Jeg har lyst til at anbefale Maria Marcus `s bog: Dame med stol. Maria har aldrig været bange for at tage et tabubelagt emne op til debat og behandling. Nu har hun gjort det igen omend grunden er den triste, at hun efter en fejlbedøvelse er blevet lam i benene og må sidde i kørestol.
Noget af det vigtige hun peger på, at det er en ting at blive handicappet som ung, men som gammel kan man næsten blive dobbelt ramt. Musklerne kan ikke genoptrænes som hos unge mennesker og dermed kompensere for nogle af problemerne. Som handicappet er sex og kærlighed et stort problem, som gammel er det næsten dobbelt så stor. Men hun er modig, sej og viunderlig i sit ønske om at få hverdagen til igen at fungere.Det betyder ikke at hun ikke har dage hvor hun ikke tuder, skælder og smelder og her er der et vigtig budskab til os som er pårørende og venner: “Måske ringer jeg til nogen jeg kan stole på, nogen der kan tåle, at jeg fortæller at jeg er ked af det, uden straks at komme rendende med hovedet på skrå og en pakke kleenex i hånden. Som bare kan være der for mig, høre hvad jeg har at sige, høre på at jeg kommer frem med, hvad det er det handler om”