Tags

, , , , ,

See! en helikopter mormor.

See! en helikopter mormor.


Hvorfor skal det være så svært og indvinklet at være medlem af alle de digitale systemer. Det er jo ikke til for hvide mennesker at klare sig og jeg føler mig magtesløs, sat uden for indflydelse og uden mulighed for at kommunikere med “rette vedkommende”. Min retssikkerhed er taget fra mig, så hvordan er det ikke lige med dem der har det endnu vanskeligere end jeg?
Overgangen fra efterløn til folkepension foregår udelukkende digitalt. For at kunne udfylde skemaerne på nettet korrekt, skal man kende sin skat, sine kommende renteindtægter og meget mere. Hvor skulle jeg f.eks. vide hvad mine renteindtægter bliver på forhånd?
Som afslutning på efterlønnen skal man fortsat udfylde sin halvårserklæring. Godt så! Det har jeg nu gjort to gange og alligevel fået trusselsbreve om at al efterløn skal betales tilbage, hvis jeg ikke gør det.
Hjælp, hjælp! Det er en trussel som vil noget. Endelig, endelig kommer jeg igennem til a-kassen, der nu bedyrer at der er en datofejl og jeg kan se bort fra truslen. Men, men en lille angst lurer.
Nyt brev fra Borger DK om at de har ændret min pensionsudbetaling, fordi jeg har ændret min forskudsopgørelse.
NIX! det har jeg ikke.
Møder et dejligt menneske på telefonen i Borger DK, hun synes det ser mystisk ud og retter det hun kan rette og beder mig tage resten med SKAT. Himmel hvor bliver man taknemmelig for at møde en der gider snakker med en og som forstår problemet. Tak, tak!
Forsøger for 117 gang at komme i dialog med SKAT. Det er ikke muligt på telefon.
Forsøger igen, igen at skrive mail til dem/det? To forskellige medarbejdere har svaret på et spørgsmål tidligere og givet mig to forskellige svar? På samme spørgsmål vel og mærke – kan det være det?
Hør her. Det er ikke ligegyldigt om I sætter mit fradrag kr. 1.000 ned. Det betyder ret meget for en folkepensionist. Så hør dog eller ring til mig og tal med mig, når jeg ikke må tale med jer. Jeg vil forstå det her.
Det er sku` uhyggeligt og jeg sender de bedste tanker til dem der har det endnu vanskeligere end jeg med at tale med systemerne. Det er umenneskeligt og urimeligt. Og der findes kun en part, der er skyld i det hele MIG, lader det til.
Boligydelse har jeg ansøgt om i midten af april, der er fortsat ingen svar. Heller ikke noget svar på om det er korrekt udfyldt eller, eller?
Godt Molly er her, så jeg det meste af tiden er beskæftiget med at se på ting, der virkelig gælder en stor helligkopter. Ænder der svømmer med deres ællinger.
At møde Pipi i Tivoli – det var en fest. Og andre gode sager.

Advertisements