Tags

, , ,

Danseskole

Danseskole

5
Jeg håber bestemt, at jeg om en uge, kan sige lidt mere på spansk, for nu skal jeg afsted. Vamos!
Sprogskolen i Malaga kalder, det bliver rigtig spændende. Det er en drøm som skal gøres til virkelighed. Jeg har altid følt mig tiltrukket af Syd Amerika og også Spanien. Tænkte som ung, at jeg skulle opholde mig i Spanien med det ene formål at lære spansk og så afsted til Syd Amerika og lærer at danse – sådan for alvor.
Som voksen blev det til nogle få kortvarige spanskkurser, men jeg var aldrig flittig nok med lektierne og hjemmearbejdet, så der hænger ikke meget ved.
Det blev til 2 måneders ophold og arbejde på Cuba og jeg blev vild med salsa. Det blev også til en længere rejse i Brasilien og vandretur i Peru, men sproget fik jeg ikke med.
Min datters flytning til Spanien og det at jeg nu har et skønt lille barnebarn der, har aktualiseret ønsket og gjort det muligt for mig, at opholde mig der længere tid ad gangen. Så nu skal det forsøges igen – det der med at lære sproget.
Måske får jeg også mulighed for at danse Flamenco. Det har jeg gjort nogle sæsoner i DK og det er en dejlig dans. desværre har jeg opdaget, at jeg ikke husker så godt og glemmer trin og sammensætninger ret hurtigt. Det må være alderen. Ja, den får skyld for meget.
Det betyder også, at jeg muligvis ikke kan skrive på min blog, den næste uges tid. Opgiv mig ikke, jeg vender tilbage, så hurtig som jeg kan. Også det aktualiserer, at jeg får taget mig sammen og bliver lidt mere digital. På den front skal der ske noget. Jeg må igang.
På gensyn!