Tags

, , , ,

I dag er der en måned til juleaften og vi sidder i fuld sol og over 25 grader. Før i Tiden bekæmpede man pirater fra Balcòn Europa nu nyder man udsigten.

Der er sus i skørterne når "mit" dansehold går på scenen.

Der er sus i skørterne når “mit” dansehold går på scenen.


Lørdag forsvandt varmen totalt fra Det Lille Hus ved Havet, ingen varmt vand at vaske sig i eller vaske op i. BRR!
Heldigvis kom Katja og Molly og hentede mig og turen gik til julemarked i Marbellas Kongrespalads.
Det skal lige tilføjes, at der ikke er meget palads over det sted. En slidt og forvokset, gammel gymnastiksal kommer sandheden nærmere.
Imidlertid var vi så heldige at der var optræden og til vores overraskelse, var det det gode dansehold fra Elviria, der med min danselærerinde gik på scenen.
Tak for kaffe, hvor var der sus i skørterne og skønt det er store damer og kraftige mænd, så kunne de både trampe og svinge sig.
Molly var målløs og dansede med, det bedste hun havde lært, foran scenen. Hun var ikke til at rive væk og vi måtte nyde alle numre.
I dag gik turen til Nerja for at se Cueva De Nerja. Solkystens måske mest spektakulære attraktion. Hulen strækker sig som et rør ned i underverdenen og er 800 m lang og indeholder verdens formentlig længste stalakit på 70 m.
Vi gik igennem 4 områder: Sala del Belèn, Bethelem-salen. Så fulgte Sala de la Cascada, Vandfaldssalen, som i sin tid udgjorde bunden af en sø. I midten var der en enorm drypsten 20 m lang og 8 m tyk. Næste afsnit kaldes Sala de los Fantasmas, Spøgelsessalen, der har fået sit navn efter de grønlige, svagt fosforscerende klipper. Sidste sal var Sala del Cataclismo. Katastrofesalen, som indeholder den allerstørste drypsten 49 m lang og med en diameter på 18 m.
I hulen er der fundet vægmalerier som menes at være 20.000 år gamle.
Til Katjas store fortrydelse så vi ikke et eneste vægmaleri.
Molly var betaget, men ville selv gå og af angst for at hun skulle snuble og trille ud i dybet, gik vores tur i hulen meget hurtig og for det meste med hende på armen eller et fast greb i hænderne. Naturligvis til hendes store utilfredshed. Hun kan selv – hvis nogen skulle være i tvivl.
I byen Nerja spadserede vi i pragtfuldt vejr til byens mest interessante sted: Balcòn de Europa. En stor rund udsigtsterrasse bygget på en klippeafsats og med en flot udsigt ud over Middelhavet og Sierra de Almijara.
I udkanten af den gamle by fandt vi en restauration hvor de lokale spiste søndags frokost og her fik vi en dejlig paella med rejer, blåmuslinger, hjertemuslinger og kylling. Mætte af mad og oplevelser gik turen hjem i dejligt solskinsvejr – en måned til juleaften.