Tags

, , , , ,

Jeg kan love jer, at sådan så jeg ud i maj, men ikke i dag.

Jeg kan love jer, at sådan så jeg ud i maj, men ikke i dag.


Mon jeg er blevet gammel? Føler mig træt og så lille som konen der blev en teske.
Det er helt sikkert trættende at få børn i en sen alder, uanset hvad, er vi ikke skabt til det – vi bliver for trætte.
Og ingen tvivl det har været helt vidunderligt at have de to piger boende og været mormor på fuld tid. Jeg håber de to har fået lidt overskud med sig hjem. Jeg har i hvert fald gjort det så godt, som jeg kunne og serviceret hvor jeg har troet, der var behov.
På den anden side er det heller ikke hemmeligt, at vi alle tre ser frem til at komme ind i de vante gænger igen og finde vores hverdag frem.
Men først skal vi fejre Skt. Hans med resten af familien og jeg glæder mig helt vildt til at se alle mine børn samlet.
Der må være et særligt mor-gen, som skaber dette behov.
Jeg husker min egen lille mor, der så gerne ville se alle sine fem børn, svigerbørn og børnebørn på en gang til juleaften. Hun knoklede så det var utroligt med and og flæskesteg. Rødkål og kartofter. Jeg fatter ikke hun orkede det, men til slut blev hun også for træt og vi sagde fra til hendes store sorg. Hun ville så gerne at alle var samlet – nu har jeg det ligesådan.
Mon det er noget med at holde klanen samlet og skabe de traditioner, der gør blod tykkere end vand, når det gælder? Alt for ofte hører man jo om familier der falder totalt fra hinanden når forældrene er døde og borte.
Mit ønske er ihvertfald, at mine børn vedblivende vil føle noget særligt for hinanden og hjælpe hinanden, hvis der er behov og at mine børnebørn opfatter sig som elsket og en del af en større familie. Ikke mindst nu, hvor Molly, som efternøler og boende i udlandet, nemt kan komme til at føle sig lidt ene.
På samme måde, er det vigtigt, at børnene kender forældrenes venner godt. Jeg tror at mine børn, har haft stor glæde af den omsorg og støtte som mine venner har vist dem og selv mærkede jeg en særlig stor glæde ved, at min venindes datter og svigersøn kom og hilste mig velkommen, til hendes fødselsdag, med et stort kram. Det er rart når man ikke føler sig som hvem som helst – det er en ære og det betyder meget, at være “nogen”.

Reklamer