CIMG6927

Fælledparken, sent aften i fuldmåne og til sommerbio.

Det er næsten ikke til at tro, men endnu en aften uden regn og lunt på trods af at filmen i Fælledparken ikke sluttede før ca. klokken 24.
Det var rigtig skønt at sidde der i parken blandt en masse mennesker og hygge sig i sin stol, medens månen stod op og blev stor, gul og rund. Filmen var god og bevægende og min ledsager nød det også.
Mærkeligt at kører hjem af tomme gader og mærke nattens stilhed. Byen var så forandret fra formiddagens cykeltur. Jeg kan godt lide byen når den er stille. Det bedste er at cykle en tidlig, tidlig morgenstund og se den vågne. Når man kender byen, kan man også mærke når der er ferie og Helligdage. Weekenderne er anderledes en hverdagene. Mandag aften er helt forskellig fra torsdag aften og så fremdeles. Pulsen slår på en anden måde. Stemmerne lyder anderledes om sommeren end om vinteren og det gør menneskenes skridt også. Motorcyklerne fortæller med en helt speciel lyd når foråret er kommet.
Jo, byen er en meget stor personlighed, med sin helt egen stil og rytme.
Hele ugen er der Zulu sommerbio og det kan anbefales. Tag godt med tøj på og et varm tæppe eller en sovepose. Hvis vejret arter sig, kan man spise sin aftenmad på græsset inden filmen begynder kl. 21.15. Det er gode film der vises.
Ønsker alle en god nat.

Advertisements