Lige midt i min afmagt om verden og dens tilstand, læser jeg til min store fornøjelse om en gruppe unge mennesker som mødes i dag for at holde et seminar og forsøge at få politikerne i tale om den aktuelle krises dybde og rækkevide. De ønsker omstilling og har flere forslag til handlinger. Baggrunden for deres initiativ er bekymringen for ressourceoverforbrug og klimaforandringer. For økonomisk krise og arbejdsløshed. Og for fremtiden.
De unge mennesker er fagligt og videnmæssigt klædt godt på, når de peger på at det ikke kun er menneskearten, men alt liv på jorden der er truet. De tænker på menneskets overlevelse og forklarer, at hvis der ikke sker noget nu, vil mange af de sociale mekanismer, hvor uligheden vokser, og rigdommen bliver koncentreret på meget få mennesker, blive forstærket, og det vil føre til fare for fremtidens generationer.
I praksis gør de også selv noget ved sagen. Cykler konsekvent, tager ikke lange bade, går i genbrugstøj, klarer sig uden iPhone – vidste du at det koster ca. 50 kg. affald at producere en mobiltelefon? – sorterer deres affald og meget mere. Samtidig ved de godt at de ikke alene kan redde verden med deres daglige livsførsel og forsøger derfor at gøre sagen til et politisk emne. Tak for det.
Og imedens kan alle vi andre jo begynde at leve efter samme model. Jeg køber økologisk, ikke for min egen personlige sundheds skyld, men i et håb om at det er godt for dyrene og for den jord, jeg ønsker for mine børn og børnebørn. Jeg cykler også næsten konsekvent og bruger genbrugstøj og har en fandens dårlig samvittighed hver gang jeg spænder sikkerhedsbæltet i en flyvemaskine. Fordi jeg godt ved hvor meget en flyvetur på et par timer forurener.
Dejligt at vide, at unge mennesker af i dag kan og tør åbne munden og forlange forandringer.
Jeg vil gætte på at Danmarks grønne tænketank CONCITO og Information som er vært for de unges seminar, vil kunne oplyse mere.