Tags

, , , ,

Amagerstrand: Find Holger

Amagerstrand: Find Holger


Det var som at lege find Holger, da jeg sad og betragtede fluepapiret på den nye Amagerstrandpark. Holde da op hvor folk hyggede sig og børnene pjaskede rundt. Det er bestemt skønne, skønne omgivelser, der er blevet lavet derude.
I lystbådehavnen luftede en skøn brise sig, medens vi kunne skue ud over Sundet fra Kastrup Søbad og se både Flakfortet, Trekroner og Middelgrunden.
En spadseretur bragte os til Den Blå Planet, hvor vi næsten fik hjertestop over prisen på en indgangsbillet: kr 160,00.
Suk! det er så ikke lige der, vi kommer til at tilbringe mange pensionistdage. Men interessant ser det ud og jeg glæder mig til at se det indvendig også.
Længere ude kunne vi nyde en Hansen Is på Cafe` Kystens Perle, som ligger i det tidligere Kastrup Værk, der blev anlagt i 1749 af stenhugger og arkitekt Jacob Fortling.
Værket blev i begyndelsen primært brugt til fremstilling af stentøj og fajancer, desuden blev der fremstillet mur- og tagsten.
Værket blev senere overtaget af Martin Pedersen, der i 1838 tilførte værket et hvidtølsbryggeri (heraf navnet Bryggergården).
Martin Pedersen fik i de samme år bevilling til at drive et værtshus, som gennem tiderne har haft en del (øge) navne, som Tutten, Havnecafèen og nu Kystens Perle.
Kastrup Værk, der er fredet, har gennemgået en meget stor restaurering, der blev afsluttet i sommeren 2008. Kastrup Værks officielle navn er nu bryggergården, og den drives i dag af de tidligere værtspar`s børn og svigerbørn.
Nu er dagens gode gerning gjort, vi har fået sol og udsigt og lidt motion, derfor bliver næste opgave, der skal løses, at finde på noget aftensmad og tage en svær beslutning, skal vi sidde ude eller inde.
Jeg ved godt, hvad jeg vil vælge.