Tags

, , , ,

Socialborgmesteren i København med ryggen til og Dansk Socialrådgiverforenings formand på talerstolen.

Socialborgmesteren i København med ryggen til og Dansk Socialrådgiverforenings formand på talerstolen.


Nu sidder jeg med brændende kinder af den megen sol, jeg fik i Fælledparken og på vejen derind. Solen skinner fortsat dejligt og der er mange mennesker i parken, som nu er gået over til det mere festlige, at spise, drikke og høre musik.
På grønsværen her neden for mine vinduer, sidder en tyrkisk storfamilie og hygger sig med kaffe, the og kage, medens røgen så småt stiger op fra grillen. Ungerne leger. Mændene sidder i klapstole og kvinder i en rundkreds på tæpper. Det ser rart ud.
Jeg er heldig, at være medlem af en fagforening som endnu indbyder til morgenmad på 1. maj. Det er hyggeligt og uforpligtende at møde gamle kolleger og bekendte, skønt vi er ikke mange tilbage. Til gengæld har ungdommen taget over og fylder de mange stole og borde. De har taget kærester og børn med. Det er fortsat en rigtig festdag.
Foreningens formand holdt en af de bedste taler, jeg har hørt i mange år. Hun vokser med opgaven og var istand til at balancere på kanten af den knivsæg det er i disse år, at fastholde en udvikling frem mod, eller tilbage mod – om du vil – det fællesskab og den solidaritet der er nødvendig i et samfund, hvis vi vil bevare sammenhængskraft og fælles fodslag for en bedre og mere rimelig fordeling af goderne mellem rig og fattig. Samtidig var hun ikke blind for de modsatrettede tendenser vi ser, skævhederne som der er mange af og en udvikling, der kan gøre selv de bedste optimister til sortseere. Hun fastlog at det er en god ide, at opgive at abonnere på udsagn om, at fagbevægelsen har udspillet sin rolle og velfærdssamfundet et overstået kapitel. Vi må og skal kæmpe videre og som en lille klippe stod hun der og strålede af gå på mod og fortsat lyst til at give den en skalle. Det smittede selv på gamle mig. Godt gået.
Turen ind i til parken var stille. Der er ikke megen musik og sjov med nu om dage, men dog en del røde faner.
DSU var mødet op i et forsøg på at beskytte Helle mod pifteri og larm. Det lykkedes ikke og formandens tale varede kun 6 minutter.

DSU var mødet op i et forsøg på at beskytte Helle mod pifteri og larm. Det lykkedes ikke og formandens tale varede kun 6 minutter.


Ungdommen ytrede sig igen i år højlydt og utilfreds med Danmarks Statsminister. hvis de kan andet end af fløjte og drikke bajer. Måske endda tænke og handle politisk er det slet ikke så galt.
Jeg er glad for at have været med i dag og håber på fut i fejemøget, debat og handling frem til næste 1. maj – på den gode måde.

Advertisements