Tags

, , , ,

CIMG6747

Jeg vil så gerne forstå. Først og fremmest mig selv og skønt jeg aner hvad der er godt for mig: Natur, tætte relationer, kunst og kærlighed. Så lykkedes det ikke, at tømre disse ingredienser sammen til et sikkert fundament for min gøren og laden. Det jeg måske kunne kalde recepten på et lykkeligt liv, et godt liv et tilfredsstillende liv, et kreativ liv – hvad det så end er?
Endnu engang føles det som om jeg ikke rigtig har fat i den lange ende af livet
Det er lidt som at spille golf. Jeg øver mig og øver mig og en gang imellem lykkes det at slå banens bedste slag, men jeg ved sjældent, hvad det var jeg lige netop gjorde når det sker. Og for det meste slår jeg nogle elendige slag og kommer dog fremad.
Hvad var det Kierkegaard sagde? For at forstå hvad andre forstår, skal du forstå, at du intet forstår – det var ikke helt sådan, men i den retning og det kan glimrende bruges af mig om mig.
Ofte aner jeg, at forhindringerne for at lykkes – i egne øjne – er en mental barriere. Noget jeg selv har skabt og skaber.
Det forhindrer at jeg kan mærke modet til, at være fri og fuldstændig ægte og stige ud af de rammer som omgiver mig. Det er underligt for som yngre havde jeg ofte en skøn følelse af, at selvom livet var op ad bakke, var erfaringerne betydningsfulde og skulle ned i rygsækken, som gaver jeg senere kunne få brug for.
Måske er jeg i virkeligheden blevet bange og bekymret for at blive gammel eller sagt på en anden måde, at miste min ungdom.
Det er som at lede efter noget, jeg ikke ved hvad er. Sikkert ser jeg ikke skoven for bare træer – det er rigtig øv.
Men det er så trættende og anstrengende, at være hovedperson i sit eget liv.
Måske er det forskellen på dengang og nu? dengang kunne jeg virkelig brænde for noget og dermed glemme mig selv. Det er måske det, jeg ikke kan finde ud af nu.
En livsnyder er jeg nu, men jeg vil rigtig gerne ende som en vis gammel kvinde. En der kan favne, forstå og acceptere. En der kan og tør udtrykke mig, smide alle snærende bånd og holde salon. Sidde med rare øjne i mit øreklapstol og nyde, at alle mulige søde, spændende, kreative mennesker, børn, børnebørn og oldebørn kommer og går. Sidde der ydmyg, medfølende, tilgivende, accepterende som et menneske der er lykkedes med at integrere tanker, følelse og krop.
Hvordan?

Reklamer