Tags

, , , , ,

2012

Der bliver angiveligt flere og flere singler. Samtidig er der fuld gang i og bruges der enormt mange penge på romantiske bryllupper. Det må betyde enten at de skønne fester, hvor to lover at elske og ære hinanden til døden dem skiller, alligevel ender med en skilsmisse. Eller at der faktisk er flere der ikke gifter sig end der faktisk indgår i den hellige ægtestand.
Det bekymrer mange, at parrene ikke holder sammen. Det kræver flere boliger, når vi vil bo hver for sig. Og det betyder at mange børn vokser op i hjem hvor de ikke er sammen med deres far og mor. Konsekvensen heraf er på lang sigt vel ret usikker og svær at måle?
Der bliver sagt meget for og imod og som barn og ung af 60èrne undrer jeg mig ofte og ved ikke rigtig ud eller ind.
Vi var mange der blev opdraget til at finde den eneste ene og gifte os med ham og derefter leve lykkeligt til vi døde af det. Og skønt vi også ofte have rollemodeller i vore forældre, der opførte sig sådan kom det til at gå ganske anderledes for de fleste af os.
Det skulle hurtig vise sig, at jeg blev det første alvorligt sorte får i familien. For det første flyttede sig sammen med en mand uden at vi giftede os. Det var ikke velset på landet dengang. Men vi havde begge meldt os ud af folkekirken og turde på ingen måde love hinanden det der med:” Til døden jer skiller”. Senere skulle min sorte får status få ny næring, idet jeg tillod mig at få børn uden for ægteskab endda med forskellige mænd. Det var helt yd og vist heller ikke noget man skal reklamere med i dag. Mine kærlighedsprojekter lykkedes altså ikke og jeg skal ikke nægte, at jeg på en måde er bekymret over det – i forhold til hvad det har gjort ved mine børn. Men det forvirrer mig også, jeg ville jo gerne, at det skulle have lykkedes. Hvad gjorde jeg/vi fejl?
Nu er jeg single og skønt, jeg ikke har et ønske om at blive gammel alene, er det rigtig svært at finde en form for fællesskab og et match, der passer til os krævende og sære, efterhånden, ældre generation.
Jeg har i alle årene tænkt, at man burde lave et andet ægteskabsritual og en anden opskrift på det parforhold, hvis det er det vi skal gå ind for?
Nu kommer – naturligvis – amerikanske forskere med følgende forslag, som siger:
“Jeg lover at støtte og beskytte din individuelle frihed”
“Jeg lover at respektere, værdsætte og beundre dig for den, du er.”
“Jeg lover at vise dig hver eneste dag, hvor heldig jeg føler mig over at være din partner”
“Jeg lover at tilføre vores fælles liv spænding, eventyr og passion”
Især det første og sidste løfte lyder i mine øre ret godt. Hvis begge parter overholder de fire løfter skulle der være stor sandsynlighed for at ægteskabet holder i al evighed – hvis det altså er det vi virkelig vil.

Advertisements