Jeg hader spanske fortove. Virkelig.

Tags

, , , ,

Tårnet i Torrequebrada. Den slags tårne er der hele vejen langs kysten.


Der var ingen vej udenom, vi skulle hente mælk. Hold nu op, det var et sandt forhindringsløb. Så holdt fortovet op, så var der parkeret en bil, så vi måtte ud på kørebanen, så var der en busk, der bredte sig, så havde man plantet et træ o midten, hvilket var umuligt at forcere, uanset hvilken side vi gik til, så havde nogen spoleret deres indkørsel og lavet et stort hul, der hvor fortovet var. Så var der at bombespærringer op, således at fortovet blev for smalt til en barnevogn. Det betyder naturligvis også at kørestole, rollatorer eller andre med gangbesvær ikke kan færdes udenfor. Svedende og op af bakke i heden bandede jeg alle byplanlæggere, kommunale ansvarlige og vejmænd langt væk. De burde tvangsindlægges til at gå tur med en barnevogn en uge i træk. Så kan de lære det.
Måske!
For at det ikke skal være løgn, fandt en af gartnerne på at gå rundt med sådan en maskine, der puster blade og skidt sammen, lige udenfor lågen, da Elton var faldet i søvn. Den slags har fanden skabt. Jeg tror det er mænds trang til legetøj og støj, der er skyld i den slags opfindelser. De ser i mine øjne ikke spor mere effektive ud end en kost. Og så forurener de ikke blot med støj, men også med udstødning.
Altså!
Når det er sagt, har vi hygget os mega og ind imellem har jeg slugt den bog som Morten Skjoldager har skrevet om PET og Jakob Scharfs. Virkelig interessant, når man som jeg, kun har historierne fra dagblade og tv. Godt at få flere nuancer på. Og også godt at få bekræftet, den opfattelse jeg har fået af, at terror har skiftet karakter over årene og de sidste mange situationer har været præget af mennesker som solo opfører sig vanvittigt.

Tro ikke at træerne vokser ind i himmelen.

Tags

, , , , , , ,

Udsigt til bjergene fra baghaven. Og desværre et af de mange ufærdige byggerier, som blot forfalder.


Klokken er lidt over 20.00. Mågerne skriger på deres aftenrunde efter, medens de søger de sidste madrester. Svalerne eller mursejlere fanger insekter i luften og mindre fugle kvidre i buskene. Glade børnestemmer lyder fortsat fra poolen. Aftenen er dejlig. Ved min side står et tændt lys for jeg er lidt uenig med mig selv om her er knort eller det bare er en mistanke.
Det har igen været en dejlig dag. Ikke at vi kom udenfor en dør, jo naturligvis på terrassen og i baghaven, men ikke til poolen og at gå tur med barnevogn hernede er ikke muligt i heden. Det er for varmt både for barn og mormor at bestige bjerge og forcere alle forhindringerne på fortovene eller manglende ditto. Det har jeg så rigelig beskrevet tidligere.
Elton sov fra 20.30 til 0.5, hvilket betød, at jeg burde have fået mindst 7 timer i streg (som hans mor siger), men, men. Klokken to blev jeg vækket af babyalarmens højlydte bimlen og styrtede ind i børneværelset, blot for at erfare, at ungen sov som en engel. Tilbage til alarmen. Den forlagte opladning. Så skulle I have set en ældre dame styrte rundt i lejligheden for at finde en passende oplader. Endelig lykkedes det, men dyret ville ikke tie. Nu var jeg så vågen, at jeg fik brillerne på næsen og kunne konstatere, at min alarm fortalte, at det var den der lå i babys seng, der skulle oplades. Godt så. Fik dyret anbragt, men derfor kunne jeg jo ikke lægge mig til at sove dybt, for nu havde ungen ingen direkte ledning til mormor. En time senere var der etableret kontakt og så kunne jeg ikke falde i søvn igen. Det skal ikke ske mere. Af skade bliver man klog. Nu trøstespiser jeg, i grunden ikke særlig lækre chokolader, for ikke at falde i søvn midt i skriveriet. Det bliver tidlig i seng – lige om lidt.

Det er nærmest meditation.

Tags

, , , ,

Elton og jeg bor nu udenfor og det er pragtfuldt.


Begge terrasser er nu indrettet så Elton og jeg nærmest kan bo udenfor. Det er luksus og vejret er helt fantastisk. Lunt og lækkert omkring de 23 grader. Altså ikke for varmt, nærmest koldest indenfor.
barnet styrer slagets gang og det gør han godt. Jeg når at bade, medens han sover formiddagslur. Fodre vaskemaskinen og ordne andre småting. Han vågner i godt humør, smiler og pludrer og spiser sin mad, som han skal. Det vil sige kartoffelmosen er vist ingen livret, så den skjules i lidt frugtmos. Godt jeg ikke selv skal spise det. Og så leger og udforsker vi, jeg nyder hvert sekund.
I poolen kom jeg også. Medens jeg svømmede nogle baner, lå den unge mand i sin barnevogn og ordnede en sele. Det var fin beskæftigelse. Han accepterede en ½ time på et tæppe på græsset, skønt det var noget sært noget med vind og fuglefløjt og næsten for meget stimuli på en gang.
Min søde datter har forkælet mig med at lave kyllingepie og købe skønne, hvide asparges til mig. Aftensmaden er dermed nærmest serveret af sig selv. Jeg bliver helt vegeterende og synes det er en stor oplevelse, at lære Elton at kende på denne tætte måde. Nu er solen gået ned og han har puttet sig uden et kny. Hvis alt går vel, sover han nogle timer inden sin natflaske og jeg kan fordybe mig i en bog flere timer. Kan man forlange mere?

Mormormad. MUMS.

Jeg er blevet pisset på!

Tags

, , , , ,

Øvelse gør mester. Et lille afsæt med foden og så lander man på ryggen.


Det er en mormors lod, at blive pisset på under skiftning, brækket på når man lige har taget ren bluse på og få prustet orange gulerodsmos i ansigtet, når den unge mand synes at måltidet er slut. Det er lige før jeg skifter tøj lige så mange gange om dagen, som den lille bandit. Men det gør ikke noget om end, det betyder, at hver gang jeg synes vasketøjskurven er næsten tom, så ender den altid med top på før vi skal i seng og vi kan starte forfra næste morgen.
Nu hviler han i sin hængekøje og samler kræfter til dagens sidste måltid fast føde. Det er faktisk ret spændende at få kabalen til at gå op med søvn, flasker og mosemad. Ind imellem giver vi den gas på legetæppet eller sidder og hygger i en stol i skyggen på den flotte altan og høre på fuglene og ivrigt kigger på de forbikørende biler. Man er vel en dreng.
Tænk at dagen i den grad kan få ben at gå på. På den ene side, har jeg ikke “lavet noget”, på den anden side, har jeg været i fuld beskæftigelse fra han slog øjnene op i morges. For slet ikke at tale om natten. Så lille han er, Erhan i stand il at larme i søvne og mellem søvn og vågen, så jeg ligger en halv meter over lagenet af angst for, at han skal sætte i et hyl og jeg ikke har styr på hvordan det skal stoppes. Vi træner nemlig nul flaske hver gang man åbner munden i utilfredshed og sut vil han ikke have. Ja! nærmest brækker sig af lede, eller hvad det nu er.
Men tag ikke fejl. Jeg nyder det og arbejder hårdt på, at løse opgaven til punkt og prikke til både hans og forældrenes tilfredshed. Det er jo en kæmpegave, en tillidserklæring af dimensioner, at blive beroet pasningen af sådan en lille guldklump. Vejret er fantastisk. 22-24 grader, som en herlig dansk sommerdag, hvor man kan sidde ud og spise og bare stirre ud i luften og lytte til alle lydene.

Det er balancen mellem frihed og ansvar, der skaber robusthed.

Tags

, , , , , ,

Bevar naturen uden brug af sprøjtegifte.


Per Schultz Jørgensen har skrevet en ny bog. Robuste børn. Per Schultz har mødt et stort behov hos forældre, lærere, skoledere og pædagoger for at finde en ny vej i børneopdragelsen. Nu vil jeg gerne melde mig som bedsteforældre og bede om konkrete handlemuligheder, når det gælder opdragelse af det “moderne” barn.
Børn kan forhandle og kræver inddragelse, kan selv og vil selv i alle spørgsmål. Men det fører ikke nødvendigvis frem til, at børn klarer sig godt og er glade børn.
Er der en bestemt opskrift på at klare sig godt? Betyder det når vi snakker om det, at være dygtig til de fag, der kræves i skolen, at være god til at komme først og være “bedst”? Kommer det nede fra storetæerne af og mener vi, når vi siger, at blot mit barn er trygt og glad, så er det, at foretrække?
Per Schulz, siger at forældrene både skal inddrage og anerkende børnene, men samtidig stå fast og vise børnene, at de selv kan og skal gøre ting. HM! Hvad mon der i virkeligheden menes? Mon ikke det ville være rigtig godt, hvis vi alle igen opfattede familien som et “kollektiv” en gruppe, hvor vi er nødsaget til at hjælpe hinanden så alle har det godt og får en følelse af, at vi sammen fungerer. Jeg savner at børn og unge bliver mere empatiske, er i stand til at udsætte behov. Børn og voksne skal skabe nogle indre værdier, der blandt andet handler om styrken og alvoren til at forpligte sig til at lære og acceptere, at der stilles krav til en. Sådan forstår jeg indholdet i hans nye bog. Ellers overtager manglen på fokus, koncentration, livsmod og i sidste ende den robusthed som børn i dag mangler.
Det eksempel jeg kan læse ud af anmeldelsen af bogen er: “Den voksne støtter barnet og holder fast på kravene, men viser forståelse for barnets indre tilstand ved eksempelvis at sige: Du er træt nu, og det er jeg også, men du kan godt selv bære din taske. Det giver barnet styrke til at bære også det hårde og usikre i tilværelsen.”
Nu mangler jeg blot at omsætte en hel hverdag og dens praktiske handlinger til sådanne gode oplevelser. Nå! øvelse gør mester.

Walk a ton på spansk

Vi er klar.


Efter nogle modstridende opfattelser af om det var hyggeligt at gå walk a ton eller ej, endte både Molly og jeg til en hyggelig og sjov event på stranden til et 10 km, 5 km eller 2 km tur for at samle penge ind til velgørende formål. I modsætning til arrangementet i DK, lader det til at der hernede er det en bestemt velgørende forening, der i 25 år har afholdt denne gåtur. Så vidt jeg kan forstå primært velgørenhed til kræftramte og deres familier. Det er vigtigt at vide, at hernede er man fuldstændig afhængig af privat og frivillig velgørenhedsarbejde. Vi gik langs stranden og det var noget anderledes end i dk. Alle iført orangebluser, som kunne ses på lang afstand. Heldigvis kom vi i mål som nummer 2 og Molly fik energien tilbage og nød mavedans til hun var ved at falde ned af stolen af træthed. Så måtte vi hjem i poolen og blive lidt friske. Det blev vi og holdt os vågne helt til 19.30. GAB!

Tapas og vino verano

Tags

, , , , , ,

Blåt er godt for øjet.
Feriedagen skulle bruges til projekt: “Ny bikini”. Tre gange har jeg besøgt en ganske bestemt butik i Marbella for, at finde det jeg, ikke nøjagtig vidste hvad var. Første gang var der udsalg og jeg burde have slået til, men tøvede. Det var rigtig dumt, jeg kan endnu se den flotte bikini for mig til en 1/3 af prisen. Nogle gange ved man det godt. Man kommer til at fortryde det, hvis man ikke køber lige netop DET.
I dag skulle forsøget så gøres igen. Tidlig op og følge i skole. Møde en bekendt og drikke kaffe på hans kontor-cafe` og få et lift til Fuengirola. Heldig for mig afgik hurtigbussen til Marbella kort tid efter. Og klokken 11. gik jagten ind. Der er allerede kommet en del turister på promenaden. De sidder med udsigt over det solblinkende hav fra tidlig formiddag med kaffe og brandy eller kold hvidvin. En anden gruppe har lejret sig i sandet og på solsengene, således at den rette kulør hurtigst mulig kan etableres.
Mit projekt var i dag en succes. Jeg fandt, det jeg søgte. Nu håber jeg på godt vejr, også når jeg skal tilbringe sommeren i DK.
Naturligvis måtte jeg også lige ind omkring De Rige Damers genbrugsbutik. Og for under kr. 80 blev jeg den heldige ejer af såvel nye bukser, nederdel og to bluser. Escada. Jeg ved ikke hvor mærket kommer fra, jeg ved blot at det trendy. En bekendt skrev mig engang en liste over de mærker, jeg skulle kigge efter, hvis jeg ville gøre et fund og hvem vil ikke det.
Frokosten blev indtaget på en ægte spansk tapasbar. Der hvor man laver de små retter fra bunden og hvor det smager frisk og godt. Turisterne kan ikke kende forskel og snupper restaurationerne nede ved stranden eller i den gamle bykerne og får ofte serveret tapas af en helt anden kaliber. Kølig vino vernao til, det smager dejligt på en varm dag, hvor utrolig det end lyder. Rødvin med sodavand og is.
Vel hjemme igen er der nu faldet ro over den lille, trætte famile og vovsen venter på sin aftenrunde, som jeg vil gå om lidt.

Vel ankommet til Andalusien

Tags

Maj er grøn og frodig også her på egnen.


Det blev sent inden jeg landede på sofaen og jeg tumlede lidt rundt, inden jeg gik ud som et lys i min nye rede. BUM! Så var klokken 7.30 og en frisk lille pige kravlede op til mig og fortalte mig en masse nyheder i hendes liv. Hun er sjov og kær. Mormor måtte hoppe i tøjet og få lov til at følge den unge dame i skole. Her blev jeg i dag præsenteret for alle som gad høre på, at hendes bedstemor er ankommet.
Nummer to er blid og blød og det nemmeste lille barn, jeg længe har mødt. Men forældrene er lidt trætte og slidte. Der dukker en del mindelser op fra ens egen med små børn. Jeg er ikke misundelig og selvom, jeg skal dø før prinsessen – som for tiden går meget op i at jeg er gammel – så er det vist så visselig indrettet, at man finder sig godt til rette med den alder og den tid man lever i, uanset om man er barn, ung eller gammel. Faktisk rigtig smart.
Vejret er “lyseblåt” og varmt. Turisterne er ankommet og steger på stranden. desværre lader de også en del af deres unger stege med og på min strandtur, så jeg adskillige alt for røde rygge, maver og arme. Min soppetur gav ikke anledning til at hoppe ud i bølgerne. Vandet føltes koldt. Og også luften er kølig. Det siges dog, at første hedebølge er på vej.
Nu synger fuglene de skønneste strofer til godnat, træerne omkring golfbanen vifter med løvet og der er helt stille bortset far en enkelt bil i ny og næ.
Jeg tror der kan soves over hele linien.

Jeg går under jorden

Tags

, , , ,

14-15 km fra Krakow ligger en gammel saltmine, som først stoppede i 2007.


Krakow besøget sluttede med, at jeg den sidste eftermiddag gik under jorden i en 700 år gammel saltmine. Helt frem til 2007 var der gang i butikken, oldtidens “guld” var salt. Det Polen kan bryste sig af i den sammenhæng er, at det kun var frie mænd – og heste – der arbejdede i minen. Ingen børn og slaver. Der findes 300 km minegange. Dybden er ned til 900 m i flere etager. Jeg var 134 m nede og utrolig imponeret over det hav af kæmpe store tømmerstokke der var bragt derned til afstivning. Hvordan har de dog gjort det? Der er katadraler, kirker og koncertsale dernede. Alter, krystallysekroner og meget mere hugget ud i salt, af arbejderne med deres simple værktøj. I sandhed et imponerende værk – denne mine.
Formiddagen blev brugt til at tæske rundt og opdage smukke gamle huse, gå ind i gårdene og finde frem til hemmelige biblioteker og sale i de gamle universitetsbygninger. Drikke kaffe med studenterne i en solplet i en indre gård, bag en indre gård. Opdage endnu flere af de 150 kirker i byen. Ikke sådanne små pjevs som i DK. Nej, nej kæmpe store kirker, der alle lignede domkirker med tårn, spir og gesvejsninger. Indvendig beklædt med guld, sølv unikke kunsthåndværker af alle slags. Mosaikruder fra gulv til loft og lysestager så høje som mennesker.
Sidde i en park i solen og drikke vand og kigge på mennesker. Her er mange studenter. Fattige pensionister og nogle der får lidt for meget slivovits. Men en mindsteløn og folkepension på omkring 2000 slt. før skat er bestemt, meget, meget lidt at opretholde livet på. Jeg forstår godt de arbejder i udlandet og bor flere generationer sammen.
Nu er min kuffert tømt for vasketøj og på vej til at blive pakket på ny. Fortsætter min færd og vi ses ikke igen før i begyndelsen af juni. Til den tid beder jeg om godt vejr i DK.

Dem der står tidlig op er heldige

Tags

, , , , , ,

Heldige mig løb lige ind i en enorm opvisning af folklore, hellige faner, præster og nonner m.v.


Tidligt ude for at besøge jødekvarteret før turisterne mødte jeg neden for slottet en lang, lang række af mænd og kvinder i stiveste puds, børn, præster og nonner som i et langt tog luftede de hellige madonnaer og faner. En smut i Franciskanekirken, hvor jeg i ro og mag kunne beundre Stanislaw Wyspianski fantastiske udsmykning, dog med hjælp fra andre mloda Polska kunstnere, fordi han døde ung af syflis.
I ensomhed kunne jeg liste rundt på Remuh synagogens gamle begravelsesplads, kun i selskab med et par ortodokse jøder som bad ved den berømte rabbiner og filosof Moses Isserles grav.

Man tror der er tømt en skrallespand på graven. men det er gamle brev og sedler med ønsker fra familie og børn.


Jeg brugte nogle timer i området og nåede over floden til den gamle ghetto hvorfra jøderne blev sendt afsted.
Nød kaffe på en lille, hyggelig cafe med de lokale og vendte tilbage til bykernen via det grønne bælte. Ved en rets af den gamle bymur fandt jeg sandelig Merkur af Bertel Thorvaldsen. Overraskende vidste ikke han havde den fine statue her.

En sød student, tog billede af mig ved Bertel Thorvalsens statue.


Endnu et par timer blev brugt til at lure centrum dets hemmeligheder af før jeg gik hjem for at hvile fødderne. I aften går jeg til koncert i St Peter og Pauls kirke. Vi skal Grieg, Vivaldi. Mozart, Haydn og Tchaikovsky.