Tags

, , , ,

Eksklusiv Flamenco Shop Marbella - siesta? åbningstider?

Eksklusiv Flamenco Shop Marbella – siesta?
åbningstider?


Så har “barnet” fået navn, vi har begge to voksne en meget alvorlig lungebetændelse. Muligvis kombineret med kæbe-, bihule- og pandehulebetændelse. Hvilket forklarer ørepine, tandpine og hovedpine. Man kan jo ligeså godt gøre det grundigt, når først man går igang!
Det er en god forklaring på kort lunte, dårligt humør, lav energi og meget mere.
Nå! det berettiger ikke til og hjælper ikke, at ligge i sengen i 32 graders varme, selvom vi ind imellem fryser.
Derfor blev skolen naturligvis passet og efterfølgende blev den lokale bus brugt til en tur til Marbella.
Jeg skal helst finde una falda til at danse flamenco i inden mandag eftermiddag.
Det ser sindsygt ud, at jeg danser rundt i flamenco sko, short eller en lårkort nederdel. Det er slemt nok at mine fødder og ben vender til venstre når de andres vender mod højre og at mine armen snurrer som vinger på en løbsk vindmølle, når de stilige damer har armene hævet i smukke buer over hovedet. Min danselærerinde er helt klart fyldt med humor og hun kan godt se komikken, men nu har jeg brug for at gemme benene lidt, så kun fødderne kommer til syne.
Desværre for mig, kommer jeg ofte for sent. I den forstand at jeg glemmer at der findes noget der hedder siesta mellem kl. 13.30 -17.00.
Sådan gik det også i dag.
Først gik turen til det lokale turistbureau, hvor en engelsktalende herre mente jeg bare kunne gå i et supermercado. Da jeg så tvivlende på ham, hidkaldte han en kvindelig medarbejder. Hun vidste hvad det drejede sig om og gav mig adressen på en turistshop, hvor man forhandlede flamenco rekvisitter. Og til en rigtig flamenco butik.
Den første lå i den gamle by og havde åbent, men den billigste nederdel kostede 35 euro og var helt klart ikke et fund til de penge.
Da jeg endelig fandt butik nummer to, kunne jeg stå savlende udenfor en butik, der virkelig vidste hvad det drejede sig om. Der var lukket. Formentlig på grund af siesta, men, men…. på den anden side, stod er intet om åbningstider. Så det kan være som vinden blæser og når ejeren gider opholde sig der.
Nå! det må nok prøves igen i morgen. Alle gode gange tre.