Tags

, , , , ,

Kirsebærimperiet på Christianshavn rummer en velbevaret hemmelighed.

Kirsebærimperiet på Christianshavn rummer en velbevaret hemmelighed.


I den smukke og velbevarede Heering Gaard på Christianshavn, hvor den velhavende familie Heering engang producerede den berømte danske kirsebærlikør, gemmer der sig i dag et bank museum.
Bygningen ejes af Nordea Fonden og rummer et lille Bank- og Sparekassemuseum fra 1800-tallets bankvæsen. Der er åben om onsdagen kl. 13.30 til 16.00. En 82.årig tidligere bankmand, som bappede på sin cerut lukkede mig ind, og herligt flirtende med mig, viste han mig rundt og fortalte om det lille museum. Jeg var især optaget af historien om iværksætteren og grundlæggeren den foretagsomme C.F.Tietgen, hvis kontor rummes i museet. Her ligger gamle pengesedler i bundter, nydelige protokoller med sirlig håndskrift, stempler, skrivebordslamper med grønne skærme og en gammel telefon.
Jeg ville også gerne have været op af den smukke smedejernstrappe til lokalerne med lysekroner og stuklofter, træreoler fyldt med gamle lovbøger og hemmelige døre. Men jeg måtte nøjes med at stige ned i Heerings gamle kælder og nyde synes af de gamle fade som i sin tid har rummet den lækre likør, som selv dronning Victoria kunne lide.
Og hvor ville jeg gerne være en af de heldig som havde en lejlighed i det solbeskinnede baghus. hvorfor kender jeg ikke fandens Oldemor eller har lignende andre forbindelser?
Den oplevelse skulle I tage at give jer selv og bagefter en spadseretur i det spændende og historiske kvarter.
Og vidste I også at Singapore Sling laves af Cherry Heering? Nej vel!
Her kommer opskriften, så kan du selv tænke dig til Singapore og Raffels Hotel og den lange bar, hvor jeg faktisk selv har drukket den berømte drink:
3 cl. gin, 1,5 cl. Cherry Heering, 0,75 cl Cointreau, 0,75 cl Dom Bènèdictine, 12,9 cl anasjuice, 1,5 cl citronsaft, 1 cl Grenadine og et stænk Angostura bitter.
Skål!
De fine gamle fade findes endnu.

De fine gamle fade findes endnu.

Reklamer