Tags

, , , , ,

Epilepsihospitalet Filadelfia tilbyder blandt meget andet rådgivning og konsulentbistand uden henvisning fra andre.

Epilepsihospitalet Filadelfia tilbyder blandt meget andet rådgivning og konsulentbistand uden henvisning fra andre.


Som tidligere konsulent for voksne med senhjerneskader ved jeg, at en hjerneskade ikke blot rammer den som har fået hjerneskaden, men hele familien. Og ikke mindst hvor svært det kan være, at “oversætte” skaderne og de behov der opstår overfor de myndigheder, hvorfra der er af og til findes hjælp og støtte.
At leve med et usynligt handicap er meget svært, at gøre synligt for andre.
I dag lærte jeg på Epilepsihospitalet i Filadelfia, at for epilepsiramte og deres pårørende er den evige angst for hvornår næste anfald slår ned som lynet og den forfærdelige fase med igen at genopbygge færdigheder og ressourcer, kan være totalt ødelæggende. Det pres og det stress det medfører giver mange mennesker en post traumatisk stress sygdom oven i hatten.
Når sygdommen rammer første gang, skal man lære at leve i “annerledeslandet”, som en mor skriver i et smukt digt om livet efter hendes barn havde fået konstateret epilepsi.
Meget kunne forebygges og kriser bearbejdes konstruktivt, hvis man kendte til den rådgivning der findes på Filadelfia. Rådgivningen og konsulentbistanden ydes såvel til den ramte, de pårørende, sagsbehandlerne i kommunerne, læger på hospitaler og ikke mindst til skoler og ungdomsuddannelser og disses vejledere.
Man kan henvende sig uden en henvisning fra andre myndigheder og også selvom man ikke er i behandling på Filadelfia.
Med kommunalreformen gik meget specialviden tabt. Det sker hver gang man decentraliserer og udliciterer. Men på Filadelfia findes der endnu ekspertviden.
Som gammel socialrådgiver bliver man vidne til historiens gentagelse. Så decentraliserer man, så centraliserer man og så inkluderer man og hver gang vender man det døve øre til indvunden viden og erfaring om hvad der virker rigtig godt og hvad der ikke virker. Trist og spild af ressourcer, men ikke mindst trist fordi patienten, klienten og borgeren kommer i klemme og risikerer at falde helt på gulvet.
http://www.filadelfia.dk
Udover oplevelsen på Filadelfia fik jeg i går lov til at se en film og høre en spændende oplæg ved sektionsleder Mette Blauenfeldt i Dansk Flygtningehjælp om hvorledes man udvælger kvoteflygtninge. Da måtte jeg knibe en tåre og det går igen helt hen over min forstand, hvor kolde politiske beslutninger, der styrer og bestemmer uskyldige menneskers skæbne. Og det er umuligt at fatte hvor ond mennesker kan opføre sig overfor hinanden.

Reklamer