Tags

, , , , ,

På Vàgar ligger byen Sørvàgur. Herfra kan man sejle til Mykines.

På Vàgar ligger byen Sørvàgur. Herfra kan man sejle til Mykines.


Som noget helt specielt fik jeg den ære, at blive medlem af det Heinekens harem. Dermed sikrede jeg mig tilladelse til at overnatte i det yndigste bådhus i Sørvàgur med indlagt ternesang og en udsigt til de grønneste fjelde og den skønneste havn i sol og sommer.
Ikke mange har, som jeg, kunnet opleve en hel uge på Færøerne i godt vejr. Det vil sige klart vejr og masser af sol og lun luft. Naturligvis var der ind imellem skyer, lavthængende og dem der svæver ovenover alting.
Skyerne har lavet skygger på fjeldende og solpletter af den skønneste slags og dermed fået landskabet til at forandre sig i takt med at øjnene flyttede sig.
Jeg er mit værtspar dybt taknemmelig for en uforglemmelig rejse i natur, kunst, kultur og godt selskab som alt sammen er gået op i en højere enhed.
I går så jeg lunter. Søde røde fødder og fint næb og vupti var den sjove fugl forsvundet i et hul eller en græstot på de stejle fjeldsider. Desværre er der næsten ingen fugle tilbage. Det gør ondt at erfare. Deres mad må være forsvundet?
Færøske lækkerrier har jeg spist. I går tørret hellefisk, der smagte som en slags flæskesvær. Blot bedre. Knatter (?) torskefars kogt som store boller med fåretalg inden i. Lækkert. Og en himmelsk øllebrød, der ikke var spor færøsk, bare rigtig skøn. Nybagt rugbrød med god ost. Vi spiste godt.
Lange og gode samtaler har vi ført og interessante forfatteres bøger er blevet inddraget. Berømtheder udi musikken så som Kristian Blak og i sprog Johan Hendrik Winther Poulsen, har vi mødt.
Herdis har siddet udenfor sit hus og spillet på sin harmonika i Gàsadalur. Jeg kunne næsten se tonerne bølge, sveje og dreje sig i det berusende landskab. Kirker og berømte altertavler har vi nydt. Tröndur Paturssons glaskunst er vi stødt på alle vegne.
Der må jeg engang tilbage, for der er så meget mere jeg må opleve. Det lille ørige er en skatkiste, et overflødigshorn af historie, nutid udvikling og interessante mennesker, jeg holder af og gerne vil kende endnu bedre.
Altså på gensyn!

Advertisements