Eftermiddagen bød på spadseretur med baby i klapvogn og hund i snor. Solen var varm og mimosetræerne blomstrede og duftede på skrænten, hvor det for mindre end et år siden var skovbrand. Stammerne er endnu sorte, men alt andet er grønt og i blomst.En mageløs natur. Ligenu er græsset også pænt højt og dækkker en masse af det affald som ligger smidt.
Vi har det snavset i Danmark, men det er intet i sammenligning med her hvor gammelt affald griser i naturen og udenfor alle haveejernes gitre.
Vi har også gode fortove i Danmark. Det er næsten umuligt at gå en ordentlig tur med en klapvogn. Man skal køre slalom mellem hulder og så smalle passager, og man må ud på gaden fordi ,fortovet fuldstændig hører op. Ingen cykelstier og trafikken er så farlig, at den ikke indbyder at til at sætte livet på spild. Jeg tør ikke tænke på handicappede i kørestol eller ældre og ganbesværede.
Det er et land hvor du selv er handicappet uden bil – ikke et nemt sted, at være mor og forældre til små børn sammenlignet med det jeg kender.
Til gengæld er udsigten meget smuk. Til den ene side blåt, blåt hav, til den anden side bjerge. Luften er klar og frisk, solen varm. Og det er frodigt i haverne med mange smukke blomster.
Nu sover hun for natten den lille prinsesse og vågner forhåbentlig mindre snottet i morgen tidlig. Jeg elsker hende og må på det mest intensive forsøge at nyde hende i de øjeblikke, jeg har mulighed for det. Det er langt væk at have et barnebarn og det er langt væk at have et barn.
Mon det var sådan min mor havde det, da jeg rejste til København fra Jylland for en menneskealder siden. Hun måtte også savne sine børnebørn og føle sig fortvivlende magtesløs ved tanken om, at der skete noget som hun gerne ville være tæt på.
Og så har jeg det enda nemmere end hun. Jeg kan sætte mig i en flyvemaskine og komme lige så hurtig frem, som hun kunne med rutebil og tog. Det havde hun ikke råd til ret tit de økonomiske tider var en anden og dog. Det kommer vist an på hvor i samfundet man er placeret. I aften kan jeg ihvertfald forstå, at en ny klapjagt er indledt på kontanthjælpen, som om de mennesker der modtager hjælpen er selvforskyldt og kan få sig et arbejde.
Livet er ikke altid en dans på roser.