Tags

, , , ,

Den  slags marker spreder solskin i mit hjerte

Den slags marker spreder solskin i mit hjerte

Inspireret af den skønneste Poul Dissing koncert med tekster, der smerteligt, kærligt og med tvistet humor blev sunget med så megen følelse, at det gik lige i hjertekulen.
Jeg kan ikke lade være at sætte et par stjålne sætninger sammen med et par af mine egne.

Hvad fik mig til at håbe, at du kunne rumme min frygt og min flugt?
Nu har din duft forladt min pude, der findes kun min tåres fugt.
Vi drak hinandens kys i sommerregn
Elskede under stjerners tegn
Vandrede altid hånd i hånd
Drømte hver for sig og fletted intet varigt bånd
Spildte i menneskelig uforstand og smerte
muligheden for et fælles hjerte.

Musikken, drengene – unge mænd i bandet leverede var utrolig fin, rytmisk og spændende. Der var en dejlig harmoni og en skøn respekt for den gamle trubadur.

Poul Dissings kærlighed til Grønland, ikke blot til naturen og kulturen, men især til det grønlandske menneske var en oplevelse, jeg sjældent vil glemme.

Tak gamle jaz for en dejlig aften, jeg har elsket dig siden min far forbød mig at lytte til dine sange i radioen for snart en menneskealder siden.

Reklamer