Tags

, , , ,

To som elsker hinanden.

To som elsker hinanden.


Det er skyet og koldt, max. 14-15 grader. Bjergtoppene er forsvundet i grå og sorte skyer, som hænger lavt og varsler regn.
Det blæser, men mest oppe i vores højde. Når vi går tur og befinder os tæt på jorden er der læ og lune.
Emma og jeg begyndte dagen med at plukke vilde blomster i parken. Det er så smukt med vilde buketter i vaserne. Meget mere dekorativt end købebuketter.
Molly skulle have en hjemmedag, så hun og jeg tog regnfrakker på og spadserede ud for at se til hestene. Dem kunne vi kigge på længe og bagefter brugte vi en hel time på legepladsen.
Jeg havde glemt, at jeg havde regnfrakke på og susede, derfor med lynets hast ned af rutchebanen. Op og ned mange gange, godt man stadig er gesvindt og har lidt kræfter tilbage.
Dernæst gik turen ned til stranden, hvor vi drak kaffe i en strandbar med en sur og arrogant tjener. Af og til mødes man af disse fuldstændig modbydelige typer og jeg forstår dem ikke. Jeg mener, jeg forstår ikke, at de ikke er bange for at blive arbejdsløse i et land uden arbejde, når de opfører sig så grimt overfor kunderne, enten det nu er i en bar eller i et supermarked.
Vandet så dejligt ud og folk er igen begyndt at gå ture på stranden. Ikke så mange turister, men de fastboende udlændinge, der begynder at kommer ud af deres huse og nyder både panoramaet og luften hernede.
Nu sover tøserne til middag og jeg har en fredlig stund til at skrive og læse.
I den engelske udgave af SUR, er der en stor artikel om at hver tredje spanier er involveret i sort økonomi. Enten ved sort arbejde eller ved at købe sorte tjenester. Nå! politikerne og embedsmændene er nogle af de værste, så det er svært, når man ikke har nogle gode rollemodeller og ikke har lyst til at betale skat ned i korrupte lommer.
Der er også et billede af vores blåballon demonstration i Malaga. Katjas spansklærer fortalte, at det er svært med demonstrationerne hernede. De progressive kræfter har nemlig svært ved at finde fælles fodslag og nogle gange ender demonstrationerne voldeligt, som i Madrid forleden. Derfor batter protesterne ikke rigtig endnu.

Advertisements