Tags

, , , , ,

Kongens Have
Solen lyser fortsat på det høje hus i horisonten. Fuglene flyver i flok, der er insekter i luften. Og der er stadig børn på gyngerne på græsplænen og fædre med en dåseøl i hånden. Mødrene går og pakker resterne af aftensmaden sammen og samler legetøj.
Der er en hel særlig sommeraften stemning – endelig kom sommeren.
Sikken en weekend med lang lørdag i Kongens Have og masser af dejlig jazz musik, kaffe to go og koldt vand. Interessante og sjove mennesker at kigge på, dygtige dansere fra mit gamle dansehold, gav den med dirty dance på græsset i passende udklædning a la 1920-30.
Det trak voldsomt i dansefødderne for at være med, men jeg var genert og turde ikke rigtig tro på, jeg endnu kunne huske alle variantionerne.Så jeg blev siddende på tæppet og gyngede med.
Solvarme og lidt trætte af den megen friske luft gik det ud på aftenen tilbage til hjemmeboligen på cykel i sommervind og med lyden af glade stemmer i ørene.
Dagen i dag stod i de gamles tegn. Vi var inviteret til frokost i sommerresidensen i Hornbæk. Ikke fordi vi var os, men fordi der manglede nogle til at købe ind, lave mad og vaske op. Det gjorde vi så.
Opførte os som artige og hjælpsomme børn – på over 62 og 64 – som ikke talte når de voksne snakkede – dem på 87, 84 og 86 – men fyldte brødkurven op, satte kaffevandet igang og ryddede pænt op. Fandt parasolen og hynderne til de gamle rumper, piskede flødeskum til tærten og var ved at få et føl af langsommeligheden.
Tænk om vi selv begynder på noget, går i stå midt på gulvet eller i samtalen, begynder igen og igen og aldrig bliver rigtig færdig, fordi tankerne og fokus flytter sig.
AJ! det er altså ikke sjovt.
Til sidst måtte vi bryde op, revnefærdige af uforløst kløe i benene og trang til at løbe, hoppe og råbe eller i det mindste snakke.
Vi luftede os på havnen med en gåtur og vind i håret. Nu er aftensmaden i eget tempo på et tæppe i græsset.
Jeg er for gammel til at være ung og alt, alt for ung til at være gammel.
Når jeg er sammen med de unge glemmer jeg, at jeg er gammel og når jeg er sammen med de gamle som i dag, føler jeg mig forfærdelig ung.
Heldigvis er det ikke altid det er den biologiske alder, der bestemmer hvor gamle vi føler os eller opfører os som. Når jeg besøger min søde veninde og reservemor i Korsør, som er lige så gammel som dem jeg besøgte i dag, føler jeg, vi er lige gamle eller unge om I vil. Hun er på nogle punkter meget yngre end jeg er og super frisk.
Det trøster mig og er livsbekræftende at tænke på, for det betyder, at man ikke behøver at gå i stå i hverken hovedet eller benene.