Tags

, , , ,

Fuldmåne kl. 21.15

Fuldmåne kl. 21.15


Der er ved eftertanke rigtig mange drømme som går i opfyldelse ved mit ophold i Det Lille Hus på Stranden. For det første at kunne bo ved vandet. Det her er mageløst.
Havet ændrer konstant stemning. Det kan være blikstille og glitrende i solen. Det kan rulle dovent og slikke stranden. Det kan bruse og vise tænder, som nu i aften, hvor fuldmånen sender sine sølvstriber ud over vandet og det larmer som om der var alvorlig blæsevejr. Der er meget vind, men den er lun og har intet med storm at gøre.
Som ung drømte jeg om at bosætte mig i Spanien, fordi jeg var af den overbevisning, at solen og varmen gjorde mennesker venlige og glade. Det tror jeg ikke på mere og jeg har opdaget at det er lyset og ikke varmen, der giver mig energi. Varmen tapper mig.
Jeg tror faktisk, at man kan blive lige så sommer deprimeret af varmen og heden, som af en lang mørk vinter. Fordi man ikke kan være ude i varmen, man kan ikke lave noget og man bliver sløv. Jeg er med på den der siesta. Specielt nu hvor hullet i ozonlaget bliver større og større.
Nå! tilbage til drømmene. Det er fint at bo i Spanien nu i september, og oktober – det bliver spændende hvordan november bliver. Det er fortryllende, at leve i shorts og sommerbluse, bare fødder og stråhat. At sidde ude i en lun nat med levende lys og snakke og lytte.
Lige nu snakker jeg mest med hunden.
Drømmen har også altid været at lære spansk. Jeg gør et godt forsøg og det er sjovt. Vi er 2 tyskere, 1 franskmand, 2 englændere, 1 irer, 1 skotte, 1 marrokaner,1 hollænder, 1 iraner og mig.
Jeg hilser til højre og venstre bare for at øve mig og hablar allerede en lille smule.
Desuden var der drømmen om friheden til at bruge en måned eller to her og en måned eller to der – følelsen af at gennemføre den plan er god.
Rosinen i pølseenden er at kunne være så meget sammen med mit barnebarn. Det kunne jeg ikke med de to første. Dengang de var små, var jeg stadig på arbejdsmarkedet og der var ikke noget der hed mormors første barn sygedag. Desuden havde jeg selv skolesøgende barn og senere teenager. Så selvom jeg syntes jeg havde et godt og tæt forhold til de to, var det ikke samme intensitet, som den jeg får lov at opleve nu. En kæmpe tillidserklæring fra barnets forældre.
Samtidig sætter det forholdene i Danmark i relief, hvor jeg får lyst til at råbe vagt i gevær og passe godt på de forhold vi har. Lad ikke politikerne forringe det der er tilbage af vores velfærdssystem, lad ikke kløften mellem rig og fattig blive endnu større. Lad ikke de arbejdsløse, pensionisterne, de syge og handicappede betale prisen for finanskrisen. Værn om kvindernes ligestilling, stop fremmedhadet og pas godt på at retssikkerheden ikke udhules yderligere.
Nyd de fire årstider.
Sådan ser der ud om morgenen kl. 9.00

Sådan ser der ud om morgenen kl. 9.00