Tags

, , ,

Endnu lille pus på under et år er dræbt i den frygtelige nedslagtning i Gaza.

Endnu lille pus på under et år er dræbt i den frygtelige nedslagtning i Gaza.


Det er virkelig svært at holde tårerne tilbage når man går rundt mellem de symbolske kister på Rådhuspladsen. De fleste kister bærer navne og årstal på de dræbte. I nogle tilfælde er der billeder af ofrene. Flere af disse er som fortalt i pressen små børn og flere under et år gamle.
Der var dyb stilhed på pladsen og mennesker passerede tyste rundt. Nogle modtog i den opslåede informationsbod en lille skrivelse med et resume af begivenhederne og man kunne skrive i en kondolencebog.
Jeg blev ydmyg og taknemmelig for at vide hvor mine egne kære børn og børnebørn befinder sig.
Ufatteligt at der ikke er voldsommere protester. Hvorfor denne tavshed? Regnes palæstinenserne ikke for lige så vigtige og rigtige mennesker, som 200 hollændere i et fly? Hvorfor er der ikke sanktioner mod Israel?
Midt i min triste vandring ankom en hærskare af julemænd og julekoner. Det var deres årlige generalforsamlingsdag og skønt de jo ikke kunne vide på forhånd, at de symbolske ofre for den triste krig, ville stå på samme sted, som de havde planlagt. Ja! så forekom det meget malplaceret, at der dukkede juletræ, rensdyr og søde nissebørn op lige her.
Måske skulle myndighederne have fundet et andet sted til nisserne at forsamles inden de drog videre til Dyrehavsbakken.
Det var svært at finde ud af om man skulle le eller græde eller begge dele.
Det var ikke tårer der løb ned af julemændenes kinder, det var sved, der haglede af dem i deres varme kostumer.
Måske er det kun mig der var sart. Mødet foregik i fuld fordragelighed og jeg kunne jo bare gå min vej, hvis jeg ikke kunne lide sammenblandingen.
21.juli2014

Reklamer