Tags

, , , , , ,

Aquabaren hjælper miljøet. Drik vand fra hanen og spar CO2.

Aquabaren hjælper miljøet.
Drik vand fra hanen og spar CO2.


Den er go`nok, choket består i at se mig synge sammen med Basim. I kan finde billedet af vores fællesssang på:http://tdc.link/30n7598.
Jeg har ikke set Grand Prix i mange år, måske tændt og slukket igen. Og det var slet, slet ikke gået op for mig, hvor stor en event det er i København. Jeg fik syn for sagen i går, da jeg skulle møde en veninde og i biffen. På gader og pladser er der intet mindre end gang i den. Fuldstændig imponerende og godt jeg ikke er nabo til larmen.
Et af de bedre indslag var HOFOR`s kampagne for at få vi mennesker til at drikke vand af hanen og ikke købe vand på flasker.
Hør her: “Når en liter vand fra en Københavns vandhane drikkes, har det kostet o,0002kg CO2 at pumpe vandet op, rense det på vandværket og lede det frem til forbrugeren. Snupper man derimod en liter flaskevand, har den et udslip på hele 0,18kg CO2 på samvittigheden – dvs. 900 gange mere end postevandet. Derfor anbefaler vi, at borgerne drikker postevand – det er langt billigere, både for miljøet og pengepungen, da en liter postevand kun koster små seks øre.”
Selvom flaskevand er væsentlig dyrere end det tilsvarende postevand fra hanen, har danskerne i den grad taget flasken til sig. Alene i 2012 købte vi 139,5 millioner liter flaskevand, viser tale fra Euromonitor, der overvåger en række markeder i Europa. Det giver en CO2-udledning på godt 25.000 ton alene i Danmark i 2012. Har man en bil, der kører 15 km på literen, kan man pakke familien og køre 3.750 gange rundt om jorden for den samme mængde CO2, som blev udledt ved at producere flaskevand til danskerne i 2012.
Det er da super dårligt af os danskere, at vi gider opføre os så tåbeligt. Nu er det da for en gang skyld ikke politikerne vi kan skælde ud på, men os selv.
Københavns Kommune har opsat 60 vandposter i parker, gader, på pladser og i skolegårde. Der er tænkt både på hygiejne, brugervenlighed, økonomi, udseende og miljø.
Det skal vi da foreslå alle andre kommuner straks at gøre efter.
Vi andre kan passende købe os en termovandflaske, at tage med os når vi går ud. Så bliver vandet ved med at være frisk og koldt, i stedet for at købe alle de vandflasker, som i øvrigt ligger og forurener alle vegne.
Godt indslag midt i en Melodi Grand Prix tid.

Advertisements