Tags

, , , , ,

5
Mit humør veksler mellem solskin og skygge. Den ene dag lykkelig, den næste trist og afmægtig. I dag glad, rolig og taknemmelig.
Jeg er kun et menneske, et levende barometer på solens stråler, skyggens svalhed og kuldens minusgrader.
Tænkt at vi kan rumme så meget i hjernen? I kroppen? I sjælen? Hvor mon det sidder? Og hvad er udslagsgivende?
I dag er jeg påvirket af nogle af de mennesker, jeg holder rigtig meget af. De får mig til at være meget taknemmelig for mit gode helbred og min fysiske formåen. Det er ikke nogen selvfølge, at man kan cykle en lang tur, holde varmen ud, svømme, styrketræne eller gå sig en tur.
Min hjerterytme er ikke forstyrret, jeg har ikke fået en pacemaker, at tænke på. Jeg har ikke haft cancer og sidder tilbage med stråleskader og en evig angst for hvornår og om det blusser op igen. Jeg skal ikke til kontrol for noget som helst. Min hukommelse er ok. Jeg har ikke brok eller sukkersyge. Har syv, ni, trætten ikke haft en hjerneblødning, blodprop eller gener efter en trafikulykke.
Så vidt vides er mine skyggetanker ikke noget der nærmer sig en depression. Jeg skal ikke holde sengen i denne varme med høj feber, træthed og lungebetændelse. Jeg behøver ikke medicin.
Nogle af mine allerbedste venner og nærmeste familie kan ikke påstå, at de er lige så heldige. Jeg føler med dem og er evig taknemmelig for, at jeg indtil videre er gået fri.
De og alle andre i samme båd fortjener omsorg og støtte. Kærlighed og omgående lindring og bedring. Og de er alle så seje. Piber ikke, tager tingene i strakt arm, som man siger, de er hverdagens helte og heltinder.
Jeg beundrer jer og jeres styrke og sender jer mine kærligste tanker.
Jeg lytter til radioen og hører om vores overvågningssamfund. Det er skræmmende, men jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg kigger på et postkort af et maleri, jeg har lyst til at købe, fordi det er så smukt. Ind imellem læser jeg interessante digte og forbereder mig mentalt på dagens cykeltur.
Har meldt mig til en kvindelig triatlon om 18 dage. Jeg får svært ved at løbe, er endnu tung i bagen og har ømme ben. Men det handler om at gennemføre og ikke vinde, for mit vedkommende.
Så…….

Reklamer