Tags

, ,

Livsstykke

Livsstykke


Fik i morges det skønneste billede af min yngste barnebarn og blev helt forskrækket, for jeg syntes næsten ikke jeg kunne kende det glade, lille ansigt med de strålende øjne.
Har hun fået tykkere kinder? Er det de flere tænder der gør det? Eller er det det glade lille ansigt – hun kan nemlig se meget alvorlig og spørgende ud.
Har hun været for alvorlig eller for syg og forkølet de sidste gange, jeg har mødt hende?
Et rigtig lille livstykke, fyldt med livsglæde ligner hun på billedet.
Jeg kan ikke vente med at møde hende igen.
Kort tid efter ringede jeg til Næstved Sygehus for at høre hvorledes min 88.årige veninde havde klaret en operation i morges.
Jo! sagde sygeplejersken, hun sidder skam op i sengen og spiser. Hun er et rigtigt livsstykke og har lige forklare
mig hvorledes, jeg skal bruge en i pad. Jeg måtte grine lidt. Det ligner mit livstykke nummer to, at tage den slags digitale sager med på hospitalet. Det skulle ikke undre mig om der ligger en eller anden ikon på apparatet, som kan bruges til genoptræning. Hun er heller ikke til at styre.
Tænk at kende sådan to damer i hver sin ende af aldersskalaen fyldt med krudt, livsgnist og glæde.
Hverdagens heltinder spreder livsglæde og lykke følelse.