Tags

, , , ,

Ivan Tønder på blokfløjte

Ivan Tønder på blokfløjte.

Godt jeg lige tjekkede mit bestemmelsessted, inden jeg tog cyklen ud af garage. Oppe i mit hoved skulle jeg til Ingolfs Kaffe bar på Amager og nu gik det op for mig, at det var på Ibsens Kaffebar i Brønshøj. Den kaffebar havde jeg ikke lige hørt om før og ej heller opdaget, når jeg af og til cykler den vej.
Men altså på Brønshøjvej ligger denne kaffebar. Da jeg trådte ind sad de to kvinder som leder baren – formoder jeg – og spillede ludo med to gæster. De hyggede sig gevaldigt. På en stol ved siden af sad en stor yngling og prøvede at sætte en ny streng på sin guitar og Ivan Tønder havde hænderne fulde med at arrangere højtalere og indstille sin forstærker og sit medbragte digitale orkester.
I ro og mag kunne jeg nu studere gæsterne som langsomt sivede indenfor. Først tre pensionerede damer – stamkunder. Helt klart. Dernæst nogle enlige herrer, som lige skulle runde baren og have en kold pilsner i hånden til at stive sig af. Så begyndte “mit” selskab at troppe op. Alle tilsyneladende fans af Ivan og godt bekendt med ham.
Desværre lykkedes det for den unge guitarist at få sit instrument spilleklar. Ak og ve! det var ikke rart at lægge øre til og så gav han sig også til at synge.
Heldigvis blev klokken hurtig fem og han måtte give op overfor den øvede blokfløjtespiller.
Det var en fin time, en anelse for højt til lokalets formåen. Men udmærket.
Imedens musikken lød, listede folk op og betalte en spisebillet til dagens ret. Glaseret skinke, spidkål og kartofler. Jeg glemte at notere mig prisen. Efter en time blev der dækket bord og der skulle spises før anden sæt gik i gang: “Blokfløjte plus guitar”. Ikke den unge mand, som dog havde set sit snit til at gribe sit instrument og lignede en der i den grad ville udnytte pausen.
Flere enlige forældre med større børn var også ankommet. Smart måde at spise med ungerne på en fredag aften. Og der var gang i flere brætspil.

Jeg kunne godt lide muligheden. En slags folkekøkken med mulighed for ældre som for unge. Lokalområdets helt unikke mennesker så også ud til at kende stedet godt.

Sjovt at finde sådan et tilbud, skønt jeg foretrak at takke af og gå hjem til mine egne kødgryder. Kunne ikke rigtig klare mere guitar i aften. Så nu kan jeg sige som Chr. K.F.Molbech:
Der kommer en aften med stilhed of fred og hyller dig ind i sin skygge, da tager de synkende straaler dig med, hen, hvor solen gaar ned, til din lykke.
Nu er der skygge, aftensmaden spist på altanen og solens stråler er forsvundet bage en lyserød himmel.

Advertisements