Tags

, , ,

Novra! en stor pige, det er interessant.

Novra! en stor pige, det er interessant.


Kan i huske det? Når vores små piger eller drenge i den grad så op til de lidt større piger og drenge. Molly taber næse og mund og går helt i stå, når hun møder store piger. Hun sluger dem med øjnene. Som i dag, hvor det øsede ned og vi måtte finde en indendørs oplevelse. Det endte med at blive akvariet i Belamadena, ikke noget at råbe hurra for – slet ikke når man har været der.
Molly brugte tiden på 3 ting: At glo på store piger, at glo endnu mere på lidt større piger og en enkelt dreng som pludselig talte dansk, som hendes mor og på “kantinen”. Fiskene, sneglene og krabberne var det lidt ligemeget med. Dem brugte vi måske 20 minutter på ud af de 2 timer vi strakte det til. Det blev vist det dyreste sted vi endnu har spist en madpakke.
Det lysnede lidt på vejen hjem og efter ca. 1½ times middagssøvn steg humøret mærkbart og vi kunne i rimelig afslappet tempo gå til en restauration, som vi havde besluttet at spise på her til aften.
Der gik ikke lang tid før den stakkel mor svedte og gik røde knopper, truede af den unge dame og til sidst gik udenfor, for at få sig en smøg. Vi andre kunne tage det helt roligt. Molly opførte sig faktisk eksemplarisk i to stive timer i forhold til, at hun kun er to år og det ikke er hendes favorit beskæftigelse, at sidde fastspændt i en høj stol og spise mad.
Ungen bestilte kartoffelmos og kylling – eller mor gjorde – det blev ikke spist. Vi andre derimod gjorde os til bedste, jeg med skønne muslinger og lamme lever. Min dejlige datter med noget thai mad og indbagt fisk. Vores første glas hvidvin i 2 uger, det gjorde os lettere overrislede og en skøn, skøn dessert fuldendte aftenen.
Nu har vi set Barneby, som er helt forkert, fordi det ikke er “gamle” Barneby. Men “gamle England” er alligevel fasinerende at lytte til og se på.
Nu er vi trætte og orker ikke mere.

Advertisements