Tags

, , , ,

Jeg har ingen billeder af Edith Piaf - ingen sammenligning.

Jeg har ingen billeder af Edith Piaf – ingen sammenligning.


Kirsten Siggaard, som jeg aldrig har oplevet live før, spiller og synger Edit Piaf. Og det gør hun blændende godt. Hun kan opleves på Stærekassen til og med den 31. januar.
Vi er vidne til hendes forsøg på at redde sin gode ven og ejeren af Olympia i Paris, der er kriseramt. Hun lever på lånt tid efter adskillige hospitalsophold, hendes krop er svækket og hendes tilstand kritisk.
Kirsten Siggaard synger aftenen igennem en lang række af Edith Piafs fantastiske sange på dansk og alle minderne vælter frem.
Det er med stort vemod, jeg tænker på at denne kvinde levede et så stærkt liv med misbrug, kærlighed, sorg og alligevel kunne synge få fuldt og helt. Hun stod ved sit liv, hvor svært det end var og levede måske netop det stærke liv, fordi hun ikke var bange for at mærke de store følelser. Måske var det netop også det der gjorde at hun var sine sange og vi husker dem, fordi de rørte og ramte os.
Man mærker man lever, når man når helt ud i sine følelser og man lærer noget om livet.
Men tag varmt tøj på, der var iskoldt i teatret og først nu er mine tæer ved at tø op.
Nå! i morgen aften har jeg måske sandaler på, hvem ved?
Nu skal det i hvert fald blive dejligt at se dyner og putte sig inden vækkeuret – i mangel af en hane – kalder op til en ny dåd. Det kunne ellers være flot med sådan en smuk brun og stolt hane på natbordet, der stod og galede hver morgen. Men mon man kunne indstille den til at holde bøtte de dage hvor man gerne ville sove længe. HM!