Nu sidder jeg her og kigger ud af mine nypudsede vinduer. Verden udenfor ser så ren og fin ud. Der er sol bag de hvide skyer og på husmuren i det fjerne. Smuk formiddag og egentlig stemmer den til at skrive noget rart, noget opmuntrende og positivt og ikke desto mindre er det der optager mig en stor urimelighed og uretfærdighed mod mennesker, som har det skidt på alle måder.
Problemet er alle disse skilsmisse advokater som tjener tykt på folks ulykke og skilsmisse. Når det optager mig, er det fordi jeg de seneste 2 år har haft flere ulykkelige skilsmisser tæt inde på livet. I går mødtes jeg med en kvinde som for snart to år siden forlod sin alkoholiserede mand efter et langt ægteskab og 2 børn.Da hun endelig tog sig sammen og gik , havde hun ondt af ham og tilbød ham at blive boende til huset var solgt, så skulle hun nok være den der fandt et sted at bo i mellemtiden og han kunne få ro til at se sig om.Hun tilbød sågar at hjælpe ham økonomisk, selvom han tjente flere penge end hun.Hun troede på, at de i forståelse kunne opløse ægteskabet og hun i det mindste kunne skabe en ny og sundere tilværelse for sig og sine børn.
Det skulle hun aldrig havde gjort. Hans alkohol paranoide verden udfoldelde sig i had og ondskab med et eneste formål at ramme hende, at han gjorde det gennem børnene generede ham ikke. Hun måtte gå til advokat, nu snart to år efter er der endnu ikke sket en skid i forhold til bodelingen. Dette på trods af at advokaten ved det allerførste møde sagde: “Den sag skal hurtigst muligt for skiferetten.” Jeg var med og hørte det selv.Først ville manden ikke sælge. Så ville han ikke han ikke vælge ejendomsmægler. Så satte han prisen på huset så højt at det ikke kunne sælges. Da en køber viste sig og faktisk – tænk sig i tider som disse – ville købe huset, afslog han. Hun er magtesløs og hjælpeløs. Økonomisk fallit og psykisk så tyndslidt, at det er et spørgsmål om tid før hun bryder sammen. Hvad har advokaten gjort? sendt en regning på snart 60.000 kr. For hvad? Ved nærmere eftersyn pæne breve til mandens advokat, men kun når kvinden har rykket for at der skulle ske noget.
Det er ikke den eneste sag, jeg har oplevet på den måde. Klienten skal rykke advokaten konstant og det koster. Skal selv levere materiale i form af papirer, beskrivelser, dagbognotater – det slider. Skal selv stille de rigtige spørgsmål og det koster også.
Hvad fanden er det for noget. Hvorfor skal advokater tjene tykt på folks ulykke på denne urimelige måde. Et hvilket som helst andet sted ville man have kvalitet og hurtig service for sine penge. Nu er de stakkels skilsmisse ramte i en dobbelt klemme.
Man burde gøre noget. Kan det virkelig passe at advokatrådet synes det er ok? Kan man ikke klage over den form for vejledning og behandling? Skulle man få aviserne til at undersøge sagen? Jeg mener der er ca. 60.000 skilsmisser i DK om året. Hvis advokaterne behandler bare 50% af sagerne med denne langsommelighed og til den pris er der tale om store summer, tjent på folks ulykke.
Hvordan kan vi som samfund synes det er ok at det skal være så dyrt og besværligt at blive skilt? Ingen har godt af disse lange, frygtelige forløb som ødelægger voksne som børn og som kun skaber bitterhed og økonomisk deroute.
Det er da fuldstændig urimeligt.