Tags

, ,

Bedstemor og jeg. jeg er på vej på ferie. Esbjerg og Tønder blandt mange andre steder

Bedstemor og jeg. Jeg er på vej på ferie. Esbjerg og Tønder blandt mange andre steder

Mosaik af Fanø. Bog af Søren Lauridsen og Kaj Halberg

Mosaik af Fanø. Bog af Søren Lauridsen og Kaj Halberg


Jeg er i øjeblikket i gang med at læse en bog om Fanø, Fanø Mosaik med de skønneste billeder og jeg glæder mig til at gense øen i slutningen af august.
Det er mange år siden jeg sidst har været der – vist nok i 1969.
Meget interessant fremgår det af bogen, at kvindernes hovedtøj på Fanø benyttede en strude, en dobbelt halvmaske, når hun arbejdede udendørs. Masken var af sort eller mørkt stof.
Struden var i to dele, som hver blev bundet og hægtet i nakken og kun øjnene var frie. Det forhindrede at hun blev sandblæst i ansigtet. Det var nemlig slet ikke på mode at blive solbrændt.
Kvindernes hovedtøj blev altid båret og det var en stor skam, hvis håret blev synligt. Og mange kvinder sov med hue.
Det fortælles at Fanø-kvinderne havde deforme ører, fordi de altid bar stram hovedbeklædning.
Så vidt jeg husker, bar de sidste gamle koner Fanø dragten til hverdag så sent som i 60èrne.
Det var dengang jeg var ung og det var meget moderne at gå med tørklæde.
Ikke sådan et der blev bundet under hagen som min mor og bedstemor, men det blev bundet i nakken og var syet på en ganske særlig måde foran på hovedet.
Min mor og de andre koner på landet, kunne ikke et øjeblik finde på at gå ud uden tørklæde og slet ikke hvis de skulle med rutebilen til byen.
Der var skam status i de meget forskellige tørklæder. Var det af silke, var det noget helt specielt.
Meget interessant at tænke på, når tørklædediskussionen engang imellem dukker op på dansk arena, som om det kun er noget vore udenlandske medsøstre eller deres døtre har gang i.