Tags

, , , , ,

Dejlige gammeldags røde malkekøer med horn i panden.

Dejlige gammeldags røde malkekøer med horn i panden.


Grønt er godt for øjet og det ses overalt det. Træer og buske er overdådige.
Findes der noget smukkere end en halvt udsprungen æblegren med små lyserøde knopper og hvide blomster på krogede grene? Syrener, der drypper af regnvand og bonderoser op af en sydvendt mur.
Så selv ikke de sorte skyer og de kraftige rengbyger kunne tage humøret fra Kulminarist Kultur klub på tur på Frilandsmuseet i dag. Som sagt der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Skønt det var lidt svært at klæde sig på og af i regn, sol og blæst.
Jeg havde næsten glemt hvor betagende dejligt, det er at gå derude og nyde det smukke, smukke landskab. De gamle haver og det uanset om det er prydhaver, frugthaver eller nyttehaver.
Store fede gæs åd løs på de grønne græsmarker, ænder snadrede i de små gadekær, får og gammeldagskøer tyggede drøv og gloede sindigt på de forbipasserende.
Vi er alle grå i toppen og kunne gå og fortælle hinanden om, at der og der og sandelig også der, stod ting og sager vi huskede fra vores barndom.
Tænk, at vi nu er så gamle, at vi er komme på museum. Det er da løjerligt, at høre til en generation med husgeråd og redskaber som slet ikke bruges mere.
Der er nu et karetmagerværksted og en hjulmager, præcis som jeg husker det fra landsbyen hvor min egen bedstemor boede. En brugsforening og et forsamlingshus, som satte mange minder i gang om høstfest og juletræsafslutning.
Jeg kunne næsten smage den citronvand vi ved sådanne lejligheder fik. Og den gang var der godteposer til. Hvilken fryd når vi fik dem. Den stemning, kan jeg ikke beskrive. Og de voksne som drak kaffe fra den kæmpestore blå kaffekande i små blomstrede kopper med rigtig tyk fløde og i dagens anledning “sukkerknaller”.
I brugsforeningen lå de såler som min mormor købte og hæklede eller syede hjemmesko af til os. Nogle gange fint broderede og de forhadte brune underbukser med låddenvrang og elastik i benene.
Sulten og kaffetørsten drev os til slut ind på cafe`n hvor vi kunne komme lidt til hægterne inden en afsluttende runde i en humlehave og en gammel gård med vægge så skæve, at det er helt fantastisk, at man har kunnet genopføre den i al sin forunderlige faldefærdighed.
Her ville jeg ønske børnebørnene ville tage med mig ud, ja gerne hele familien en sommerdag med madpakker og kaffekander.
En helt vidunderlig plet på jorden.
Og på falderebet et ring fra min ældste datter, som havde husket mordag – tak for det. Og den mellemste datter, som har sendt fint kort og et smukt blåt bælte.
Det varmer helt ned i stortæerne.
Frodigt, frønnet og flot.

Frodigt, frønnet og flot.

Reklamer