I morgen skulle have været i dag.

Tags

, , , , ,

Hønsepigen Molly i fuld firspring gennem Frilands Museet.


Familien har samlet sammen til loppemarked i morgen og vi kan vist frygte et ganske skrækkeligt vejr. UF! Så kommer der ikke så mange købere og tingene bliver måske frygtelig våde og det bliver ikke så sjovt. Et vejr som i dag havde været meget mere passende. For det var både lunt og rart og regnfrakkerne kom slet ikke i brug. Gummistøvlerne forblev på bunden af rygsækken og madpakkerne kunne fortæres, medens vi nød Klods Hans, der fik prinsessen og sit kongerige.
Det er en skam, at man nu skal betale entre` og betale for et kort over området for at finde vej til den lange liste af aktiviteter, der udleveres sammen med billetten.
Som sagt er det en stor fornøjelse, at følge efter en femårig som er dybt opslugt af Gamle Dage og helst vil genoplive både mennesker og dyr. Husene fyldt med ting og sager, er endnu ikke helt interessante nok, men i Herregårdens Køkken hvor der blev bagt kager, lavet Rusk om Snusk og frembragt Knapost, kunne hun slet ikke få nok og måtte spørge og spørge. Flere gange ville hun vide om damerne i det gamle tøj også var rigtig gamle eller havde snydt med at klæde sig ud.
De store heste, køerne med horn i panden og de legende grise er skam også interessante. Vandtrappen til at sende blade og grene af sted i, kunne sagtens holde opmærksomheden fanget en halv times tid. Måske mere hvis mormor havde haft tålmodighed.
Dog var det de herlige små teaterstykker af ca. 15 min. der tog flest kegler. De var også godt udførte og kan anbefales til alle som skulle få lyst til at lægge vejen forbi.
Det blev til mange timer og en god travetur for de små ben, hvilket betød at øjnene faldt i under busturen hjem. Ved tanken om, at hun skulle lave øllebrød med flødeskum, kom der dog gang i hende igen. Nu faldt hun i søvn til endnu en historie om gamle dage og glemte næsten at savne sin mor.

Hvad er det dog der sker?

Tags

, , , , ,

Margrethe Den I har fået sig en beundrerinde. Molly kan ikke få nok historie om gamle dage.


Grundet en hektisk rejseaktivitet de seneste dage, har jeg fået skrankepaveri af værste skuffe præsenteret i de danske tog, af ubehøvlede og nedladende togbetjente/konduktører.
Først i toget til Korsør. Jeg har fået oplyst, at jeg må rejse til Borup ST. på mit pensionistkort, der gælder til alle zoner. Fra Borup skal jeg købe en 65 billet tur -retur Korsør. Det er vanskeligt at læse den opgave på internettet. Jeg finder først et IC tog fra Høje Taastrup til Korsør, nummer og tidspunkt. Så går jeg ind på DSB`s billetside og finder nummeret på IC toget og køber en billet fra Borup til Korsør og retur. Da toget ikke standser i Borup må man sjusse sig til tidspunktet. I går var der så – for første gang – en emsi togdame, som erklærede min billet ugyldig fra Borup til Korsør, fordi den ikke passede på minuttet. Jeg kunne være så god at stige af i Borup og købe mig en ny billet. Det lykkedes dog at tale hende ned og lade mig blive i toget. Sur var hun og to sæder fremme gav hun en ung kvinde en bøde for at køre på et ungekort. Jeg har set reklamer på stationen og den unge dame forklarede, at hun havde købt sit kort hos DSB efter vejledning samme sted. NIX! Tre sæder fremme fik en ung mand i præcis samme situation samme besked og en bøde mere blev stukket ud. Der må da være noget galt et sted.
I dag var jeg på den igen. Klokken 16.00 steg jeg om bord i et forsinket tog på Roskilde station med pensionistkortet i den tro, at det var lovligt. Ved skiftet i Høje Taastrup vidste jeg, at jeg skulle bruge rejsekort fordi klokken endnu ikke var 17.00. Nu erklærede en togkonduktør så, at jeg selv var ansvarlig for at fatte, at jeg ikke måtte rejse overhovedet mellem kl. 15.00 og kl. 17.00. Hertil svarede jeg, at jeg havde forstået, at jeg i det Storkøbenhavnske område ikke må køre i visse zoner. Jeg har bare aldrig fundet ud af hvilke stationer disse zoner dækker over. Jeg har også læst mig til, at jeg ikke må bruge kortet i Hovedstadsområdet i samme tidsrum.
Men når jeg googler Hovedstadsområdet er Roskilde ikke med. Jeg bad ham forklare mig hvad der hører til Hovedstadsområdet og hvad der hører til Storkøbenhavn. Det opfattede han som en frækhed. HJÆLP! hvorfor får man ikke et kort med når man køber sit pensionistkort, så man ikke tager fejl. Kan man få udleveret et zonekort et sted?
Og det værste er, at personalet taler så modbydeligt til en. Hvis jeg var deres chef, blev de fyret.

Der er ikke noget at skrive hjem om

Tags

, , , , ,

Et trist lille ansigt.


Jeg har stadig feriebørn og jeg vil ikke påstå, at det er jordens nemmeste opgave. Lige nu er jeg træt og trist, fordi dagen endte med gråd og skrigeri. Og jeg føler mig som verdens værste mormor. Det er ikke særlig morsomt.
Håber og beder til at dagen i morgen igen bliver rar og god for os begge.
Jeg når ikke andet end at koncentrere mig om børnene. Her er ikke plads til at tænke, træne, læse eller andre voksenting. Hvor fik jeg egentlig kræfterne fra, dengang jeg selv havde tre børn, fultidsarbejde, fritidsinteresser og var fagpolitisk engageret? Det er en gåde lige i øjeblikket. Hvad var det der gjorde børnene nemmere, at have med at gøre? Var det fordi, det var ens egne? Eller er der sket nogle skred i forståelsen af hvordan man opdrager? Jeg kan ikke huske mine egne har reageret så udadvendt og krævende? Eller var vi trods alt mere nærværende som voksne? Ved nærmere eftertanke var institutionstiden ofte tæt på de 8 timer. Derefter skulle der hentes børn, købes ind og laves mad. Der var ulvetimer til maden var på bordet. Men jeg husker det mere som en kamp om, at få maden færdig før ungerne sov med hovedet i tallerknen og ikke timer hvor de skreg og lavede ulykker for at få opmærksomhed. Jeg undrer mig.
I dag ønskede jeg mig en flue på væggen, som kunne komme med et hint om hvad jeg gjorde forkert og ikke kunne ændre situationen før afmægtigheden greb om sig.
Men en erfaring rigere er jeg dog. Min 5 årige feriegæst, skal ikke for fremtiden have bidt sin ferie over i to. Det er en skidt ide, når man er begyndt at savne sin mor.

Dyregården Søholt I Brøndby

Tags

, , , , , , ,

Fantastisk hestedame på Søholt, som dygtigt, pædagogisk og kærligt underviste børnene i dyrevelfærd og hestesprog inden ridning.


Jeg bliver så forbavset en gang imellem. Jeg havde besluttet, at vi i dag skulle besøge Dyregården Søholt i Brøndby, nærmere betegnet Ulsøparken. Da jeg ikke rigtig vidste hvor stedet lå, spurgte vi buschaufføren om han vidste hvilket stop, vi skulle af på. Hverken han eller afløseren anede hvor det var. Og det på trods af at bussen er lokal og den ene af dem boede i kommunen. Vi blev enige om et stop i Ulsøparken og spurgte dernæst om vej hos Købmanden, som var af anden etnisk herkomst.(Nævner det nærmest som en slags undskyldning for hans uvidenhed). NÆ! Det havde han ikke hørt om. Næste forespørgsel gik til et dansk ægtepar i beboelsen. “Nej”, men de kendte en som nok vidste besked. Det gjorde han. Bondegården lå 10 min. fra stedet på Mollys korte gåben. Egentlig utroligt hvor lidt nogle mennesker ved om eget geografiske område. Imidlertid er det ikke første gang, jeg erfarer dette. Jeg husker lignende oplevelse fra en tid som daghøjskoleleder i Søllerød.
Vel fremme oplevede vi som det første, at en fræk hane blev indfanget og fik hovedet hugget af og ende i en suppegryde.

“hønemoderen” var meget, meget lidt imødekommende. Til gengæld var de andre voksne på stedet fantastiske kærlige, venlige, dygtige og meget professionelle.


Der blev fodret slange med dybfrossen mus. Bagt lyserøde snobrød, reddet på æsel og heste, fordret kaniner og kigget på de sødeste gedekid. Helt nye tror jeg.
Der stod i den brochure, jeg havde fundet, at man var velkommen. Ind imellem blev jeg i tvivl på grund af en af de ansatte, som var meget, meget lidt imødekommende og nærmest sårende. Til gengæld var hestedamen dybt professionel og meget, meget dygtig til at undervise i dyrevelfærd på en sådan måde, at jeg lærte noget og det gjorde børnene bestemt også. Den eneste mandlige pædagog på stedet var skøn. Han kunne finde på og klart elsket af alle børn. Han kunne det der med at rumme, vejlede, værre kreativ og praktisk på en gang.
Virkelig skønt at iagtage, at den kommune jeg betaler skat til prioriterer sådan et sted for børn og unge. At stedet er unikt fremgår for mig ikke mindst, når jeg hører, at unge på op til 18 år, gerne kommer på stedet.

Effektiv hjernelanding

Tags

, , , , , ,

365 trin op i Rådhustårnet – tror jeg nok. Troede Molly ville blive træt, men jeg blev det først.


Det har været en god dag, sagde den unge dame, da hun skulle puttes i seng. Større ros kan man vist ikke ønske sig. Og det på trods af, at der lige var blevet delt skideballe ud over, at hun havde ødelagt min lampe og taget alle hjørnerne af bladene i min lomme bog. ARGH!
Men ellers går det fint her fru kammerherreinde.
Nu vil jeg prøve at snuppe de sidste kapitler i SLUK, bogen af læge Imran Rashid. Jeg synes den er så velskrevet om et emne, der i den grad bør debatteres af hensyn til de kommende generationer og ikke mindst til forståelse af, hvad vi “gamle” også oplever.
Og passende kan jeg lige nævne, her på falderebet, at han sammenligner det at gå i seng med et flys landing.
“Forskellen mellem et fly, der flyver 800 km i timen over Atlanten, og et fly, der lander på landingsbanen, er til at få øje på. Det, som vi, når det gælder søvn, tit, overser, er pedanten til flyets indflyvningsfase., hvor flyet sætter farten ned, slukker lyset i kabinen og sænker landingshjulene. Altså manøvrer, der alle skal forberede flyet til selve landingen, så den forløber, som den skal.
På samme måde er man for sin “hjernelanding” nødt til at skabe en kontekst, hvori man gør hjernen klar til at sove, så de centre, der har været mest aktive dagen igennem og måske derfor trænger mest til restitution, reelt set er slukkede under søvnen. Ellers risikerer man, at de analytiske centre fortsat kværner informationer, mens kroppen ligger og sover, hvorved man typsik får en ringere søvnkvalitet. Man sover lettere og vågner måske tidligere, hvilket kan skabe en ond spiral, fordi man så starter næste dag med underskud og øget trang til kunstige stimulanser med påvirket blodsukker til følge osv.”
Et rigtig godt billede og måske en forklaring ikke mindst til mig selv.
Sov godt.

Sølvtøjet

Tags

, , , ,

Der studeres – Hr. Mortensen fine kjoler på Dansk Designcenter med meget mere.


Jeg skal love for at Sølvtøjet blev pudset i Skuespilhusets foyer. Caroline kiggede lettere forundret på sin mormor. Jeg tror ikke lige det var den slags musik, hun havde ventet at høre, men det havde jeg så heller ikke. Spændende, godt spillet og gang i den. Der blev reciteret poesi af den blegeste og tyndeste unge dame, der ind imellem slog lidt på et vinglas. En ung mand læste så voldsomtop fra bladet, så jeg var ved at tro, at han deltog i et slagsmål. Passende afslutningskoncert for dette års jazz festival. Den oplevelse vil vi sent glemme.
Grunden til vi havnede her var den silende regn, men det er et skønt sted at sidde med udsigt over livet i havnen. På en måde beroligende. Jeg er ikke sikker på, jeg ville have taget oplæsningen i samme stive arm i andre lokaliteter.
Dagens første punkt var hr. Mortensens flotte kjoler på Dansk Designcenter. Jeg kunne godt havde brugt lidt mere tid til at studere disse kunstværker, men fint nok, vi måtte videre for at få lidt mad og jeg trængte til kaffe. Begge dele blev klaret i Mormors kaffesalon. Jeg hygger mig hver gang, jeg sidder der i hele denne nostalgiske skrammelbutik. Det pænt ment, altså.
Jeg blev så glad overrasket over mit barnebarns fortællen om, hvad hun bruger sommerferien til. Hun maler, er slet ikke dårlig. Jeg så et fint maleri på telefonen, som er ved at tage form. Ja og sender ansøgninger om et job, så hun kan tjene sine egne lommepenge. Hun får dårlig samvittighed, hver gang hun skal bede om penge til rejsekort eller en tur på cafe` med en veninde. Det er da rørende. Hun fortjener et kæmpe kram og mormors gamle hjerte banker varm for hende. Ungdommen er vild, vanvittig og knuselskelig og dybt rørende. Der er så mange svære ting ens usikre fødder kan falde over. Må det gå dem godt.

Skønne, skønne rober.

Hvordan skal det dog gå?

Tags

, , , ,

Det er morsomt at løbe på “gamle” bekendte midt i en festival.


Hvordan skal det dog gå, når hverdagen i højere og højere grad digitaliseres og vi hver især sidder i vores små celler og ikke kan få skidtet til at køre?
Nu har jeg bokset med printeren i flere timer, opgivet det ind indimellem og så på den igen. Nu, endelig, åndeløs lytter jeg til dens brummen og snurren. Den lyder næsten normal og nu, nu kommer der et print ud. Lidt blegt, men det er der og det kan læses. Lettelsen er til at tage og føle på.
Telefonen var også i udu. Det tog den flinke mand i butikken en time, hvor han ikke var sikker på den ville fungere igen. Jeg ville miste alle numre og forbindelsen til netbank og livsvigtige tråde, hvis den skulle på værksted og geninstalleres. Heldigvis for mig, genoptog den livet. Men altså, vi er jo prisgivet alt dette isenkram og kan ikke melde os ud. Mere og mere foregår via computer og telefon, ingen kommunikation uden trådene i luften, i skyen og hvor som helst. Dør vores digitale liv og netværkt, ingen kommunikation med omverdenen. Vi strander isoleret og alene, som var vi selveste Robin Kruse.
Ind imellem slagsmålene med printeren, fik jeg kæmpet mig gennem rengøring og blomstervanding. Lavet lidt mad og til sidste en dejlig cykeltur i sommervejret til Balders Plads for at høre det der snart er slutningen på årets jazz festival.

Virkelig dygtige direkte fra New Orleans.


I går blev det ikke til jazz, men en god film og lækker mad i Huset. Det er sjovt at komme der og mindes den første gang jeg spise der for snart 45 år siden. Dengang var det fuldstændig ualmindeligt at komme på en restauration med umage stole, gamle borde og tallerkner i alle mønstre. Nu er det nærmest blevet et trend.

Kunsten at overleve

Tags

, , , , , , , ,

I Valbyparken går der lamaer. Angiveligt passer de på fårene?


Onsdags vandretur gik ud på Tippen i Valbyparken. Københavnernes gamle losseplads. Her er nu vildt og frodigt og endnu ikke anlagt en golfbane. Lad os håbe, at denne noget sikkert forurede natur, forbliver vild natur mange år endnu. Thi her er herligt at spadsere en sommeraften, også på de kølige dage med udsigt til lorterenden og indsøer. Her trives får og lamaer i forening. En medspadserende fortalte, at Lamaerne opfører sig som fårenes vogtere og det er godt at vide.
Turen gik videre til Rosenhaven, hvor roserne i øjeblikket folder sig ud i al deres pragt. Desværre dufter moderne roser ikke mere, men de gammeldags sender liflige dufte af den sarteste art ud mellem lavendlerne og øjet frydes.
der er for resten rosenkåring den 6. august mellem kl. 11-16 og et fint program. WWW.KK.dk/valbyparken. Med masser af legeaktiviteter for børn og glem nu ikke at kigge indenfor i temahaverne.
Elton har optaget min tid, siden sidst og det har været hyggeligt. Desværre er der også bøvl med printer og fotomekanismen i telefonen. Den slags er ved at drive mig til vandvid og jeg kan ikke lade være, at synes jeg er alt for afhængig af alt det digitale isenkram. Men hvordan melder man sig ud af det?
Det giver ikke mindst stof til eftertanke, at læse Imran Rashid`s bog SLUK, kunsten at overleve i en digital verden. Det er en fantastisk bog, som kan anbefales til alle som er blot det mindste interesseret i hvad vores digitale liv og fremtid får af betydning for menneskehjernens udvikling/påvirkning og vores adfærd. Mange mennesker er allerede digitalt afhængige og vor tids junkier på evig jagt efter den næste dosis lykkehormon. Ligeglade med stress, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og nedsat evne til nærvær og empati.
Forklaringer på vold mod skolelærer og mange andre aktuelle begivenheder, skal måske netop findes i nogle af disse påvirkninger.
Læs bogen før det er for sent. Og talt med dit barn og dine teenager, hvis du selv kan få viklet hovedet ud af facebook eller lignende tidsrøvere.

På hjørnet af Saxogade

Tags

, , , , ,

http://www.famo.dk Spis der så bliver du glad overrasket.


På hjørnet af Saxogade og Vesterbrogade ligger FAMO, en lille italiensk restauration. Men hvilken en. Før vores jazz aften i Haveselskabets Have med Junglemusik, skulle vi spise. Der var kun en menu, 4 retter for kr. 350, tror jeg nok. Tilhørende vinmeny til ca. samme pris. Jeg vidste, at jeg ikke kunne klemme fire retter ned i alle mine maver og heller ikke så meget vin skulle indenbords. Derfor besluttede vi antipasta 4 retter og hovedretten. Samt et glas hvidvin. Vinen var skøn blomsteragtig og frugtig frisk. De fire antipasta enormt lækre og rigelige. Midt i det hele kom tjeneren og toppede lidt i glassene. Jeg kunne simpelthen ikke spise mere, da de lækre antipasta var sat til livs. Her var imidlertid ingen sure miner da hovedretten blev afbestilt. Tværtimod kom kokken himself ned med en lille tallerken med is og jordbær, som vi da lige skulle smage.
Her må jeg spise igen og jeg kan på det varmeste anbefale alle andre at lægge vejen forbi og få sig et par himmerigsmundfulde. BRAVO! Siger jeg bare. Ikke underligt jeg lægger mig ud med den slags oplevelser. Ikke engang de daglige cykelture kan holde vægten nede.
Sommer og følelse af ferie, jazz på gader og pladser, som snart afløses af Operafestival og derefter Golden Days og Københavns 850 års jubilæum, giver disciplinen store udfordringer. For slet ikke at tale om de mange venner som runder 70 i år og naturligvis skal fejres.
Det kræver jeg holder munden lukket, hvilket jeg slet, slet ikke er god til.

Masser af jazz og blandede oplevelser

Tags

, , , ,

Synes efterhånden jeg ligner mere og mere en kineser.


Hvis man ikke kan sige noget pænt om folk, skal man måske hellere holde sin mund. Sådan har jeg det efter koncert med Mikkelborg, Lundin, Dahl, Gimann og Blachman i DR Koncerthuset. Jeg vidste jo godt på forhånd, at jeg skulle være sammen med mindst 3 store EGOèr. Lundin og Ginman kender jeg ikke så godt, men de er dygtige og der var ikke noget krukkeri der. Til gengæld kan jeg slet ikke have hr. Mikkelborg. Han irriterede mig så meget med sit spillen ind over Blachmans trommer og ind i ryggen og hen over klaveret på Carsten Dahl. Hans slæbende trompettrut er jeg nu heller ikke så imponeret af og Blachman lignede en konfirmand, der netop skulle rase lidt ud på sit nye trommesæt, når han ikke rørte forsigtigt i messingsuppen. Indrømmet, jeg var der først og fremmest for at høre Carsten, desværre blev det lidt tamt, men smukt det jeg kunne høre og det var ikke alverden. Det kommer ikke i nærheden af Koppeloplevelsen, hverken musikalsk eller menneskeligt.
De tre gratier nåede et lille møde på Balders Plads, hvor en anden krukke, godt kunne lide at høre sig selv tale. Men “bosa nova” er heller ikke mit foretrukne musik. Til gengæld var selskabet dejligt og cykelturen frem og tilbage rigtig skøn. Nu håber jeg vejret vil holde tørt i aften, hvor den står på junglemusik. heller ikke noget der tidligere har imponeret mig, men jeg skal høre det igen og se om jeg bliver klogere.
Endelig fandt jeg en god massør, det vil sige, jeg mødte en, som kunne anbefale sin veninde og det har jeg nydt i formiddag. Det burde være lige så almindeligt som, at gå til tandlæge og meget, meget bedre. Således gennembearbejdet vil jeg nu forberede mig på aftenens oplevelse i selskab med en legekammerat og idemager. Jeg elsker at blive forkælet – hvem gør ikke det for resten.