Tags

, , , , , ,

26. juli 2014
Udsigt fra Kongelundsfortet ud over voldgraven til Øresund. Dejligt pick nick sted.
Lykkelig. Jeg tør næsten ikke skrive det, for det er som om det at være lykkelig – i små øjeblikke – ikke længere er ok. Ordet lykke er blevet fortærsket og har til tider fået en lidt skinger klang. Men jeg tager mod til mig, jeg er i dette øjeblik både lykkelig og glad.
At der ikke er gået inflation i oplevelsen hos mig, kan tydeligt læses ud af andre af mine blog indlæg. Så bare rolig! Og det smitter ikke, du må selv gøre noget ved det, hvis du vil prøve fornemmelsen.
Nej, nej! Jeg mener ikke at man er sin egen Lykkes Smed, der kan være så meget der spænder ben og livet kan for nogen være mere op ad bakke end for andre og det er ikke altid man selv er herre over de forhindringer man støder ind i. Tænk blot på børnene i Gaza lige nu. Både dem der er dræbt, dem der er hårdt kvæstede og dem der i angst og usikkerhed stadig er i live.
Men hvorfor så glad? Jo! Jeg har været på cykeltur til Kongelundfortet og retur i dette rasende dejlige vejr. Jeg har set fantastiske boligområder. Sluseholmen med kanaler, friluftbad i havnen, havnebus til døren, flotte udsigter og spændende huse og smukke broer. Og noget af det gamle miljø er bevaret med bådhuse og havn. Nokken ligger der også på den anden side. Lad den endelig blive liggende. Der er ikke noget mere dødsygt end en ny bydel, totalt renset for oprindeligt liv og færden. det er jo netop det der gør et område levende og spændende.
CIMG6874
Sammen med uendeligt søde mennesker cyklede jeg den fine vej til Kongelundfortet via Amager. På asfalteret sti helt i vandkanten med udsigt til sejlbåde, motorjoller og lydløse kajakker.
Vi besøgte udkigsposter. Her kunne vi studere det fine eng- eller vadehavsland hvor forskellige fugle har fred. En venlig herre lod mig kigge i hans enorme kikkert. Hold da op, det var lige før man fik en skarv i øjet.
Blomsterne blomstrede og cyklisternes dæk sang sommerligt.
I Kongelunden var der frokostpause og medbragte madder, samt udsigt til en flok tykmavede og ølvommede fotografer, der hyggede sig med at fotografere teenager tynde modeller i alverden underlige stillinger i næsten igen tøj og i høje stiletter.
Noget af en overraskende underholdning på dette sted.
Cykelturen tilbage med udsigt til 8-tallet og meget andet spændende byggeri. Og som vi snakkede om, så er det højst forunderligt at arkitekterne ikke har opfundet cykelkældre eller i det mindste stativer og andre helt praktiske foranstaltninger i de nye byggerier. Det ligner noget rod og cykler på de fine altaner og terrasser pynter slet ikke. Mon man har et kælderrum? Eller skal ens gemmeting også stables i de smarte lejligheder?
Afslutningen foregik foran Islands Brygges Kulturhus med kæmpestore kopper kaffe i skyggen under skærmende parasoller og udsigt til aktiviteterne i havnen.
Vi kunne næsten ikke tage os sammen og rejse os og forlade stedet. Det er dejligt at kigge på folk og jeg glæder mig oprigtigt over hvor mange skønne steder og tilbud der er i vores hovedstad. Jeg bliver altså helt stolt.