Optakt til afsked

Tags

glæder mig til vi ses igen, intet skriveværktøj med på turen, kronjuvelerne er pudset, kufferten pakket og klar til afgang, lange bukser er skiftet ud med lange kjoler, vi forlader Dk og det dårlige vejr som truer

Eidsvolls skønne gemakker med håndmalede tapeter.

Så er kufferten igen fyldt op. Denne gang er der ingen vandresko, men stiletter med. De lange bukser er skiftet ud med lange kjoler og kronjuvelerne er pudset og glitrer i al deres stads.
Om snart skal vi bo ikke på en herregård, men på et stort skib, der er mindst lige så overdådig udstyret som de fineste saloner på et af de store byers berømte hoteller.
Min søster brummer lidt og gider ikke lege fin dame, men i dag fik hun alligevel lakeret tånegle og er klar til at gå på den røde løber ind skibet.
Jeg glæder mig til at være luksusdyr og spise lækker mad. Drikke vin og gå i teater hver aften.
Ikke mindst glæder jeg mig til at gå på opdagelse i de byer, vi skal besøge. Ganske vist har jeg været i de fleste, men det er faktisk rart, at kunne være lidt guide for min medrejsende og forhåbentlig, bliver det spændende indtryk vi begge får med os hjem.
Om lidt skal jeg vinke farvel til de smukke rød- og hvidtjørne som blomster så overdådigt udenfor mit vindue og måske er jeg heldig at rejse væk fra et truende skybrud og hagl så store som hønseæg.
Jeg har bestilt godt vejr, til jeg kommer hjem igen, så må I lide med det dårlige hvis det kommer, så længe jeg er væk.
Mågerne er gået i gang med at tømme skrallespanden nede på pladsen. Der er blevet grillet de seneste dage og der lugter sikkert af mad. Hvor er de dog store.
Lyset strømmer ind, for vinduespudseren har været forbi og det forandrer hver gang mit udsyn. Tænk, at kunne tillade sig den glæde, at have besøg af sådan en skøn mand en gang imellem.
Jo, jeg er en heldig pensionist og nyder det i fulde drag. Prøver at lagre mine oplevelser på den indre hard disken, så minderne kan tages frem, hvis der kommer skumle tider og det gør der jo som regel.
Intet varer ved, hverken det gode eller det onde.
Desværre har jeg endnu ikke fået skriveværktøj, jeg kan tage med på rejsen, hvilket betyder, at jeg ikke dagligt kan sende mine oplevelser hjem. Det er en skam, for jeg holder meget af at dele det, jeg ser, hører og erfarer i min hverdag her eller andre steder.
Altså nu en kort pause.

Reklamer

Forelsket i København!

Tags

Dr. Louises Bro i sommervejr, møde med en søn og en søster, skype med sit barnebarn, sommer og sol på plænen, Vin foran Torvehallerne

Alting er grønt og skønt overalt myldrer det med glade mennesker.

Man kunne mærke det, varmen og stemning, som har forplantet sig i hele byen og er i dens nerve.
Lige fra morgenstunden har menneskene smilet til hinanden. På min vej til træningscentret – god karma. Undervejs i træningen brede smil, opmuntring og positiv feed back.
Udsigt fra mit vindue til det grønne areal. Gamle som unge der ligger og sidder og slikker solskin. Snak med sød nabo på plænen, medens vasketøjet snurrer i kælderen.
Skyper med lille Molly, som vil have sin mor til at få mig ud af computeren og sidde i sofaen hos hende. Suk! Det ville jeg hjertens gerne.
Velkommen til sin lillesøster og med toget til møde med min søn, som har inviteret os ud. Det er en ekstra fornøjelse, at han inviterer sin mor og moster på middag. Jeg er ræve stolt. Glemmer telefonen og kommer i snak med to søde ungersvende foran Torvehallerne, medens vi pimper hvidvin. Verden er bare så lille og vi finder til slut ud af, at den ene unge mands kæreste kender min søn og på den måde får vi ringet til ham og fortalt hvor vi befinder os.
Det myldrer med mennesker, det er til at blive høj af. Videre til Dronning Louises Bro med rose` vin under armen og en rulle plastikglas. Det er sjovt at sidde der og kigge på mennesker og drikke vin og blive en anelse pjattet. Til slut må vi overgive os i jagten på et toilet og et sted at få noget at spise.
Ender med dejlig thai mad og god samtale. I aften er vi to gamle mod en ung, så vi klarer os lige til stregen.
Han griner og sender til slut de to gamle mostre hjem. Tak for en herlig aften søn.
Nu er vi hjemme og går snart til ro. I morgen skal kufferten pakkes med det nyvaskede tøj og turen går til Venedig, støvlen, Grækenland, Ismir, Istansbul, Dybrovnik og retur til Venedig

1814 Eidsvoll går over i historien

Tags

brødbudding med korianter, frokost i det grønne, hver aften inviterede kongen 12 mand til middag, mad og måltider er ofte kernen i engagerede samtaler, Rigsforsamlingen i Eidsvoll fik hver dag 2 måltider, sukat og appelsin, tatere og samer

Eidsvoll hvor 112 mænd skrev Norges første Grundlov. En herregår der aldrig glemmes.

Turens sidste tape gik til herregården Eidsvoll, der er berømt for her underskrev man for 200 år siden Norges Grundlov, en af de mest liberale i verden. Og her blev den danske prins Christian Frederik valgt til Norges konge. Ganskevist kun for en kort periode. For svensken ville ikke acceptere det, men affandt sig dog med at Norge havde fået deres egen grundlov og deres eget Storting.
Vi ankom i det vidunderlige sommervejr og gik os en tur i omegnen. Her fandt vi i nogle gamle bygninger en udstilling af unge kunstnere, som gerne ville minde om, at skønt Norge fik sin fine Grundlov for 200 år siden og indførte demokrati, så har nogle mennesker ikke altid oplevet det på sin krop. Taterne, samerne og et lille mindretal af et finsk folk fik først meget sent accept og anerkendelse.
Græsset var grønt, vandet fossede brusende afsted og gården Eidsvoll strålede i al sin nyerenoverede pragt i dag. Vi fik en herlig og levende rundvisning i de meget smukke gemakker hvor prins Christian Frederik boede. Vi så havesalen og “rigsdagssalen” hvor de 112 mænd indgik en aftale om indholdet i den nye lov og valgte kongen. Vi så spisebordet hvor loven blev underskrevet og kom en tur i køkkenet og hørte om den mad, der skulle produceres til de mange mænd i de 6 uger forsamlingen opholdt sig på Eidsvoll. Man mener der blev produceret ikke mindre end 12.000 portioner mad i køkkenet i kælderen.
Ejeren hr. Anker var ikke hjemme, da han lagde hus til grundlovens fædre, men opholdt sig i England. Hans hustru var i Købehavn og de to var ganske bestemt rige, men sikkert ulykkelige. I perioden fra 1811 til 1823 – tror jeg nok -mistede de 3 af deres 4 børn og endte med at gå konkurs.
Således igen belært om Anker, Falsen og Wegelands indsats for at demokratiserer Norge, kunne vi spise skøn medbragt frokost i det grønne.
Tak for nogle skønne, skønne dage i det smukke Norge samt kærlig og omsorgsful pleje.
Jeg blev afleveret i lufthavnen, blot for at vente på et meget forsinket fly tilbage til København. Men nu er jeg hjemme igen mæt og fyldt med skønne oplevelser.

Den berømte sal hvor de 112 mænd var samlet.
Det var faktisk Ankers balsal og den blev aldrig gjort færdig.

Oslo en by i store forandringer

Tags

elgsteg og tyttebær, en dejlig by med de smukkeste parker, Munch Museet skal flyttes, Omvisning i Stortinget, overalt blomster de smukkeste tulipaner, trikken og t banen

Munch s museum som nu skal flyttes ned ved siden af den nye opera.

Aldrig har jeg oplevet Oslo så intens som i disse dage. Vi er på farten fra tidlig formiddag til sen aften og det er meget spændende. Der er skudt nye smarte kvarterer i vejret omkring havnen, men når mine søde lokal guider viser vej, åbner der sig konstant nye smukke pladser, de smukkeste parker, gader fyldt med blomstrende tulipaner. Byen er oversået med skulpturer og springvand. Det er en sand fryd at færdes her i det varme vejr. I går mindst 20 grader – ja mere tror jeg.
Vi måtte forbi Gant og købe nogle sommerlige bluser for at holde det ud, men skønt fødderne kogte klarede vi den til 21.00 om aftenen, inden vi nåede hjem til den bedste elgsteg med tyttebær, jeg længe har smagt.
Dagen begyndte på Munch museet. Heldigvis med en film om han opvækst, ungdom og helt til hans alderdom. En fremragende film, som var et godt fodfæste for bagefter, at se det udsnit af han billeder som i disse dage er hængt op på væggene. Det eneste museum der er åben om mandagen og derfor velbesøgt, netop den dag.
Herfra gik turen gennem den smukke botaniske have til et chamerende gammelt område Grønland. I Asylet, et gammelt skolehjem m.v. fra 1760, hvor vi i gården ved lange borde og på bænke kunne indtage en velfortjent frokost.
Den mest interessante oplevelse var i virkeligheden, overraskelsen ved at opdage at Oslos Rådhus er så helt unikt dekoreret indevendig og salene og mødelokalerne så flotte. Det var en fornøjelse at stå der og tænke sig til overrækkelserne af Nobels Fredspris. Et hurtigt smut ind i Fredscentret blev det også til.
Vi nåede en kop dejlig kaffe på Karl Johan medens vi gloede på folk og sluttede dagen på Stortinget til en fin fortælling og beretning om den aktuelle jubilæumsudstilling.
overalt mørker man at byen udvikler sig. Der bygges og graves, så Kæbenhavn kan nøsten gå hjem og lægge sig.
Jeg vil allerede glæde mig til at komme tilbage og nyde de nye ting. Og så er T-banen og trikken meget, meget bedre udbygget en i København.

17. maj en grundlovsdag der går over i historien

Tags

17. maj på Grand Hotel, Falsen grundlovens far, Kager lavet som et norsk flag

En smuk 17. maj 2014 med norske kvinder og mønd i farverige bunad.

Åh! Hvilken fantastisk oplevelse, at stå op på en solrig og smuk 17. maj og tage til morgenmad med sine gode venner, hos deres børn, børnebørn og svigerbørn. Alle klødt i de smukke traditionelle bunad døtre som mødre og enkelte mænd i ditto.
Efter champagne, morgenmad og norsk kage i flagets farver gik turen med trikken til Karl Johan og jeg var heldig at komme helt ud i første række ret neden for kongeslottet. her stod vi på vores flade konvolutter og blev aldeles ømme i fødderne de næste fire timer, medens barnetoget gik forbi og musikkorpsene spillede og trommede det bedste de havde lært. Jeg er imponeret over at skolerne alle ser ud til at have så finde musikkorps, det findes ikke i Danmark.
Kongefamilien stod i alle fire klokketimer og vinkede fra balkonen og Dronning Margrethe i et vindue ved siden af og kiggede med.
Endelig godt solbrændte, svedige og trætte bevøgede vi os langsomt ned ad Karl Johan, der var så festlig klødt ud i norske flag og glade mennesker, mod Hotel Grand.
Vi skulle spise lunch her, sammen med familie. Aldrig har jeg set så overdådigt smørrebrød og aldrig har jeg fået så dyr vin til en frokost. Men hvor herligt. En kømpeoplevelse at sidde i Ibsens gamle smukke, historiske hotel og hygge sig med gode venner.
Ibsens kom hver dag på slaget og drak en øl og en snaps og læste aviserne meget omhyggeligt, inden han igen gik hjem. Det siges at folk stillede deres ur efter ham og af og til stillede sig op for at få en glimt af den bøse forfatter.
Trods ømme fødder gik turen tilbage gennem det nye og bagefter det midalderlige Oslo til Christian Magnus Falsen, grundlovens fars, grav.
Se det var en herlig oplevelse, som sjældent vil glemmes.

Jeg sætter min hat, som jeg vil.

Tags

fokus på et lille håndværkerfag, fortællingen om hatte og deres historie, Hatte gør dig helt speciel, www.danskemodister.dk, www.rundetaarn.dk

Modistens værksted.

Jeg holder meget af hatte, så meget, at jeg ville ønske, at damer igen skulle gå med hat når de gik ud. Det ville være festligt at kigge på. Der ville være grimme hatte, elegante hatte, sørgelige og sjove hatte og så alle de praktiske cykelhjelme vi kunne gemme i farvet skind, kulørte klude og meget andet.
Vi kunne bruge hattene som kommunikationsudstyr.
Se min hat! i dag er jeg i festligt humør. UH! i dag trænger jeg til et kram og et smil.
Men ikke engang mændene bærer særlig ofte uniformshatte- eller hatte der signalerer deres fag mere. Skorstenfejere, postbude, bagere og kokke. Men måske er det fordi mange fag ikke rigtig eksisterer mere. Tænk engang på hyrdindehatten. Hvem har ikke ønsket sig sådan en med indbygget solbeskyttelse og blomster – jeg har i hvert fald.
Og vi går ikke på Volden mere eller promaden, næ! vi sidder og ser Grand Prix.
Efterhånden er det kun Dronningen og prinsesserne, der har lov til at skeje lidt ud.
Men kan du som jeg lide hatte, vil jeg anbefale dig en tur til Rundetårn, hvor udstillingen Tusind og en hat befinder sig til den 15. juni.
Danske Modister og Hattemagere inviterer indenfor til en dejlig oplevelse af hvilket håndværk og design, der ligger bag de smukke, fantasifulde og grimme hatte.
Det er efterhånden et meget lille håndværksfag, hvis største produktion formentlig er teatre, kongehuse og andre helt specielle events.
Det er spændende om jeg i Norge i disse dage og især på 17. maj vil se en masse gamle og smukke konekyser. Jeg har mit kamera parat.
caption id=”attachment_1405″ align=”alignnone” width=”225″] Disse fantastiske hatte er fra Alice i Eventyrland.[/caption]

Oppe bag Norges Kyster, der bor…..

Tags

17. maj Grundlovsdag, 200 året for Norges løsrivelse fra Danmark, Norge verdens smukkeste land

Der findes ikke noget smukkere end at sejle langs Norges Kyster og se solen stå op

Nu er jeg tilbage i det land, jeg tror er det smukkeste i verden. Jeg har set mange smukke steder, men jeg bliver ved med at synes at Norge er fantastisk i sol og sne. det gør ikke nogen forskel – naturen er bare så dejlig.
Desværre har jeg endnu ikke fået taget mig sammen og få en pc at rejse med, så jeg kan skrive mine små rejseberetninger medens de opleves. Det skal der rådes bod på, for jeg holder rigtig meget af at fortælle om mine oplevelser. At dele dem med andre, er på en måde, at dele lidt glæde ud og det vil jeg gerne.
Jeg skal opleve 17. maj. Norges Grundlovsdag. I år er det 200 år siden de fik deres egen Grundlov og ikke længere hørte under Danmark.
De er rigtig gode til at fejre det og jeg glæder mig til at opleve det for første gang.
Desværre har jeg ikke sådan en fin egnsdragt, at tage på som min søde værtsfamilie. Men jeg har fundet en gammel nederdel fra en rejse i Sibirien. den er i det mindste håndbroderet og hamrende rød. Den skal nok lyse op i landskabet. Så må vi håbe de ikke tror jeg er kommet for at danse kosakdans eller aflevere enden optræden.
Jeg skal senere berette lidt om turen.

Går lykken i gummistøvler?

Tags

byrum, går lykken i gummistøvler?, indvielse af Vartorvs nye gård, Københavns bliver italiensk i solen, kronikkonkurrence, nye netværk og forventninger

Når solen skinner bliver vi fuldstændig italienske i København.

Information indbyder til årets kronikkonkurrence og skriver:” Det gode liv er et velbetalt job, et livslangt ægteskab og to-tre børn, der er kommet godt i vej. det gode liv er i gummistøvler. Eller er det? De fælles værdier, der definerer lykken begrænser i ligeså høj grad ideen og dikterer, hvad vi skal opnå for at blive lykkelige.”
Jeg kan slet ikke læse og forstå de sætninger. Jeg troede lykke var noget fuldstændig personligt, en følelse og en tilstand af rimelig kort varighed, opstået af noget unikt for den enkelte. Som f.eks. i morges da jeg som respons på mine hjertesuk over min manglende pc forståelse, fik ikke mindre end to kærlige tilbud om hjælp og for det tredje selv fixede sagen. Spørg mig ikke hvordan. PC`en var kommet på bedre tanker i nattens løb og havde ordnet sig selv. Da blev jeg så glad, lettet, taknemmelig og lykkelig over, at have så dejlige venner og være så heldig.
Det blev i øvrigt en dejlig lys dag. En overvældende glad stemning overalt i byen. Gader og pladser, parker og bolværk overalt sad der mennesker. Der blev snakket, drukket, øl, vand og vin. Sunget og spillet musik.
Jeg havde fornøjelsen af at være med til indvielsen af Vartorvs nye gård. Den smukke stenbrosbelægning og de dejligste lindetræer. Der sang, taler, lækre kager og andet godt. Sol og hygge omkring bordene.
Hvor er det dejligt med alle de smukke byrum, vi har i København. Ikke så mange hemmelige og intime som Vartorvs gård, men smukke og dejlige.
Senere mødtes jeg med en anden god ven ved Globen, De Berejstes Klubs hyggelige lokaler, for at høre en foredrag om højskole i Caribien. Måske ikke lige noget for mig, men godt at vide, at det findes og sjovt at tænke på, at det for nogle mennesker, lykkes at gøre deres fritidsfornøjelser til deres arbejde. Ikke at de nødvendigvis bliver rige af det, men de har det dejligt og nyder det.
Mest interessant hørte jeg om to nye netværk, som lød meget spændende i mine ører. Steder hvor mennesker mødes og diskuterer og lærer noget. Udvider deres horisont og får tilfredsstillet deres nysgerrighed. Deler erfaringer og inspirerer hinanden. Det vil jeg virkelig se frem til og håbe, jeg kan deltage i.

Hvad glemsomhed kan føre til.

Tags

afmægtighed er følelsen, hvem hjælper mig når den digitale verden bryder sammen?, hvor er pc ambulancen i akutte tilfælde?, min computer hjerne er stået af

Stadsgartneren i Brøndby har igen pyntet op.

Hvor har jeg gjort af min eksterne hardisk? Og hvorfor er der ikke nogen jeg kan spørge og hvorfor skal det være så indviklet.
Den er og bliver væk – hjælp, hvor er det irriterende.
Jo, den står der endnu, sådan rent fysik. Men hvor er den inde i min egen computer nu hvor jeg skal bruge den GR!
Jeg kan bruge timer her, næsten dage når noget ikke fungerer eller jeg har trykket på noget og glemt hvordan og hvad. Og så er der nogen der siger jeg ikke skal være så “knapforskrækket”, for man kan ikke gøre noget galt.
Det passer ikke! Jeg kan og hvem skal man så spørge????
Hvad gør de gamle, indvandre, handicappede og sådan nogle som mig, når alt til november bliver digitalt?
Jeg har bedt kommunen om jeg kunne komme på kursus, idet jeg også opdagede, der var andre ting jeg har rigtig svært ved. Jeg kan for eksempel ikke finde de offentlige dokumenter jeg engang imellem vil gemme fra Danmark DK. Jeg tror jeg gemmer dem og pist væk er de. I hvert fald kan jeg ikke finde dem.
Og det er også svært for mig at finde ud af at sende det offentlige dokumenter der skal vedlægges en ansøgning.
For slet ikke at tale om, hvad jeg kunne gøre ved min blog/hjemmeside og mine fotos.
Nå! det er småting i forhold til, at jeg nu har koblet halvdelen af min pc hjerne af og ikke kan finde den igen.
Det er som at stå og glo ind i en aflåst postkasse eller være låst ude af sin lejlighed.
Og hvor bliver jeg hjælpeløs af det.
Det er slet ikke sjovt og jeg bliver ked af det og afmægtig.
Tænk, at skulle gå i seng i det humør. ØV!

Seje gamle damer

Tags

gang i den, livsbekræftende og positivt, seje damer i svømmehallen, trekking i Peru, zumba

De findes overalt, de kvinder, på trekkingtur i 5000 meters højde. Til jazz ballet i indre by, i svømmehallen og til zumba.

Skønt jeg sikkert er lige så gammel, som størstedelen af de kvinder jeg møder og måske endda ældre end mange af dem, så opfatter jeg det ikke sådan og jeg studerer alle de gamle kvinder jeg møder, dels for at få en fornemmelse af hvordan den fysiske “afvikling” vil komme til at tage sig ud, men også det positive i hvad man kan blive ved med langt op i årene.
I svømmehallen kl. 07.00 om morgenen vrimler de øm ørene på mig. Dem der først skal til træning og bagefter hopper i baljen og svømmer i mange forskellige gangarter og bagefter når jeg glor på dem gennem saunaen glasdør og ser kvinder i alle mulige sjove og interessante former i brusebadet, inden de gør mig selskab i varmen.
Jeg må indrømme, at jeg beundrer dem. Deres sjove topmaver, skæve ben, store numser og hængebryster til trods. Eller ikke mindst derfor. Her bliver ikke skjult noget og de snakker og pjatter og udveksler nyheder og smaltalk.
Nogen af dem nøjes skam ikke med at svømme en gang om ugen. Nix! det er flere gange om ugen, måske endda hver morgen?
Og i morges gav de mig virkelig en overraskelse i mit motionscenter. Jeg havde meldt mig til zumba, hos en ny træner. Det skulle vise sig, at hun var ny for mig, ikke for en stor gruppe seniorer. Det var ikke små damer, jeg var kylling i det selskab. Men hold da op, hvor de kunne vrikke med for og bag og ryste det der er forrest. Jeg havde svært ved at få armen og ben til at makke ret, det havde de andre fået styr på.
Ind imellem måtte jeg lige snige mig til at hoppe lidt mindre for at iagttage hvad der foregik. Tak for kaffe, hvor var der gang i den. Og alle havde kæmpe smil på, da vi endelig var færdige og bluser var gennemvåde af sved.
Godt gået de damer. Sådan er det også på de fleste af de trekkingture jeg har været med på. Der er enlige damer over 70, som tager turen med op i 5000 meter i Peru og ikke bliver vasket i en hel uge.
Det er da tankevækkende, livsbekræftende og fantastisk.