Tags

, , , ,

Alle børn i verden fortjener en god opvækst.

Alle børn i verden fortjener en god opvækst.


Det var rigtig dejligt at få sat ansigter på de ildsjæle der arbejder for og i Verdens Børn. Det skete på generalforsamlingen på Frederiksberg i dag og jeg tudede næsten af rørelse, da repræsentanter for de forskellige børneprojekter i Indien og Bangladesh fortalte om deres seneste oplevelser derude.
Det er som før omtalt en lille organisation, men gennemsigtig og gennemsyret af mennesker som brænder for deres arbejde og gør det fuldstændig frivilligt, hvorved alle pengene går til de børn vi gerne vil hjælpe. Korruptionen har ikke en chance her og mennesker som arbejder for egen vindings skyld, ser man ikke skyggen af.
Til gengæld ser man glade børn og lokale ledere af en støbning, som man skal lede længe efter i vores moderne samfund. I den danske del af organisationen blev jeg rørt over, den megen refleksion og etik, der er omkring arbejdet og hvad der skal blive af børnene når de må forlade skoleprojekter og skolehjem omkring deres 16. eller 18. år.
Opfindsomheden kender ingen grænser. En havde bagt skønne kransekager, som blev solgt til fordel for projekterne. En solgte smukke, friske tulipaner og så var der de mest fantastiske perlekranse, lavet af papir fra et af projekterne.
Ikke underligt, at vi højrystet sang med på:
“Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyancinter
og bringe dem til èn, som jeg har kær.”
Men helt vår er det bare ikke. Jeg har naturligvis netop mistet min hue og mine handsker og det var ørepinevejr, at cykle rundt huen hue.
Av! Av! og man bør ikke cykle rundt uden handsker endnu, skulle jeg hilse og sige. Hænderne snurrede fælt og skulle i koldt vand ved hjemkomsten.
Skulle I få lyst til et fadderbarn, så kig på http://www.verdensbørn.dk
Det er ren win win. I betaler og trækker det fra i skat og et barn får skolegang, tøj på kroppen, tag over hovedet og mad i maven.

Reklamer