Tags

, , , , ,

24 grader i solen den 22. marts. Køligt i skyggen.

24 grader i solen den 22. marts. Køligt i skyggen.


Never ending story.
Malaga lufthavn er Spaniens 4. største og har mere end 12 mio. passagerer om året gennem sikkerhedskontrollen.
Nu har man kendt 14 betjente fra Guardia Civil skyldig i at bede om og modtage bestikkelse fra passagerer, som medbragte ulovlige genstande gennem sikkerhedskontrollen i Malaga lufthavn.
Efter scanning af de rejsendes tasker, opsøgte betjentene passagerne i afgangshallen, hvorefter de tilbageholdt dem i et aflukket rum. Men i stedet for at konfiskere de illegale varer, blev de rejsende afkrævet penge eller gaver, inden de fik lov til at fortsætte deres rejse. Sommetider bildte de endda de forurettede passagerer ind, at noget af deres rejsegods var forbudt for dernæst at forlange bestikkelse for at lade dem gå.
Det viser billeder fra lufthavnens overvågningskameraer.
Nævningesagen, der er Malagas længste nogensinde, har varet en måned og en dag.
Retten har endnu ikke oplyst, hvornår der bliver afsagt dom i sagen.
Et vidne fortalte retten, at det var almindelig kendt, at man kunne bestikke lufthavnens politi med en 50 euroseddel.
Sådan kan man læse i bladet Danesa i marts måned.
Det positive er at der bliver gjort noget ved det. Det negative er, at det ikke kun er i lufthavnen at Guardia Civil er en rådden affære. Mon ikke rigtig mange af de ledende indenfor det korps stadig har dybe rødder i Franco regimet og tror de med magt og korruption fortsat kan styre en hel del i det her land.
Ellers fryder vi os i dag over vejret, som fortsat er meget forårskåd og skønt. Vi brugte et par timer på at spadsere til legepladsen i “skoven” og lege.
Jeg kan betro jer, at jeg får mit legebehov dækket. Det sørger Molly for fra hun slår øjnene op til hun lukker dem igen.

Reklamer