Et bange Danmark

Tags

, , , ,

Tidlig op og afsted på indsamlingstur.

Tidlig op og afsted på indsamlingstur.


Indsamlingen er slut og bøssen afleveret, dog endnu ikke optalt. Det har på mange måder været en god, men også en rystende dag. Jeg vidste nemlig ikke at Danmark og danskerne er så bange, som det er tilfældet.
På trods af at indsamlingen er blevet omtalt i dagspressen senest i radioen i dag, medens jeg gik rundt og på trods af, at jeg var iklædt lægekittel og en bar en indsamlingsbøsse, der ikke burde lave tvivl muligt om hvilket formål min kontakt gjalt.
Herudover indsamlede jeg i mit lokalområde hvor naboer ikke nødvendigvis kender mig, men har set mig før – så forblev gadedøre hermetisk lukkede og jeg kunne end ikke komme ind i opgangen.
Når jeg kom ind i de aflåste opgange efter en fyldestgørende præsentation og ringede direkte på folks døre, var det bange mennesker som lukkede op og ventede sig det værste. Bestyrelsen i min ejendom, har virkelig haft held til at skræmme mennesker mod tyveri og hvad jeg i øvrigt ikke kan forestille mig?
En søndag formiddag i dejligt vejr, er så nok heller ikke det bedste tidpunkt, hvis man vil træffe folk hjemme. De er taget ud og nyde det dejlige vejr, hvilket jeg godt forstår. Men måske må man kun samle ind om søndagen?
Heldigvis var der også mennesker der ventede på indsamlerne. Her blev jeg taget virkelig godt imod og skal jeg komme med et gæt, var det de mennesker der selv har mindst, der gav mest og sendte mig videre på ruten med gode ønsker og en varme i stemmen, som holdt mit mod oppe.
Det blev til fire timers gang på trapperne og med rystende ben og kaffetørstig kunne jeg lidt før indsamlingens afslutning aflevere mit resultat. Spændende hvad det er blevet til.
Skal jeg foreslå Læger Uden Grænser en forbedring, skal det være, at der er mælk til kaffen, når vi trætte kommer “i land”. Min glæde over at skulle have kaffe gik fra JUBI! til ØV! Jeg skal ikke have noget, når der ikke er mælk. Smiler.
Tak for en god og lærerrig dag og masser af stof til eftertanke.

Vandaler

Tags

, , , , ,

Søstre i en hængesofa foran Elvis`s fødehjem i Memphis.

Søstre i en hængesofa foran Elvis`s fødehjem i Memphis.


Jeg er rystet må absolut af med min forfærdelse. Stod på toget i Randers med pladsbillet og kom som eneste passager ind i en vogn med højt råbende, skrigende og fulde unge mennesker i alderen 17-20. De smed om sig med ting. Slog på hinanden. Skreg og smed pizzabakker, tomme flasker og dåser m.v. på sæder, gulve og efter kammeraterne. Jeg har aldrig oplevet noget lignende klart de havde sidste skoledag, men hvorfor må de opføre sig sådan? Der er fyldt med togbetjente i S togene i København og der tror jeg ikke det var gået. Hvorfor må de tyranisere et helt tog fra Aalborg til Aarhus? Nu er de stået af og først nu viser konduktørerne sig med skrallevogne, så de værste efterladenskaber forsvinder. Det var en rigtig træls oplevelse ovenpå en hyggelig familiesammenkomst.
Glad og i godt humør forlod jeg familiefesten. Det var herligt at hilse på sine søskende og deres ægtefæller. På alle niecer og nevøer, samt deres børn. Nye kuld der legede godt og vi voksne som fik genopfrisket tiden siden sidst.
Grønne marker fyldt med gule blomster suser forbi. Rødtjørnen er på sit højeste, syrenerne står i tykke læbælter langs markerne. Solen brød til slut gennem skyerne og vi klarede at sidde ude, medens min lillebroder grillede til hele flokken. Skønne bøffer og i massevis af pølser. Sådan skal den årlige fest gennemføres.
Jeg kan mærke trætheden og glæder mig til atter at komme hjem. Selvom rejsen ikke har varet længe og været en stor distance, mærker jeg sjælen er lidt udmattet på den gode måde.
Taknemmelig over at være en del af en sød og kammeratlig familie, hvor blodet er tykkere end vand og hvor man stiller op for hinanden når det virkelig gælder. Det er stort.

Udsigt

Tags

, , , , ,

Mit nye natlogi med udsigt til Gudenå og cirkus.

Mit nye natlogi med udsigt til Gudenå og cirkus.


Ved et lille mahoniebord med glasplade og gamle fotos under, sidder jeg og kigger ud på Gudenåens mørke og spejlblanke vand. Træerne spejler sig knivskarpe og på den anden side af åen kan jeg skimte cirkusvogne. Tidligere så jeg elefanterne spadsere tur derovre. Mit logi er et af de bedre og jeg frydes igen, igen ved at bo på B&B. Det er de herligste oplevelser man foræres på denne måde. Bag huset ligger Vestergrave. Et ældgammelt kvarter med boliger der var så ringe, at det næsten er ubeskriveligt.Jeg kendte flere familier der. De er for længst borte og husene med. Kun enkelte smukke, gamle minder står tilbage.
Mine søstre har kørt mig en tur i vores barndomsegn og jeg blev meget, meget vemodig ved at se det hele så forandret.Det meste er borte og den store vilde natur er krympet og blevet til en lille park. Overalt er der skudt kæmpe butikscentre, gymnasier og fabrikker op. Når jeg ser det, synes jeg virkelig, at vi gør vold på naturen og på vores klode.
Det har været to gode dage med snak om vores fælles oplevelser, genopfriskning af minder og husker du? Vi har grinet og været alvorlige. Spist mad sammen i Graceland og lyttet til Elvis musik. Det var rigtig sjovt og maden god. tak til mine søstre for at ville lege med mig denne eftermiddag.
Jeg burde gå i seng, men har svært ved at løsrive mig. Jeg er en fremmed her. Hører ligesom ikke til mere. Mit hjem er blevet et andet sted. Det er ikke blot mig, som er blevet væk. Det er også natur, huse, gårde, fabrikker, institutioner og frem for alt mennesker, der hørte min opvækst til, som er forsvundet eller har forandret sig til noget jeg ikke kan genkende.
Og alligevel siger jeg, hver gang jeg skal herover: “Jeg skal hjem til Randers.”

Når livet fyldes med dyrebare øjeblikke

Tags

, , , , , ,

En morgen bliver til på Nordhavn Station og hovedet er fyldt med tanker.

En morgen bliver til på Nordhavn Station og hovedet er fyldt med tanker.


Vores følelser styres af vore tanker? Hvis det er sandt kan man jo tænke om igen og få andre følelser. Mit hoved myldrer af tanker og hvad tænker jeg derved?
På en gang fyldes jeg af varme og glæde og livet føles som en lang række af dyrebare øjeblikke. Hvor er jeg et heldigt menneske og dybt taknemmelig. Om mig selv plejer jeg ellers at tænke, at jeg ikke er en heldig person. Det er også rigtig i den forstand, at jeg ikke vinder i lotto og den slags. Men nu går det op for mig, denne morgen, at jeg er heldig. Jeg møder kloge, modige, omsorgsfulde og tillidsfulde mennesker. Det er vel den største gevinst, der kan tilkomme en.
Det bobler indeni af lykke, fryd, kærlighed? Jeg ved det ikke, men det gør glad og jeg kommer til at stå og smile på perronen med det resultat, at fremmede mennesker smiler tilbage. WHAU!
Om snart vil jeg igen sidde i toget med forventninger om flere dejlige møder med mennesker, jeg holder af. Der er også ukendte faktorer, der gør det hele lidt spændende og på søndag får jeg lov til at være indsamler for Læger Uden Grænser. Det kan jeg også tænke positivt omkring. Det bliver spændende, at møde en helt masse ukendte mennesker. Det bliver en god oplevelse, tror jeg. Og tænk i morges var der en mail til mig fra Afrika, hvor en udsendt læge takkede, fordi jeg ville være med til at redde liv. Det var så smukt, at hun havde overskud til at skrive til mig.
Hvis jeg kunne, ville jeg sende en masse kærlige tanker ud til dem der har brug for at blive tænkt kærligt på. Mit overskud er så enormt her til morgen, at vi sagtens kan deles om det.
Jeg vil prøve at huske på dette øjeblik næste gang humøret dykker. For det gør det jo. Indtil da vil jeg nyde i dag. Tra la la!

Hvad laver du?

Tags

, , , , , , ,

Livsnyder Kerala 2014

Livsnyder Kerala 2014


Han kiggede på mig med store undrende øjne og spurgte: “Hvad laver du”. Jeg smilede og svarede: “Nyder livet”. “Jamen, har du da ikke noget arbejde, og hvordan får du så tiden til at gå”? Jeg var ikke i tvivl om, at han tilbragte størstedelen af sin tid på arbejdsmarkedet. Vi havde ind imellem talt om hvor stressset han var og jeg forstod, at han ikke altid blev behandlet lige godt. Nu havde han også lige fortalt om sin voksne søn, som han var meget bekymret for. Sønnen var syg, men turde ikke blive hjemme fra sit job. Han havde været så dårlig, at han måtte tage taxi til sin arbejdsplads. Han kiggede af og til ængstelig på sin mobil, som for at sikre sig, at der ikke indløb flere foruroligende meddelelser fra sønnen.
Han var ikke den første til at undre sig over, hvad man kunne få en hel dag til at gå med uden job. Og måske slet ikke hvis det var dag ud og dag ind. Det er rigtig svært at forklare hvad jeg laver og at hver eneste dag er fyldt til bristepunktet med gøremål, som alle andre. Gøre rent, vaske tøj, købe ind, lave mad. Betale regninger, svare på mails. Være sammen med venner og familie. Gå til tandlæge, frisør og den slags.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg lever et liv i luksus når det gælder tid. Men det var også det jeg lovede mig selv dengang jeg arbejdede. Jeg ville ikke løbe så stærkt mere. Ikke føle alt som en pligt og et krav. Ikke være styret af en kalender fyldt med møder og aldrig kunne være spontan.
Det har jeg holdt det løfte. På fjerde år udenfor arbejdsmarkedet er mit liv ikke lagt i faste rammer. Jeg skal ikke noget bestemt mandag, tirsdag, onsdag og resten af ugen. Men jeg står op hver dag og går oftest til træning eller svømmer. Jeg danser en til flere gange om ugen, fordi jeg ikke kan lade være. Hvis jeg keder mig, finder jeg på noget. Og det kan godt være at jeg har aftaler ud i fremtiden, men jeg sørger for at glæde mig til hver eneste en og det gør en stor forskel.
Det laver jeg – i mit tempo.

Man hører kun det man vil eller tror man hører

Tags

, , , ,

Morgenkaffe i Sevilla - skal snart gentages i Malaga.

Morgenkaffe i Sevilla – skal snart gentages i Malaga.


Sproget er en svær ting og nogle gange hører man virkelig kun det man tror man hører. Er bange for at høre eller virkelig gerne vil høre. Det samme gælder den skriftelige kommunikation. Nemmere bliver det ikke når vi skriver mails til hinanden. Passer man ikke på, kan de virkelig læses meget forskelligt fra hensigten med det skrevne indhold, erfarer jeg igen, igen.
Humor er desuden en vanskelig ting at meddele i skriftlig form. Selv har jeg svært ved at gennemskue humor på skrift og jeg tror det også gælder, hvis jeg forsøger mig og modtageren ikke kender mig virkelig godt. Forsøgte mig med en sms i dag og indrømmet. Jeg er ikke fiks til smsèr, men denne her blev for alvor misforstået og bragte en hel del sjov med sig i kølvandet. Jeg vil bestræbe mig på, at huske, at her skal man være præcis og ikke rode for meget rundt i budskaberne.
Dagen er igen forsvundet hurtigere end jeg næsten selv kan følge med. Det er så småt ved at blive nat og jeg synes lige aftenen er begyndt. Timerne og dagene forsvinder meget hurtig for mig. De går godt .. dagene, de bliver brugt intensivt og bare jeg husker på alt det jeg når og ikke har fokus på det jeg ikke når, er alt fint.
Ekstra dejligt er det når solen, som i dag har skinnet og cykelturene været en fornøjelse i bare arme og ben. Så er det sommer i Danmark.
Så småt lægger jeg an til de næste ugers rejse, den kommende weekends oplevelser og gensynet med mennesker jeg holder af og som er en del af mit netværk. Nogle gange kan jeg tage mig selv i at synes at familien er blevet så lille og er alt for spredt. Andre gange synes jeg vi er dejligt mange og afstand ikke er en hindring. Det forstærker kun glæden ved at ses.

På en skala fra 1-10, absolut 10

Tags

, , , , , ,

I dette skånske Paradis fandtes ingen slanger.

I dette skånske Paradis fandtes ingen slanger.


Spændt, småsyg og på piller gik turen med fuld oppakning afsted fredag over middag. Vejret var rimeligt og i vandkanten nord for Helsingborg blev den medbragte rabarberkage og eftermiddagsthe drukket. En fræk teenager, krageunge gjorde os selskab og kunne vist godt have spist mere af den lækre kage. Medens vi sad der og kigge på trafikken på Sundet kørte snesevis af frække og larmende sportsvogne forbi. Der var virkelig mange i alle farver, men tilsyneladende samme bilmærke.
Endelig ankomst til Mølle. I min ønskebog drømmer jeg om at bo på det gamle, mondæne Grand Hotel. Det skulle vi så ikke lige. Men pyt med det. Vores B&B lå lige ned til vandet. Værelset var stort og havde balkon med aftensol ud til vandet og som et ekstra plus lå den i læ mellem tagene på to karnapper. De hvide molsgardiner blafrede lidt i vinden fra den åbne altandør og sengetøjet var kridthvidt og pyntet med yndige puder prydet med roser og et ditto sengetæppe. To gamle tremmestole med lyse puder og et hvidmalet bord med blomsterdug fuldendte det romantiske indtryk. Sådan skal et badehotel være indrettet. Jeg var glad.
Mölle blev skridtet af og de pyntelise hus fotograferet. Vi tabte mælet over de mange pensionater, som heldigvis endnu venter på gæster. Der var dejligt stille og vi havde havnen for os selv. Den medbragte aftensmad blev indtaget på balkonen i fuld aftensol og skyllet ned med økologisk champagne. Jeg glemte at være syg og havde det rigtig godt.
Næste morgen efter morgenmad i den fine og lyse madsal blev rygsækkene spændt fast og afsted gik det mod Kullens yderste spid, med planer om at tage nordsiden tilbage. AJ! En udsigt, let sol og skove og marker så lysegrønne, at det er ubeskriveligt med ord. Men når solen lyste ind under de smukke bøgetræer og duften af ramsløg, hvide skovstjerner og et mylder af blå og lilla orkider viste deres små glade ansigter – så føltes lykken, som en fin rislen og det var umuligt ikke at smile. Med hørelige støn og pust nåede jeg op på alle toppene i det kuperede terræn og med feberrøde pletter på kinderne, kom jeg også hjem igen efter 5-6 timer i det eventyrlige landskab.
Denne aften ingen mad på balkonen. Regnen styrtede ned, men det var mega hygge på værelset med spil og dybe samtaler og udsigt til regnen der faldt i tunge dråber på havoverfladen.
Lidt lettere og uden feber tog vi hul på 2. dagen og travede i lige så smukt et landskab, noget mere kuperet fra Mölle til Arrild og der fandt vi i den lille havn, de lokale fiskere i gang med at rense stenbidderrogn. Havde jeg dog bare haft en fryseafdeling i rygsækken, var der blevet købt ind i rigelige mængder. Nu blev det i stedet til hjemmelavet rejesuppe med dild fra bedstemors have og som det smagte. De lokale havde sat hinanden stævne ved vores bænk. Det var sjovt at høre på. Men afsted måtte vi og endelig nåede vi frem til bilen påny og begyndte turen sydpå.
På det historiske gods Krabbesholm måtte vi gøre et stop og tage en lille tur i parken. Her var alverdens flotte rododendron sprunget ud. Indenfor avlsgårdens længder stod to kæmpestore bøgetræer og lige præcis der, ved ternede duge kunne eftermiddagskaffen indtages med hjemmebagt pæretærte og nypisket flødeskum. Dagen var slidt helt, helt op før vi nåede hjem og havde svært ved at komme ud af den eventyrboble, vi havde befundet os i i flere dage.

Skiftevis varm og kold

Tags

, , ,

Smid ikke dine gamle stole væk. De kan forvandles til kunst.

Smid ikke dine gamle stole væk. De kan forvandles til kunst.


Øv! Temperaturen stiger og falder med vejret udenfor. Det ene øjeblik fryser man, det næste har man for meget tøj på. Lidt kedeligt når weekenden nu byder på en ordentlig vandretur i de allermest smukke og spændende omgivelser…….Kullen. Håber jeg klarer udfordringerne. Der er ligesom ingen vej tilbage. Undervejs skal jeg besøge Mölle. En by der længe har stået på min ønskeliste. Ganskevist med overnatning på Grand Hotel, men da jeg så prisen, tænkte jeg, man kan altså betale sin seng for dyrt. Det må være for anderledes velbeslåede turister at opholde sig der.
Forhåbentlig sidder jeg alligevel i aften med udsigt over havnen og nyder himlen og muligvis en nedgående sol. De siger der kommer lysning og grill vejr i de østlige egne til aften. Rygsækken er pakket med tøj til vejr og vind og en smule regn. Det går nok alt sammen.
Avisen skal med, så vil jeg læse de samme gamle nyheder om alskens ulykker i små bidder og trods alt falde i søvn, medens jeg husker på, at jeg hører til den heldige del af befolkningen med mit på det tørre. For slet ikke at tale om verdens befolkning, som mange steder sulter, fryser, udsættes for tortur og andre nedetrigtigheder.
Denne korte up date blot for at sige, at der går et par dage før vi ses igen.
Pas godt på jer selv. Nyd weekenden og være søde mod hinanden.

En sær dag

Tags

, , , , , , ,

Vestvolden er et spændende sted at vandre. Smuk, lysegrøn, historisk og mystisk.

Vestvolden er et spændende sted at vandre. Smuk, lysegrøn, historisk og mystisk.


Den ene dag i højt humør, den næste mærkelig sær. Havde ulyst til at stå op, kom dog afsted til træning og hyggekaffe efterfølgende. Ingen appetit resten af dagen. Ingen beslutsomhed omkring danseaften. Tog mig sammen og fik handlet og forberedt det jeg havde lovet til den kommende weekend.
Mere venindehygge i solen og en god spadseretur. Hjemme igen kom forklaringen. Lettere feber, ondt i halsen og i hele skroget. Øv! hvis det er hvad der er i vente til en rigtig fantastisk weekend med fysisk udfoldelse.
Hvor kommer det fra og så pludselig. Det er aldrig passende at blive “svag”. Mon det kan tages i opløbet?
Det fortæller lidt om hvilken fin mekanisme ens krop er. Altså ingen dans i aften. Dyne på sofaen og læsning. Alt er godt for noget. Så bliver jeg nok alligevel færdig med min bog før biblioteket kalder den tilbage.
Bogen er Ingrid Betancourt`s beskrivelse af sine 6 års ophold hos FARC som gidsel i Colombia. Hun er ingen klynker, men en fantastisk kvinde, som nægter at miste sin værdighed og gennemgår umenneskelige pinsler og farer under sine flugter. Tænk bare at svømme sammen med slanger og krokodiller i floden. Blive spist op af igler, myg og andet kryb. Sulte og se sine medfanger lide og måske værst af alt opleve dem som illoyale. Det kan endda gå med fangevogterne. Det forventer man, men ikke af mennesker i samme situation som en selv.
Der kan man tale om mistet frihed, om frygt, sult, angst og ensomhed. Men også om håb og mod.
Sådanne seje, fantastiske kvinder går lyslevende rundt på Kvindekonferencen i øjeblikket. Ikke at vi skal stoppe med at stille krav om ligeværd, ligebehandling og ligeløn, men der er rigtig nok nogle kvinder i verden, som må kæmpe så umådelig meget mere for helt basale overlevelsesvilkår og stå gruelig meget igennem.
Jeg bøjer mig i den dybeste respekt og priser mig endnu engang lykkelig over at bo i et land, hvor vi dog er kommet et langt stykke af vejen.

Det er bare sådan det er

Tags

, , , , ,

Det er stort når jeg er sammen med min søn. Jeg elsker ham. Han er et klogt og et godt menneske. Præcis som sine søstre.

Det er stort når jeg er sammen med min søn. Jeg elsker ham. Han er et klogt og et godt menneske. Præcis som sine søstre.


Vi sidder ikke lårene af hinanden mine børn og mig. Men når vi er sammen, bliver jeg glad og rørt over dem. De er livskloge og gode mennesker. Meget reflekterende, omsorgsfulde, venlige og rummelige. De lærer mig meget. Således også i aften. Min søn er i stand til at sige ting til mig, på en måde så jeg ikke føler mig helt forkert og får lyst til at ændre på noget. Øve mig i det mindste. Det er sørme flot klaret. Moderhjertet svulmer – hvor er jeg bare heldig.
Hans farmor som nu sidder i himlen, ville også have været rigtig glad. For i aften ville han gerne have sine barndomsbilleder. Givet til ham i stor kærlighed og med et ønske om, at han passede lidt på familiens historie og aner. Nu vandrer Loui Moes billeder videre til en ny ung væg. Hos mig bliver der plads til noget helt nyt. Dejligt.
Dagens opgaver blev løst og en ny dags to do liste er klar. Men jeg er heldig, at have opgaver at løse. Vigtige ting at tage mig til. Ikke at det ændrer ved magtbalance eller betalingsbalance, men i mit lille regnskab går det op og vier overskud til at tænke og tingene og handle på dem, så godt jeg formår.
Jeg er i gang med at få syet en ny kjole. Stoffet købte jeg for flere år siden af nogle aboriner i AU. Unika stoffer, som der kun er lavet i den ene længde. Trykt med lige netop den historie. Jeg føler mig heldig, at kunne bære sådan et stykke stof. Og nu skal det ikke gemmes længere. Den der gemmer til natten, gemmer til katten. Det skal vi ikke have noget af.
En lykkens pamfilius af en mor, kan nu gå i seng.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 350, der følger denne blog