Tags

, , , ,

Tedrikning i den gamle basar i Izmir. En rigtig sød tyrkisk pige var sød til at oversætte, når værten ikke forstod hvad vi sagde.

Tedrikning i den gamle basar i Izmir. En rigtig sød tyrkisk pige oversatte, når værten ikke forstod hvad vi sagde.


I lidt diset vejr ankom vi tidlig morgen til Izmir, men inden båden var fortøjet skinnede solen og vi besluttede en travetur i byen på egen hånd.
Derfor var vi ikke blandt de tusinder som tog busserne, i grupper af 30, til Efesus og Selcuk. Selcuk er i dag berømt for sine mange storke, der bygger rede i knækkede minareter og søjlestumper og andre ruinrester overalt i den lille provinsby.
Selcuk var engang et vigtigt religiøst centrum og det siges at evangelisten Johannes skrev nogle af sine vigtigste tekster her. Siden overtog muslimske seljukker magten og efterlod adskillige moskeer, gravmæler og bade.
Efesus og omegn var fra tidlig tid et vigtigt center for tilbedelse af kvindelige guddomme, og indbyggerne i Efesus tjente gennem århundrede gode penge på religiøs turisme.
Artemis-templet blev først fundet i 1860èrne som afslutning på årelange arkæologiske opdagelsesrejser hvor snig- og rovmordere til sidst ikke kunne stoppe John Turtle Wood, som endelig løste gåden og fandt det afgørende spor midt i Efeus`teater: En sten med en inskription der viste den hellige vej til templet temenos 3 km væk.
Vi gik også på opdagelse og fandt den gamle basar af nogle omveje og besøgte en gammel moske Hisar. Her var lokale koner i gang med at forberede sig til deres kommende pilgrimfærd til Mekka.
Izmir Tyrkiets 3. største by er moderne og trafikken ret voldsom. Butikkerne har vestlige varer og ungdommen er meget vestlig klædt, iblandet koner i gammeldags og traditionel beklædning og tørklæder.
I basaren fandt vi ro og kølighed. Faldt ned på et lille thested og kiggede længe på lokale handlende og de få turrister der havde fundet vej.
Det blev en lang spadseretur langs vandet tilbage til MSC PREZIOSA og trætte og ømme i fødderne lykkedes det at kapre et par dækstole, hvorfra vi kunne betragte udsejlningen med kurs mod Istanbul. Til sidst drev blæsten os dog ind og vel i kahytten begyndte det at regne.
Det blev en aften som alle de andre med teater, drinks og middag og gode samtaler om hvordan dagen var forløbet hos bordets gæster.
Jeg tror vi gik tidlig i seng.
En drink før maden. Fast tradition efter teatret.

En drink før maden. Fast tradition efter teatret.

Reklamer