Tags

, , , , ,

To stjerne i Mollys øjne. Hun beundrede dem totalt og havde virkelig svært ved at forlade dem. De nød helt klart hendes beundring.

To stjerne i Mollys øjne. Hun beundrede dem totalt og havde virkelig svært ved at forlade dem. De nød helt klart hendes beundring.


Uha! hvor var det svært at tage sig sammen og gå ind i aften. Medens jeg sad på terrassen og det bløde mørke sænkede sig over stranden og de sidste stemmer hilste farvel til vennerne, begyndte de første stjerner at vise sig på den natsorte himmel.
Snart myldrede det frem og med to levende lys på bordet, roen der sænker sig ovenpå en skøn og hektisk dag, betød at det var virkelig svært at løsrive sig. Men nu er jeg her.
Dagene går så stærkt og jeg begynder så småt at blive dato- og dagforvirret. Heldigvis er min datter god til at sørge for, at weekenderne er noget særligt. Der skal der ske noget anderledes og nyt.
Jeg kan sagtens forstå hende og Molly nyder, når der er et program som har indhold hun kan få glæde af.
Det kunne hun af legelandet vi besøgte i går og i dag tog hun Museo Picasso i Malaga med storm. Gæsterne ville hellere klappe den lille, lyshårede charmetrold på håret end at kigge på billeder. Hun vinkede og sagde sit kække: “Hola!” til alle og hørte de ikke ordentlig efter, gentog hun det med høj og klar stemme.
I den gamle bydel smeltede hun totalt over to gade musikanter. Aldrig havde hun tilsyneladende hørt og set noget så “betagende”. De to gutter solede sig helt klart i hendes beundring og deres hundehvalp, syntes det var herligt med lidt selskab på sin egen alder.
Efter en solid madpakke, faldt hun i søvn i sin klapvogn og vi kunne skridte den del af byen af, vi havde planlagt at kigge lidt på.
Det var smeltende varmt og klæbrige som pomfritter, med møjbeskidte fødder i sandalerne styrede vi først på eftermiddagen tilbage til parkeringskælderens mørke for at finde bilen og komme hjem igen.
Godt kørt frem og tilbage af Katja, nød vi den forberedte aftensmad og er nu trætte og helt flade.
Emma venter på at kunne indtage sofaen, så jeg må godt snart afslutte og gå min vej ud af stuen. For det er naturligvis fuldstændig “hemmeligt”, at hun sover i sofaen om natten.
Så ved I det.