Tags

, , , , ,

Forsøger at være taknemmelig og positiv

Forsøger at være taknemmelig og positiv


Er dybt taknemmelig for de gode uger jeg har haft i Spanien med barn og barnebarn. Taknemmelig fordi de rummer mig og giver anerkendelse. Taknemmelig fordi jeg har en søn som gider hente mig i lufthavnen, arrangere at vi får brunch inden, jeg skal hjem til et tomt køleskab og ovenikøbet helt seriøst fortæller mig om sine planer og oplevelser på en ligeværdig måde og jeg også får lov til, at give udtryk for mine refleksioner. Taknemmelig for at fange min ældste datter på telefonen og lige få en kort up date på hendes situation.
Træt fordi jeg skulle op ca. kl. 03.00 i nat for at tage en taxa til lufthavnen, hvor jeg skulle være kl. 05.00 blot for at sidde i et fly, der blev mere end 1½ time forsinket.
Træt fordi jeg skulle gennemgå post og næsten synes det kræver en hel kontordame, at bestyre et singleliv med overgang til pension, slut på efterløn, skat, ATP, budgetter, regninger, beboergeneralforsamling med vigtige punkter på dagsordenen, møde i banken og meget, meget mere.
Trist fordi der ligger masser af læsestof, som burde læses grundigt og ikke mindst tages stilling.
Tages stilling til Amnesty`s seneste brev om vold mod piger og kvinder i Nepal. Piger som giftes bort i en alder af 12 år og som tvinges til at få børn i en meget unge. Kopila blev tvunget til ægteskab med en fremmed mand, da hun var 17 år. Kort tid efter fik hun sit første barn. På bare seks år fødte hun fire børn. 12 dage efter sin fjerde fødsel, huggede hun brænde. Hendes mand kom ud og forlangte vand og de kom op at skændes. Han gennembankede hende. Nu ved hun ikke om hendes livmoder faldt ud, fordi hun huggede brænde, eller fordi hun fik tæsk. Hun kunne hverken stå oprejst eller sidde. Når hun nyser falder hendes livmoder ud. Hun tør ikke gå til lægen med sine forfærdelige smerter i underlivet efter mandens mishandling. Sidste gang hun forsøgte tæskede han hende igen. I dag lever hun i et smertehelvede og alligevel tvinges hun til sex og får bank, hvis hun nægter.
Eller historien om Phwe Yu Mon som kæmper for demokrati, menneskerettigheder og sociale forandringer i Myanmar. Skønt der er sket forandringer i Myanmar lever mange familier på gaden, børn kommer ikke i skole. Store virksomheder stjæler bøndernes jord fordi de ikke har et retsmæssigt skøde, fortæller Mellemfolkeligt Samvirke.
TV som berettiger om vores Folkeskole og den reform, som blev tvunget igennem og som jeg helt sikkert føler dræber engagement og initiativ hos lærerne og dermed går ud over børnene. Ideologi og besparelser, pakket ind i politisk pis og papir. URGH!
Ellers er her helt stille. Det er underligt, at være alene igen – nu skal der soves. Soves på den hovedpude, som jeg læser i Søndagsavisen, at jeg burde vaske mindst hver 2. måned. Suk! Det må jeg så gøre, hvis jeg ikke vil dele hovedpude med mider og deres ekskrementer.

Advertisements