Tags

, , , ,

Vaskedag i socialt boligbyggeri anno 2014

Vaskedag i socialt boligbyggeri anno 2014


Hvad laver du, bliver jeg fortsat spurgt? Underforstået hvad kan man få tiden til at gå med, når man ikke går på arbejde? Nogen spørger, fordi de gerne selv vil have inspiration til en forestående pensionering eller anden for for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Andre spørger fordi de er nysgerrige efter at vide, hvad netop jeg fordriver tiden med og ikke kan få mit nuværende liv til at hænge sammen med at en meget aktiv kvinde, pludselig ikke er aktiv mere, i hvert fald ikke synlig og måske heller ikke anerkendt aktiv. For det er jo rigtig, jeg er ikke blevet frivillig socialmedarbejder i noget som helst. Jeg maler ikke billeder, skriver bøger eller spiller musik – i det hele taget, er jeg holdt op med at sætte fingeraftryk på verden.
Mit eget lille private oprør måske? Jeg har været så aktiv og social hele livet – nu er jeg vist nærmest asocial, eller?
Og helt ærlig, jeg kan godt gå rundt og have lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke knokler rundt i alle mulige og umulige foreninger med en fyldt kalender, som da jeg var på arbejdsmarkedet. Og jeg reflekterer konstant over om dette driverliv er meningen med tilværelsen? Og om jeg på denne måde bliver – læs, er – alt for selvcentreret og egoistisk ved konstant at have fokus og udgangspunkt i min egen navle.
Når det er sagt, så nyder jeg sådan min “frihed”. At jeg ikke er afhængig af noget og nogen. At jeg ikke mere er ansvarlig for andre end mig selv. Følelsen af ikke at eje noget, men f.eks. bo til leje og kunne opsige sin lejlighed med en måneds varsel og flytte mig. Jeg skal ikke mere gå nervøs rundt for om jeg kan sælge min bolig, komme derfra uden gæld eller finde noget nyt og passende. Egentlig vil jeg gerne flytte, men jeg behøver det ikke.
Jeg kan stå op og gå i seng når det passer mig. Jeg skal ikke noget til en bestemt tid. Det betyder ikke, at jeg ikke står op og nogle gange tidligt op. Men jeg læser i sengen med god samvittighed hver aften og slukker lyset, kun af hensyn til mig selv.
Jeg spiser når det passer mig og hvad jeg har lyst til. Det betyder ikke, at jeg ikke kan savne nogen at lave mad til eller dele måltider med. Men jeg nyder også, at jeg kan tage hjem fra byen når det passer mig, jeg skal ikke skynde mig hjem for at lave mad til nogen. Hvis jeg ikke gider købe ind i dag, kan jeg bare gøre det i morgen eller i overmorgen. Så kan det godt være den står på skyr med frugt eller endnu bedre, jeg får en god grund til at spise ude og det er i hvert fald billigere at spise ude alene end det er at spise ude og være to eller en hel familie.
Og så vasker jeg tøj, gør rent, støver af, vander blomster, læser avis, går i biografen og teater. Ser masser af kunst, hører spændende foredrag med kloge mennesker. Cykler rundt i naturen eller i byen og glor på folk. Rejser og kan ofte støtte ungerne med noget praktisk, hvis de beder mig om det, for jeg er ikke optaget af noget livsvigtigt.
Savner jeg noget? Ja en gang imellem savner jeg ham. En sag at brænde for. Savner at glemme mig selv og komme lidt i baggrunden.
Frygter jeg noget? Ja, mest at der skal ske mine børn og børnebørn noget ondt. At “vågne op” og opdage, at jeg har spildt min tid.
Jeg tror det er livets dilemmaer for unge som gamle – måske tager jeg fejl?

Reklamer