Tags

, , , , , ,

Til middag på Formel B - gourme! Lækkert.

Til middag på Formel B – gourme! Lækkert.


Nu sidder jeg her og kan næsten ikke få armene ned af fornøjelse. Og sådan blev sorg til glæde vendt – i en fart.
Jeg bad om voksenomsorg og fik det, sød og kærlig besked fra ældste datter.
Invitation fra et sødt menneske til at gemme mig lidt i sommerhuslandet.
Middagsinvitation fra min søn til middag på Formel B her til aften.
Fantastisk middag. Maden var skøn og stilen lige mig – mums!
Det bedste var dog næsten, at han gider tale med mig om seriøse emner. Vi er ikke enige, altid, men han er god at lytte til og jeg bliver næsten altid klogere.
Et af emnerne var om man som person er positiv, realist eller pessimist.
Jeg har ikke levet et let og ligetil liv og opfatter mig selv som realist, hvilket vil sige, at jeg som den der har arbejdet med mennesker på livets skyggeside, måske opfattes som pessimist.
I virkeligheden opfatter jeg mig som realistisk optimist, ellers havde jeg for længst hængt mig i den nærmeste loftsbjælke eller spist mig fra sans og samling i lykkepiller.
Det betyder dog ikke, at jeg ofte burde holde mine erfaringer, for mig selv og bakke op om de ideer, jeg får præsenteret. For som min søn siger, så kan vi godt selv finde skønhedsfejlene og rode os ud af de værste bommerter – uden at få læst og påskrevet af forældrenes erfaring.
Han har ret, jeg er nok for hurtig på aftrækkeren og bør være varsom med, hvad jeg har erfaret. Prøver at huske det, igen, igen.
Og så til slut, efter desserten kom der den skønneste sms fra Spanien. Nyt håb og hold da op, vi kunne stå på hænder alle sammen af bar glæde. Sender de kærligste hilsner og ønsker for fremtiden den vej.
Og sådan skifter humøret fra tårer til indre lykkefølelse – det er lige så det bobler.
Men man ved det kun fordi man også har prøvet at være ulykkelig, bange og bekymret. Hvis man ikke havde prøvet det ville man jo ikke vide hvordan tryghed, glæde og et øjebliks lykke føles.

Reklamer