Tags

, , , ,

På galleri og se ny kunst.

På galleri og se ny kunst.


Det er altid sjovt at gå på opdagelse og i den henseende har dagen i dag været god.
For det første tog jeg bussen til Marbella busstation. det viste sig at være en pæn stor station med muligheder for at skifte til andre retninger og endelig den store fordel, at bussen holder kort efter Mollys vuggestue. Det betyder at jeg i en snæver vending kan både aflevere og hente hende igen med bus. det er trygt at vide.
Således så jeg også en ny del af byen med parker og pladser.
Spadserede forbi Mollys vuggestue på vejen tilbage og så den lille trold på legepladsen. Jeg legede flue på en væg og betragtede hende, medens hun fandt en temmelig stor tohjulet cykel med støttehjul. Det var ingen hindring, hun havde helt styr på hvorledes man kom op på den og hvad der skulle ske.
Motorisk er hun helt i top. Nu ville det være herligt hvis sproget også snart kom lidt mere på plads, så nogle af frustrationerne kunne elimineres.
Det lykkedes endvidere at besøge Red Penguin galleri, som meget ofte omtales i den lokale avis SUR. Dels fordi de ofte skifter udstillinger, men også fordi de åbenbart er gode til at finde nye og moderne værker. Både fra private, men også fra museer.
I tilknytning til det lille galleri, lå der en udmærket cafè, hvor et pænere udsnit af spanske mænd i jakkesæt fik tiden til at gå med forretningssnak og kaffe. Det gjorde jeg så også.
Derefter gik det ned af strandpromenaden med udsigt til det glitrende hav, den begyndende strøm af turister og det utal af cafeèr og restaurationer som ligger her.
Mødte Katja i “hendes” lille butik og fik hils på de søde spanske damer. Købte vildt ind en MaxMara jakke, som Katja havde fundet til mig og som jeg nu forstår er et vildt fint mærke. Fine nye bluser i pastelfarver, som passer godt til de nye busker jeg har investeret i. Sidst, men ikke mindst en skøn hvid, italiensk bluse. Sommergarderoben er fixed – pris i alt 215 kr.
Jeg holder meget af at gøre den slags kup.
Skønt termometeret her til eftermiddag igen viste 24 grader i solen, er vinden blevet kold og i skyggen fryser vi, hvis vi ikke tager trøjer og lange bukser på.

Reklamer