Tags

, , , ,

1. august 2014
En dag er vi døde og hvilke aftryk er der så tilbage af os? Og er vi tilpas med dem der evt. er der?
Vi lever i et overvågningssamfund og tager os ikke af det eller protesterer kun lidt. Vi udleverer os selv og vore nærmeste på de sociale medier uden at kende konsekvenserne.
Hvorfor? Og hvad sker der ved grænsen mellem det private og det offentlige?
Har vi opgivet at holde på vore hemmeligheder? Er vi blevet så selvoptagne og individualistiske, at vi alle vil have rejst et minde, som vi selv tror, vi kan male eller skrive og bestemme indholdet af for eftertiden? Er det fordi vi er så ensomme, at vi må skrive/tale/råbe til verden i håb om at høre et råb tilbage?
Om det så blot er et ekko, der lyder.
Jeg er begyndt at tænke over de mange billeder og små historier jeg især fortæller i forbindelse med mit dejlige, yngste barnebarn. Disse oplevelser fortælles i glæde, stolthed og forundring, men måske skal jeg passe på med at fortælle hende historie, før hun selv kan. Jeg vil ikke tage indflydelsen, på hvordan den skal tage sig ud, fra hende.
Det kan være farligt at male et billede af andre, for det kan kalde på at blive bekræftet.
Jeg tænker på den enorme betydning et lille postkort havde for min egen barndom og opvækst. Måske min hele personlighed.
Og sandheden er jo kun et enøjet øjeblik, om et sekund ser den straks anderledes ud og med andres øjne.
Spørg en søskendeflok om deres opfattelse af deres forældre – den vil være helt forskellig fra barn til barn og dog boede og voksede de op under samme tag.
Tankerne kommer måske af denne jyske sammensætning, som jeg tit støder på hos mig selv. Dette enorme mindreværd blandet med en højrøvethed af dimensionser. På en gang det at ligge under for Janteloven og gøre oprør mod den. Er det mon det der driver værket? Man er nogen og vil ikke nøjes med et lille frønnet bræt på en kirkegård og kan man ikke blive berømt, så rækker det vel at blive berygtet? Noget står tilbage.
Måske jeg skulle overveje mit eftermæle – hvordan det end ser ud – endnu engang og se om der er tid til at brodere det lidt pænere.

Reklamer