Tags

, , , , , ,

Solnedgang på årets hidtil varmeste dag 2013

Solnedgang på årets hidtil varmeste dag 2013


En mors humørbaramoter er en meget følsom mekanisme.
Mit er i hvert fald. Skønt jeg ved at ungerne har mest brug for en overskudsagtig, energisk og glad mor, når de selv er nede eller har alvorlig problemer, kan jeg ikke styre det dumme barometer og det falder mærkbart flere grader i takt med at mine bekymringerne for ungerne stiger.
Omvendt, hvis børnene er glade og har det godt, er det som om alle skyer forlader himlen og solen stråler det bedste den har lært. Jeg bliver næsten i stand til at slå flik flak.
Jeg ønsker, jeg kunne helbrede dem, når de er syge eller i det mindste være syge i stedet for dem.
Jeg ønsker, jeg kunne fjerne stenene på deres vej og befri dem for sorger og bekymringer.
Jeg ønsker, jeg havde en pung, hvor jeg blot kunne trække pengesedler op af, når de har økonomiske udfordringer eller brændende ønsker sig noget de ikke kan få.
Men heldigvis er de nødsaget til at klare sig selv og gøre deres egne erfaringer nu og jeg er lykkelig for og stolt af, at de har tillid til mig, og at de kan fortæller mig om deres udfordringer og jeg kan få lov til at vise min omsorg og prøve at styre mine gode råd.
Det sidste kan jeg have overordentlig svært ved.
For det er jo at blive mødt, der hvor de er, de – vi alle – har behov for, ikke mine eller andres løsninger.
Jeg må huske at betragte problemerne og de svære tider i mit liv, som noget jeg kan lære af,det fjerner naturligvis ikke smerten, men gør i det mindste oplevelserne meningsfulde og det er det der gør en forskel.
Et meningsfuldt liv, er jo det de fleste af os drømmer om.
Altså må jeg forlige mig med mit morbarometer, der går op og går ned, som en anden solopgang og nedgang. Dog altid farvet rød af kærlighedens og hjertes farve.