Tags

, , , , ,

Det hagler ned over byen. Heldigvis nåede jeg i læ.

Det hagler ned over byen. Heldigvis nåede jeg i læ.


Efter en kaotisk morgen hvor vækkeuret er gået i udu og jeg vågner 5. min før træningen begynder, fortsætter formiddagen lidt i samme stil.
Afsted til syersken efter træningen med mine opsprættede gamle kjoler i håbet om at kludene kan blive til en ny sommerkjole, når jeg ikke at tænke på morgenmad.
På turen hjem ser skyerne truende ud og da de første dryp begynder, parkerer jeg cyklen og smutter ind på en cafe` og bestiller en stor kop kaffe.
Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
Således bænket i ly for regnen, kan jeg nu studerer tordenskrald, lyn og hagl i en hel time. Læse aviserne og komme lidt til mig selv.
Jeg har fået udrettet flere ting i dag, blandt andet har jeg nu – endelig – taget mig sammen og købt et nyt digitalt skriveværktøj. Det bliver spændende om jeg kan hitte ud af det. De unge griner sikkert, men for bedste, der startede med et hakkebræt af en skrivemaskine og spritduplikator, er det skam noget af en udvikling. Når man hertil lægger, at jeg ikke er på arbejdsmarkedet og kan deltage i en naturlig oplæring og udvikling, men må klare mig alene uden sans for at læse og forstå indviklede manualer, er jeg egentlig ganske godt tilfreds.
Det vil vise sig på min kommende rejse til Færøerne om det kan bruges til noget. Og senere undervejs i Mellemamerika om jeg får styr på oplevelserne og kan sende direkte.
Og medens jeg således sidder her, går det op for mig, at det er den 26. juni – en mærkedag for 32 år siden. Der er løbet meget vand i stranden, som man siger og der er vendt op og ned på min tilværelse flere gange siden. Jeg har prøvet, at føle mig som den lykkeligste kvinde i verden og senere den mest ulykkelige ditto. Så ved man da hvorledes yderpunkterne er og det har ikke været et langt gråt leverpostej liv. Tværtimod, så ingen kan påstå, at det har været kedelig at være mig, slet ikke mig selv.
Jeg nåede også at få klippet pandehåret i dag, så jeg kan kigge ud af øjnene og få læst lidt på lektierne. Mexico – meget, meget spændende.
Nu kigger solen atter frem og dagen er forsvundet. Det går så hurtigt og jeg forstår ikke hvor timerne, dagene og årene bliver af.