Tags

, , , , ,

Hundeskoven - tænk engang, her mødes en masse hunde og leger sammen, medens deres mennesker står og drikker kaffe og går en lille tur.

Hundeskoven – tænk engang, her mødes en masse hunde og leger sammen, medens deres mennesker står og drikker kaffe og går en lille tur.


Der er taget huld på tilværelsen som hunde- og teenagerpasser i en købstad i Nordsjælland. Det første jeg blev introduceret til var Hundeskoven. Her mødes en masse mennesker med deres hunde. Hundene slippes løs og leger med hinanden, medens menneskene drikker fælles kaffe, snakker og går en lille tur eller to i den indhegnede hundeskov.
Jeg fik godbidder i lommen og måtte øve mig i at få hunden til at sidde, gå pænt på sin plads ved min venstre side og i det hele taget træne i at kalde hunden til mig.
I morges skulle et nyt træningscentret afprøves. Det er interessant, hvor forskellig publikum er. Her til morgen var der ingen tvivl om, at flere af kvinderne var rigtige landbokvinder og de var seje. Der stod jeg lille bymus og måtte sætte vægten på maskinerne ned, hver gang jeg skiftede plads i den omgang cirkeltræning, jeg deltog i. Jeg har en stor opgave for mig, hvis jeg skal blive lige så stærk som dem.
Derefter gik turen til den lokale Irma. Jeg er imponeret. Hold da op hvor var den fin og havde mange lækre sager. Der kan min lokale butik godt glemme at følge med. Der blev købt ind til jordskokkesuppe med æbleknas og perlebyg.
Køkkenet blev vasket ned, spansk blev trænet og frokosten indtaget inden en horde af fnisende teen-angerpiger indtog hjemmeboligen og støjende larmer rundt i hytten. Det er jeg slet ikke vant til og nu forberedes jeg på, at jeg ikke kun skal køre mine egen hestepige til ridning, men have en eller flere med.
Gys! det bliver koldt at stå der og fryse, medens de unge damer strigler og lægger saddel på og gentager det hele når krikken skal tilbage i boksen.
Jeg mindes mine frysende, kolde og af og til våde eftermiddage ved fodboldbanen, når min yngste gav den som Michael Laudrup. Godt det er et overstået kapitel i mit liv. Jeg misunder ikke forældrene al den bringen og henten til forskellige sportsarrangementer. Dage der hakkes i stykker og tærer på de hårdtarbejdende forældre med lange arbejdsdage, indkøb og madlavning. For slet ikke at tænke på at forældrenes behov sættes til side, indtil de segner om aftenen måske foran tv, ude af stand til at rejse sig og fortage sig noget fornuftigere end at glo på de kedelige programmer.
Det er en stor fordel ved at være bedsteforældre, at vi kun skal vikariere i disse situationer – synes jeg i hvert fald.