Tags

, , , ,

Mit hjem er fortsat fyldt med de smukkeste buketter.

Mit hjem er fortsat fyldt med de smukkeste buketter.


Som det madøre jeg er, fik jeg i dag en meget dejlig og overraskende fødselsdagsgave.
Ester havde bedt mig til frokost, udsovet og efter en omgang træning cyklede jeg glad og fro til hendes adresse. Men nej! Jeg skulle ikke tage jakken af, vi skulle straks ud.
HM! Afsted med tog og Metro til restauration Radio på Julius Thomsens Gade.
Udefra ikke noget at snakke om, men indenfor indbydende og ved et bord til vinduet med godt lysindfald, blev vi budt velkommen med et talende menukort. Der var ikke noget på skrift. Vi kunne vælge mellem 5 retter til kr. 100 stykket eller alle 5 for kr. 400.
Sultne valgte vi begge 5 retter, heldigvis nåede jeg at ombestemme mig og nøjes med tre. Og hvilke tre!
Det var en madoplevelse – en af de bedste jeg har haft. Kun husker jeg to andre der er kommet op over eller på niveau med min oplevelse i dag.
En herlig lille appetitvækker – jeg har glemt hvad det var, men vist nok en slags svampecreme på knækbrød. Nok til at sætte alle smagsløg i alarmberedskab – det smagte af mere.
Ret nummer to var torsk i kartoffelcreme med sprøde løg og….. Så lækker, så lækker. Blødt, blidt, sprødt og dog fyldt med smag. Hvidvinen passede udmærket hertil.
Min ret nummer to var kylling, med en slags sorte bær, som jeg ikke kender, men som giver en fyldig smag når man bider i dem og efterfølgende en vis tørhed. Kyllingen var enormt saftig og suppen eller lagen – skøn, skøn.
Til sidst en svensk ost med kompot. Fremragende afstemt.
Jeg må huske at fortælle, at en stor kurv med dejligt brød og lækker cremet smør, hele tiden stod på bordet og kunne bruges til at søbe de sidste dråber på tallerknen op.
Åh! jeg bliver helt sulten igen. Jeg bliver også så glad når mad laves på den måde. Det gør noget ved kroppen, det er fuldstændig, ren forkælelse.
Hvorfor give penge ud til elendig restaurationsmad, når man kan spare sammen til sådanne måltider?
Vi fik talt igennem og blev næsten sat på porten. Det var absolut passende, resten af samtalen kunne vi tage i toget hjem. Griner, når først tøser kommer i gang og såvel udenrigs- som indenrigspolitik, skal have en omgang og der skal ske en up datering siden sidst, går timerne hurtig.
Der er kun en eneste lille klage og det er, at vi manglede en tallerken til at lægge vores brød på. Det kunne vi have bedt om, men sansede det ikke før vi faktisk skulle gå og blev klar over, at det var et savn vi begge havde følt. Og for mig en bedre stol eller en pude. Jeg er øm af at sidde så længe.
Tak for mad Ester. Det har været en skøn dag.
Hvis I får lyst til at forkæle jer selv, så tjek restaurationradio.dk

Advertisements