Tags

, , , , ,

Der er lys for enden af trappen i det danske sommerland.

Der er lys for enden af trappen i det danske sommerland.


Forventningsfuld pakkede jeg min nye tablet ned i weekendtasken, den skulle med på besøg hos en kær veninde. Jeg så frem til, at sidde der i sommerlandet, på terrassen blandt de smukke roser og skrive en aftenblog på lykkeilse, men….
Fornøjet viste jeg min nyerhvervelse frem og åbnede. Slukøret måtte jeg konstatere, at den ikke ville ud af stedet. Ingen forbindelse meddelte den igen og igen.
“Jamen, altså!” min søde veninde brugte da sin bærbare, hvorfor kunne jeg så ikke komme på?
Godt, godt. Det begyndte at sive ind, at her var ikke noget trådløst netværk.
Hvordan var det så lige hun kom i luften?
“Jo altså!” Hun havde et lille smart stik, som blev sat i hendes pc. Den måtte jeg gerne låne. “Tak”, den passede fint til et hul, jeg fandt i siden på min tablet.
Ak! AK! ingen forbindelse. Lige lidt hjalp det og til sidst måtte jeg give op. Hvorfor kunne jeg ikke bruge hendes “pen”?
Så er det jeg ønsker mig mindst 3 livliner, som jeg kan ringe til og stille de dumme spørgsmål.
Som sendt fra himlen ringede mit skønne barnebarn i anden forbindelse og jeg kunne bede om konsulentbistand. Men trods hendes kyndige vejledning kom jeg fortsat ikke ud af stedet.
Hvorfor? Og hvordan får jeg sådan en smart pen, som jeg selv kan proppe i dyret i sådanne situationer.
Hvor kommer bedste på kursus og lærer at bruge sin tablet? Hvor findes der en støttepædagog til nybegyndere, som vil hjælpe?
Findes der netværk hvor man kan træne sammen?
Hvor starter en nybegynder?
Når det er fortalt, blev der snakket igennem. Min veninde er sød og klog. Et politisk menneske og en kvinde, jeg ikke kan undvære. Vores samvær er stjernestunder.
Ikke mindst blev det til en spadseretur i den smukke natur, hvor den sorte skarv tørrede sine vinger på en sten. Fasaner trippede fornemt rundt på nyklippet græs. Krager spadserede vigtigt frem og tilbage og lod, som om de var noget og solsorten fløjtede og sang så smukt og rørende.
Havet slikkede på stenene og krøllede og krusede overfladen i de skønneste mønstre. De vildeste skyformationer drev over himlen og sendte af og til en byge ned over mig. “Pyt!” jeg havde paraplyen med.
De mange grønne nuancer med dryppende blade var overvældende og nu står en smuk røde rose med skarpe torne i min stue og vidner om to dejlige dage i et rigtigt sommerhus.

Advertisements