Jeppe Aakjær 150 år

Tags

, , , , , ,

Klar til fællesspisning i Absalonskirke på Vesterbro.

Klar til fællesspisning i Absalonskirke på Vesterbro.


Jeppe Aakjær (1866-1930) en af dansk lyrikeres allerbedste. Jens vejmand, Jeg er havren jeg har bjælder på og så mange flere, at han vel nærmer sig andenpladsen i Den Danske Højskole Sangbog.
Jeg havde glædet mig til et foredrag om salig Jeppe. det skulle Johannes N.Frandsens cand.mag i nordisk litteratur holde. Han har oven i købet modtaget en pris for dette i 2013. Sjældent er jeg blevet så skuffet, så irriteret og rasende, at jeg var på kanten af at udvandre under skrigen og råben. Grunden til at jeg ikke gjorde det var at Djursland spillemændene vil synge Jeppe Aakjær sange bagefter.
Hold jer langt væk hvis Johannes Frandsen skal holde flere foredrag. Han er så mindreværdig selvoptaget, at man fuldstændig mister Jeppe Aakjær af syne. Han udlægger sange og historier om hr. Aakjær på en sådan måde, at man føler sig talt ned til, som en virkelig stupid idiot. Da jeg selv er jyde, præcis som manden selv, kan jeg i øvrig heller ikke fordrage, at han spiller på det og griner af sine egne dumme, tror han selv, morsomheder.
Jeppe Aakjær som selv med jævne ord, dialekt og digteriske indlevelse skabte sange, digte og romaner, der ramte dybt i hjertekulen på dem der læser og oplever hans sans og forståelse for folk og fæ, forsvandt desværre helt i denne umulige 1½ halve time. TRÆLS!
Senere stod dagen på fællesspisning i Absalons Kirke på Vesterbro. Det var en anderledes positiv og skøn oplevelse. Dejlig mad, sjovt at hilse på mennesker man ellers ikke ville støde ind i. Personalet får løn og arbejder ikke frivilligt, som jeg troede. De har gode forhold og en betroede mig, at han aldrig har haft en bedre arbejdsplads. Det er virkelig dejligt, at der findes sådan et fælleshuse til gavn for lokale og os udefrakommende.
Det kan varmt anbefales.

Jeg ønsker mig lidt romantik. “Tak”

Tags

, , , , , , , ,

Så fyldt med sødme og romantik, at mange græd og alle ønskede sig lidt romantik.

Så fyldt med sødme og romantik, at mange græd og alle ønskede sig lidt romantik.


I gadebelysningen kan man rigtig sne sneen komme dalende. Der var ikke mange mennesker på gade under min tur hjem fra Cinemateket. Jeg har afprøvet Cinematekets koncept med velkomstdrink og middag i SULT og efterfølgende film. Det er dejlig mad de laver derinde. Man skal ikke være grov sulten, portionerne er beherskede. men det er hyggeligt. a. 250 kvinder, 10 ægtemænd og måske en enkelt god ven. Alt er som det plejer. Eller måske tåler mænd blot ikke snevejr?
Filmen et irsk drama en kærlighedshistorie -Brooklyn-af de rigtig gode blev nydt og de smukke, smukke unge mennesker på lærredet gik rent ind. Ikke underligt, at der er blevet priser ud til Saoirse Ronan. Men også sjovt at se tilbage på et tidstypisk liv når man går fra at være ung til voksen 1950èrne.
Det går op for mig, at det er den selvsamme film jeg skal se i mit eget lokale Kulturhus på lørdag. ØV! At jeg ikke opdagede det noget før. Sådan kan man komme til at overgøre ting, hvis man er for hurtig ved tasterne og ikke ser sig for.
jeg har det igen som om det er weekend i morgen, jeg mener følelsen af, at det er lørdag og så er det kun fredag. Det er som at få en gave, en foræring. God tid, herligt.
Og spændende hvad der kan ske sådan helt uprøvede og ubeskrevne blanke dage.

Der bor en trold i mit øje

Tags

, , , , , , ,

Det hedder sig at øjnene er sjælens spejl - så måske bor trolden inde i mig?

Det hedder sig at øjnene er sjælens spejl – så måske bor trolden inde i mig?


Jeg kan mærke den – trolden, filuren, ballademageren – jeg er ikke helt sikker på hvad den hedder. Den bobler frem når jeg er i godt selskab. Godt selskab er når jeg kan være afslappet, spontan og forglemme mig i samtalen eller handlingen. Det er skønt, at glemme sig selv og mærke trolden/drillepinden/glæden vise sig. I perioder tror jeg den er rejst væk, men så – heldigvis – viser den sig igen. Den er derinde et sted.
Den har det helt klart godt når jeg danser, jeg kan næsten mærke, at jeg har brugt smilebåndet og lattermusklerne, som ellers godt kan være lidt slappe nu om dage. Efter foredraget i går, forstår jeg, at øvelsen går ud på, at sende den indre detektiv på arbejde, især når de negative tanker maser sig på og stille spørgsmål til mig om ikke der kunne tænkes andre tanker. Nogle positive tanker i den samme situation. Det tager min. 21 dage, at ændre en vane og hvis jeg nu kunne finde ud af at præcisere mine negative tankevaner og stille mig nogle spørgsmål, kunne det tænkes, at situationen blev vendt på hovedet?
Ikke helt nemt, formoder jeg, men jeg vil i hvert fald begynde at lægge mere mærke til hvornår jeg bliver glad indeni og hvornår jeg ikke er glad indeni. Så ville det måske være nemmere at vælge mere af det første. Jeg mener hvis jeg har 40% indflydelse på om jeg er positiv eller negativ, er det en mulighed. Jeg kan mærke det er derinde. Naturen og solen og følelsen af at have ydet mit bedste under motion, vandretur eller andet, kan også få det til at boble.
I dag har jeg nydt dens selskab i flere timer under en samtale med et menneske fra min fortid. Det var så sjovt at genopfriske minder, situationer og personer, som jeg bestemt havde glemt, men som i samtalens løb dukkede op. Vi fandt ud af, at vi havde krydset hinandens spor flere gange i livet. Både arbejdsmæssigt, politisk og i mere festlig anledning.

Jeg stod af hamsterhjulet.

Tags

, , , , , , ,

 Lykken er ikke målet, men oplevelserne undervejs.

Lykken er ikke målet, men oplevelserne undervejs.


Som tiden dog går? Det er allerede lang tid siden jeg blev udfriet af min løben i hamsterhjulet. Men følelsen af, at det ikke kunne lade sig gøre, at være fanget mellem andre menneskers krav og behov, ting og udefrakommende situationer, gjorde det svært, at tage ansvaret for min egen lykke, min egen trivsel og velvære på mig.
Når man føler sig låst fast og handlingslammet og ikke har strategier til at mestre sin situation, sit liv på en positiv måde bliver vi stressede, triste og ulykkelige.
Jeg har været umådelig heldig og en evig fighter. Jeg kom ud af hjulet og er kommet op af mange dybe huller, mørke tunneler og landet på benene igen. Hvad der har givet mig denne energi, er måske min oplevelse af oftest, at være med i et større fællesskab, at jeg har haft gode og nære sociale relationer. Været ansvarlig for børn og familie. Ikke mindst har jeg altid sat mig personlige mål. Det har hverken gjort mig til optimist eller pessimist, snarere realist med positive tilbøjeligheder.
Jeg ser på min fortid med tilfredshed og en vis glæde. Erfaringerne på godt og ondt, har jeg stoppet ned i min bagage. Det er kostbar og nogle gange dyrkøbt last.
Jeg kigger ind i min fremtid med håb og jeg nyder mit nu.
Sådan sad jeg og tænkte i dag på Folkeuniversitetet, hvor jeg deltog i et seminar eller foredrag om Positiv Psykologi. Meget spændende og heldigvis noget helt andet en positiv tænkning.
Det lader faktisk til at forskningen omkring Positiv Psykologi er rimelig håndfast og det er rart at fokus nu rettes mod hvad der giver mennesker velvære og en følelse af glæde og lykke, frem for at psykologi er rettet mod alle mulige dysfunktioner.
Hvis jeg forstår det rigtigt har vi mennesker en 50% genetisk forklaring på vores oplevelse af vores liv og vilkår, 10% er påvirket af de ydre vilkår og hele 40% som vi kan arbejde med.
At ændre dårlige vaner og tanker er naturligvis ikke nemt, men vi kan. Siges der.

Hverdagens heltinder og naturligvis er der også hverdagshelte

Tags

, , , ,

Hvad kigger du på?

Hvad kigger du på?


For nogen tid siden blev der udgivet en bog der hedder: Modne mænd og jeg syntes egentlig den var ok. Det er ikke så tit, at det er muligt at dykke ind i mændenes tanker og følelser. Nu er en ditto på vej: Modne kvinder. Det er godt, at vi tør sige højt, hvordan man har det, når man er 60 plus og måske 70 plus. Men faktisk burde bøgerne hedde berømte modne mænd og kvinder.
For der er jo ikke tale om at mister Onslow fra Brøndby optræder i sådan en bog og hans kone kommer heller ikke til det. I det hele taget bliver der ikke skrevet ret meget om de usynlige og brave hverdags heltinder og helte som har slidt sig gennem livet og i den alder (60+) hverken er berømte eller berygtede. Det skulle da lige være som gruppe i form af ÆLDREBYRDE. Mennesker på overførselsindkomster. Ikke at vi efter min mening behøver at sammenligne de småpenge det beløber sig til, når vi ser overførselsindkomster til landbruget, skatteundragelser og hvad nu kapitalisterne formår at sende af regninger til dem der afregner deres skat ved kasse 1 uden et kny.
Men jeg kan mærke det irriterer mig lidt, at vi også i nutiden glemmer at lave nogle vidnesbyrd om hvordan helt almindelige mennesker har levet og hvordan de oplever at blive MODNE.
Det er ligesom i historiebøgerne der står slotte og store gårde som den og den konge eller greve har bygget. Ikke et ord om dem der gravede fundamenterne, bar stenene, slæbte egetræsbjælkerne og lagde gulvene. For slet ikke at tale om deres kvinders og børns rolle og historie.
Hvorfor har vi slet ikke flyttet os det fjerneste i flere hundrede år, når det nu hedder sig, at der er klasser mere? Hvorfor er det så kun interessant hvad kunstnere, politikere, forskere og videnskabsmænd og koner oplever når de bliver gamle?
Jeg spørger bare, fordi jeg gerne vil vide noget mere om dem – de usynlige.

Jeg tror koden er knækket med Westmarked.

Tags

, , , , ,

Westmarked indgang fra Vesterbrogade, Matthæusgade og Enghavevej lige overfor Tove Ditlevsens Mindehave.

Westmarked indgang fra Vesterbrogade, Matthæusgade og Enghavevej lige overfor Tove Ditlevsens Mindehave.


Jeg vågnede lidt trist og grå indeni. Dette på trods af en god nats søvn, for en gangs skyld. Men det indvendig skulle vise sig at passe godt til det udendørs grå og lettere fugtige vejr.
Fik lyst til at gå til bageren og hente fastelavnsboller, men da jeg ikke kender nogen der gider synde med mig i flødeskum, creme og syltetøj, måtte dette projekt opgives.
Opmuntringen og humørskiftet indtrådte omgående da jeg hentede min nye lille sorte hos Vibeke – se hingedesign og Vibekes fantastiske kjoler. her fik jeg ikke blot en dejlig kjole, men kaffe serveret på en smuk gammel bakke og mælk i Ursula Much kande og lækre peberkager. Fra det øjeblik var det svært at være i dårlig humør.
Herlig opmuntret besluttede jeg at finde det nye WestMarked. Det lykkedes med noget besvær. Indgangen fra Vesterbrogade er ikke godt nok skiltet og indgangen fra Matthæusgade ser ligefrem dødkedelig ud. Når det er sagt er det en fantastisk herlig overraskelse og et overflødighedshorn af lækre madsteder, gode kager, vin, øl og blomster. Fine pladser med lange borde hvor lækkerierne kan indtages og der var heldigvis godt gang i stedet. Det er helt sikkert Vesterbros svar på Torvehallerne og det er et dejligt sted. Der skal flere toiletter og skraldespande, men hvis det lykkes er det tip top.
Jeg forstår godt hvorfor unge mennesker og gamle som mig hellere vil bo på Nørrebro og Vesterbro end i beton og glashelveder uden miljø havnen og Ørestaden mfl. nybyggede kvarterer. De steder er totalt tømt for liv, finurlige og sjove butikker. Nu har Vesterbro igen skabt sig et forspring.
Jeg fortsatte turen rundt og fik styr på flere herlige oplevelser, der kan gøres i nabolaget og tjekkede mine gamle adresser af. Som gammel vesterbroer ved jeg om nogen, at det aldrig er lykkedes at skabe liv i den underetage som Westmarked nu er en del af. Jeg tror koden er knækket nu.

Er det skæbne eller tilfældigheder?

Tags

, , , ,

Det er stadig koldt derude. især ved vandet.

Det er stadig koldt derude. især ved vandet.


Besøgte i dag en god veninde. Vi ville lige runde Greensquare som angiveligt havde 40% på alle varer grundet flytning til Nordhavn. Det betyder at man igen tømmer et boligområde for seværdighed og miljø og klasker endnu et højhus op på netop den grund.
Men tilbage til tråden. I Greensquare har man dygtige håndværkere til restaurering af antikviteter. Jeg ville gerne træffe en ung mand, som jeg tidligere har talt med derude om et gammelt bord. Hvor heldigt, svaret var, ja han har nu eget værksted. Ju bi! Jeg vil straks sætte mig i forbindelse med den unge mand. Det føltes næsten som skæbnen, at jeg ikke blot fandt frem til ham, men at han faktisk arbejder med netop den slags som sit speciale.
Desuden fandt jeg en fin glasvase til erstatning af den, jeg har mistet, hvilket betyder, at jeg igen kan sætte langstilkede roser i vand. Fløjte, fløjte!
Dagens frokost var en overraskende god oplevelse på en lille cafe` og dagen er nu slut efter en tur i Grand for at se: Alle Tiders kvinder. Den er ikke værd at spille penge på efter min mening. Jeg er virkelig ikke særlig fix når det gælder om at regne ud, hvilke film der er værd at se.
Gab! Det kan hurtig blive sengetid i aften. Dagen er slidt op med dejligt samvær med gode veninder og fælles oplevelser. I morgen er de atter en dag og det er en søndag.

Underen og flere og flere minder

Tags

, , , , , , , ,

Jeg tror jeg har røbet det. Jeg elsker at gå på cafe` og drikke kaffe. Især i Spanien hvor en god kop kaffe koster 1 euro.

Jeg tror jeg har røbet det. Jeg elsker at gå på cafe` og drikke kaffe. Især i Spanien hvor en god kop kaffe koster 1 euro.


Jeg undrer mig faktisk over, at det er muligt, at glæde sig til weekenden, når man nu som pensionist har FRI hele ugen. At man kan se frem til ferier og fridage. Men det handler om ikke at få det hele til at ligne en stor leverpostejmad. Og her kommer min gamle nabo ind i billedet. Han blev gammel og han blev alene. Han blev syg og bundet til sit hjem, men ikke desto mindre fastholdt han, at der var forskel på hverdag og weekend. Til sidst bestod forskellen i, at han måtte få en snaps til sin frokost lørdag og søndag. Men jeg syntes dengang, at det var så fint, at han markerede sin uge på den måde.
Der skal være forskel på hverdag og fest.
I aftes da jeg gik i seng, glædede jeg mig til weekenden. For mig begynder den fredag morgen med, at avisen bliver leveret på dørtrinnet. Så smutter jeg i seng igen med den og læser til jeg ikke kan holde ud, at ligge på langs mere. Jeg sørger for at der skal ske noget, som jeg ugen igennem kan se frem til.
I dag begyndte dagen på cafe` med lækker kaffe og en interessant samtale. Derefter en lang spadseretur gennem byen i det disede, men milde vejr med et andet og lige så interessant menneske. Jeg holder meget, meget af at møde nye mennesker. Det er så herligt spændende og udvider min horisont. Snakken gik og tiden blev til timer. Til sidst drev sulten og en ny kaffetørst os ind på en, for mig, ukendt cafe`. Her blev serveret lækre, lækre brød og sundt pålæg. Den slags smager når man virkelig fortjener sin mad.
Endelig fik jeg taget mig sammen og runde dagen af med et kig i Rav Museet. Der har jeg aldrig sat mine ben. Det var gratis på grund af efterårsferien – så heldig kan man være. Og jeg må sige, at nogle af klumperne luede som ild og vulkaner. I dem sad fluer, myg og edderkopper. Tænk engang millioner af år gamle. Så meget tid er ikke til at fatte.
En dejlig dag er ved at slutte og i morgen fortsætter weekenden med nye eventyr.

Udlængsel og en anelse rodløshed

Tags

, , , , , , ,

drømmer om at opleve Skagen under en festival og skal naturligvis bo på Brøndums Hotel.

drømmer om at opleve Skagen under en festival og skal naturligvis bo på Brøndums Hotel.


Så gik der udlængsel i mig i dag, da jeg kiggede på min liste over oplevelser, jeg gerne vil nå. Jeg vil gerne bo på Brøndum Hotel i Skagen under en festival. Men der er booked helt op til skorstenen i 2017. Og hvad ved jeg om 2018.
Prøvede også Tønder. Deres festival vil jeg gerne genopleve. Jeg kunne få et værelse på Rømø. Kort og godt man skal være pokker tidligt ud. hvis man vil være turist og festival gæst i DK.
Det slog mig, at en af de gange jeg har været på Samsø, fik jeg lyst til at bo på det gamle badehotel i Ballen. Er der ikke en festival eller revy derovre, som jeg samtidig kunne nyde. Det er bare rigtig svært at finde ud af. Man kan ikke mere komme forbi underlige booking bureauer og spørge sig for. ØV!
Men nu listen var fremme og får jeg også lyst til at få ryddet grundig op i fortiden. Der skal være plads til noget nyt. Derfor tog jeg mig også sammen og kontaktede forskellige museer og stadsarkiver vedr. forskellige dokumenter om min Berufverbot fortid. Min barndom i en mose uden indlagt vand, varme og lys. Ja! ikke engang et das havde vi, men måtte om bag køerne. Om en skolegang i den gammeldags “sorte” skole. Om at være skønhedsprinsesse da en hel by som den første i Danmark besluttede sig for at gå fra at tiltaleformen De til Du. Det bragte provinsbyen på den anden ende.
Om at ikke at blive berømt, men berygtet og ikke at kunne få jobs. Om at være en gammeldags socialrådgiver og arbejde som klienternes – det hed de dengang – advokat og blive ugle set af politisk som administrativ ledelse. Om at blive personlig forfulgt for sit politiske standpunkt og få begrænset sin ytringsfrihed. Om ikke at ville acceptere det og igen og igen at stikke næsen frem med artikler, læserbreve og interviews. Om at græde i stilhed når ingen så det, fordi det også var hårdt, at være pioner og frontfigur.
Heldigvis er der stemning for at bevare historierne og oplevelserne og det er dog et skulderklap. Jeg smider ikke dokumenterne i skraldespanden endnu.

Solen og det gode humør fortsætter – næsten da.

Tags

, , , , , , , ,

Blåt er godt for øjnene og jeg er glad for den smukke himmel og den klare luft.

Blåt er godt for øjnene og jeg er glad for den smukke himmel og den klare luft.


Hold nu op hvor er journalisterne mega ansvarlige for at puste til ilden med deres kogen suppe på historier, der burde dø fra fødslen. I dag er det så sikkerhedsbranchens påpegen af at to journalister har kunnet gå antastet ind på flere forskellige museer med deres tasker. Politikere bliver spurgt og udfrittet om ikke det er for farligt.
Hvad fanden vil de journalister, for at sige det lige ud? Have pakket alle vore offentlige kulturinstitutioner ind i bombesikret beton. Betonklodser foran indgangene og sikkerhedskontrol af alle besøgende? Hvorfor taler de terror truslerne op? Har de fået det betalt? Er det ikke klart at sikkerhedsbranchen befinder sig på et marked, hvor det gælder om at få solgt sin vare? Hvorfor skal PET, som ellers er anstrengende nok ikke være toneangivende med sin vurdering af trusler i DK. Jeg bliver rasende og vred. det er så let at skræmme gamle koner, unge familier med børn, dumme politikere og andet godtfolk – lad det ikke ske. Jeg vil ikke leve i et land med internt jerntæppe, som alligevel ikke kan forhindre terror, hvis en terrorist virkelig vil lave ballade.
Det er rigtig tarveligt, at koge suppe på de ben.
Jeg tog min cykel og cyklede ud i solen og mit gode humør vendte tilbage. I Rødovre centrum skulle jeg købe ind blandt alle efterårsferieramte børn. Sikken en herlig leben. Jeg koger supper for tiden og vælter mig i alverdens skønne grøntsager og krydderurter. Fik en julegavebog og afprøver den ene suppe efter den anden. Hvor de dog smager himmelsk. Cremet fiskesuppe. Gammeldags fransk løgsuppe. Frugtsupper om morgenen. Kolde supper til frokost og varme supper til aftensmad.
Det havde jeg ikke troet, at jeg gad. Men det er virkelig sjovt, at sætte nye ting sammen og få spændende resultater ud af det. Så mange timer har jeg ikke tilbragt i et køkken i lang tid og nydt det. Energien stiger for hver dag der går. Og så dufter huset af krydderurter og god Carma.