Tags

, ,

Bus 220 på A-7 på vej til Fuengirola Bus 220 på A-7 på vej til Fuengirola[
Den vej skræmmer mig rigtig meget. Man må køre 80, men det tager ingen tilsyneladende notits af. De lægger begge skilte i vejsiderne sammen og kører mindst 160. Lastbiler og busser følger trop.
Indfaldvejene er farlige som et ondt år og der er kun to spor. Det gælder også afkørslerne, hvor man helst skal beholde farten når man stiger af for ikke at få en bil op bag i.
Skønt der er samme skrappe regler for spirituskørsel som derhjemme, lader det ikke til, at det har samme virkning, for slet ikke at tale om folk på stoffer.
Det værste i mine øjne er imidlertid at folk taler i telefon, smsèr med livet som indsats, for slet ikke at tale om de uskyldige børn på bagsædet eller medtrafikanter.
For at det ikke skal være løgn, så jeg buschaufføren i bus 220 sidde og tale i mobil.
I den forbindelse kan jeg slet ikke forstå EU. Med den megen harmonisering, kunne man da godt overholde de samme færdselsregler og håndhæve dem.
I Spanien som er så fattig, kunne man bestemt sænke udgifter til hospitalsophold og begravelser, hvis man gjorde noget ved trafiksikkerheden hernede.
Vejen kaldes dødruten og hver fredag når den lokale avis er på gaden, går det op for en, at der er noget om snakken. Den ene ulykke efter den anden skrives der om.
Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med at dansk politi, er gået igang med at finde de uopmærksomme trafikanter, gid de ville gøre en lignende indsats her.