovedet ikke sjovt, at blive sat skakmat på denne måde og jeg synes at der er alt for få livliner, at komme i tanker om når der skal bores huller, samles møbler, gives gode rå i forbindelse med at male, reparere cykel eller fixes en computer. Det er ikke noget min generation af piger har lært.
Til gengæld kan vi kvittere med en pragtfuld middag. Et nybagt rugbrød. En flot nystrøget skjorte. Sy knapper i og til nød kunststoppe en trøje med et ikke for stort hul. Guide en spændende tur gennem din egen by.
Problemet er, at kende nogen der vil bytte.

Jo mere vi deler jo rigere bliver vi

Tags

, , , , , , ,

En inspirerende og motiverende Claus Skytte taler på Merkurs generalforsamling i Den Sorte Diamant.

En inspirerende og motiverende Claus Skytte taler på Merkurs generalforsamling i Den Sorte Diamant.


Det er dejligt at gå beriget og glad fra et møde. Tak til Claus Skytte medforfatter til bogen Skalvidele, der i dag talte på Merkurs generalforsamling i Den Sorte Diamant. Han havde mange overraskende synspunkter, vidste en masse, motiverede og gav tro på, at den fælles frygt vi deler for miljø og økonomisk ulighed, vil blive overvundet af bedre kræfter. Jeg føler mig ikke overbevist om alt hvad han sagde, men dejligt at møde et menneske som tror på fremtiden. Det havde jeg brug for. Så pyt, hvis de gode ting ikke sker i min livstid, blot de sker.
Det var dog lige så berigende at høre spørgsmålene fra salen, hvor et væld af kloge mennesker, iværksættere, bankfolk, folk fra centraladministrationen, eksperter på alverdens ting og sager give erfaringer videre og komme med nye oplysninger.
Ved frokosten talte jeg med en kvindelig økologisk svinefarmer. Sejt. Ikke helt ung fraskilt farmerkone, der ikke ville finde sig i at blive smidt ud af eks. mandens svinefarm og som derfor startede for sig selv. Hun havde lige været oppe at fodre inden hun kørte vejen fra udkants Sjælland til generalforsamling. I samtalen deltog en noget ældre herre, som kunne berette om: Cykler uden alder. Hvad er nu det? Jo, han og flere andre frivillige cykler tur med de ældre på plejehjemmene. Den ældre sidder godt og komfortabelt foran i en slags sofacykel og så går turen rundt i byen og samtalen og gode minder, vind i håret og fugt på kinderne gør såvel cykelchefen som den gamle glad og energisk.
Der mangler frivillige, hvis du har tid og overskud. Og det projekt bør da etableres i alle byer. Har du tid, så del lidt ud af den og gør de gamle glade.
Mageløst, synes jeg.
Derefter gik det i huj og hast til tangoskolen og det var skønt, at kunne give den hele armen på dansegulvet og bagefter cykle hjem med vinden i ryggen.
Nu melder sulten sig. Lårene er iskolde af cykelturen og glæder sig til et tæppe i sofaen. Der vil jeg stene med avisen og den ene kanal jeg har på TV.
Go` lørdag aften.

Skal vi dele?

Tags

, , , , ,

Molly med sin nye dukke Gustav.

Molly med sin nye dukke Gustav.


Hvor mange gange i livet har jeg brug for en boremaskine? En cykelstol? En rygsæk? Hvor mange gange er der brug for 12 ens vinglas? Skulle vi ikke tage og dele og spare en masse ressourcer. Hvorfor laver vi ikke et bibliotek for ting?
Jeg kender rigtig, rigtig mange mennesker som trænger til at få ryddet op. En af grundene til at det er svært at rydde op, er at nogle af de ting man har samlet har en særlig værdi, er knyttet til nogle minder eller simpelthen alt for gode til at smide ud.
Hvis vi nu laver en byttecentral i kælderen i min eller andres boligblok, kunne vi sætte gode brugte ting derned. Folk der havde behov kunne tage det de skulle bruge og jeg kunne måske finde noget, jeg kunne bruge. Legetøj til mit barnebarn, når hun er på besøg. Til gengæld stiller jeg gerne de ting hun vokser fra derned.
Eller endnu bedre, vi laver et bibliotek for ting for alle boligblokkene i mit eller dit område. Så kan man låne, det man står og har brug for og senere aflevere det tilbage. Mange af de ting jeg har stående på loftet, kan andre få glæde af og jeg kunne låne det tilbage de få gange jeg skal bruge noget.
Vi kender allerede til dele-biler i DK. Og en ny butik der hedder ReSecond, som er verdens første kjole-bytte-butik. Altså en slags fælles klædeskab.
Naturligvis vil deleøkonomien kun virke, hvis vi giver vores ting bort uden tanke for hvad vi får igen. Det ville for mig være en stor befrielse. På den måde kunne vi måske også få gjort noget ved: Noget for noget tanken.
I Berlin åbnede Nikolai Wolfert en lille udlånsbutik, der heller Leila. Butikken fungerer som et bibliotek, hvor medlemmerne kan låne alt muligt, det eneste de skal gøre er at melde sig ind og indlevere èn genstand hver.
I Kiel og Wien er man fulgt efter og har også skabt delebutikker. Jeg synes bestemt, at vi skal have nogle stykker i DK også.
Claus Skytte, der sammen med sin kone Stine Skytte Østergaard åbnede kjolebutikken, som jeg ovenfor har fortalt om – ReSecond, har nu skrevet en bog om deleøkonomi. Bogen hedder Skalvidele?

Mødre har ingen Nejhat.

Tags

, , , ,

Jeg ku`godt tænke mig at være så stor!

Jeg ku`godt tænke mig at være så stor!


Oplever igen og igen, at mødre ikke stod forrest i køen, da der blev tildelt Nejhatte. Det er nok det sværeste ord, at få ud over læberne og virkelig mene det, når ens børn beder en om en tjeneste, om støtte og hjælp. Selv i de situationer, hvor der måske burde siges nej og i de situationer hvor mor mener nej, men ikke kan få det sagt.
Det gælder overfor små børn, store børn og voksne børn.
Det er faktisk meget interessant, at være sammen med mit barnebarn og mit barn på en og samme gang. Jeg genkender mig selv som mor til en lille kvik unge for mange år siden og oplever også helt andre måder, at takle sagerne på.
Hvordan mon det er for hende, at huske mig som mor og nu se mig som mormor. Er der stor forskel? hvori ligger forskellen? Jeg må huske at spørge, men det er først lige nu faldet mig ind, at jeg kan få noget at vide om det.
En opdagelse jeg gjorde i dag var: At jeg kan åbenbart bedre rumme en møg urimelig og strid lille børste bedre end en der bliver klæbende og babyagtig. Det sidste måske fordi jeg synes det er en usund måde at opføre sig på, som naturligt kun kan komme af en usund relation. Oprør og modstand ved man da hvad er og det tager jeg hatten af for, om end jeg ikke er enig.
Ellers har vi nydt det dejlige forårsvejr i byen. Skolebørnene på den nye plads ved Torvehallerne betog i den grad den 3. årige, som gerne ville lege. Desværre er legeredskaberne her kun for store børn og unge. Vi nød begge de smukke blomster i H.C.Ørstedsparken og gav duerne mad. Det er et hit, at få de kurende bæster tæt på.
Se mormor smukke blomster.

Se mormor smukke blomster.

Solidaritet

Tags

, , , , , ,

De er mine venner. Karius og Baktus alias Kaktus og Baktus.

De er mine venner. Karius og Baktus alias Kaktus og Baktus.


Op måtte mormor før en vis herre fik fundet sine morgensutter frem. Det er i dag vi skal i teater og se Karius og Baktus og først skal vi køre med tog. Den sætning bliver sagt mange gange, medens vi spiser havregrød og tager tøj på.
Endelig kan vi spæne afsted for at nå toget.
Lige før vi når frem til teatret begynder mormor at svede tran, for frem på pladsen myldrer det med børnehaver. Hvordan skal vi dog finde en plads i alt det virvar. Heldigvis går det op for os, at der er numre på billetterne, hvilket betyder at vi roligt kan vente på mor.
Det sjoveste for de voksne er ikke teaterstykket, men at betragte de små ansigtsudstryk. De var pengene værd. Molly var totalt opslugt, og det var klart for enhver, at de mange små børn solidariserede sig med småfyrene Karius og Baktus. Stor var bekymringen for, hvad der var blevet af dem, da de havde forladt Jense`s mund.
Mange gange har vi måttet gentage, at de hugger og hakker i børnenes tænder, hvis vi spiser for meget wienerbrød og slik.
Eftermiddagen blev spenderet på biblioteket, der har masser af legetøj og bøger, som vi gerne må låne. Til slut aftensmad og før hovedet når puden ligger hun nu og snorker.
Hvor er det fredfyldt og om lidt kan jeg taknemmelig for en god dag, træt læse i min bog. Skønt jeg ikke får trænet er jeg træt, som havde jeg løbet en halv maraton.
“Så meget ved jeg i hvert fald: Livet er utroligt, men sandt!” – Benny Andersen.
To som elsker hinanden.

To som elsker hinanden.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 285, der følger denne blog